Trofaste tjenere i fortiden lod sig lede af Guds ånd
Trofaste tjenere i fortiden lod sig lede af Guds ånd
„Den suveræne Herre Jehova [har] selv sendt mig, tillige med sin ånd.“ — ES. 48:16.
1, 2. Hvad er nødvendigt for at få en stærk tro, og hvordan kan Guds trofaste tjenere i fortiden være til opmuntring for os?
LIGE siden Abels tid har mange vist tro på Gud, men som Bibelen siger ’er troen ikke alles’. (2 Thess. 3:2) Hvad er det der gør at nogle har tro, og hvad hjælper dem til at forblive trofaste? Tro kommer i vid udstrækning af det man hører fra Guds ord. (Rom. 10:17) Den er en del af Guds hellige ånds frugt. (Gal. 5:22, 23) Så for at få en stærk tro har vi brug for den hellige ånd.
2 Det vil være forkert at mene at tro er noget man er født med. De trofaste mænd og kvinder vi læser om i Bibelen, var mennesker „med de samme svagheder som vi“. (Jak. 5:17) De måtte kæmpe med tvivlstanker, usikkerhed og deres egen ufuldkommenhed, men ved hjælp af Guds ånd blev de „fyldt med kraft“ til at klare svære situationer. (Hebr. 11:34) I dag, hvor vores tro er under angreb, kan dét at tænke over hvordan Jehovas ånd virkede på dem, opmuntre os til at forblive trofaste.
Guds ånd gav Moses kraft
3-5. (a) Hvordan ved vi at Moses fik hjælp af den hellige ånd? (b) I hvilken udstrækning giver Jehova os af sin hellige ånd, sådan som det fremgår af eksemplet med Moses?
3 Af alle de mennesker der levede i 1513 f.v.t., var Moses „langt den sagtmodigste“. (4 Mos. 12:3) Denne milde og ydmyge tjener for Gud var blevet betroet et enormt ansvar blandt Guds folk, Israel. Guds ånd satte Moses i stand til at profetere, afsige domme, føre an, nedskrive beretninger og udføre mirakler. (Læs Esajas 63:11-14). Men på et tidspunkt klagede Moses over at hans opgave var for tung en byrde. (4 Mos. 11:14, 15) Derfor tog Jehova „noget af den ånd“ der var over Moses, og lagde den på 70 ældste så de kunne aflaste ham. (4 Mos. 11:16, 17) Moses følte ganske vist at hans opgave var for stor en byrde for ham, men han havde ikke været alene om at bære den. Og de 70 der blev udnævnt til at hjælpe ham, ville heller ikke være alene om at bære byrden.
4 Moses havde fået det mål af hellig ånd der var nødvendigt for at klare opgaven. Selv efter at Jehova havde lagt noget af sin ånd på de 70, havde Moses stadig al den ånd han behøvede. Moses havde ikke for lidt, og de 70 ældste havde ikke for meget. Jehova giver os det mål af ånd vi har brug for, alt efter vores omstændigheder. „Han giver nemlig ikke ånden efter mål,“ men „af hans fylde“. — Joh. 1:16; 3:34.
5 Står du over for prøvelser? Lægger dine forpligtelser beslag på mere og mere af din tid? Kæmper du for at sørge for din families åndelige og fysiske behov samtidig med at du forsøger at klare stigende leveomkostninger og helbredsproblemer? Har du store ansvarsopgaver i menigheden? Du kan være sikker på at Gud ved hjælp af sin hellige ånd kan give dig den styrke du har behov for. — Rom. 15:13.
Hellig ånd hjalp Bezalel
6-8. (a) Hvad satte Guds ånd Bezalel og Oholiab i stand til at gøre? (b) Hvad viser at Bezalel og Oholiab blev ledet af den hellige ånd? (c) Hvorfor er Bezalels eksempel til opmuntring for os?
6 En anden tjener for Jehova der levede samtidig med Moses, var Bezalel. Hans eksempel lærer os en hel del om den måde Guds ånd kan virke på. (Læs Anden Mosebog 35:30-35). Bezalel blev udvalgt til at stå for fremstillingen af inventaret til teltboligen. Havde han erfaring i kunsthåndværk inden han gik i gang med dette omfattende projekt? Muligvis, men det sidste han havde arbejdet med, var at fremstille teglsten for egypterne. (2 Mos. 1:13, 14) Så hvordan skulle Bezalel kunne udføre denne vanskelige opgave? Jehova ’fyldte ham med sin ånd: med visdom, forstand og kundskab og med færdighed i al slags kunsthåndværk, nemlig til at lave udkast, til fremstilling af kunstfærdige arbejder af enhver art’. Uanset hvilke medfødte evner Bezalel kan have haft, gjorde den hellige ånd ham endnu dygtigere. Det samme kan siges om Oholiab. Bezalel og Oholiab må have lært meget, for de udførte ikke alene deres opgaver, men oplærte også andre. Ja, Gud ’indgav i deres hjerte at undervise’.
7 Noget andet der vidner om at Bezalel og Oholiab blev ledet af Guds ånd, er den fremragende kvalitet af deres arbejde. Det de fremstillede, var stadig i brug omkring 500 år senere. (2 Krøn. 1:2-6) Bezalel og Oholiab forsynede ikke deres produkter med et varemærke eller en signatur, sådan som mange kunsthåndværkere gør i dag. De tilskrev Jehova æren for det de udrettede. — 2 Mos. 36:1, 2.
8 I dag står vi undertiden over for store opgaver der kræver særlige færdigheder, såsom byggeprojekter, trykkerivirksomhed, planlægning af stævner, organisering af nødhjælp og kommunikation med læger og andet hospitalspersonale om vores bibelske syn på brugen af blod. I visse tilfælde bliver disse opgaver forestået af nogle iblandt os der er faguddannede, men som oftest udføres de af nogle der ikke har så stor erfaring på området. Det er Guds ånd der får deres arbejde til at lykkes. Har du nogle gange holdt dig tilbage fra at tage imod en opgave i tjenesten for Jehova fordi du føler at andre er mere kvalificerede end du er? Husk på at Jehovas ånd kan øge din viden og forbedre dine færdigheder så du kan udføre enhver opgave han giver dig.
Josua sejrede ved hjælp af Guds ånd
9. Hvilken situation befandt israelitterne sig i efter udgangen af Egypten, og hvilket spørgsmål opstod der?
9 Gud brugte også sin ånd til at lede en anden af sine tjenere, en mand der levede samtidig med Moses og Bezalel. Kort efter israelitternes udgang af Egypten rettede amalekitterne et uprovokeret angreb mod Guds folk. Tiden var kommet da israelitterne, der nu var et frit folk, skulle slå dette angreb tilbage. Uden at have nogen som helst erfaring i krigsførelse måtte de udkæmpe deres første militære slag. (2 Mos. 13:17; 17:8) Der var brug for en til at stå i spidsen for kampstyrken. Men hvem skulle det være?
10. Hvorfor vandt Josua og hans hær kampen?
10 Josua var den der blev valgt. Men hvis han skulle oplyse sin tidligere joberfaring for at kunne kvalificere sig til opgaven, hvad kunne han så have nævnt? Slavearbejder? Halm- og lerblander? Mannaindsamler? Josuas farfar, Elisjama, derimod, var høvding for Efraims stamme og åbenbart anfører for de 108.100 mænd der udgjorde en af Israels lejrafdelinger. (4 Mos. 2:18, 24; 1 Krøn. 7:26, 27) Ikke desto mindre tilkendegav Jehova gennem Moses at det var Josua, ikke Elisjama eller hans søn Nun, som skulle være anfører for den kampstyrke der skulle besejre fjenden. Kampen varede det meste af dagen. Fordi Josua adlød Gud og lod sig lede af den hellige ånd, sejrede Israel. — 2 Mos. 17:9-13.
11. Hvordan kan vi, ligesom Josua, klare de opgaver vi får i tjenesten for Gud?
11 Senere efterfulgte Josua, der „var fuld af visdoms ånd“, Moses som leder. (5 Mos. 34:9) Den hellige ånd gav ham ikke evnen til at profetere eller udføre mirakler, sådan som det var sket i Moses’ tilfælde, men den satte ham i stand til at lede Israels hær og gennemføre erobringen af Kana’ans land. I dag føler vi os måske uerfarne eller uegnede til at udføre visse sider af vores hellige tjeneste. Men hvis vi nøje følger Jehovas vejledning, kan vi ligesom Josua have tillid til at vi vil kunne klare vores opgaver. — Jos. 1:7-9.
„Jehovas ånd iklædte sig Gideon“
12-14. (a) Hvad fortæller det os at Gideons 300 mænd kunne slå den store midjanitiske hær på flugt? (b) Hvordan styrkede Jehova Gideons tro? (c) Hvilken hjælp får vi fra Gud i dag?
12 Efter Josuas død fortsatte Jehova med at bruge sin ånd til at styrke sine trofaste tjenere. Dommerbogen er fyldt med beretninger om mennesker der „fra at være svage blev fyldt med kraft“. (Hebr. 11:34) Ved hjælp af sin hellige ånd ansporede Gud for eksempel Gideon til at kæmpe for sit folk. (Dom. 6:34) Den hær Gideon mønstrede, udgjorde imidlertid kun en fjerdedel af midjanitternes. I Jehovas øjne var Gideons lille hær dog stadig alt for stor. To gange gav han derfor påbud om at hæren skulle reduceres, og til sidst var forholdstallet 1 til 450. (Dom. 7:2-8; 8:10) Nu var Jehova tilfreds, for hvis Gideons mænd vandt en strålende sejr, kunne ingen bagefter prale med at det skete ved menneskers visdom eller styrke.
13 Gideon og hans krigere var næsten klar. Hvis du havde været en del af denne lille hær, ville du da have følt dig tryg i bevidstheden om at de der havde været frygtsomme eller mindre årvågne, var blevet sendt hjem? Eller ville du have været lidt bange for hvordan det hele skulle gå? Vi behøver ikke at gætte os til hvordan Gideon havde det, men han gjorde alligevel hvad han fik besked på! (Læs Dommerbogen 7:9-14). Jehova irettesatte heller ikke Gideon for tidligere at have bedt om et tegn som bevis på at han ville hjælpe ham. (Dom. 6:36-40) Nej, han styrkede tværtimod Gideons tro.
14 Jehovas magt til at frelse er ubegrænset. Han kan hjælpe sit folk ud af en hvilken som helst knibe, også ved at gøre brug af nogle der virker svage eller hjælpeløse. Nogle gange kan vi føle at vi befinder os i en fortvivlet situation, eller at vores modstandere er i overtal. Vi forventer selvfølgelig ikke at Gud mirakuløst vil give os nogle tegn, sådan som han gjorde i Gideons tilfælde. Men vi kan få vejledning og trøst fra Guds ord og gennem hans organisation, som han leder med sin ånd. (Rom. 8:31, 32) Jehovas kærlige løfter styrker vores tro og overbeviser os om at han virkelig er vores hjælper!
’Jehovas ånd kom over Jefta’
15, 16. Hvorfor havde Jeftas datter en god indstilling, og hvordan kan det være til opmuntring for forældre?
15 Lad os tage et andet eksempel. Da israelitterne måtte kæmpe mod ammonitterne, „kom Jehovas ånd over Jefta“. Ivrig efter at vinde sejr til Jehovas pris aflagde Jefta et løfte som kom til at koste ham dyrt. Han lovede at hvis han fik sejren over ammonitterne, ville den første som kom ham i møde når han vendte hjem, tilhøre Jehova. Da Jefta kom tilbage efter at have undertvunget Ammon, var det hans datter der løb ham i møde. (Dom. 11:29-31, 34) Kom det som nogen stor overraskelse for Jefta? Sikkert ikke, for hun var hans eneste barn. Han holdt sit løfte og viede sin datter til at tjene på en særlig måde ved Jehovas helligdom i Silo. Som en loyal tjener for Jehova ønskede Jeftas datter at hendes fars løfte skulle holdes. (Læs Dommerbogen 11:36). Jehovas ånd gav dem begge den styrke de havde brug for.
16 Hvordan havde Jeftas datter fået en sådan selvopofrende indstilling? Hendes fars nidkærhed og hengivenhed for Jehova har uden tvivl styrket hendes tro. I forældre må huske at jeres børn iagttager jeres eksempel. De beslutninger I træffer, viser at I mener det I siger. Jeres børn lytter til jeres oprigtige bønner, lægger mærke til jeres gode undervisning og ser de bestræbelser I gør jer for at tjene Jehova med et helt hjerte. Alt dette vil uden tvivl hjælpe dem til at få et stærkt ønske om at stille sig til rådighed i tjenesten for Jehova. Det giver virkelig grund til glæde!
’Jehovas ånd virkede på’ Samson
17. Hvad var Samson i stand til at udrette ved hjælp af Guds ånd?
17 Endnu et eksempel på en der fik hjælp af Guds ånd, var Samson. Efter at Israel kom i trældom under filistrene, „begyndte Jehovas ånd at anspore“ Samson til at udfri israelitterne. (Dom. 13:24, 25) Gud gav Samson kraft til at udføre bedrifter som krævede ualmindelig stor styrke. Da filistrene overtalte nogle israelitter til at fange Samson, „virkede Jehovas ånd på ham, og rebene der var om hans arme blev som linnedtråde der er brændt med ild, så hans bånd smeltede af hans hænder“. (Dom. 15:14) Selv da Samson som følge af sin egen dårlige dømmekraft var fysisk svag, blev han „ved tro“ fyldt med kraft. (Hebr. 11:32-34; Dom. 16:18-21, 28-30) Jehovas ånd virkede på Samson på en enestående måde fordi der var tale om helt usædvanlige omstændigheder. Alligevel kan denne beretning være til stor opmuntring for os i dag. Hvordan det?
18, 19. (a) Hvordan er Samsons eksempel til opmuntring for os? (b) Hvilken gavn har du haft af at læse om de trofaste tjenere for Gud der er omtalt i denne artikel?
18 Vi sætter vores lid til den samme hellige ånd som den Samson stolede på. Vi har tillid til at den vil hjælpe os i det arbejde Jesus gav sine disciple, nemlig „at forkynde for folket og at aflægge et grundigt vidnesbyrd“. (Apg. 10:42) Denne opgave kræver måske færdigheder som ikke lige ligger til os. Hvor kan vi være taknemmelige for at Jehova med sin ånd hjælper os til at klare de mange forskellige opgaver vi er blevet betroet! Vi kan sige som profeten Esajas: „Den suveræne Herre Jehova [har] selv sendt mig, tillige med sin ånd.“ (Es. 48:16) Vi udfører forkyndelsesarbejdet i forvisning om at Jehova vil forbedre vores evner og færdigheder, ligesom han gjorde i forbindelse med Moses, Bezalel og Josua. Vi bruger „åndens sværd, det vil sige Guds ord“, i tillid til at han vil give os kraft, som i tilfældet med Gideon, Jefta og Samson. (Ef. 6:17, 18) Ved at støtte os til Jehova for at få hjælp til at overvinde hindringer kan vi være lige så stærke åndeligt som Samson var det fysisk.
19 Jehova velsigner tydeligvis dem der modigt står op for den sande tilbedelse. Vores tro bliver stærkere når vi lader Guds hellige ånd virke på os. Også i De Kristne Græske Skrifter er der eksempler på nogle der lod sig lede af den hellige ånd. Det vil derfor være til stor opmuntring for os at læse hvordan Jehova gennem sin ånd hjalp sine trofaste tjenere i det første århundrede, både før og efter pinsedagen i år 33. Vi vil se på disse beretninger i den næste artikel.
Hvilken opmuntring ligger der i at vide hvordan Guds ånd virkede på . . .
• Moses?
• Bezalel?
• Josua?
• Gideon?
• Jefta?
• Samson?
[Studiespørgsmål]
[Tekstcitat på side 22]
Guds ånd kan gøre os lige så stærke åndeligt som Samson var det fysisk
[Illustration på side 21]
I forældre, jeres gode eksempel virker ansporende på jeres børn
