1. Hvordan ser nogle på udlændinge, og hvorfor er det forkert?

SOM nævnt i den forrige artikel bryder mange sig ikke om udlændinge, og de taler måske endda nedsættende om dem. Men det er respektløst at betragte nogle der kommer fra et andet land, som mindre værd end dem der kommer fra ens eget land. Det vil desuden være at ignorere kendsgerningerne. I publikationen The Races of Mankind (Menneskeracerne) står der: „Uanset hvilken race vi tilhører, er vi det Bibelen siger vi er — brødre.“ Brødre er ofte meget forskellige, men de er dog stadig brødre.

2, 3. Hvordan ser Jehova på udlændinge?

² Uanset hvor vi bor, er der udlændinge iblandt os. Det gjaldt også i fortidens Israel, som på grund af Lovpagten havde et særligt forhold til Jehova Gud. Udlændingene i Israel havde begrænsede rettigheder, men israelitterne skulle alligevel behandle dem retfærdigt og med respekt. Det er et godt eksempel for os! Der er ikke plads til partiskhed eller fordomme blandt sande kristne. Hvorfor ikke? Apostelen Peter sagde: „Jeg forstår i sandhed at Gud ikke er partisk, men i hver nation er den der frygter ham og øver retfærdighed, velkommen for ham.“ — Apg. 10:34, 35.

³ Udlændingene i Israel nød godt af at bo blandt de indfødte israelitter. Det afspejlede Jehovas syn på tingene, hvilket apostelen Paulus gav udtryk for mange år senere da han sagde: „Er Gud kun Gud for jøder? Er han det ikke også for folk fra nationerne? Jo, også for folk fra nationerne.“ — Rom. 3:29; Joel 2:32.

4. I hvilken forstand er der ikke nogen udlændinge i „Guds Israel“?

 ⁴ Da Gud indgik den nye pagt med menigheden af salvede kristne, erstattede den kristne menighed det kødelige Israel som den nation Gud ville have et særligt forhold til. Derfor bliver menigheden af salvede kristne kaldt „Guds Israel“. (Gal. 6:16) Og som Paulus forklarede, så er der i denne nye nation „hverken . . . græker eller jøde, omskærelse eller ikke-omskærelse, fremmed, skyter, træl, fri, men Kristus er alt og i alle“. (Kol. 3:11) Det vil altså sige at der ikke ville være nogen fremmede, eller udlændinge, i den kristne menighed.

5, 6. (a) Hvilket spørgsmål rejser Esajas 61:5, 6? (b) Hvem er „Jehovas præster“ og de „udlændinge“ der omtales af Esajas? (c) På hvilken måde samarbejder disse to grupper?

⁵ Men der vil måske være nogle der henviser til Esajas’ Bog, kapitel 61, som indeholder en profeti der opfyldes på den kristne menighed. Vers 6 i dette kapitel omtaler nogle der vil tjene som „Jehovas præster“. Men i vers 5 omtales også nogle „udlændinge“ som skal samarbejde med disse „præster“. Hvordan skal det forstås?

⁶ De der kaldes „Jehovas præster“, er salvede kristne som har del i „den første opstandelse“, og som „skal være Guds og Messias’ præster og skal herske som konger sammen med ham i de tusind år“. (Åb. 20:6) Desuden er der mange trofaste kristne som har et jordisk håb. Selvom de har et nært samarbejde med dem der skal tjene i himmelen, er de ikke en del af „Guds Israel“, og de er derfor „udlændinge“. De støtter med glæde „Jehovas præster“ og tjener som deres „agerdyrkere“ og „vinavlere“. De hjælper de salvede i det åndelige høstarbejde og er på den måde med til at ære Gud. Ja, både de salvede og de „andre får“ finder frem til og tager sig kærligt af oprigtige enkeltpersoner som ønsker at tjene Gud for evigt. — Joh. 10:16.

7. Hvordan er kristne i dag ligesom Abraham og andre trofaste mænd i fortiden?

⁷ Som nævnt i den foregående  artikel er sande kristne som udlændinge, eller midlertidige indbyggere, i Satans onde verden. De er ligesom Abraham og andre trofaste mænd i fortiden, om hvem det siges at „de var fremmede og midlertidige indbyggere i landet“. (Hebr. 11:13) Uanset vores fremtidshåb kan vi have det samme nære forhold til Jehova som Abraham havde. Jakob forklarede at „’Abraham troede på Jehova, og det blev tilregnet ham som retfærdighed,’ og han blev kaldt ’Jehovas ven’“. — Jak. 2:23.

8. Hvilket løfte fik Abraham, og hvordan betragtede han dette løfte?

⁸ Gud lovede at alle familier på jorden — ikke blot én nation — ville blive velsignet gennem Abraham og hans efterkommere. (Læs Første Mosebog 22:15-18). Opfyldelsen af dette løfte lå langt ude i fremtiden, men Abraham bevarede sin tro på at det ville blive opfyldt. I over halvdelen af sit liv vandrede han sammen med sin familie fra sted til sted. Og til alle tider bevarede han sit venskab med Jehova.

9, 10. (a) På hvilke måder kan vi efterligne Abraham? (b) Hvilken indbydelse kan vi bringe ud til andre?

⁹ Selvom Abraham ikke vidste hvor længe han måtte vente på at se løftet blive til virkelighed, svækkede det aldrig hans kærlighed til og hengivenhed for Jehova. Han slog sig aldrig ned som permanent indbygger i en eller anden nation. (Hebr. 11:14, 15) Det vil være klogt af os at følge Abrahams eksempel ved at leve et enkelt liv og ikke blive overdrevent optaget af materielle ejendele, social status eller karriere! Hvorfor forsøge at leve et såkaldt normalt liv i en verden der snart vil ophøre? Hvorfor knytte sig alt for meget til noget der kun er midlertidigt? Ligesom Abraham har vi noget meget bedre i vente. Vi er villige til at vente tålmodigt indtil vores håb bliver til virkelighed. — Læs Romerbrevet 8:25.

¹⁰ Jehova indbyder stadig folk af alle nationer til at blive velsignet gennem Abrahams afkom. „Jehovas præster“, de salvede, og ’udlændingene’, de andre får, bringer sammen budskabet om denne indbydelse ud til folk i hele verden på over 600 sprog.

11. Hvad indbød Salomon folk af alle nationer til at gøre?

¹¹ Ved indvielsen af templet i 1026 f.v.t. sagde Salomon, i harmoni med Jehovas løfte til Abraham, at folk af alle nationer ville være med til at prise Jehova. Hans inderlige bøn lød: „Også udlændingen, som ikke tilhører dit folk Israel men kommer fra et fjernt land på grund af dit navn (for de vil høre om dit store navn og din stærke hånd og din udrakte arm), når han kommer og beder, vendt mod dette hus, måtte du da høre ham i himmelen, det sted hvor du bor, og gøre efter alt hvad udlændingen råber til dig om, for at alle jordens folk kan lære dit navn at kende, så de frygter dig ligesom dit folk Israel.“ — 1 Kong. 8:41-43.

12. I hvilken forstand er Jehovas Vidner som udlændinge?

¹² En udlænding er en som befinder sig i et land der ikke er hans eget. Jehovas Vidner er i en vis forstand som udlændinge. De viser først og fremmest troskab mod en himmelsk regering, Guds rige under Kristus. Derfor engagerer de sig ikke i politiske spørgsmål, heller ikke selvom andre mener at de burde gøre det.

13. (a) Hvordan er begrebet „udlænding“ ofte blot et spørgsmål om synsvinkel? (b) Hvordan ønskede Jehova oprindelig at alle mennesker skulle betragte hinanden?

 ¹³ Ofte kan man kende udlændinge på det der er anderledes, for eksempel deres sprog, deres skikke, deres udseende eller måske deres måde at klæde sig på. Men det de har tilfælles med alle andre mennesker, uanset nationalitet, er af større betydning end alle forskellene. Så ofte bliver en person kun betragtet som udlænding fordi han er anderledes. Når vi lærer at se bag om virkelige eller indbildte forskelle, mister begrebet „udlænding“ meget af sin betydning. Hvis alle på jorden levede under det samme styre, ville ingen være udlændinge i ordets politiske betydning. Faktisk var det Jehovas oprindelige hensigt at alle mennesker skulle være forenede som én familie under ét styre — hans styre. Er det allerede nu muligt for mennesker af alle nationer at holde op med at betragte andre som udlændinge?

14, 15. Hvad har Jehovas Vidner opnået som gruppe betragtet?

¹⁴ Det må indrømmes at det i en selvisk og nationalistisk verden kan være svært at overvinde fordomme, og derfor er det forfriskende at høre om enkeltpersoner der kan se ud over nationale skel. Grundlæggeren af tv-stationen CNN, Ted Turner, fortæller om sit samarbejde med en række talentfulde personer fra forskellige lande: „Mit møde med disse mennesker var en fantastisk oplevelse. Efterhånden betragtede jeg ikke dem fra andre lande som ’udlændinge’, men som medborgere på denne planet. Jeg begyndte at opfatte ordet ’udenlandsk’ som nedsættende og fastsatte den regel på CNN at ordet hverken måtte anvendes på tv eller i samtaler på kontorerne. I stedet skulle man bruge ordet ’international’.“

¹⁵ I hele verden er det kun Jehovas Vidner der som gruppe betragtet har tilegnet sig Guds måde at tænke på. Ved at lære at se tingene som Jehova ser dem, er det lykkedes dem at nedbryde nationale skel, både mentalt og følelsesmæssigt. I stedet for at være mistroiske over for folk fra andre nationer eller ligefrem hade dem har de lært at værdsætte deres særlige karaktertræk og evner. Har du tænkt over hvor enestående dette er, og hvordan det har gavnet dig personligt i dit forhold til andre?

16, 17. Hvad kan opfyldelsen af Åbenbaringen 16:16 og Daniel 2:44 komme til at betyde for dig?

¹⁶ Snart vil alle nationer for sidste gang kæmpe mod Guds styre i den krig der „på hebraisk kaldes Har-Magedon“. Der vil de stå over for Jesus Kristus og hans himmelske hærstyrker. (Åb. 16:14, 16; 19:11-16) For over 2500 år siden forudsagde profeten Daniel hvad udfaldet ville blive for de jordiske regeringer der er i modstrid med Guds hensigt. Han skrev: „I de kongers dage vil himmelens Gud oprette et rige som aldrig vil blive ødelagt. Og riget vil ikke blive overdraget til noget andet folk. Det vil knuse og gøre ende på alle disse riger, men selv bestå evindelig.“ — Dan. 2:44.

¹⁷ Kan du forestille dig hvad opfyldelsen af disse profetier vil komme til at betyde for dig? Menneskeskabte landegrænser, som i dag er med til at gøre alle mennesker til udlændinge, vil ikke længere eksistere. Folk vil stadig være forskellige, men det vil udelukkende være et udtryk for den fantastiske variation der findes i Guds skaberværk. Disse spændende fremtidsudsigter bør motivere os alle til at blive ved med at prise og ære vores Skaber, Jehova Gud.

18. Hvilket eksempel viser at Jehovas Vidner ikke tænker på hinanden som udlændinge?

¹⁸ Er det realistisk at tro at der vil kunne ske så stor en forandring i menneskers måde at tænke på at ingen vil betragte andre som udlændinge? Ja, det er det. Begrebet „udlænding“ har allerede mistet meget af sin betydning blandt Jehovas Vidner, der ikke lægger vægt på hvilken nationalitet de har. For nylig er flere af deres mindre afdelingskontorer for eksempel blevet lagt sammen for at forenkle arbejdet med at føre tilsyn og for at sikre at forkyndelsesarbejdet bliver udført på den mest effektive måde. (Matt. 24:14) Så vidt det var muligt inden for lovens rammer, så man bort fra nationale skel ved disse sammenlægninger. Det er endnu et synligt bevis på at Jesus Kristus som konge i Guds rige er ved at nedbryde menneskeskabte barrierer, og snart vil han „fuldende sin sejr“! — Åb. 6:2.

19. Hvad har sandhedens rene sprog gjort muligt?

¹⁹ Jehovas Vidner kommer fra mange forskellige nationer og taler derfor mange forskellige sprog, men fordi de lægger vægt på at tale sandhedens rene sprog, oplever de en enhed der er umulig at bryde. (Læs Zefanias 3:9). De udgør en international familie der befinder sig midt i men adskilt fra den nuværende onde verden. Denne forenede familie er blot en forsmag på den verden vi ser frem til — en verden hvor ingen vil være udlændinge. Til den tid vil alle på jorden med glæde tilslutte sig ordene der blev citeret tidligere i artiklen: „Uanset hvilken race vi tilhører, er vi det Bibelen siger vi er — brødre.“ — The Races of Mankind.