„Hold jer vågne sammen med mig.“ — MATT. 26:38.

1-3. Hvad undlod apostlene at gøre den sidste aften inden Jesu død, og hvordan ved vi at de lærte af deres fejl?

FORESTIL dig situationen den sidste aften inden Jesu død. Jesus er gået ud til et af sine yndlingssteder, Getsemane Have, lige øst for Jerusalem, og han har taget sine trofaste apostle med sig. Der er meget der tynger hans sind og hjerte, og han har brug for at finde et sted hvor han kan bede i fred og ro. — Matt. 26:36; Joh. 18:1, 2.

² Tre af apostlene — Peter, Jakob og Johannes — følges med Jesus længere ind i haven. Inden han går hen for at bede, siger han til dem: „Bliv her og hold jer vågne sammen med mig.“ Men da han kommer tilbage, sover hans venner. Igen siger han indtrængende til dem: „Hold jer til stadighed vågne.“ Alligevel falder de i søvn to gange til! Og senere samme aften viser det sig at ingen af apostlene er åndeligt vågne. De forlader endda Jesus og flygter! — Matt. 26:38, 41, 56.

³ Apostlene har uden tvivl været kede af at de ikke holdt sig vågne og var på vagt. Men disse trofaste mænd tog hurtigt ved lære af deres fejl. Bogen Apostelgerninger viser at de blev enestående eksempler med hensyn til at være årvågne, og deres trofasthed må have virket tilskyndende på deres medkristne. I dag er det vigtigere end nogen sinde at holde sig vågen. (Matt. 24:42) Lad os derfor se på tre ting vi kan lære af Apostelgerninger, som kan hjælpe os til at være vågne og på vagt.

VÅGNE FOR GUDS ÅNDS LEDELSE I FORKYNDELSEN

4, 5. Hvordan blev Paulus og hans rejsefæller ledet af den hellige ånd?

⁴ For det første var apostlene vågne for Guds ånds ledelse i forbindelse med hvor de skulle forkynde. Af en beretning i Apostelgerninger fremgår det at Jesus  ved hjælp af Guds hellige ånd ledte apostelen Paulus og hans rejsefæller under en temmelig usædvanlig rejse. (Apg. 2:33) Lad os følge deres rute. — Læs Apostelgerninger 16:6-10.

⁵ Paulus, Silas og Timoteus havde forladt byen Lystra i det sydlige Galatien. Nogle dage senere nåede de frem til en romersk landevej der førte vestpå til det tættest befolkede område i provinsen Asien. De rejsende var opsatte på at fortsætte ad denne vej for at besøge byer hvor tusinder af mennesker havde behov for at høre om Kristus. Men noget forhindrede dem i at drage i denne retning. Vers 6 lyder: „Endvidere rejste de gennem Frygien og Galatiens land, da den hellige ånd forbød dem at tale ordet i provinsen Asien.“ På en måde der ikke er beskrevet i Bibelen, forhindrede den hellige ånd dem altså i at forkynde i Asien. Åbenbart ønskede Jesus — ved hjælp af Guds ånd — at lede Paulus og hans rejsefæller i en anden retning.

6, 7. (a) Hvad oplevede Paulus og hans rejsefæller i nærheden af Bitynien? (b) Hvilken beslutning traf forkynderne, og hvad blev resultatet?

⁶ Hvor tog de ivrige rejsende hen? Vers 7 fortæller: „Da de kom ned til Mysien forsøgte de at rejse til Bitynien, men Jesu ånd tillod dem det ikke.“ Efter at ånden havde forhindret Paulus og hans rejsefæller i at forkynde i Asien, drog de altså nordpå for at forkynde i byerne i Bitynien. Men da de nærmede sig Bitynien, brugte Jesus igen den hellige ånd til at standse dem. På det tidspunkt må mændene have undret sig. De vidste hvad de skulle forkynde, og hvordan de skulle forkynde, men ikke hvor. De havde, så at sige, banket på den dør der førte til Asien — men forgæves. De havde også banket på den dør der førte til Bitynien — men igen forgæves. Holdt de så op med at banke på? Nej, de gav på ingen måde op!

⁷ Mændene traf nu en beslutning der kan have virket noget besynderlig. Vers 8 siger: „De passerede så Mysien og kom ned til Troas.“ De rejsende tog altså mod vest og vandrede 550 kilometer, forbi den ene by efter den anden, indtil de nåede frem til havnebyen Troas, som var den naturlige indfaldsport til Makedonien. Der, for tredje gang, bankede Paulus og hans rejsefæller på en dør, og endelig åbnede den sig på vid gab! Vers 9 fortæller hvad der skete: „Om natten viste et syn sig for Paulus: en makedonisk mand stod og bønfaldt ham og sagde: ’Kom over til Makedonien og hjælp os.’“ Nu vidste Paulus langt om længe hvor de skulle forkynde, og han og hans rejsefæller sejlede straks af sted til Makedonien.

8, 9. Hvad kan vi lære af beretningen om Paulus’ rejse?

⁸ Hvad kan vi lære af denne beretning? Jo, læg mærke til at det først var efter at Paulus var draget af sted mod Asien, at Guds ånd greb ind. Det var også først efter at Paulus havde nærmet sig Bitynien, at Jesus skred ind. Og det var først efter at Paulus var kommet til Troas, at Jesus sendte ham til Makedonien. Som menighedens hoved vil Jesus måske lede os på en lignende måde. (Kol. 1:18) Det kan for eksempel være at du i nogen tid har overvejet at blive pioner eller at rejse ud til et område hvor der er større behov for forkyndere. Men det kan meget vel være at det først er efter at du tager skridt til at nå dit mål, at Jesus, gennem Guds ånd, vil lede dig. Man kan illustrere det på følgende måde: Det er først når en bil er i bevægelse, at føreren kan få den til at dreje til højre eller venstre. På samme måde kan Jesus lede os når vi gerne vil udvide vores tjeneste, men kun hvis vi er i bevægelse, altså virkelig gør en indsats for at nå vores mål.

⁹ Hvad så hvis dine bestræbelser ikke  bærer frugt lige med det samme? Skal du så give op i den tro at Guds ånd ikke leder dig? Husk at også Paulus mødte forhindringer, men alligevel blev han ved med at søge og banke på indtil han fandt en dør der åbnede sig. Hvis du bliver ved med at lede efter „en stor dør ind til virksomhed“, kan du også blive belønnet. — 1 Kor. 16:9.

ÅRVÅGNE MED HENSYN TIL AT BEDE

10. Hvad viser at det at være årvågen med hensyn til at bede er vigtigt for at kunne holde sig vågen og være på vagt?

¹⁰ Der er også noget andet vi kan lære af vores brødre i det første århundrede: De var årvågne med hensyn til at bede. (1 Pet. 4:7) At være vedholdende i bønnen er af afgørende betydning for at kunne holde sig vågen og være på vagt. Husk at Jesus lige før han blev arresteret i Getsemane Have, sagde til tre af sine apostle: „Hold jer til stadighed vågne og bed fortsat.“ — Matt. 26:41.

11, 12. Hvorfor og hvordan mishandlede Herodes de kristne, deriblandt Peter?

¹¹ Peter, der var til stede i Getsemane Have, kom senere til at erfare hvor stor magt inderlige bønner har. (Læs Apostelgerninger 12:1-6). De indledende vers i denne beretning fortæller at Herodes mishandlede de kristne for at indynde sig hos jøderne. Herodes vidste uden tvivl at Jakob var en apostel der havde været særlig nært knyttet til Jesus, og derfor fik han Jakob henrettet „med sværdet“. (Vers 2) Menigheden mistede således en elsket apostel. Hvor har det været en stor prøve for brødrene!

¹² Hvad var det næste Herodes gjorde? Vers 3 siger: „Da han så at det behagede jøderne, fortsatte han og arresterede også Peter.“ Men både Peter og andre af apostlene var tidligere mirakuløst blevet udfriet fra et fængsel. (Apg. 5:17-20) Det har Herodes sikkert kendt til. Som den forsigtige politiker han var, tog han ingen chancer. Han overgav Peter til „fire vagtskifter på hver fire soldater som skulle bevogte ham, idet han havde i sinde at føre ham frem for folket efter påsken“. (Vers 4) Forestil dig det! Herodes fik Peter lænket mellem to vagter, og 16 vagter arbejdede på skift dag og nat for at sikre sig at apostelen ikke flygtede. Det var Herodes’ hensigt at fremstille Peter for folket efter påsken, og hans dødsdom var ment som en gave der skulle behage folkemasserne. Hvad kunne Peters trosfæller stille op i så alvorlig en situation?

13, 14. (a) Hvordan reagerede menigheden da Peter blev fængslet? (b) Hvad kan vi lære af Peters trosfæller med hensyn til bøn?

¹³ Brødrene vidste præcis hvad der måtte gøres. Vers 5 siger: „Peter blev derfor holdt forvaret i fængselet; men af menigheden blev der til stadighed bedt inderligt til Gud for ham.“ Ja, de bønner menighedens medlemmer bad for deres elskede broder, var indtrængende og dybtfølte. Jakobs død havde altså hverken taget modet fra dem eller fået dem til at betragte bønner som virkningsløse. Tværtimod vidste de at Jehova tillægger de bønner hans loyale tjenere beder, stor vægt. Hvis sådanne bønner er i harmoni med hans vilje, besvarer han dem. — Hebr. 13:18, 19; Jak. 5:16.

¹⁴ Hvad kan vi lære af den måde Peters trosfæller reagerede på? At vi for at holde os vågne og være på vagt må bede til Gud, ikke kun for os selv men også for vores brødre og søstre. (Ef. 6:18) Kender du til trosfæller der er ramt af prøvelser? Nogle bliver måske forfulgt, er underlagt regeringsforbud eller er udsat for naturkatastrofer. Hvor er det vigtigt at bede inderligt for dem! Det kan også være at du kender til nogle som er udsat for vanskeligheder der ikke er så iøjnefaldende. De  kæmper måske med familieproblemer, modløshed eller dårligt helbred. Kan du komme i tanker om nogle personer du kan nævne helt specifikt når du henvender dig til Jehova, „som hører bøn“? — Sl. 65:2.

15, 16. (a) Beskriv hvordan Jehovas engel udfriede Peter fra fængselet. (Se billedet herunder). (b) Hvordan styrker det os at tænke over den måde Jehova udfriede Peter på?

¹⁵ Men hvordan gik det Peter? Den sidste nat i fængselet, mens han sov tungt mellem de to vagter, skete der noget forbløffende. (Læs Apostelgerninger 12:7-11). Forestil dig situationen: Pludselig fyldtes hans celle af et stærkt lys. En engel, som åbenbart var usynlig for vagterne, stod inde i cellen, og hurtigt vækkede han Peter. Lænkerne om Peters hænder faldt af! Engelen førte ham så ud af cellen, lige forbi vagterne der stod uden for, og til sidst gennem den tunge jernport, der åbnede sig „af sig selv“. Da de var kommet uden for fængselet, forsvandt engelen. Peter var på fri fod!

¹⁶ Er det ikke trosstyrkende at grunde over Jehovas magt til at udfri sine tjenere? Vi forventer selvfølgelig ikke at Jehova mirakuløst vil udfri os i dag. Men vi har fuldstændig tillid til at han bruger sin magt til gavn for sit folk. (2 Krøn. 16:9) Ved hjælp af sin mægtige hellige ånd kan han sætte os i stand til at klare en hvilken som helst prøve vi måtte blive udsat for. (2 Kor. 4:7; 2 Pet. 2:9) Og inden længe vil Jehova give sin søn magt til at befri utallige millioner fra det værste af alle fængsler, nemlig døden. (Joh. 5:28, 29) Vores tro på Guds løfter kan indgyde os stort mod når vi udsættes for prøvelser i dag.

AFLAGDE GRUNDIGT VIDNESBYRD TRODS HINDRINGER

17. Hvordan var Paulus et godt eksempel med hensyn til at forkynde nidkært og være bevidst om at arbejdet haster?

¹⁷ Nu kommer vi til den tredje ting vi kan lære om årvågenhed ved at betragte apostlenes eksempel: Trods hindringer blev de ved med at aflægge grundigt vidnesbyrd. En vigtig forudsætning for at man kan være vågen og på vagt, er at man forkynder nidkært og er bevidst om at arbejdet haster. Apostelen Paulus var et fantastisk godt eksempel i den henseende. Han gav sig selv helt og fuldt, rejste vidt omkring og oprettede adskillige menigheder. Han udholdt mange strabadser, men blev alligevel ved med at være nidkær og holde sig for øje at arbejdet hastede. — 2 Kor. 11:23-29.

18. Hvordan fortsatte Paulus med at aflægge vidnesbyrd da han blev holdt i forvaring i Rom?

¹⁸ Sidste gang vi får et glimt af Paulus i Apostelgerninger, er i kapitel 28. Paulus var ankommet til Rom, hvor han skulle stilles for Nero. Han blev holdt i forvaring, måske lænket til en fangevogter. Men ingen lænker kunne bringe denne  nidkære apostel til tavshed! Paulus blev ved med at finde måder at aflægge vidnesbyrd på. (Læs Apostelgerninger 28:17, 23, 24). Efter tre dage sammenkaldte Paulus de førende mænd blandt jøderne og forkyndte for dem. Senere, på en aftalt dag, aflagde Paulus et endnu større vidnesbyrd. Vers 23 siger: „Så aftalte de [de lokale jøder] en dag med ham, og de kom i endnu større antal til ham på hans logi. Og han forklarede sagen for dem, idet han aflagde et grundigt vidnesbyrd om Guds rige og søgte at overbevise dem om Jesus, ud fra både Moseloven og Profeterne, fra morgen til aften.“

19, 20. (a) Hvad gjorde Paulus så dygtig til at forkynde? (b) Hvordan reagerede Paulus på at ikke alle tog imod den gode nyhed?

¹⁹ Hvad var det der gjorde Paulus til så effektiv en forkynder? Læg mærke til at vers 23 peger på flere forskellige ting. (1) Han rettede opmærksomheden mod Guds rige og Jesus Kristus. (2) Han appellerede til sine tilhørere ved at ’søge at overbevise dem’. (3) Han ræsonnerede ud fra Skrifterne. (4) Han viste selvopofrelse ved at forkynde „fra morgen til aften“. Paulus aflagde et magtfuldt vidnesbyrd, men det var ikke alle der reagerede positivt. „Nogle begyndte at tro på det der blev sagt; andre troede ikke,“ siges der i vers 24. Der opstod uenighed, og folk gik hver til sit.

²⁰ Blev Paulus modløs fordi det ikke var alle der tog imod den gode nyhed? Nej, slet ikke! I Apostelgerninger 28:30, 31 læser vi: „Han blev så i hele to år i sit eget lejede hus, og han tog venligt imod alle som kom til ham, idet han forkyndte Guds rige for dem og underviste i det der vedrører Herren Jesus Kristus med den største frimodighed, uden at blive hindret.“ Med disse hjertevarmende ord slutter den inspirerede beretning i Apostelgerninger.

21. Hvad kan vi lære af den måde hvorpå Paulus udnyttede sine muligheder da han var i husarrest?

²¹ Hvad kan vi lære af Paulus’ eksempel? Mens han var i husarrest, havde han ikke mulighed for at forkynde fra hus til hus. Alligevel bevarede han en positiv indstilling og forkyndte for alle der kom til ham. I dag bevarer mange blandt Guds folk også glæden og bliver ved med at forkynde til trods for at de uretfærdigt er blevet fængslet på grund af deres tro. Nogle af vores kære brødre og søstre er bundet til hjemmet eller er måske på plejehjem på grund af høj alder eller sygdom. Når de kan, forkynder de for læger, plejepersonale, besøgende og andre de kommer i kontakt med. De ønsker inderligt at aflægge et grundigt vidnesbyrd om Guds rige. Vi sætter virkelig stor pris på deres eksempel!

22. (a) Hvilken publikation hjælper os til at få gavn af Apostelgerninger? (Se rammen ovenfor). (b) Hvad vil du gøre mens du venter på afslutningen på denne gamle tingenes ordning?

²² Der er meget vi kan lære om årvågenhed ved at betragte apostlene og de andre kristne i det første århundrede som er nævnt i bogen Apostelgerninger. Lad os, mens vi venter på afslutningen på denne tingenes ordning, efterligne disse nidkære kristne og forkynde frimodigt. Det at ’aflægge et grundigt vidnesbyrd’ om Guds rige er det største privilegium vi kan opnå i dag! — Apg. 28:23.

[Studiespørgsmål]

[Ramme på side 13]

„BOGEN APOSTELGERNINGER BLIVER ALDRIG MERE DEN SAMME FOR MIG“

Efter at have læst bogen „Et grundigt vidnesbyrd om Guds rige“ skrev en rejsende tilsynsmand: „Bogen Apostelgerninger bliver aldrig mere den samme for mig. Jeg har ’vandret’ gennem beretningen i Apostelgerninger ved mange lejligheder, men det har været som om jeg gik med et stearinlys i hånden og så ud gennem snavsede brilleglas. Nu føler jeg at jeg har set hele dens pragt i det klareste sollys.“

[Illustration på side 12]

En engel ledte Peter ud gennem den tunge jernport