„Vær på vagt over for farisæernes surdej“

Jesus advarede sine disciple: „Vær på vagt over for farisæernes surdej, som er hykleri.“ (Luk. 12:1) Af parallelberetningen hos Mattæus fremgår det klart at det var farisæernes „lære“ Jesus fordømte. — Matt. 16:12.

I Bibelen anvendes „surdej“, eller gær, nogle gange som symbol på fordærv. Farisæernes lære og holdning havde uden tvivl en fordærvende indflydelse på dem der lyttede til dem. Hvorfor var deres lære så farlig?

1 Farisæerne påstod og roste sig af at de var retfærdige, og de så ned på den jævne befolkning.

Denne selvretfærdige holdning skildres i en af Jesu lignelser. Jesus sagde: „Farisæeren stillede sig op og begyndte at bede for sig selv således: ’Gud, jeg takker dig fordi jeg ikke er ligesom de andre mennesker, udsugere, uretfærdige, ægteskabsbrydere, ja, eller som denne skatteopkræver. Jeg faster to gange om ugen, jeg giver tiende af alt hvad jeg får ind.’ Men skatteopkræveren, som stod et stykke borte, ville ikke engang løfte sine øjne mod himmelen, men blev ved med at slå sig for brystet og sige: ’Gud, vær nådig mod en synder som mig.’“ — Luk. 18:11-13.

Jesus roste skatteopkræverens ydmyge holdning og sagde: „Jeg siger jer: Denne mand gik ned til sit hus mere retfærdiggjort end den anden; for enhver der ophøjer sig selv vil blive ydmyget, men den der ydmyger sig selv vil blive ophøjet.“ (Luk. 18:14) Skatteopkrævere havde ord for at være uærlige, men Jesus prøvede at hjælpe dem der lyttede til ham. Mindst to skatteopkrævere — Mattæus og Zakæus — blev disciple af Jesus.

Hvad nu hvis vi får den tanke at vi er bedre end andre på grund af vores evner, fordi vi har fået tildelt nogle betroede opgaver i menigheden, eller fordi vi føler at vi ikke har de samme svagheder og fejl som andre? Den slags tanker bør vi afvise med det samme. Bibelen siger: „Kærligheden er tålmodig; kærligheden er venlig og misunder ingen. Kærligheden praler aldrig, er aldrig opblæst eller taktløs; er aldrig selvisk, er ikke hurtig til at tage anstød. Kærligheden holder ikke regnskab med forurettelser; den godter sig ikke over andres synder, men glæder sig over sandheden.“ — 1 Kor. 13:4-6, The New English Bible.

Vi bør have en indstilling der minder om den Paulus havde. Efter at have nævnt at „Kristus Jesus kom til verden for at frelse syndere,“ tilføjede han: „Af disse er jeg den førende.“ — 1 Tim. 1:15.

Spørgsmål til eftertanke:

Erkender jeg at jeg er en synder, og at min frelse afhænger af Jehovas ufortjente godhed? Eller betragter jeg mange års trofast tjeneste, tildelte opgaver i Jehovas organisation eller medfødte evner som en grund til at føle mig hævet over andre?

  2 Farisæerne prøvede at gøre indtryk på andre ved at stille deres egen retfærdighed til skue. De ville gerne have prestige og smigrende titler.

Jesus sagde advarende: „Alle deres gerninger gør de for at blive bemærket af folk; for de skriftstedskapsler som de går med som en beskyttelse, gør de brede, og frynserne på deres klæder gør de store. De kan godt lide den fornemste plads ved aftensmåltiderne og de forreste siddepladser i synagogerne, at der hilses på dem på torvene og at de bliver kaldt rabbi af folk.“ (Matt. 23:5-7) Jesus havde en helt anden indstilling. Selvom han var Guds fuldkomne søn, var han ydmyg. Da en mand kaldte Jesus „god“, svarede han: „Hvorfor kalder du mig god? Ingen er god undtagen én, Gud.“ (Mark. 10:18) Ved en anden lejlighed vaskede Jesus sine disciples fødder, og på den måde viste han dem et godt eksempel på hvad ydmyghed vil sige. — Joh. 13:1-15.

En sand kristen bør stå til tjeneste for sine trosfæller. (Gal. 5:13) Det gælder især hvis den pågældende gerne vil kvalificere sig til at være tilsynsmand i menigheden. Det er helt på sin plads at ’tragte efter et tilsynshverv’, men motivet til at have dette mål bør være et ønske om at hjælpe andre. Dette ’hverv’ har ikke noget med magt og position at gøre. De der virker som tilsynsmænd, må være ’ydmyge af hjertet’ ligesom Jesus var det. — 1 Tim. 3:1, 6; Matt. 11:29.

Spørgsmål til eftertanke:

Har jeg en tendens til at favorisere dem der har ansvarsopgaver i menigheden, i håb om at opnå prestige eller flere tjenesteforrettigheder? Er jeg tilbøjelig til at fokusere på de grene af tjenesten som ser ud til at give mest ros og anerkendelse? Prøver jeg at brillere?

  3 Farisæernes regler og traditioner gjorde overholdelsen af Loven til noget meget byrdefuldt for folk.

Moseloven indeholdt de generelle retningslinjer for hvordan Israel som nation skulle tilbede Jehova, men på mange områder gik den ikke i detaljer. Den forbød for eksempel at man arbejdede på sabbatten, men den definerede ikke præcis hvad der var arbejde, og hvad der ikke var. (2 Mos. 20:10) Farisæerne forsøgte at udfylde den slags angivelige ’huller’ med deres egne love, definitioner og traditioner. Jesus tog ikke hensyn til farisæernes selvbestaltede regler, men han overholdt Moseloven. (Matt. 5:17, 18; 23:23) Han så ikke kun på Lovens bogstav. Han forstod ånden bag Loven og erkendte behovet for at være barmhjertig og medfølende. Jesus var rimelig selv når hans disciple svigtede ham. Til trods for at han havde tilskyndet tre af sine disciple til at holde sig vågne den nat han blev arresteret, faldt de i søvn flere gange. Alligevel sagde Jesus medfølende: „Ånden er naturligvis ivrig, men kødet er svagt.“ — Mark. 14:34-42.

Spørgsmål til eftertanke:

Prøver jeg at opstille selvbestaltede, stive regler, eller forsøger jeg at gøre min egen personlige mening til lov? Er jeg rimelig i mine forventninger til andre?

Tænk over hvilken kontrast der var mellem Jesu lære og det farisæerne lærte. Er der i den forbindelse nogle områder hvor du kan gøre fremskridt? Hvis det er tilfældet, bør du beslutte dig for at gøre noget ved det.

[Illustration på side 28]

Farisæerne gik med skriftstedskapsler. — Matt. 23:2, 5

[Illustrationer på side 29]

I modsætning til de hovmodige farisæere står ydmyge kristne ældste til tjeneste for andre

[Illustration på side 30]

Er du ligesom Jesus rimelig i dine forventninger til andre?