Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Tjen frihedens Gud!

Tjen frihedens Gud!

Tjen frihedens Gud!

„Dette er hvad kærligheden til Gud vil sige, at vi holder hans bud; og hans bud er ikke byrdefulde.“ — 1 JOH. 5:3.

KAN DU SVARE?

Hvordan vil Satan gerne have os til at betragte Guds love?

Hvorfor skal vi være ekstremt forsigtige med hvem vi vælger som venner?

Hvad vil hjælpe os til at forblive loyale over for frihedens Gud?

1. Hvordan betragter Jehova frihed, og hvordan kom det til udtryk i forbindelse med Adam og Eva?

JEHOVA er den eneste der ejer absolut frihed, og han misbruger den aldrig. Han frarøver heller ikke sine tjenere deres frihed ved at kontrollere det de gør, ned til mindste detalje. I stedet har han givet dem en fri vilje, hvilket giver dem mulighed for at vise initiativ og tilfredsstille deres rette ønsker. For eksempel fik Adam og Eva kun ét forbud af Jehova — de måtte ikke spise af „træet til kundskab om godt og ondt“. (1 Mos. 2:17) Det var altså muligt for dem at gøre Guds vilje og stadig nyde meget stor frihed!

2. Hvorfor mistede Adam og Eva den frihed Gud havde givet dem?

2 Hvorfor gav Gud de to første mennesker så stor frihed? Han havde skabt dem i sit billede og udstyret dem med en samvittighed, og han kunne med rette forvente at deres kærlighed til ham som deres Skaber ville få dem til at gøre det rigtige. (1 Mos. 1:27; Rom. 2:15) Sørgeligt nok viste Adam og Eva ikke taknemmelighed over for deres underfulde Livgiver og satte ikke pris på den frihed han havde givet dem. I stedet valgte de den falske form for frihed som Satan tilbød, nemlig moralsk uafhængighed. Men frem for at opnå mere frihed solgte Adam og Eva sig selv og alle deres efterkommere til trældom under synden, med lidelse og død til følge. — Rom. 5:12.

3, 4. Hvordan prøver Satan at narre os med hensyn til Jehovas normer?

3 Når Satan kunne få to fuldkomne mennesker — og en hel masse åndeskabninger — til at gøre oprør mod Guds suverænitet, vil han også kunne narre os til at gøre det. Hans strategi er stadig den samme. Han prøver at bilde os ind at det er en byrde at følge Guds normer, og at vi går glip af noget sjovt og spændende. (1 Joh. 5:3) Hvis vi ofte er sammen med mennesker der tænker sådan, er der stor fare for at vi begynder at tænke i samme baner. „Dårligt selskab påvirkede mig meget, især fordi jeg var bange for at mene noget andet end mine venner,“ sagde en 24-årig søster som havde begået umoralitet. Måske har du været udsat for et lignende gruppepres.

4 Desværre kan negativt gruppepres også komme fra nogle i menigheden. Det oplevede en ung broder. Han fortæller: „Nogle jeg kendte, datede ikketroende. På et tidspunkt slog det mig at jo mere jeg var sammen med dem, jo mere blev jeg som dem. Det gik ud over min åndelighed. Den åndelige føde ved møderne sagde mig ikke noget, og jeg gik stort set ikke i forkyndelsen. På det tidspunkt indså jeg at jeg måtte droppe dem som venner, og det gjorde jeg!“ Er du opmærksom på hvor meget dine venner kan påvirke dig? Lad os se på et bibelsk eksempel. — Rom. 15:4.

HAN STJAL DERES HJERTE

5, 6. Hvordan forsøgte Absalom at føre andre bag lyset, og fik han held med sine intriger?

5 Bibelen nævner mange personer som havde en dårlig indvirkning på andre. Tænk for eksempel på Absalom, en af kong Davids sønner. Absalom var en usædvanlig flot mand. Men efterhånden blev han, ligesom Satan, opfyldt af ambitioner og begyndte at begære sin fars trone, som han ikke havde ret til. * I et udspekuleret forsøg på at tilrane sig kongemagten gav Absalom det udseende af at han interesserede sig for den jævne israelit, og påstod at kongehuset var ligeglad med folket. Ja, ligesom Djævelen havde gjort i Edens Have, fremstillede Absalom sig selv som en der ville andre det godt, men samtidig løj han ondsindet om sin egen far. — 2 Sam. 15:1-5.

6 Fik Absalom held med sine intriger? Ja, til en vis grad, for beretningen siger: „Absalom stjal Israels mænds hjerte.“ (2 Sam. 15:6) Men i sidste ende førte hans selviske ambitioner til hans eget fald. Han mistede livet, og tragisk nok døde også de tusinder som havde ladet sig føre bag lyset af ham. — 2 Sam. 18:7, 14-17.

7. Hvad kan vi lære af beretningen om Absalom? (Se illustrationen på side 14).

7 Hvorfor var disse israelitter så nemme at narre? Måske fordi de ønskede sig de ting Absalom lovede dem. Eller måske blev de forført af hans skønhed. Uanset hvad grunden var, kan vi være sikre på én ting: De var ikke loyale over for Jehova og hans udnævnte konge. I dag bruger Satan også „Absalomer“ i sit forsøg på at stjæle Jehovas tjeneres hjerte. ’Jehovas normer er alt for strenge,’ siger de måske. ’Og prøv at se på dem der ikke tjener Jehova. De har det altid sjovt!’ Vil du kunne gennemskue sådanne usle løgne og forblive loyal over for Gud? Forstår du at det kun er Jehovas „fuldkomne lov“, Messias’ lov, der kan give dig sand frihed? (Jak. 1:25) Vis i så fald at du værdsætter denne lov, og lad dig aldrig friste til at misbruge din kristne frihed. — Læs Første Petersbrev 2:16.

8. Hvilke eksempler understreger at man ikke bliver lykkelig af at ignorere Jehovas normer?

8 Især unge er et angrebsmål for Satan. En broder der nu er i trediverne, fortæller hvordan han havde det som ung: „Jeg betragtede Jehovas moralnormer som en begrænsning, ikke en beskyttelse.“ Hans indstilling førte til at han begik umoralitet. Men det gjorde ham ikke lykkelig. „I årevis måtte jeg slæbe rundt på skyldfølelse og samvittighedsnag,“ siger han. En søster skrev om sine teenageår: „Efter at jeg havde begået umoralitet, følte jeg mig kold og tom indeni. Selv nu, efter 19 år, dukker de dårlige minder op.“ En anden søster siger: „Tanken om at dem jeg elskede så højt, var helt knust over det jeg havde gjort, tog hårdt på mig mentalt, åndeligt og følelsesmæssigt. Det er frygteligt at miste Jehovas godkendelse.“ Satan ønsker bestemt ikke at du skal tænke i konsekvenser.

9. (a) Hvilke spørgsmål kan hjælpe os til at analysere vores syn på Jehova og hans love og principper? (b) Hvorfor er det vigtigt at kende Gud godt?

9 Som de førnævnte eksempler viser, har det ofte store personlige omkostninger at give efter for forkerte ønsker! Det er trist at mange unge i sandheden — og også en del som er kommet op i årene — har måttet erfare det på den hårde måde. (Gal. 6:7, 8) Spørg derfor dig selv: ’Kan jeg gennemskue de tricks Satan bruger for at narre mig? Betragter jeg Jehova som min nærmeste ven, som en der altid fortæller sandheden og ønsker det bedste for mig? Er jeg fuldstændig overbevist om at han aldrig forholder mig noget virkelig godt, noget der vil gøre mig glad og lykkelig?’ (Læs Esajas 48:17, 18). For helhjertet at kunne svare ja på disse spørgsmål må du have mere end et overfladisk kendskab til Jehova. Du må lære ham rigtig godt at kende, og så må du forstå at grunden til at han har givet dig nogle love og principper at leve efter, er at han elsker dig, ikke at han vil tage din frihed fra dig. — Sl. 25:14.

BED OM AT FÅ ET VÍST OG LYDIGT HJERTE

10. Hvorfor skal vi prøve at efterligne den unge kong Salomon?

10 Mens Salomon stadig var en ung mand, sagde han ydmygt i en bøn: „Jeg er kun en lille dreng. Jeg ved ikke hvordan man går ud og ind.“ Og så bad han om at få et víst og lydigt hjerte. (1 Kong. 3:7-9, 12) Jehova besvarede denne oprigtige anmodning, og han vil gøre det samme i dit tilfælde, uanset om du er ung eller ældre. Selvfølgelig vil Jehova ikke mirakuløst give dig indsigt eller visdom. Men hvis du tager dit bibelstudium alvorligt, beder om hellig ånd og tager imod den åndelige oplæring der gives i den kristne menighed, vil han gøre dig vís. (Jak. 1:5) Ja, Jehova gør sine unge tjenere visere end alle dem der ignorerer hans råd, selv de såkaldt „vise og intellektuelle“ i denne verden. — Luk. 10:21; læs Salme 119:98-100.

11-13. (a) Hvilke vigtige ting kan vi lære ud fra Salme 26:4, Ordsprogene 13:20 og Første Korintherbrev 15:33? (b) Hvordan vil du anvende disse bibelske principper?

11 Vi kan lære Jehovas tankegang godt at kende ved at studere Bibelen og tænke over det vi læser. Lad os se på nogle skriftsteder der belyser det. De indeholder alle sammen en vigtig sandhed i forbindelse med valg af venner: „Jeg har ikke siddet blandt usandfærdige mænd; og blandt fordægtige kommer jeg ikke.“ (Sl. 26:4) „Den der vandrer med de vise bliver vís, men den der omgås tåber går det dårligt.“ (Ordsp. 13:20) „Dårligt selskab ødelægger gode vaner.“ — 1 Kor. 15:33.

12 Hvilke vigtige ting kan vi lære af disse skriftsteder? (1) Jehova ønsker at vi skal tænke os godt om når vi vælger venner. Han vil nemlig gerne beskytte os moralsk og åndeligt. (2) Vi påvirkes i enten god eller dårlig retning af dem vi kommer sammen med. Sådan er det bare! Den måde versene ovenfor er formuleret på, viser at Jehova prøver at appellere til vores hjerte. Hvordan det? Læg mærke til at ingen af versene indeholder regler, som for eksempel: „Du må ikke . . .!“ De er derimod formuleret som klare konstateringer. Faktisk siger Jehova til os: ’Sådan her er kendsgerningerne. Hvordan vil du reagere? Hvad bor der i dit hjerte?’

13 Endelig kan det nævnes at fordi disse tre vers er formuleret som grundlæggende sandheder, er de tidløse og kan anvendes i mange forskellige sammenhænge. Spørg for eksempel dig selv: Hvordan kan jeg undgå at være sammen med „fordægtige“, altså nogle der skjuler hvem de er? I hvilke situationer kunne jeg komme i kontakt med den slags mennesker? (Ordsp. 3:32; 6:12) Hvem er „de vise“ som Jehova ønsker jeg skal være sammen med? Hvem er de „tåber“ som han ønsker jeg skal undgå? (Sl. 111:10; 112:1; Ordsp. 1:7) Hvad er det for nogle „gode vaner“ jeg vil få ødelagt hvis jeg vælger dårlige venner? Er det kun uden for menigheden jeg kan støde på dårligt selskab? (2 Pet. 2:1-3) Hvad vil du svare på disse spørgsmål?

14. Hvordan kan I få større udbytte af jeres Teokratiske Familieaften?

14 Hvorfor ikke prøve at undersøge andre skriftsteder som kan give dig et billede af hvordan Jehova ser på forskellige spørgsmål der berører dig og din familie? * Som forældre kunne I overveje at tage sådanne emner op på Den Teokratiske Familieaften. Og husk at målet er at hjælpe alle i familien til virkelig at forstå at Guds love og principper er et udtryk for hvor højt han elsker os. (Sl. 119:72) Et sådant studium vil knytte alle i familien nærmere til Jehova og til hinanden.

15. Hvordan kan du vide om du har et víst og lydigt hjerte?

15 Hvordan kan du vide om du har et víst og lydigt hjerte? Prøv for eksempel at sammenligne din egen indstilling med den vi finder hos Jehovas tjenere i fortiden. Tag kong David, der skrev: „At gøre din vilje, min Gud, er min lyst, og din lov er i mit indre.“ (Sl. 40:8) Og den der skrev Salme 119, udtrykte sine følelser med ordene: „Hvor jeg elsker din lov! Dagen lang har jeg den i tanke.“ (Sl. 119:97) En sådan kærlighed opstår ikke hvis man kun har et overfladisk forhold til Jehova. Nej, den kommer af grundigt studium, bøn, eftertanke og erfaring — at man personligt oplever de mange velsignelser der er ved at følge Guds normer. — Sl. 34:8.

KÆMP FOR DIN KRISTNE FRIHED!

16. Hvad må vi gøre os klart hvis vi skal vinde kampen om at opnå ægte frihed?

16 Op gennem historien har nationerne udkæmpet brutale krige i frihedens navn. Hvor meget mere skulle du så ikke kæmpe for din kristne frihed! Gør dig klart at dine fjender ikke kun er Satan, verden og dens giftige ånd. Du har også dine egne ufuldkommenheder og dit forræderiske hjerte at kæmpe med. (Jer. 17:9; Ef. 2:3) Men med Jehovas hjælp kan du vinde kampen. Hver gang du vinder en sejr — stor som lille — vil det have mindst to positive virkninger. For det første vil du få Jehovas hjerte til at fryde sig. (Ordsp. 27:11) Og for det andet vil det at du erfarer hvor godt det er at følge „frihedens fuldkomne lov“, gøre dig endnu mere besluttet på at holde dig til ’den trange vej’, der fører til evigt liv. I fremtiden vil du kunne glæde dig over den endnu større frihed som venter dem der loyalt tjener Jehova. — Jak. 1:25; Matt. 7:13, 14.

17. Hvorfor skal vi ikke miste modet på grund af vores ufuldkommenheder, og hvilken hjælp giver Jehova os?

17 Indimellem begår vi selvfølgelig alle sammen fejl. (Præd. 7:20) Når det sker, skal vi ikke føle os værdiløse eller helt miste modet. Hvis du snubler, så kom hurtigt på benene igen og kæmp videre — også selvom du må bede de ældste om åndelig hjælp. De ældstes bønner „vil gøre den sløje rask, og Jehova vil rejse ham op“, skrev disciplen Jakob. „Og hvis han har begået synder, vil det blive ham tilgivet.“ (Jak. 5:15) Glem aldrig at Jehova er meget barmhjertig, og at det er ham der har draget dig fordi han kunne se dit potentiale. (Læs Salme 103:8, 9). Så længe du bliver ved med at tjene Jehova af hele dit hjerte, opgiver han dig altså ikke. — 1 Krøn. 28:9.

18. Hvad må vi gøre for at blive beskyttet af Jehova?

18 Da Jesus den sidste aften i sit jordiske liv var sammen med de 11 trofaste apostle, bad han inderligt sin Far om at „våge over dem på grund af den onde“. (Joh. 17:15) Jesu omsorg gjaldt dog ikke kun hans apostle, men alle hans disciple. Vi kan derfor være sikre på at Jehova vil besvare Jesu bøn ved at våge over os i disse kritiske tider. „[Jehova] er et skjold for dem der vandrer uangribeligt, . . . og han vogter sine loyales vej.“ (Ordsp. 2:7, 8) Når vi som Guds tjenere ønsker at være tro mod det vi står for, vil vi uundgåeligt møde udfordringer, men det er den eneste vej til evigt liv og ægte frihed. (Rom. 8:21) Lad ingen lokke dig på afveje!

[Fodnoter]

^ par. 5 Guds løfte til David om at han ville få et „afkom“ der skulle arve tronen, blev givet efter Absaloms fødsel. Derfor burde Absalom have vidst at det ikke var ham Jehova havde valgt til at efterfølge David. — 2 Sam. 3:3; 7:12.

^ par. 14 Gode forslag kunne være Første Korintherbrev 13:4-8, hvor Paulus beskriver kærligheden, og Salme 19:7-11, som beskriver de mange velsignelser der er ved at adlyde Jehovas love.

[Studiespørgsmål]

[Illustrationer på side 14]

Hvordan kan vi identificere nutidige „Absalomer“ og undgå at blive påvirket af dem?