Værn om den positive ånd i menigheden
Værn om den positive ånd i menigheden
„Herren Jesu Kristi ufortjente godhed være med den ånd I lægger for dagen.“ — FIL. 4:23.
HVORDAN KAN VI FREMME EN SUND OG POSITIV ÅND . . .
når vi er sammen med vores trosfæller?
ved at være engagerede i forkyndelsen?
ved at informere de ældste om en alvorlig overtrædelse?
1. Hvad blev menighederne i Filippi og Tyatira rost for?
DE KRISTNE i Filippi i det første århundrede havde ikke meget at gøre med, men alligevel var de gavmilde og viste deres trosfæller stor kærlighed. (Fil. 1:3-5, 9; 4:15, 16) Paulus afsluttede derfor sit inspirerede brev til dem med ordene: „Herren Jesu Kristi ufortjente godhed være med den ånd I lægger for dagen.“ (Fil. 4:23) I Tyatira var de kristne præget af en lignende ånd, så den herliggjorte Jesus sagde til menigheden: „Jeg kender dine gerninger og din kærlighed og tro og tjeneste og udholdenhed, og jeg ved at dine sidste gerninger er flere end de første.“ — Åb. 2:19.
2. Hvordan kan vi påvirke ånden i vores menighed?
2 Hver eneste af Jehovas Vidners menigheder i dag er kendetegnet af en bestemt ånd, eller indstilling. Nogle menigheder er især kendt for deres varme og kærlige ånd. Andre menigheder har en helt exceptionel tjenesteånd og sætter heltidsforkyndelsen meget højt. Når vi hver især opdyrker en positiv ånd, bidrager vi til menighedens enhed og er med til at fremme dens åndelige vækst. (1 Kor. 1:10) Hvis vi derimod har en negativ ånd, kan det smitte af på menighedens tjenesteiver og åndelige årvågenhed og måske endda føre til at man tolererer en syndig adfærd. (1 Kor. 5:1; Åb. 3:15, 16) Hvordan er ånden i din menighed? Hvordan kan du personligt være med til at fremme en positiv ånd?
VÆR MED TIL AT FREMME EN POSITIV ÅND
3, 4. Hvordan kan vi „prise [Jehova] i den store menighed“?
3 Salmisten sang: „Jeg vil prise dig [Jehova] i den store menighed; jeg vil lovsynge dig i et talrigt folk.“ (Sl. 35:18) Salmisten holdt sig ikke tilbage fra at prise Jehova når han var sammen med andre der tilbad ham. Ved menighedens ugentlige møder, herunder vagttårnsstudiet, har vi rig lejlighed til at kommentere og derved give udtryk for vores tro og vores begejstring for sandheden. Vi bør derfor alle spørge os selv: ’Deltager jeg så meget som muligt i møderne? Er jeg godt forberedt, og kommer jeg med meningsfyldte svar? Hjælper jeg som familieoverhoved mine børn med at forberede nogle kommentarer så de kan svare med deres egne ord?’
4 Salmisten David forbandt det at have den rette indstilling i hjertet med det at synge. Han sagde: „Mit hjerte er fast, Gud, mit hjerte er fast. Jeg vil synge og jeg vil spille.“ (Sl. 57:7) De sange der bruges ved de kristne møder, giver os mulighed for at ’synge og spille’ for Jehova med et fast hjerte. Hvis der er nogle af sangene vi ikke kan så godt, kunne vi måske øve os på dem på vores Teokratiske Familieaften. Lad os være besluttede på at ’synge for Jehova i hele vores liv og synge og spille for ham så længe vi er til’. — Sl. 104:33.
5, 6. Hvordan kan vi vise andre gæstfrihed og gavmildhed, og hvilken virkning har det på menigheden?
5 Vi kan også fremme en kærlig ånd i menigheden ved at være gæstfri mod vores brødre og søstre. I det sidste kapitel i sit brev til hebræerne giver Paulus denne tilskyndelse: „Lad broderkærligheden vare ved. Glem ikke gæstfriheden.“ (Hebr. 13:1, 2) At invitere de rejsende tilsynsmænd og deres hustruer eller heltidstjenere i menigheden på et måltid mad er en rigtig god måde at vise gæstfrihed på. Vi kunne også af og til invitere enker, eneforsørgerfamilier eller andre til at spise sammen med os eller være med til vores Teokratiske Familieaften.
6 Paulus bad Timoteus om at formane andre til „at øve godt, at være rige på gode gerninger, at være gavmilde, rede til at dele med andre, og derved samle sig værdier som en god grundvold for den kommende tid, så de [kunne] få et fast greb om det virkelige liv“. (1 Tim. 6:17-19) Paulus tilskyndede altså sine trosfæller til at opdyrke en gavmild ånd. Selv i økonomisk vanskelige tider kan vi være gavmilde. For eksempel kunne vi hjælpe andre ved at sørge for transport i forkyndelsen eller til og fra møderne. Hvordan kan de der får en sådan hjælp, så vise deres påskønnelse og derved fremme en god ånd i menigheden? I det omfang de har mulighed for det, kan de måske hjælpe med at dække de stigende transportomkostninger. Vi kan også vise at vi elsker og værdsætter vores brødre og søstre, ved at være opmærksomme på at bruge mere tid sammen med dem. Når vi gør godt „mod dem der er beslægtede med os i troen“, og giver dem af vores tid og midler, øger det vores kærlighed til dem og bidrager til at der kan herske en varm og positiv ånd i menigheden. — Gal. 6:10.
7. Hvordan er dét at vi ikke røber personlige ting som andre har betroet os, med til at værne om den gode ånd i menigheden?
7 Noget andet der kan styrke kærligheden mellem trosfæller, er venskab og fortrolighed. (Læs Ordsprogene 18:24). Sande venner røber ikke personlige ting som andre har betroet dem. Når en broder eller søster betror os sine inderste tanker og følelser i tillid til vores diskretion, vil det styrke det kærlighedsbånd der allerede er imellem os. Måtte hver enkelt af os fremme kærligheden i menigheden, vores åndelige familie, ved at være en ven som kan bevare fortroligheden. — Ordsp. 20:19.
VÆR ENGAGERET I FORKYNDELSEN
8. Hvilken vejledning fik de kristne i Laodikea, og hvorfor?
8 Jesus sagde til menigheden i Laodikea: „Jeg kender dine gerninger, og jeg ved at du hverken er kold eller varm. Jeg ville ønske du var kold eller varm. Derfor, fordi du er lunken og hverken varm eller kold, vil jeg udspy dig af min mund.“ (Åb. 3:15, 16) Laodikenserne manglede begejstring for den kristne tjeneste. Og det gik sikkert også ud over deres indbyrdes forhold. Af den grund gav Jesus dem denne kærlige vejledning: „Alle dem jeg holder af, retleder og tugter jeg. Du skal derfor være nidkær og ændre sind.“ — Åb. 3:19.
9. Hvordan berører vores indstilling til forkyndelsen menighedens ånd?
9 For at kunne fremme en sund og positiv ånd i menigheden må vi være nidkære i forkyndelsen. Et af formålene med menighedsordningen er at finde frem til de symbolske får i vores distrikt og hjælpe dem til at lære sandheden at kende. Det er derfor vigtigt at vi er stærkt engagerede i arbejdet med at gøre disciple, ligesom Jesus var. (Matt. 28:19, 20; Luk. 4:43) Jo mere entusiastiske vi er i forkyndelsen, jo mere forenede vil vi være som „Guds medarbejdere“. (1 Kor. 3:9) Når vi i forkyndelsen hører vores trosfæller forsvare det de tror på, og give udtryk for kærlighed til sandheden, kommer vi til at elske og respektere dem endnu mere. Og ved at tjene „skulder ved skulder“ i forkyndelsen styrker vi fællesskabsånden i menigheden. — Læs Zefanias 3:9.
10. Hvilken virkning har det på andre i menigheden at vi prøver at forbedre kvaliteten af vores forkyndelse?
10 Det har også en god virkning på andre når vi bestræber os for at forbedre kvaliteten af vores forkyndelse. Når vi viser større interesse for de mennesker vi træffer, og prøver at blive bedre til at nå ind til deres hjerte, vil vores egen begejstring for forkyndelsen vokse. (Matt. 9:36, 37) Og begejstring har det med at smitte! Husk på at Jesus sendte sine disciple ud at forkynde to og to, ikke enkeltvis. (Luk. 10:1) Det tjente ikke kun til opmuntring og oplæring, men gjorde også at de blev mere begejstrede for forkyndelsen. Hvad med os? Sætter vi ikke pris på at arbejde sammen med nidkære forkyndere? Deres entusiasme opmuntrer os og hjælper os til at fortsætte i forkyndelsesarbejdet. — Rom. 1:12.
UNDGÅ AT KLAGE OG AT DÆKKE OVER SYNDER
11. Hvilken indstilling havde mange af israelitterne på Moses’ tid, og hvad førte den til?
11 Blot få uger efter at israelitterne var blevet en nation, havde de udviklet en utilfreds og klagende indstilling, hvilket førte til at de gjorde oprør mod Jehova og dem der repræsenterede ham. (2 Mos. 16:1, 2) Det var faktisk kun nogle få af de israelitter der drog ud af Egypten, som fik lov til at komme ind i det lovede land. Selv Moses blev nægtet adgang på grund af sin reaktion på israelitternes dårlige indstilling! (5 Mos. 32:48-52) Hvad kan vi gøre for ikke at udvikle en negativ ånd?
12. Hvordan kan vi undgå at få en klagende indstilling?
12 Vi må passe på at vi ikke får for vane at knurre og beklage os. Noget der kan hjælpe os til at undgå en sådan indstilling, er at opdyrke ydmyghed og respekt for myndighed, men vi skal også være forsigtige med hvem vi omgås. Det kan få alvorlige konsekvenser hvis vi ikke er opmærksomme på vores valg af underholdning eller bruger for meget tid sammen med kolleger eller skolekammerater som ikke lever efter Guds normer. Vi gør klogt i at begrænse vores samvær med folk der er negative eller fremmer en egenrådig indstilling. — Ordsp. 13:20.
13. Hvad kan det føre til når nogen i menigheden knurrer?
13 Hvis nogen i menigheden knurrer og klager, kan det virke åndeligt nedbrydende på flere måder. For eksempel kan knurren ødelægge freden og enheden i en menighed. Og hvis man taler dårligt om sine trosfæller, vil det ikke blot såre dem; det vil også kunne føre til synder som bagvaskelse og spot. (3 Mos. 19:16; 1 Kor. 5:11) I menigheden i det første århundrede var der visse brødre som ’lod hånt om herredømme og spottede sådanne som var herlige’. (Jud. 8, 16) Det havde bestemt ikke Guds godkendelse at nogle var kritiske og brokkede sig over de mænd der førte an i menigheden.
14, 15. (a) Hvilke følger kan det få for hele menigheden hvis der ikke gribes ind over for alvorlige synder? (b) Hvad må vi gøre hvis vi opdager at en trosfælle i det skjulte øver synd?
14 Hvad skal vi gøre hvis vi opdager at en af vores trosfæller i det skjulte øver synd — måske drikker for meget, ser på pornografi eller lever umoralsk? (Ef. 5:11, 12) Hvis vi lukker øjnene for grove overtrædelser, kan det hindre Jehovas hellige ånd i at virke frit, og det vil true freden i menigheden. (Gal. 5:19-23) Ligesom de første kristne i Korinth skulle sørge for at bevare menigheden ren, må vi i dag beskytte vores menighed mod fordærvende påvirkning så der fortsat kan råde en god og sund ånd. Hvad kan du gøre for at bidrage til menighedens fred?
15 Som tidligere nævnt er det vigtigt at vi ikke røber noget som er sagt til os i fortrolighed. Det gælder ikke mindst når nogle har betroet os deres inderste tanker og følelser. Hvor ville det være forkert og ukærligt at udbrede fortrolige oplysninger om andre! Hvis det på den anden side drejer sig om en alvorlig synd, skal de ældste i menigheden — der ifølge Bibelen har ansvaret for at tage sig af sagen — have det at vide. (Læs Tredje Mosebog 5:1). Så hvis vi får kendskab til at en broder eller søster har begået en alvorlig synd, bør vi tilskynde ham eller hende til at tale med de ældste for at få hjælp. (Jak. 5:13-15) Hvis vedkommende ikke gør det inden for en rimelig tid, må vi selv informere de ældste.
16. Hvordan beskytter det menighedens ånd at vi informerer de ældste om en alvorlig overtrædelse?
16 Den kristne menighed er et åndeligt tilflugtssted, og vi må beskytte den ved at gå til de ældste hvis vi bliver bekendt med at en har begået en alvorlig overtrædelse. Hvis de ældste kan bringe overtræderen til fornuft og vedkommende ændrer sind og tager imod retledningen, vil han ikke længere udgøre nogen trussel mod menighedens ånd. Men hvad nu hvis den der har begået en alvorlig synd, ikke ændrer sind og bare ignorerer de ældstes kærlige vejledning? Så må vedkommende udelukkes af menigheden. Derved bliver det fordærvende element fjernet, og menighedens ånd beskyttes. (Læs Første Korintherbrev 5:5). Ja, for at værne om menighedens ånd må vi hver især tage de nødvendige skridt, samarbejde med ældsterådet og beskytte vores trosfællers åndelige velfærd.
BEVAR „ÅNDENS ENHED“
17, 18. Hvad vil hjælpe os til at „bevare åndens enhed“?
17 Noget af det der skabte enhed i den første kristne menighed, var at Jesu disciple var „helt optaget af apostlenes lære“. (Apg. 2:42) De værdsatte den vejledning som de ældste gav dem ud fra Skrifterne. Og sådan er det også i dag. Fordi de ældste følger den trofaste og kloge træls ledelse, får alle i menigheden den hjælp og opmuntring de behøver for at forblive forenede. (1 Kor. 1:10) Når vi følger de bibelske anvisninger som Jehovas organisation giver os, og retter os efter de ældstes vejledning, viser vi at vi ’ivrigt bestræber os for at bevare åndens enhed i fredens forenende bånd’. — Ef. 4:3.
18 Lad os derfor gøre alt hvad vi kan, for at bevare en sund og positiv ånd i menigheden. Gør vi det, kan vi være sikre på at ’Herren Jesu Kristi ufortjente godhed vil være med den ånd vi lægger for dagen’. — Fil. 4:23.
[Studiespørgsmål]
[Illustration på side 19]
Bidrager du til en positiv ånd ved at forberede gode kommentarer?
[Illustration på side 20]
Frem en positiv ånd ved at blive godt kendt med vores sange
