1, 2. (a) Hvilken slags Gud viste Jehova sig at være for Israels nation? (b) Hvilket spørgsmål vil vi se på i denne artikel?

PÅ NEHEMIAS’ tid erkendte en gruppe levitter i en offentlig bøn at deres forfædre gentagne gange havde ’nægtet at adlyde’ Jehovas bud. Men igen og igen havde Jehova vist sig at være „en tilgivende Gud, nådig og barmhjertig, sen til vrede og rig på loyal hengivenhed“. Jehova blev ved med at vise disse tilbagevendte landflygtige på Nehemias’ tid ufortjent godhed. — Neh. 9:16, 17.

² Helt personligt kunne vi stille os selv spørgsmålet: ’Hvad betyder det for mig at Jehova er tilgivende?’ Som en hjælp til at besvare dette vigtige spørgsmål vil vi her i artiklen se på hvordan Gud tilgav to mænd i fortiden — de to konger David og Manasse.

3-5. Hvad fik David til at begå alvorlige synder?

³ Selvom David var et gudfrygtigt menneske, begik han nogle alvorlige synder. To af disse havde at gøre med et ægtepar, Urias og Batseba. Konsekvenserne var smertefulde for alle involverede parter. Ikke desto mindre åbenbarer den måde Jehova retledte David på, meget om hans villighed til at tilgive. Lad os se hvad der skete.

⁴ David havde sendt Israels hær af sted for at belejre Ammons hovedstad, Rabba, der lå omkring 80 kilometer øst for Jerusalem, på den anden side af Jordanfloden. Imens var han selv derhjemme, og fra taget af sit palads fik han øje på Batseba — en gift kvinde — der badede sig. Hendes mand var der ikke. David blev så optændt af lidenskab da han betragtede Batseba, at han fik hende hentet over til sit palads og begik ægteskabsbrud med hende. — 2 Sam. 11:1-4.

 ⁵ Da David fandt ud af at Batseba var blevet gravid, sendte han bud efter hendes mand, Urias, i håb om at han ville gå ind til sin kone når han kom tilbage til Jerusalem. Men Urias ville ikke engang sætte foden i sit hus — trods Davids gentagne opfordringer. Derfor skrev kongen i hemmelighed til sin hærfører og bad ham om at anbringe Urias „over for de hårdeste udfald“ og få hans medsoldater til at trække sig tilbage fra ham. Urias blev et let mål og døde i kampen, præcis som David havde planlagt. (2 Sam. 11:12-17) Ikke nok med at kongen havde begået ægteskabsbrud; nu havde han også fået en uskyldig mand slået ihjel!

6. Hvordan reagerede Jehova på Davids synder, og hvad viser det om ham?

⁶ Jehova så selvfølgelig alt hvad der skete. Intet undslipper hans opmærksomhed. (Ordsp. 15:3) Selvom kong David efterfølgende giftede sig med Batseba, var det han havde gjort, „ondt i Jehovas øjne“. (2 Sam. 11:27) Hvordan reagerede Gud på Davids alvorlige synder? Han sendte sin profet Natan til ham. Og eftersom Jehova er en tilgivende Gud, var han tydeligvis interesseret i at finde grundlag for at vise barmhjertighed. Varmer det dig ikke om hjertet at Jehova er sådan? Han tvang ikke David til at gå til bekendelse, men fik ganske enkelt Natan til at fortælle ham en historie der illustrerede hvor groft han havde syndet. (Læs Anden Samuelsbog 12:1-4). Dette var en meget effektiv måde at gribe den ømtålelige situation an på.

7. Hvordan reagerede David på Natans illustration?

⁷ Natans illustration vakte kongens retfærdighedssans. David blev vred på den rige mand i historien og sagde til Natan: „Så sandt Jehova lever: den mand som gjorde dette, fortjener at dø!“ Desuden erklærede David at offeret for den uretfærdige handling skulle have erstatning for sit tab. Men så sagde Natan noget der må have ramt David som et slag i ansigtet: „Du er manden!“ Dernæst fik David at vide hvad konsekvensen af hans handlinger ville være: „Sværdet“ skulle aldrig vige fra hans hus, og ulykken ville ramme hans familie. Dertil kom at han i fuld offentlighed ville blive ydmyget på grund af sine fejltrin. David indså alvoren af det han havde gjort, og fuld af anger indrømmede han: „Jeg har syndet mod Jehova.“ — 2 Sam. 12:5-14.

8, 9. Hvad viser Salme 51 om Davids inderste tanker, og hvad lærer denne salme os om Jehova?

⁸ Af en salme som kong David nedskrev efter disse begivenheder, fremgår det hvor dyb hans anger var. Salme 51 indeholder Davids rørende bøn til Jehova, og det er tydeligt at han ikke nøjedes med at indrømme sine fejl. Han angrede også sine synder. Det der bekymrede David mest, var hans forhold til Gud. Hans bekendelse lød: „Mod dig, mod dig alene har jeg syndet.“ Og han tryglede Jehova: „Skab mig et rent hjerte, Gud, og giv en ny, en fast ånd i mit indre. . . . Lad mig atter glædes over din frelse, og lad en villig ånd støtte mig.“ (Sl. 51:1-4, 7-12) Er du lige så oprigtig og åben over for Jehova når du fortæller ham om dine fejltrin?

⁹ Jehova skånede ikke David for de smertelige konsekvenser af hans synder. Dem ville han komme til at døje med resten af sit liv. Men fordi David viste oprigtig anger — han havde et „sønderbrudt og knust hjerte“ — tilgav Jehova ham. (Læs Salme 32:5; Sl. 51:17) Den  almægtige Gud ved hvad der ligger bag når nogen synder, og kan se deres motiv og hjerteindstilling. I stedet for at lade ægteskabsbryderne blive dømt til døden af jordiske dommere i henhold til Moseloven greb Jehova barmhjertigt ind og tog sig personligt af sagen med David og Batseba. (3 Mos. 20:10) Gud gjorde endda deres søn Salomon til Israels næste konge. — 1 Krøn. 22:9, 10.

10. (a) På hvilket grundlag kunne Jehova tilgive David? (b) Hvad er forudsætningen for at Jehova viser tilgivelse?

¹⁰ Noget andet der måske havde betydning for at Jehova tilgav David, var at David selv havde vist barmhjertighed mod Saul. (1 Sam. 24:4-7) Som Jesus forklarede, behandler Jehova os som vi behandler andre. „Hold op med at dømme, for at I ikke skal blive dømt,“ sagde Jesus, „for med den dom I dømmer med, vil I blive dømt; og med det mål I udmåler med, vil I få udmålt.“ (Matt. 7:1, 2) Hvor er det befriende at vide at Jehova vil tilgive os vores synder — selv synder så alvorlige som ægteskabsbrud og mord! Det vil han gøre hvis vi har en tilgivende indstilling, hvis vi bekender vores synder over for ham, og hvis vi viser at vi har ændret sind. Syndere der oprigtigt angrer, vil opleve at der fra Jehova kommer „perioder som giver friske kræfter“. — Læs Apostelgerninger 3:19.

11. På hvilke måder gjorde kong Manasse hvad der var ondt i Jehovas øjne?

¹¹ Lad os nu se på en anden bibelsk beretning der illustrerer hvor villig Jehova er til at tilgive. Omkring 360 år efter at David begyndte at herske, blev Manasse konge i Juda. Hans 55 år lange styre var indbegrebet af ugudelighed og ondskab, og hans afskyelige handlinger fik Jehova til at fordømme ham. Noget af det Manasse gjorde, var at sætte altre op for Ba’al, at dyrke „hele himmelens hær“, at lade sine sønner gå gennem ilden og at fremme spiritisme. Ja, „han gjorde meget der var ondt i Jehovas øjne“. — 2 Krøn. 33:1-6.

12. Hvad gjorde Manasse for at vende om til Jehova?

¹² På et tidspunkt blev Manasse ført bort fra sit hjemland og blev kastet i fængsel i Babylon. Der har han måske genkaldt sig disse ord som Moses sagde til Israel: „Når du er hårdt trængt og alle disse ting har ramt dig i de sidste dage, da skal du vende om til Jehova din Gud og adlyde hans røst.“ (5 Mos. 4:30) Manasse vendte om til Jehova. Hvordan? Han „ydmygede sig meget“ og „bad“ til  Gud (som skildret på side 21). (2 Krøn. 33:12, 13) Manasses ydmyge bønner er ikke nedskrevet i Bibelen, men man kan forestille sig at hans ord har mindet om kong Davids i Salme 51. Uanset hvordan Manasse udtrykte sig, kan vi se at han fuldstændig ændrede hjerteindstilling.

13. Hvorfor tilgav Jehova Manasse?

¹³ Hvordan forholdt Jehova sig til de bønner Manasse bad? Han ’bønhørte ham og hørte hans ydmyge bøn’. Ligesom David indså Manasse alvoren af sine synder og viste ægte sindsændring. Det var grunden til at Gud tilgav Manasse og lod ham vende tilbage til sit kongedømme i Jerusalem. Manasses oplevelser havde fået ham til at erkende at „Jehova er den sande Gud“. (2 Krøn. 33:13) Hvor er det opmuntrende også at have dette vidnesbyrd om at vores barmhjertige Gud tilgiver dem der oprigtigt angrer og ændrer sind!

14. Hvad er afgørende for om Jehova vil tilgive syndere?

¹⁴ Det er de færreste blandt Guds folk i dag der nogen sinde bliver nødt til at søge tilgivelse for så grove synder som Davids og Manasses. Men den kendsgerning at Jehova tilgav disse to konger, hjælper os til at forstå at vores Gud er villig til at tilgive en synder der oprigtigt angrer og ændrer sind, selv hvis der er tale om alvorlige overtrædelser.

15. Hvordan ved vi at Jehova ikke automatisk tilgiver syndere?

¹⁵ Vi kan selvfølgelig ikke konkludere at Jehova automatisk tilgiver alle mennesker deres synder. Lad os i den forbindelse sammenligne den indstilling David og Manasse lagde for dagen, med den der kendetegnede de selvrådige indbyggere i Israel og Juda. Da Gud sendte Natan til David for at konfrontere ham med hans synd og give ham mulighed for at ændre sind, reagerede David med taknemmelighed  og angrede det han havde gjort. Og da Manasse var hårdt trængt, ændrede han sind. Israels og Judas indbyggere var derimod sjældent indstillet på at angre deres synder. Derfor tilgav Jehova dem ikke. Igen og igen sendte han sine profeter til dem for at lade dem vide hvordan han betragtede deres ulydighed. (Læs Nehemias 9:30). Selv efter at de landflygtige jøder var vendt hjem fra Babylon, sendte Jehova trofaste sendebud til dem, som for eksempel præsten Ezra og profeten Malakias. Når folket gjorde Jehovas vilje, var der stor glæde. — Neh. 12:43-47.

16. (a) Hvilke konsekvenser havde det for Israels nation som et hele at folket ikke ville omvende sig? (b) Hvilken mulighed har enkeltpersoner blandt jøderne?

¹⁶ Efter at Jesus var blevet sendt til jorden og havde givet sit liv som en fuldkommen løsesum, godkendte Jehova ikke længere israelitternes dyreofre. (1 Joh. 4:9, 10) Som menneske gav Jesus udtryk for samme holdning som sin Far da han udtalte disse stærke ord: „Jerusalem, Jerusalem, der dræber profeterne og stener dem der er sendt til hende — hvor ofte har jeg ikke villet samle dine børn, på samme måde som en høne samler sine kyllinger under vingerne! Men I ville ikke.“ Jesus proklamerede derfor: „Se! Jeres hus overlades til jer selv.“ (Matt. 23:37, 38) Den syndige nation der nægtede at omvende sig, blev erstattet af et åndeligt Israel. (Matt. 21:43; Gal. 6:16) Men hvad med enkeltpersoner blandt jøderne? De kan opnå Jehovas tilgivelse og nyde godt af hans barmhjertighed ved at vise tro på Gud og på Jesu Kristi offer. Det samme vil blive muligt for mennesker der er døde uden at have angret deres synder, men som oprejses til liv på en renset jord. — Joh. 5:28, 29; Apg. 24:15.

17, 18. Hvordan kan vi opnå Jehovas tilgivelse?

¹⁷ Hvordan skulle det at Jehova er villig til at tilgive, få os til at reagere? Vi må efterligne David og Manasse ved at erkende at vi er syndige, angre vores overtrædelser, inderligt bede Jehova om at tilgive os og om at skabe os et rent hjerte. (Sl. 51:10) Hvis vi har begået en alvorlig synd, må vi også søge åndelig hjælp hos de ældste. (Jak. 5:14, 15) Uanset hvilken situation vi befinder os i, er det trøstende at huske at Jehova er som han beskrev det over for Moses — „en barmhjertig og nådig Gud, sen til vrede og rig på loyal hengivenhed og sandhed, som bevarer loyal hengivenhed mod tusinder, tilgiver misgerning og overtrædelse og synd“. Jehova har ikke forandret sig. — 2 Mos. 34:6, 7.

¹⁸ Med en tankevækkende illustration lovede Jehova angrende israelitter at han fuldstændig ville fjerne de pletter deres synder havde sat; ja, synder der var røde som „skarlagen“, ville han gøre hvide som „sne“. (Læs Esajas 1:18). Hvad betyder det så for os at Jehova er tilgivende? At vi vil kunne opnå fuldstændig tilgivelse for vores synder og fejltrin hvis vi viser en taknemmelig og angrende indstilling.

19. Hvad vil vi se på i den næste artikel?

¹⁹ I betragtning af at vi selv nyder godt af at Jehova er tilgivende, hvad kan vi da gøre for at efterligne ham i vores forhold til hinanden? Hvordan kan vi undgå at blive hårde og utilgivende over for dem der begår en alvorlig synd men oprigtigt ændrer sind? Den næste artikel vil hjælpe os alle til at ransage vores hjerte så vi i højere grad kan komme til at ligne vores Far, Jehova, der er „god og rede til at tilgive“. — Sl. 86:5.