1. Hvilket syn har verden i almindelighed på uafhængighed?

FOR omkring 2500 år siden skrev en græsk dramatiker: „Ingen bærer frivilligt trældommens åg.“ Denne udtalelse ville mange i dag være fuldstændig enige i. Slaveri og trældom fremmaner billeder af undertrykte mennesker i fangenskab, nogle hvis arbejde og ofre på ingen måde gavner dem selv, men kun deres herrer.

2, 3. (a) Hvilken stilling har Kristi villige trælle, eller tjenere? (b) Hvilke spørgsmål vil vi se på i forbindelse med det at have en husholdergerning?

² Ikke desto mindre sagde Jesus at hans disciple ville være ydmyge tjenere, eller trælle. Der er på ingen måde tale om en nedværdigende eller undertrykkende form for trældom. Nej, disse trælle har en ærefuld stilling og bliver vist tillid og respekt. Tænk for eksempel på hvad Jesus kort før sin død sagde angående en bestemt „træl“. Kristus forudsagde at han ville tildele en ’trofast og klog træl’ nogle pligter. — Matt. 24:45-47.

³ Det er interessant at denne træl i en parallelberetning omtales som en „husholder“. (Læs Lukas 12:42-44). De fleste sande kristne i dag hører ikke til denne trofaste husholderskare. Men alligevel viser Bibelen at alle der tjener Gud, har en husholdergerning. Hvilke forpligtelser følger med? Hvordan bør man betragte dem? Lad os finde ud af det ved at se på hvilken rolle husholdere havde på Bibelens tid.

4, 5. Hvilket ansvar havde husholdere i gammel tid? Nævn eksempler.

⁴ I gammel tid var en husholder ofte en betroet  træl der førte tilsyn med sin herres husholdning eller forretninger. Husholderen havde typisk stor myndighed og tog sig af sin herres tjenerstab, besiddelser og pengesager. Det gjaldt for eksempel Eliezer, der fik betroet ansvaret for Abrahams omfattende besiddelser. Det var måske ham Abraham sendte af sted til Mesopotamien for at vælge en hustru til Isak. Det var et meget betydningsfuldt hverv! — 1 Mos. 13:2; 15:2; 24:2-4.

⁵ Abrahams oldesøn Josef havde ansvaret for Potifars husholdning. (1 Mos. 39:1, 2) Senere fik Josef selv en husholder, „som forestod hans hus“. Denne husholder sørgede for at der blev vist Josefs ti brødre gæstfrihed. Og på Josefs påbud arrangerede han nummeret med det „stjålne“ sølvbæger. Husholdere var altså meget betroede folk. — 1 Mos. 43:19-25; 44:1-12.

6. Hvilken husholdergerning har forskellige ældste?

⁶ Flere hundrede år senere skrev apostelen Paulus at kristne tilsynsmænd skulle være ’Guds husholdere’. (Tit. 1:7) Som hyrder for „Guds hjord“ giver de råd og vejledning og fører an i menighederne. (1 Pet. 5:1, 2) Der er selvfølgelig forskel på hvilket ansvar ældste har. For eksempel betjener de fleste tilsynsmænd i dag en enkelt menighed. Rejsende tilsynsmænd betjener mange menigheder. Og medlemmer af afdelingskontorernes udvalg betjener hele lande. Men af alle forventes det at de trofast udfører deres pligter; alle må „aflægge regnskab“ over for Gud. — Hebr. 13:17.

7. Hvordan ved vi at alle kristne i en vis forstand er husholdere?

⁷ Hvad så med de mange loyale kristne der ikke er tilsynsmænd? I et brev stilet til alle kristne skrev apostelen Peter: „I samme forhold som hver enkelt har fået en gave, skal I bruge den sådan at I tjener hinanden som gode husholdere over Guds ufortjente godhed, der kommer til udtryk på forskellige måder.“ (1 Pet. 1:1; 4:10) I sin ufortjente godhed har Gud givet os alle nogle gaver, aktiver, færdigheder og evner som vi kan bruge til gavn for vores trosfæller. Alle der tjener Gud, er derfor husholdere, og med husholdergerningen følger ære, tillid og ansvar.

8. Hvilket vigtigt princip må vi huske på?

⁸ Lad os nu se nærmere på tre principper vi som husholdere bør have i tanke. Det første er: Vi tilhører alle Gud og skal stå ham til regnskab. Paulus skrev: „I tilhører ikke jer selv, for I blev købt for en pris,“ Kristi offerblod. (1 Kor. 6:19, 20) Eftersom vi tilhører Jehova, er vi forpligtede til at adlyde hans bud, som ikke er byrdefulde. (Rom. 14:8; 1 Joh. 5:3) Vi er også Kristi trælle. Ligesom husholdere før i tiden har vi stor frihed — men der er grænser for vores frihed. Vi må følge den vejledning vi får. Uanset hvilket ansvar vi har, er vi alle Guds og Kristi tjenere.

9. Hvordan illustrerede Jesus forholdet mellem herre og træl?

⁹ Jesus hjælper os til at forstå forholdet mellem en herre og hans træl. Han fortalte sine disciple om en træl der kom hjem efter at have arbejdet hele dagen. Ville herren sige: „Kom straks her og læg dig til bords“? Nej, han ville sige: „Tilbered hvad jeg skal have til aftensmad; bind et forklæde om dig og sørg for mig til jeg er færdig med at spise og drikke, og bagefter kan du  selv spise og drikke.“ Hvad ville Jesus lære sine disciple med denne illustration? Han forklarede: „Således skal I også, når I har gjort alt det I har fået besked på, sige: ’Vi er uduelige trælle. Vi har blot gjort hvad vi var skyldige at gøre.’“ — Luk. 17:7-10.

10. Hvad viser at Jehova sætter pris på de anstrengelser vi gør os for at tjene ham?

¹⁰ Jehova sætter selvfølgelig pris på de anstrengelser vi gør os for at tjene ham. Bibelen forsikrer os: „Gud er ikke uretfærdig så han glemmer jeres arbejde og den kærlighed I har vist mod hans navn.“ (Hebr. 6:10) Jehova er ikke urimelig i sine forventninger til os. Det han beder os om, er til vores eget bedste og vil aldrig være for byrdefuldt. Men som Jesus sagde, behager en træl ikke sig selv. Han sætter sin herres vilje først. Når vi indvier os til Gud, vælger vi at sætte hans interesser først i vores liv.

11, 12. Hvilken egenskab må vi vise som husholdere, og hvad må vi undgå?

¹¹ Det andet princip er: Som husholdere må vi alle leve op til de samme grundlæggende normer. Det er sandt at visse ansvarsopgaver kun tildeles nogle få i den kristne menighed. Men langt hen ad vejen har alle de samme forpligtelser. Som disciple af Kristus og Vidner for Jehova er vi blevet påbudt at elske hinanden. Jesus sagde at kærlighed er de sande kristnes kendetegn. (Joh. 13:35) Men vores kærlighed rækker længere end til vores brødre. Også dem der ikke er beslægtet med os i troen, bestræber vi os for at vise kærlighed. Denne forpligtelse kan og bør vi alle leve op til.

¹² Gud kræver også at vi har en god adfærd, hvilket indebærer at vi undgår en opførsel som fordømmes i Bibelen. Paulus skrev: „Hverken utugtige eller afgudsdyrkere eller ægteskabsbrydere eller mænd der bruges til unaturlige formål, eller mænd som ligger hos mænd, eller tyve eller havesyge eller drankere eller spottere eller udsugere skal arve Guds rige.“ (1 Kor. 6:9, 10) Det kan koste store anstrengelser at rette sig ind efter Guds retfærdige normer. Men det er indsatsen værd, for det gavner blandt andet helbredet, bidrager til et fredeligt forhold til andre og styrker ens venskab med Gud. — Læs Esajas 48:17, 18.

13, 14. Hvilket ansvar har alle kristne fået betroet, og hvordan bør vi betragte det?

¹³ Husk også at en husholder havde et arbejde at udføre. Det har vi også. Gud har givet os en dyrebar gave — kundskab om sandheden. Han ønsker at vi skal give andre del i denne kundskab. (Matt. 28:19, 20) Paulus skrev at kristne er „underordnede under Kristus og husholdere over Guds hellige hemmeligheder“. (1 Kor. 4:1) Husholdergerningen indebærer altså både at man samvittighedsfuldt tager vare på de „hellige hemmeligheder“, og at man trofast fortæller andre om dem, sådan som Herren, Jesus Kristus, befalede. — 1 Kor. 9:16.

¹⁴ Når vi fortæller andre om sandheden, er det et udtryk for kærlighed. Men vi kan selvfølgelig ikke alle sammen gøre det samme i forkyndelsen, for vores omstændigheder er forskellige. Det forstår Jehova. Hovedsagen er at vi gør alt hvad vi personligt kan. På den måde viser vi Gud og vores medmennesker uselvisk kærlighed.

15-17. (a) Hvorfor er det så vigtigt at en husholder er trofast? (b) Hvilken illustration brugte Jesus til at vise hvad troløshed fører til?

¹⁵ Et tredje princip, der er nært knyttet til de to foregående, er: Vi må være trofaste og pålidelige. En husholder kan have nok så gode egenskaber og færdigheder, men hvis han er uansvarlig eller er illoyal over for sin herre, er det intet værd. Trofasthed er nøgleordet hvis man skal være en effektiv husholder som tingene lykkes for. Husk at Paulus skrev: „Hvad der . . . kræves af husholdere, er at en sådan findes trofast.“ — 1 Kor. 4:2.

¹⁶ Hvis vi er trofaste, kan vi være sikre på at blive belønnet. Hvis vi derimod ikke er trofaste, vil vi miste det vi har. Det princip fremgår af Jesu fortælling om talenterne. De trælle der trofast „gjorde forretninger“ med deres herres penge, fik ros og blev rigt velsignet. Den træl der handlede uansvarligt med de midler herren havde betroet ham, blev kaldt ’ond’, ’doven’ og ’uduelig’. Den talent han havde fået, blev taget fra ham, og han blev smidt ud. — Læs Mattæus 25:14-18, 23, 26, 28-30.

¹⁷ Ved en anden lejlighed pegede Jesus på konsekvenserne af troløshed. Han sagde: „Der var en rig mand og han havde en husholder, og denne blev over for ham anklaget for at ødsle med hans ejendom. Han kaldte så på ham og sagde til ham: ’Hvad er dette jeg hører om dig? Aflæg regnskab for din husholdning, for du kan ikke længere stå for huset.’“ (Luk. 16:1, 2) Fordi husholderen havde skaltet og valtet med sin herres ejendom, blev han fyret. Lærer det os ikke hvor vigtigt det er at vi altid  trofast lever op til det ansvar vi har fået betroet?

18. Hvorfor bør vi ikke sammenligne os med andre?

¹⁸ Vi kan hver især spørge os selv: ’Hvordan udfører jeg min husholdergerning?’ Men det vil ikke være fornuftigt at sammenligne sig med andre. Bibelen giver dette råd: „Lad enhver prøve sin egen gerning, og så kan han have grund til at rose sig i forhold til sig selv alene, og ikke i sammenligning med en anden.“ (Gal. 6:4) I stedet for at sammenligne sig med andre bør man koncentrere sig om det man selv er i stand til at gøre. Det vil beskytte en mod både stolthed og modløshed. Når man evaluerer sig selv, må man huske at ens omstændigheder ikke er de samme hele livet. Måske kan man på grund af dårligt helbred, høj alder eller forskellige forpligtelser ikke længere gøre så meget som tidligere. Det modsatte kunne også være tilfældet, nemlig at man kan gøre mere end man gør nu. Hvis det gælder dig, hvorfor så ikke udnytte muligheden?

19. Hvorfor skal vi ikke lade os slå ud hvis vi ikke får en bestemt opgave når vi regner med det?

¹⁹ Vi må også tænke over hvordan vi betragter ansvarsopgaver i menigheden. En broder ønsker måske at tjene som ældste eller at få tildelt et indlæg ved et stævne. Det er kun godt at arbejde på at kvalificere sig til sådanne opgaver, men man skal ikke blive nedslået hvis der ikke sker noget lige med det samme. Af grunde der måske ikke umiddelbart er til at forstå, kan det ske at man kommer til at vente meget længere end man havde regnet med. Tænk på Moses. Han mente at han var klar til at føre israelitterne ud af Egypten, men måtte vente 40 år på at få opgaven. Det gav ham tilstrækkelig tid til at opdyrke de egenskaber han behøvede for at være anfører for et stivnakket og oprørsk folk. — Apg. 7:22-25, 30-34.

20. Hvad kan vi lære af Jonatan?

²⁰ Nogle gange får vi måske slet ikke en bestemt opgave. Det oplevede Jonatan. Han var søn af Saul og kunne derfor være blevet den næste konge over hele Israel. Men i stedet valgte Gud den meget yngre David. Hvordan reagerede Jonatan på det? Han accepterede det og støttede David selvom det var med livet som indsats. Han sagde til David: „Du er den der vil blive konge over Israel, mens jeg vil blive nummer to efter dig.“ (1 Sam. 23:17) Hvad kan vi lære af det? Jonatan accepterede sin situation, og i modsætning til sin far blev han ikke misundelig på David. I stedet for at misunde andre de opgaver de får, bør vi alle koncentrere os om at varetage de ansvarsopgaver vi selv har. Og vi kan være sikre på at Jehova i den nye verden vil sørge for at alle hans tjenere får opfyldt deres ønsker.

21. Hvordan bør vi betragte vores husholdergerning?

²¹ Lad os huske at vi som betroede husholdere ikke er undertrykte trælle der tjener en grusom herre. Tværtimod. Vi nyder stor ære og har fået betroet et arbejde der aldrig vil blive gentaget, nemlig forkyndelsen af den gode nyhed. Samtidig er der stor frihed forbundet med hvordan vi tager os af vores ansvarsopgaver. Lad os derfor være trofaste husholdere. Og lad os værdsætte det privilegium det er at tjene Jehova, den øverste i universet.