Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

„Én Jehova“ forener sin familie

„Én Jehova“ forener sin familie

„Én Jehova“ forener sin familie

’Jeg beder jer indtrængende om at bevare åndens enhed.’ — EF. 4:1, 3.

KAN DU FORKLARE?

Hvad er formålet med Guds administration?

Hvordan kan vi „bevare åndens enhed“?

Hvad vil hjælpe os til at ’være venlige over for hinanden’?

1, 2. Hvad er Jehovas hensigt med jorden og menneskeheden?

FAMILIE. Hvad får det ord dig til at tænke på? Varme og glæde? Samarbejde og fælles mål? Et trygt tilflugtssted hvor man trives, lærer nyt og udveksler tanker? Hvis du er del af en omsorgsfuld familie, er det sikkert sådanne associationer du får. Jehova er den der har indstiftet familieordningen. (Ef. 3:14, 15) Og det var hans hensigt at alle hans skabninger i himmelen og på jorden skulle opleve tryghed, gensidig tillid og ægte enhed.

2 Efter at menneskene havde syndet, var de ikke længere en del af Guds universelle familie, men Jehovas hensigt var stadig den samme. Han vil sørge for at hele jorden bliver et paradis fyldt med efterkommere af Adam og Eva. (1 Mos. 1:28; Es. 45:18) Og han har truffet alle de nødvendige forberedelser for at det kan lade sig gøre. Det fremgår blandt andet af Efeserbrevet, der har enhed som gennemgående tema. Lad os se nærmere på nogle af versene i denne bibelbog og på hvordan vi kan samarbejde med Jehova om opfyldelsen af hans hensigt, nemlig at forene alle fornuftbegavede skabninger.

ADMINISTRATIONEN OG DENS FORMÅL

3. Hvad er det for en administration der tales om i Efeserbrevet 1:10, og hvornår begyndte dens første fase?

Moses sagde til israelitterne: „Jehova vor Gud er én Jehova.“ (5 Mos. 6:4) Alt hvad Jehova gør, stemmer overens med hans hensigt. „Ved udløbet af de fastsatte tider“ iværksatte Gud derfor „en administration“, det vil sige at han begyndte at administrere tingene på en måde som vil forene alle hans fornuftbegavede skabninger. (Læs Efeserbrevet 1:8-10). Der skal to faser til før målet med denne administration er nået. I den første fase forberedes menigheden af salvede til liv i himmelen, hvor de vil fortsætte deres tjeneste under Jesu Kristi ledelse. Denne fase begyndte på pinsedagen år 33 da Jehova gik i gang med at indsamle dem der skulle herske sammen med Kristus i det himmelske rige. (Apg. 2:1-4) På grundlag af Kristi genløsningsoffer er de salvede blevet erklæret retfærdige til liv, og de er sig fuldt bevidst at de er blevet antaget som „Guds børn“. — Rom. 3:23, 24; 5:1; 8:15-17.

4, 5. Hvad er den anden fase af Guds administration?

4 Den anden fase forbereder dem der har et jordisk håb, til at leve under det messianske rige. ’Den store skare’ vil udgøre den første del af denne gruppe. (Åb. 7:9, 13-17; 21:1-5) I løbet af tusindårsriget vil milliarder af opstandne slutte sig til dem. (Åb. 20:12, 13) Forestil dig hvilken fantastisk demonstration af vores enhed opstandelsen vil være! Ved slutningen af de tusind år vil „det på jorden“ blive underlagt en sidste prøve, og de der viser sig trofaste, vil blive antaget som Guds jordiske børn. — Rom. 8:21; Åb. 20:7, 8.

5 Begge faser af Guds administration — forberedelsen til det himmelske liv og til det jordiske liv — finder sted i dag. Men hvordan kan vi hver især samarbejde med Jehova om opfyldelsen af hans hensigt?

’BEVAR ÅNDENS ENHED’

6. Hvordan fremgår det af Bibelen at kristne skal komme sammen?

6 Bibelen siger at kristne skal komme sammen. (1 Kor. 14:23; Hebr. 10:24, 25) Men at blive forenet kræver mere end at man blot befinder sig på samme sted, som når folk befinder sig i en koncertsal eller på et sportsstadion. Ægte enhed kræver langt mere, nemlig at vi følger Jehovas vejledning og lader os forme af den hellige ånd.

7. Hvad vil det sige „at bevare åndens enhed“?

7 Selvom Jehova på grundlag af Kristi genløsningsoffer har erklæret sine tjenere retfærdige — de salvede som sønner og de andre får som venner — kan det ikke undgås at der opstår personlige uoverensstemmelser så længe vi lever i denne verden. (Rom. 5:9; Jak. 2:23) Det er derfor Bibelen tilskynder os til at ’affinde os med hinanden’. Hvordan opnår vi enhed med vores brødre og søstre? Vi må opdyrke „al ydmyghed og mildhed“. Derudover tilskynder Paulus os til „at bevare åndens enhed i fredens forenende bånd“. (Læs Efeserbrevet 4:1-3). Det kræver at vi lader os forme af Guds ånd og giver den lov til at frembringe sin frugt i os. Åndens frugt virker lindrende og helende, til forskel fra kødets gerninger, der altid virker splittende.

8. Hvordan virker kødets gerninger splittende?

8 I hvilken forstand virker „kødets gerninger“ splittende? (Læs Galaterbrevet 5:19-21). Utugt skiller en person fra Jehova og menigheden, og ægteskabsbrud kan brutalt skille børn fra deres forældre og en uskyldig ægtefælle fra den han eller hun giftede sig med. Urenhed går ud over det gode forhold en person har til Gud og sine nærmeste. Enhver der har prøvet at lime to ting sammen, véd at begge flader må være helt rene hvis det skal lykkes. Skamløshed er et udtryk for at man fuldstændig mangler respekt for Guds retfærdige love. De øvrige af kødets gerninger driver også en kile ind i det forhold vi har til andre og til Gud. Det er handlinger der i den grad strider mod Jehovas personlighed.

9. Hvad kan vi spørge os selv om for at finde ud af om vi ’ivrigt bestræber os for at bevare åndens enhed’?

9 Vi må derfor hver især spørge os selv: ’Hvor seriøst arbejder jeg på „at bevare åndens enhed i fredens forenende bånd“? Hvordan reagerer jeg når der opstår uoverensstemmelser? Giver jeg luft for min frustration over for alle og enhver i håb om at nogen vil tage mit parti? Forventer jeg at de ældste skal løse problemet for mig, i stedet for selv at gøre noget for at genoprette freden? Og hvis jeg har på fornemmelsen at en har noget imod mig, undgår jeg ham så i et forsøg på at tie problemet ihjel?’ Ville sådanne reaktioner vise at man handler i harmoni med Jehovas hensigt, der er at sammenfatte alt igen i Messias?

10, 11. (a) Hvor vigtigt er det at holde fred med andre? (b) Hvad må vi gøre for at fremme freden og den åndelige trivsel?

10 Jesus sagde: „Hvis du er i færd med at bringe en offergave til alteret, og du dér kommer i tanker om at din broder har noget imod dig, så lad din gave blive liggende dér foran alteret, og gå; slut først fred med din broder, og derefter, når du er kommet tilbage, kan du bringe din offergave. Sørg for hurtigt at opnå forlig.“ (Matt. 5:23-25) Jakob skrev at „retfærdigheds frugt [får] sin sæd sået i fred for dem som stifter fred“. (Jak. 3:17, 18) Hvis vi skal blive ved med at gøre det rette, kræver det altså at vi holder fred med andre.

11 Tænk over følgende: I visse krigshærgede lande anslås det at der kunne opdyrkes 35 procent mere land hvis befolkningen ikke skulle bekymre sig om landminer. Når en landmine eksploderer, bliver bønder fordrevet fra deres marker, landsbyer mister deres indtægtskilder, byer kommer til at mangle fødevarer, ja, det hæmmer væksten. På lignende måde hæmmes vores åndelige vækst hvis vi har nogle personlighedstræk som ødelægger det fredelige forhold til vores brødre og søstre. Men hvis vi er hurtige til at tilgive og gør hvad vi kan for at andre skal have det godt, skaber vi grobund for ægte velfærd og trivsel.

12. Hvordan kan ældste hjælpe os til at bevare enheden?

12 Menighedens ældste, der er „gaver i form af mennesker“, kan også hjælpe os til at ’nå frem til enheden i troen’. (Ef. 4:8, 13) Når de arbejder sammen med os i den hellige tjeneste og ud fra Bibelen giver os gode råd, hjælper de os til at iføre os den nye personlighed i endnu højere grad. (Ef. 4:22-24) Forstår du at sådanne råd er et udtryk for at Jehova er ved at forberede dig til livet i den nye verden? Og hvis du er ældste, husker du så på dette aspekt når du prøver at hjælpe andre? — Gal. 6:1.

„VÆR VENLIGE OVER FOR HINANDEN“

13. Hvad ville resultatet blive hvis vi ignorerede vejledningen i Efeserbrevet 4:25-32?

13 I Efeserbrevet 4:25-29 nævnes der nogle ting vi skal holde os fra. Det er blandt andet løgn, vredesudbrud og dovenskab. Vi skal også undgå rådden tale og i stedet holde os til ord der er gode og opbyggende. Hvis man ikke følger denne vejledning, skaber man splid og bedrøver Guds ånd, for den hellige ånd er en forenende kraft. (Ef. 4:30) Skal freden og enheden have gode vækstbetingelser, må man også følge Paulus’ næste råd: „Lad al bitterhed og harme og vrede og skrigen og spot være fjernet fra jer, sammen med al slethed. Men vær venlige over for hinanden, inderligt medfølende, idet I frit tilgiver hinanden ligesom også Gud ved Kristus frit har tilgivet jer.“ — Ef. 4:31, 32.

14. (a) Hvad ligger der i opfordringen: „Vær venlige“? (b) Hvad vil hjælpe os til at være venlige?

14 Opfordringen „vær venlige“ indikerer at venlighed er en egenskab vi måske ikke altid har vist, og som vi må blive ved at arbejde på. Det er vigtigt at vi lærer at tage mere hensyn til andres følelser end til vores egne. (Fil. 2:4) Måske har vi lyst til at komme med en vittig eller kvik bemærkning, men er den også venlig? Hvis vi tænker os om inden vi åbner munden, vil det hjælpe os til at ’være venlige’.

KÆRLIGHED OG RESPEKT LÆRES I FAMILIEN

15. Hvordan hjælper Efeserbrevet 5:28 ægtemænd til at forstå hvordan de skal efterligne Kristus?

15 Bibelen sammenligner det forhold Messias har til menigheden, med det forhold en mand har til sin hustru. Messias’ eksempel hjælper os til at se hvordan en ægtemand skal føre an og vise sin familie kærlighed og omsorg, og hvordan en hustru skal underordne sig sin mand. (Ef. 5:22-33) Efeserbrevet 5:28 siger: „Således bør mændene elske deres hustruer som deres egne legemer.“ Hvad viser „således“ i dette vers tilbage til? Det som Paulus lige havde sagt om hvordan ’Messias elskede menigheden og gav sig selv hen for den, idet han rensede den med vandbadet ved hjælp af ordet’. Hvis en gift mand skal handle i harmoni med Jehovas hensigt om at sammenfatte alt igen i Messias, må han altså være vågen for at give sin familie åndelig føde.

16. Hvad bliver resultatet når forældre lever op til deres bibelske forpligtelser?

16 Forældre må huske at de har fået en opgave af Jehova. I dag er der mange i verden som er „uden naturlig hengivenhed“. (2 Tim. 3:1, 3) Utallige fædre løber fra deres ansvar — på bekostning af børnenes ve og vel. Men Paulus gav kristne fædre rådet: „Irriter ikke jeres børn, men bliv ved med at opdrage dem i Jehovas tugt og formaning.“ (Ef. 6:4) Burde familien ikke være det sted hvor børn lærer kærlighed og respekt for myndighed? Forældre der har lært deres børn disse ting, har handlet i overensstemmelse med Jehovas hensigt om at skabe enhed. Ved at gøre hjemmet til et trygt tilflugtssted uden ’harme, vrede og spot’ lærer man sine børn noget vigtigt om hvordan man viser andre kærlighed og respekt. Det vil forberede dem til livet i Guds nye verden.

17. Hvad må vi gøre for at kunne stå fast over for Djævelen?

17 Vi må gøre os helt klart at Djævelen, som var den der spolerede freden i universet, vil modstå os med alle midler. Det tjener tydeligvis Satans interesser at skilsmissetallene vokser, at mange flytter sammen uden at være gift, og at man accepterer at homoseksuelle bliver viet. Vi lader ikke vores opførsel eller holdninger forme efter det der er populært i samfundet. Nej, det er Messias der er vores forbillede. (Ef. 4:17-21) Derfor tilskyndes vi til at ’iføre os den fulde rustning fra Gud’ så vi kan stå fast over for Djævelen og dæmonerne. — Læs Efeserbrevet 6:10-13.

„FORTSÆT MED AT VANDRE I KÆRLIGHED“

18. Hvad afhænger kristen enhed af?

18 Den vigtigste forudsætning for kristen enhed er kærlighed. Fordi vi elsker vores ’ene Herre’, vores ’ene Gud’ og vores brødre og søstre, er vi besluttede på „at bevare åndens enhed i fredens forenende bånd“. (Ef. 4:3-6) Det var en sådan kærlighed Jesus bad til at vi måtte have, da han sagde: „Jeg beder ikke blot for disse, men også for dem som gennem deres ord får tro på mig, for at de alle må være ét, ligesom du, Fader, er i samhørighed med mig og jeg er i samhørighed med dig, at de også må være i samhørighed med os . . . Og jeg har bekendtgjort dit navn for dem, og jeg vil bekendtgøre det, for at den kærlighed hvormed du har elsket mig kan være i dem og jeg i samhørighed med dem.“ — Joh. 17:20, 21, 26.

19. Hvad er du besluttet på at gøre?

19 Hvis vi har nogle indre kampe på grund af vores ufuldkommenhed, skulle kærlighed få os til at bede ligesom salmisten: „Forén mit hjerte om at frygte dit navn.“ (Sl. 86:11) Lad os beslutsomt modstå Djævelens forsøg på at skille os fra vores himmelske Far og dem der tjener ham. Lad os alle arbejde målrettet på at ’blive Guds efterlignere, som elskede børn, og fortsætte med at vandre i kærlighed’ — i familien, i tjenesten og i menigheden. — Ef. 5:1, 2.

[Studiespørgsmål]

[Illustration på side 29]

Han efterlader sin gave ved alteret og opsøger sin broder for at slutte fred

[Illustration på side 31]

Lær dine børn at være høflige og vise andre respekt