1, 2. (a) Hvordan definerer mange succes? (b) Hvordan kan du analysere din egen opfattelse af succes?

HVAD er succes? Hvis man stiller folk det spørgsmål, vil man få flere forskellige svar. Mange vil for eksempel definere succes som det at have en stor indtægt, en strålende karriere eller en høj uddannelse. For andre er succes lig med gode menneskelige relationer — et godt forhold til familie, venner og kolleger. En der tjener Gud, vil måske endda forbinde succes med ansvarsopgaver i menigheden eller gode resultater i forkyndelsen.

² Hvis du vil analysere din egen opfattelse af succes, kunne du for eksempel skrive navnene ned på to-tre personer du betragter som succesrige — dem du beundrer og respekterer mest. Hvad har de tilfælles? Er de rige eller berømte? Har de en fremtrædende stilling? Svarene på disse spørgsmål kan afsløre hvad der bor i dit hjerte, og dét kan have stor indflydelse på de valg du træffer, og de mål du stræber efter. — Luk. 6:45.

3. (a) Hvad skulle Josua gøre for at have lykken med sig på sin vej? (b) Hvad vil vi nu se på?

³ Det vigtigste er om Jehova betragter os som nogle der har succes, for vores liv afhænger af hans godkendelse. Da Jehova betroede Josua den store opgave at føre israelitterne ind i det lovede land, befalede han ham at læse i Moseloven „dag og nat“ og nøje adlyde det der stod skrevet i den. Gud lovede ham: „Da vil du have lykken med dig på din vej og da vil du handle med indsigt.“ (Jos. 1:7, 8) Og Josua havde virkelig lykken med sig. Hvad med os? Hvordan kan vi finde ud af om vores opfattelse af lykke og succes svarer til Guds? En hjælp vil være at se hvordan det gik to mænd der omtales i Bibelen.

4. Hvordan kan det siges at Salomon havde stor succes?

⁴ På mange områder havde Salomon usædvanlig stor succes. Hvorfor? Fordi han gennem lang tid frygtede og adlød Jehova, som velsignede ham rigt. Husk hvad der skete da Jehova opfordrede Salomon til at bede om noget. Kongen bad om visdom til at lede folket, og så velsignede Gud ham med både visdom og rigdom. (Læs Første Kongebog 3:10-14). Hans visdom var „større end alle østerlændingenes visdom og al Ægyptens visdom“, og hans ry nåede ud „blandt alle nationerne rundt om“. (1 Kong. 4:30, 31) Salomon var så rig at hans årlige indtægter i form af guld alene udgjorde over 22 tons! (2 Krøn. 9:13) Han havde stor succes inden for diplomati, byggeri og handel. Ja, så længe Salomon bevarede sit gode forhold til Gud, havde han lykken med sig på sin vej. — 2 Krøn. 9:22-24.

5. Hvilken konklusion nåede Salomon frem til?

⁵ Prædikerens Bog viser at Salomon ikke faldt i den grøft at tro at glæden over at udrette noget er forbeholdt de rige og fremtrædende. Han skrev: „Jeg er kommet til den erkendelse at der ikke er noget bedre for dem end at fryde sig og udrette noget godt i deres liv; og også at hvert menneske bør spise og drikke og nyde godt af al sin møje. Det er Guds gave.“ (Præd. 3:12, 13) Og han erkendte at sådanne glæder er meningsfyldte for den der har et godt forhold til Gud og er godkendt af ham. Salomons konklusion lød: „Enden på sagen, når alt hermed er hørt, er: Frygt den sande Gud og hold hans bud. For det er alt hvad mennesket har at gøre.“ — Præd. 12:13.

6. Hvad lærer Salomons eksempel os om ægte succes?

⁶ I årevis frygtede Salomon den sande Gud. Vi læser at han „elskede Jehova, idet han vandrede efter sin fader Davids forskrifter“. (1 Kong. 3:3) Er det ikke at gå på vejen til succes? Under Guds ledelse byggede Salomon et storslået tempel for den sande tilbedelse og skrev tre af Bibelens bøger. Selvom vi måske ikke gør os forhåbninger om at udføre noget lignende, viser Salomons eksempel os hvordan vi kan bedømme hvad ægte succes er, og hvordan vi kan opnå den. Husk at Salomon under inspiration skrev at rigdom, visdom, berømmelse og magt — noget de fleste i dag betragter som succeskriterier — ikke er andet end tomhed. Alt dette er i virkeligheden uden værdi, „jag efter vind“. Har du ikke lagt mærke til at mange der elsker rigdom, aldrig får nok? Ofte volder deres besiddelser dem mange bekymringer. Og i sidste ende vil deres rigdomme tilfalde andre. — Læs Prædikeren 2:8-11, 17; 5:10-12.

7, 8.  Hvordan blev Salomon troløs, og hvad førte det til?

⁷ Som bekendt blev Salomon ikke ved med at tjene Gud trofast. Guds ord siger: „Ved den tid da Salomon var blevet gammel, havde hans hustruer bøjet hans hjerte så han fulgte andre guder, og hans hjerte var ikke helt med Jehova hans Gud, som hans fader Davids hjerte havde været. . . . Salomon gjorde således hvad der var ondt i Jehovas øjne.“ — 1 Kong. 11:4-6.

⁸ Jehova var stærkt utilfreds med Salomon og sagde derfor til ham: „Fordi . . . du ikke har holdt min pagt og de forskrifter jeg har påbudt dig, vil jeg afgjort rive kongedømmet fra dig og give det til din tjener.“ (1 Kong. 11:11) Hvor tragisk!  Salomon, hvis liv langt hen ad vejen havde været en succeshistorie, endte med at skuffe Jehova. På det vigtigste område — trofasthed mod Gud — kom Salomon til kort. Spørg dig selv: ’Er jeg besluttet på at tage ved lære af Salomons eksempel så mit liv kan blive en succes?’

9. Hvordan klarede Paulus sig efter verdens målestok?

⁹ Apostelen Paulus’ tilværelse adskilte sig meget fra kong Salomons. Paulus sad ikke på en elfenbenstrone, og han festede ikke med konger. Nej, han måtte udholde perioder med sult, tørst, kulde og nøgenhed. (2 Kor. 11:24-27) Da han tog imod Jesus som Messias, mistede han sin ærefulde stilling i det jødiske samfund. Nu blev han ligefrem hadet af de religiøse ledere. Han blev fængslet, pisket, slået med stokke og stenet. Paulus skrev at han og hans medkristne blev hånet, forfulgt og smædet, og at de var „blevet som verdens skarn, bærmen af alle ting“. — 1 Kor. 4:11-13.

10. Hvorfor kunne det se ud som om Paulus vragede succes?

¹⁰ Som ung, da apostelen Paulus var kendt som Saulus, så han ud til at være sikret succes i livet. Han kom sandsynligvis fra en fremtrædende familie og studerede hos den respekterede lovlærer Gamaliel. Senere skrev han: „Jeg gjorde større fremskridt i jødedommen end mange af mine jævnaldrende.“ (Gal. 1:14) Saulus talte flydende hebraisk og græsk og havde som følge af sit romerske statsborgerskab mange eftertragtede privilegier og rettigheder. Hvis han var blevet ved med at stræbe efter succes i verden, ville han sandsynligvis have opnået stor anseelse og økonomisk sikkerhed. Men han valgte altså en kurs som andre — måske endda nogle i hans familie — betragtede som fuldstændig tåbelig. Hvad fik ham til det?

11. Hvilke værdier og mål havde Paulus, og hvorfor?

¹¹ Paulus elskede Jehova, og hans godkendelse betød meget mere for ham end rigdom og anseelse. Da Paulus havde fået nøjagtig kundskab om sandheden, kom han til at sætte pris på genløsningen, den kristne tjeneste og håbet om himmelsk liv — ting som ikke betyder noget for folk i verden. Paulus vidste at der var et stridsspørgsmål som skulle afgøres. Satan havde påstået at han kunne vende mennesker bort fra Gud. (Job 1:9-11; 2:3-5) Men uanset  hvilke prøvelser Paulus blev udsat for, var han besluttet på at forblive trofast mod Gud, at holde ud i den sande tilbedelse. Kunne noget være fjernere fra verdens opfattelse af succes?

12. Hvorfor har du valgt at sætte dit håb til Jehova?

¹² Er du lige så besluttet som Paulus? Det er selvfølgelig ikke altid let at være trofast mod Gud, men vi ved at det medfører Jehovas velsignelse og godkendelse — og dét er ægte succes! (Ordsp. 10:22) Det er noget vi allerede nu har gavn af, og vi kan være sikre på mange flere velsignelser i fremtiden. (Læs Markus 10:29, 30). Derfor har vi al mulig grund til „at sætte [vores] håb, ikke til en usikker rigdom, men til Gud, som giver os rigeligt af alle ting for at vi kan nyde dem“. Vi ’samler os værdier som en god grundvold for den kommende tid, så vi kan få et fast greb om det virkelige liv’. (1 Tim. 6:17-19) Vi kan være fuldstændig sikre på at vi om hundrede år, ja, endda om tusind år eller mere, vil kunne se tilbage og sige: „Jeg traf det rigtige valg — et valg som gav mig lykken med mig på min vej!“

13. Hvilken vejledning gav Jesus om det at samle sig værdier?

¹³ Jesus sagde følgende om værdier: „Hold op med at samle jer værdier her på jorden, hvor møl og rust fortærer, og hvor tyve bryder ind og stjæler. I skal hellere samle jer værdier i himmelen, hvor hverken møl eller rust fortærer, og hvor tyve ikke bryder ind og stjæler. For dér hvor dine værdier er, dér vil dit hjerte også være.“ — Matt. 6:19-21.

14. Hvorfor er det uklogt at samle sig værdier her på jorden?

¹⁴ De værdier et menneske samler sig her på jorden, kan være meget andet end penge. Faktisk kan de omfatte alle de ting Salomon beskrev som almene succeskriterier — prestige, berømmelse og magt. Jesu pointe svarer til den Salomon kom med i Prædikerens Bog — verdens værdier varer ikke ved. Har du ikke også lagt mærke til at den slags værdier kan forsvinde fra den ene dag til den anden? Professor F. Dale Bruner skriver om sådanne værdier: „Alle ved at berømmelse er en flygtig størrelse. Sidste lørdags feterede helt har udspillet sin rolle i næste sæson. Dette års finanssucces er næste års konkurs. . . . [Jesus] elsker menneskene. Han råder dem til at skåne sig selv for den fortvivlelse der uundgåeligt følger med flygtig ære. En sådan ære varer ikke ved. Jesus ønsker ikke at hans disciple skal blive skuffet. Fra den ene dag til den anden kan enhver med succes blive væltet af pinden.“ De fleste mennesker vil nok være enige i disse betragtninger, men hvor mange  vil forandre deres tilgang til livet af den grund? Vil du?

15. Hvilken form for succes bør vi stræbe efter?

¹⁵ Nogle religiøse ledere har prædiket at det er forkert at stræbe efter succes, og at enhver anstrengelse i den retning bør bremses. Men det var ikke hvad Jesus sagde. Tværtimod tilskyndede han sine disciple til at stræbe efter det rigtige, til at samle sig uforgængelige „værdier i himmelen“. Vores største ønske skulle være at få succes efter Jehovas målestok. Ja, Jesu ord minder os om at vi selv kan vælge hvad vi vil stræbe efter. Men vi kommer ikke uden om at det vi stræber efter, afspejler hvad vi føler for inderst inde, hvad der har værdi for os.

16. Hvad kan vi have fuldstændig tillid til?

¹⁶ Hvis vi af hjertet ønsker at glæde Jehova, kan vi have tillid til at han vil sørge for det vi har behov for. Han vil måske tillade at vi i en periode udsættes for sult og tørst, ligesom apostelen Paulus blev det. (1 Kor. 4:11) Vi kan have fuldstændig tillid til Jesu vise råd: „Vær . . . aldrig bekymrede og sig: ’Hvad skal vi spise?’ eller: ’Hvad skal vi drikke?’ eller: ’Hvad skal vi tage på?’ Det er jo alt sammen det folk fra nationerne så ivrigt stræber efter. Jeres himmelske Fader ved nemlig at I behøver alt dette. Bliv da ved med først at søge riget og hans retfærdighed, og alle disse andre ting vil blive givet jer i tilgift.“ — Matt. 6:31-33.

17, 18. (a) Hvad afhænger ægte succes af? (b) Hvad afhænger succes ikke af?

¹⁷ Ægte succes afhænger ikke af vores bedrifter eller af hvordan verden betragter os. Den måles heller ikke ud fra om man har en bestemt ansvarsopgave i menigheden. Ikke desto mindre er en sådan velsignelse knyttet til selve grundlaget for succes, nemlig lydighed og trofasthed. Bibelen fortæller os hvad Jehova ser efter hos sine tjenere: „Hvad der . . . kræves af husholdere, er at en sådan findes trofast.“ (1 Kor. 4:2) Ja, vi må holde trofast ud, for Jesus sagde: „Det er den der har holdt ud til enden der bliver frelst.“ (Matt. 10:22) Er du ikke enig i at det at blive frelst er det ultimative tegn på succes?

¹⁸ Det foregående skulle gerne hjælpe os til at forstå at trofasthed mod Gud ikke afhænger af uddannelse, penge eller social status; trofasthed afhænger heller ikke af intelligens, evner eller færdigheder. Uanset vores omstændigheder kan vi være trofaste mod Gud. Blandt Guds tjenere i det første århundrede var nogle rige, andre fattige. Paulus tilskyndede de rige til „at øve godt, at være rige på gode gerninger, at være gavmilde, rede til at dele med andre“. Men både rige og fattige kunne „få et fast greb om det virkelige liv“. (1 Tim. 6:17-19) Sådan er det også i dag. Vi må alle forblive trofaste og være „rige på gode gerninger“. Det vil få Skaberen til at betragte os som nogle der har succes, og vi vil mærke glæden ved at behage ham. — Ordsp. 27:11.

19. Hvad er du besluttet på?

¹⁹ Du er måske ikke altid herre over dine omstændigheder, men du kan selv bestemme hvordan du vil reagere i en given situation. Bestræb dig for at være trofast uanset hvad der sker i dit liv. Det er umagen værd, for Jehova vil velsigne dig rigt — nu og i al evighed. Glem aldrig Jesu løfte til salvede kristne: „Vis dig trofast indtil døden, og jeg vil give dig livets krone.“ (Åb. 2:10) Det må siges at være ægte succes!