En mand der både var et godt og et advarende eksempel
En mand der både var et godt og et advarende eksempel
„[Jehova] vil lære os sine veje, og vi vil vandre på hans stier.“ — ES. 2:3.
1, 2. Hvad kan du lære af de personer der er nævnt i Bibelen?
DER er ingen tvivl om at vi kan have gavn af det der står i Bibelen. Den omtaler blandt andet trofaste mænd og kvinder hvis livsløb og egenskaber du sikkert gerne vil efterligne. (Hebr. 11:32-34) Men du har nok også lagt mærke til de advarende eksempler der nævnes — mænd og kvinder hvis handlinger og indstilling det er klogest ikke at efterligne.
2 Nogle af de personer der er nævnt i Bibelen, tjener dog både som gode eksempler på hvordan man bør leve, og som advarende eksempler på hvad man bør undgå. Tænk for eksempel på David, en ydmyg hyrde der senere blev en magtfuld konge. Han er et godt eksempel på en der elskede sandhed og stolede på Jehova. Ikke desto mindre gjorde han sig skyldig i alvorlige overtrædelser, blandt andet i forbindelse med Batseba, Urias og en folketælling der var imod Guds vilje. Men lad os nu se på hans søn Salomon — der både var konge og bibelskribent. Vi vil begynde med at se på to områder hvor han var et godt eksempel.
„Salomons visdom“
3. Hvorfor kan vi sige at Salomon var et godt eksempel for os?
3 Den større Salomon, Jesus Kristus, talte positivt om kong Salomon og fremhævede ham som et godt eksempel. Til nogle jøder sagde han: „Sydens dronning vil ved dommen blive oprejst sammen med denne generation og vil fordømme den; for hun kom fra jordens ender for at høre Salomons visdom, og se, her er mere end Salomon.“ (Matt. 12:42) Ja, Salomon var berømt for sin visdom, og han tilskyndede også os til at søge visdom.
4, 5. Hvordan opnåede Salomon visdom, men hvad må vi gøre?
4 Da Salomon var blevet konge, viste Gud sig for ham i en drøm og sagde at han kunne bede om lige det han ønskede. Salomon vidste at han ikke havde meget erfaring, og bad derfor om visdom. (Læs Første Kongebog 3:5-9). Det glædede Gud at Salomon bad om visdom, ikke om rigdom og ære, og han gav ham derfor „et víst og forstandigt hjerte“ — foruden velstand. (1 Kong. 3:10-14) Som Jesus nævnte, var Salomons visdom så enestående at dronningen af Saba hørte om den og foretog en lang rejse for selv at komme til at tale med ham. — 1 Kong. 10:1, 4-9.
5 Vi forventer selvfølgelig ikke at få visdom på mirakuløs vis. Sandt nok sagde Salomon at „det er Jehova der giver visdom“, men han skrev også at vi selv skal gøre en indsats for at opnå visdommen fra Gud. Han sagde at vi ’med vores øre skal give agt på visdom og bøje vores hjerte mod dømmekraft’. Desuden brugte han udtryk som at ’kalde på’, ’søge’ og ’lede efter’ visdom. (Ordsp. 2:1-6) Det er altså tydeligt at vi kan opnå visdom.
6. Hvordan kan vi følge Salomons gode eksempel?
6 Det vil være klogt at spørge sig selv: ’Sætter jeg visdommen fra Gud lige så højt som Salomon gjorde?’ Økonomisk usikkerhed har fået mange til at prioritere job og penge over alt andet eller har ladet det påvirke typen og længden af den uddannelse de vælger. Hvad med dig og din familie? Viser jeres valg at I værdsætter visdommen fra Gud og søger den? Vil I få mulighed for at opnå mere visdom hvis I ændrer jeres mål eller det I fokuserer på? Visdommen fra Gud vil gavne jer til evig tid. Salomon skrev: „Da vil du forstå retfærdighed og ret og retskaffenhed, ethvert spor som er godt.“ — Ordsp. 2:9.
Ophøjelsen af den sande tilbedelse førte til fred
7. Hvordan blev der bygget et stort tempel til Gud?
7 Nogle få år efter at Salomon var blevet konge, tog han skridt til at erstatte teltboligen, der havde været i brug siden Moses’ tid, med et storslået tempel. (1 Kong. 6:1) Vi kalder det godt nok Salomons tempel, men han byggede det ikke for at skabe sig et navn som arkitekt eller rig velgører. Byggeriet var ikke engang hans idé. Det var faktisk David der først påtænkte at bygge et tempel, og det var ham Gud havde overdraget de detaljerede planer over selve bygningen og inventaret. Desuden gav David et stort bidrag til finansiering af arbejdet. (2 Sam. 7:2, 12, 13; 1 Krøn. 22:14-16) Men det var stadig Salomon der skulle udføre selve byggeprojektet, som stod på i syv og et halvt år! — 1 Kong. 6:37, 38; 7:51.
8, 9. (a) Hvordan er Salomon et godt eksempel for os med hensyn til at holde ud og fokusere på det rigtige? (b) Hvad førte det til at Salomon ophøjede den sande tilbedelse?
8 Salomon var et godt eksempel for os i udholdenhed ved at gennemføre tempelbyggeriet, og han fokuserede på det rigtige. Da templet var færdigt og pagtens ark var bragt derind, bad Salomon offentligt en bøn til Jehova. Den lød i uddrag: „[Måtte] dine øjne [være] åbne og rettet mod dette hus nat og dag, mod det sted hvorom du har sagt: ’Dér vil mit navn være,’ så du hører den bøn som din tjener beder, vendt mod dette sted.“ (1 Kong. 8:6, 29) Både israelitter og udlændinge kunne bede i retning af denne bygning som Guds navn var nævnt over. — 1 Kong. 8:30, 41-43, 60.
9 Hvad førte det til at Salomon ophøjede den sande tilbedelse? Efter at have fejret indvielsen af templet „frydede [folket] sig og var vel til mode i hjertet over alt det gode som Jehova havde gjort mod sin tjener David og mod sit folk Israel“. (1 Kong. 8:65, 66) Salomons 40 år lange kongedømme var præget af en enestående fred og velstand. (Læs Første Kongebog 4:20, 21, 25). Dét fremgår af Salme 72, der også giver os indblik i de velsignelser vi vil kunne glæde os over under den større Salomons, Jesu Kristi, styre. — Sl. 72:6-8, 16.
Også et advarende eksempel
10. Hvilken alvorlig fejl som Salomon begik, er måske den første man kommer til at tænke på?
10 Men hvordan kan man sige at Salomon også er et advarende eksempel for os? Det første du måske kommer til at tænke på, er at han tog sig fremmede hustruer og medhustruer. Der siges: „Ved den tid da Salomon var blevet gammel, havde hans hustruer bøjet hans hjerte så han fulgte andre guder, og hans hjerte var ikke helt med Jehova.“ (1 Kong. 11:1-6) Du er uden tvivl besluttet på aldrig at følge den samme tåbelige kurs. Men er det den eneste advarsel vi finder i beretningen om Salomon? Lad os se på nogle detaljer fra hans liv som man nemt kunne overse, og finde ud af hvad vi kan lære af dem.
11. Hvad kan vi konkludere med hensyn til Salomons første ægteskab?
11 Salomon regerede i 40 år. (2 Krøn. 9:30) Hvad kan man da konkludere ud fra Første Kongebog 14:21? (Læs). Ifølge dette vers blev Rehabeam konge som 41-årig efter sin far Salomons død, og hans mor var „Na’ama, en ammonitterinde“. Det vil sige at Salomon — før han blev konge — havde giftet sig med en fremmed kvinde fra en fjendtlig nation der tilbad afguder. (Dom. 10:6; 2 Sam. 10:6) Tilbad hun selv afguder? Det kan hun godt have gjort på et tidspunkt, men så har hun måske vendt sig bort fra afgudsdyrkelse og er blevet en sand tilbeder af Jehova, ligesom Rahab og Rut. (Rut 1:16; 4:13-17; Matt. 1:5, 6) Uanset hvordan det forholdt sig, har Salomon sandsynligvis fået en ammonitisk svigerfamilie der ikke tjente Jehova.
12, 13. Hvilken dårlig beslutning traf Salomon tidligt i sin regeringstid, og hvad har han måske tænkt?
12 Situationen blev ikke ligefrem bedre efter at Salomon var blevet konge. Han „blev nu Faraos, Ægyptens konges, svigersøn, idet han tog Faraos datter til ægte og bragte hende til Davidsbyen“. (1 Kong. 3:1) Begyndte denne egyptiske kvinde at tilbede den sande Gud, ligesom Rut havde gjort? Det er der ikke noget der tyder på. Tværtimod siges der at Salomon byggede et hus til hende (og måske til hendes egyptiske tjenestepiger) uden for Davidsbyen. Hvorfor? Bibelen siger at han gjorde det fordi det var upassende at en afgudsdyrker boede i nærheden af pagtens ark. — 2 Krøn. 8:11.
13 Salomon har måske set nogle politiske fordele ved at gifte sig med en egyptisk prinsesse, men kunne det retfærdiggøre ægteskabet? Lang tid før havde Gud forbudt israelitterne at gifte sig med hedenske kana’anæere, og han havde endda nævnt visse folkeslag ved navn. (2 Mos. 34:11-16) Salomon kan måske have tænkt at egypterne jo ikke var nævnt blandt disse folkeslag. Hvis han tænkte sådan, var det så et fornuftigt ræsonnement? Hans måde at handle på viste at han ignorerede den fare Jehova havde advaret mod — at en israelit kunne blive ført bort fra den sande tilbedelse og begynde at dyrke afguder. — Læs Femte Mosebog 7:1-4.
14. Hvad kan vi lære af Salomons advarende eksempel?
14 Vil vi tage ved lære af Salomons advarende eksempel? En søster vil måske finde på undskyldninger for at indlede et romantisk forhold som strider mod Guds påbud om kun at gifte sig „i Herren“. (1 Kor. 7:39) Nogle kommer måske med undskyldninger for at være med på et sportshold eller i en hobbyklub eller for ikke at opgive alle deres skattepligtige indtægter, eller de lyver måske for at undgå at noget pinligt kommer frem i lyset. Pointen er at vi, ligesom Salomon, kunne begynde at bruge forkerte ræsonnementer for at krybe uden om Guds principper og love.
15. Hvordan viste Jehova barmhjertighed mod Salomon, men hvad må vi huske i den forbindelse?
15 Det er interessant at Bibelen fortæller at Gud opfyldte Salomons bøn om visdom og gav ham velstand efter at han havde giftet sig med den egyptiske prinsesse. (1 Kong. 3:10-13) Salomon havde ignoreret Guds vejledning, men der er ikke noget der tyder på at Jehova hurtigt forkastede ham som konge eller irettesatte ham strengt. Det harmonerer med den kendsgerning at Gud tager i betragtning at vi er ufuldkomne mennesker, dannet af støv. (Sl. 103:10, 13, 14) Vi må dog huske at vores handlinger kan få konsekvenser nu eller måske senere i livet.
Mange hustruer!
16. Hvilket bud ignorerede Salomon ved at tage sig mange hustruer?
16 I Højsangen beskrev kongen sin beundring for en bestemt ung kvinde ved at sige at hun var smukkere end 60 dronninger og 80 medhustruer. (Højs. 6:1, 8-10) Måske havde Salomon på dette tidspunkt skaffet sig så stort et antal hustruer! Om så de fleste eller alle hans hustruer tilbad Jehova, stod der stadig i Moseloven at en konge i Israel ’ikke måtte tage sig mange hustruer, for at hans hjerte ikke skulle vende sig bort’. (5 Mos. 17:17) Men heller ikke det fik Jehova til at forkaste Salomon. Han velsignede ham fortsat og brugte ham til at nedskrive Højsangen.
17. Hvilken kendsgerning må vi ikke lukke øjnene for?
17 Viser dette at Salomon ustraffet kunne se bort fra Guds vejledning, eller at vi kan gøre det? Nej. Det viser snarere at Gud for en tid kan vise barmhjertighed. At en blandt Guds folk kan ignorere Bibelens vejledning uden at det øjeblikkelig får negative konsekvenser, er dog ikke ensbetydende med at det vil gå godt i det lange løb. Husk at Salomon selv skrev: „Fordi dommen over den onde gerning ikke eksekveres hurtigt, derfor er menneskesønnernes hjerte fuldstændig besluttet på at handle ondt.“ Og han tilføjede: „[Jeg ved] at det vil gå godt for dem der frygter den sande Gud, fordi de frygter ham.“ — Præd. 8:11, 12.
18. Hvordan bekræfter Salomons eksempel sandheden i Galaterbrevet 6:7?
18 Havde Salomon dog bare levet efter denne sandhed som Gud havde inspireret ham til at nedskrive! Ja, han havde gjort så meget godt og var længe blevet velsignet af Jehova. Men med tiden traf han det ene dårlige valg efter det andet. Det førte til et negativt handlingsmønster. Under inspiration skrev apostelen Paulus senere: „Bliv ikke vildledt: Gud kan man ikke narre. For hvad et menneske end sår, dette skal han også høste.“ (Gal. 6:7) På et tidspunkt høstede Salomon de sørgelige konsekvenser af at have ignoreret Guds vejledning. Beretningen siger: „Kong Salomon elskede mange fremmede kvinder foruden Faraos datter — moabitiske, ammonitiske, edomitiske, zidoniske og hetitiske kvinder.“ (1 Kong. 11:1) Mange af disse kvinder blev sandsynligvis ved med at tilbede deres falske guder, og det var Salomon ikke immun over for. Han kom på vildspor og mistede sit gode forhold til vores tålmodige Gud, Jehova. — Læs Første Kongebog 11:4-8.
Lær af Salomons eksempel
19. Hvilke gode eksempler nævnes i Bibelen?
19 Jehova inspirerede i sin kærlighed Paulus til at skrive: „Alt det der forud er skrevet, er jo skrevet til vor belæring, for at vi ved vor udholdenhed og ved Skrifternes trøst kan have håb.“ (Rom. 15:4) Dette indbefatter de mange beretninger om mænd og kvinder med en enestående tro, som er gode eksempler for os. Et andet sted skrev Paulus: „Hvad mere skal jeg sige? Tiden vil jo ikke slå til for mig hvis jeg fortsætter med at fortælle om Gideon, Barak, Samson, Jefta, David såvel som Samuel og de andre profeter, som ved tro nedkæmpede riger, øvede retfærdighed, opnåede løfter, . . . fra at være svage blev fyldt med kraft.“ (Hebr. 11:32-34) Vi kan og bør tage ved lære af de gode eksempler der er nævnt i Bibelen, ved at efterligne dem.
20, 21. Hvorfor er du besluttet på at lære af de advarende eksempler der findes i Guds ord?
20 I Bibelen finder vi imidlertid også beretninger om mænd og kvinder der er advarende eksempler for os. Nogle af dem havde tidligere haft et godt forhold til Jehova og var blevet brugt af ham til at udføre visse opgaver. Når vi læser i Bibelen, kan vi lægge mærke til hvad det var der ledte disse tjenere for Gud på vildspor så de blev advarende eksempler for os. Vi kan se at nogle af dem lidt efter lidt udviklede forkerte holdninger eller tilbøjeligheder, og til sidst fik det sørgelige konsekvenser. Hvordan kan vi tage ved lære af sådanne beretninger? Jo, vi kunne stille os selv spørgsmål som: ’Hvad fik dem til at udvikle en sådan indstilling eller tilbøjelighed? Kunne det samme ske for mig? Hvordan kan jeg undgå det og i stedet tage ved lære af deres advarende eksempel?’
21 Vi må tage sådanne eksempler meget alvorligt, for Paulus skrev under inspiration: „Disse ting skete fortsat med dem, som eksempler, og de blev skrevet til advarsel for os til hvem enden på tingenes ordninger er kommet.“ — 1 Kor. 10:11.
Hvad har du lært?
• Hvorfor indeholder Bibelen både gode og advarende eksempler?
• Hvordan udviklede Salomon et negativt handlingsmønster?
• Hvad kan vi lære af Salomons advarende eksempel?
[Studiespørgsmål]
[Illustration på side 9]
Salomon brugte den visdom Gud havde givet ham
[Illustrationer på side 12]
Tager du ved lære af Salomons advarende eksempel?
