„GUDS ORD er levende og virkende.“ (Hebr. 4:12) Med disse ord fremhævede apostelen Paulus Guds ords kraft til at nå folks hjerter og forandre deres liv.

Men det syn på den kraft der ligger i Bibelens budskab blev forplumret da det forudsagte frafald begyndte efter apostlenes død. (2 Pet. 2:1-3) Med tiden begyndte kirkeledere at tillægge Guds ord magiske kræfter. Professor Harry Y. Gamble har skrevet om „den magiske brug af kristne tekster“. Ifølge ham mente kirkefaderen Origenes, der levede i det tredje århundrede, at „selve lyden af hellige ord på en eller anden måde [vil] være til gavn: Hvis ord kan have en virkning i hedensk magi, hvor langt større virkning må Skriftens guddommelige ord da ikke have!“ Johannes Chrysostomos fra slutningen af det fjerde århundrede skrev at „Djævelen ikke vil vove at nærme sig et hus hvori der ligger et evangelium“. Han berettede også om nogle der havde brudstykker fra evangelierne hængende om halsen som en magtfuld amulet. Ifølge professor Gamble mente den katolske teolog Augustin „at det i tilfælde af hovedpine var tilladeligt at man sov med et eksemplar af Johannesevangeliet under hovedpuden“! Der blev altså anvendt bibeltekster i udøvelsen af magi. Betragter du Bibelen som en lykkeamulet der kan beskytte dig mod ondt?

En fejlagtig brug af Bibelen der måske er mere udbredt, er bibliomanti. Hvad er det? Det vil sige at man slår op på en tilfældig side i en bog, ofte Bibelen, og læser det første blikket falder på, i den tro at disse ord vil kunne give en den nødvendige vejledning eller forudsige fremtiden. Ifølge Professor Gamble skete det for eksempel at Augustin da han engang hørte en barnestemme i et nabohus sige: „Tag og læs, tag og læs,“ tog dette som en guddommelig befaling om at slå op i Bibelen og læse det første han fik øje på.

Har du hørt om nogen der i en vanskelig situation bad til Gud og derefter slog op på en tilfældig side i Bibelen, i den tro at det første vers de så, ville hjælpe dem til at løse deres problem? Deres motiver kan have været gode nok, men det er ikke sådan kristne bør søge vejledning ud fra Skrifterne.

Jesus forsikrede sine disciple om at han ville sende dem „hjælperen, den hellige ånd“. Han fortsatte: „Han vil lære jer alt og minde jer om alt hvad jeg har fortalt jer.“ (Joh. 14:26) Bibliomanti kræver derimod intet kendskab til Bibelen.

Bibliomanti og anden overtroisk brug af Bibelen er meget udbredt. Men Guds ord fordømmer at man „tager varsler“. (3 Mos. 19:26; 5 Mos. 18:9-12; Apg. 19:19) „Guds ord er levende og virkende,“ men vi må være dygtige til at bruge det. Det er nøjagtig kundskab ud fra Bibelen, ikke en overtroisk brug af den, der forbedrer folks liv. Denne kundskab har hjulpet mange til at få gode moralnormer, opgive en ødelæggende livsstil, få et bedre familieliv og opdyrke et personligt forhold til Bibelens Forfatter.