1. Hvorfor kan Jehova kaldes den første og største Evangelieforkynder?

EN EVANGELIEFORKYNDER er en der fortæller gode nyheder. Den første og største Evangelieforkynder er Jehova Gud. Straks efter at de første mennesker havde gjort oprør, bekendtgjorde Jehova den gode nyhed at slangen — Satan Djævelen — vil blive udslettet. (1 Mos. 3:15) Op gennem århundrederne inspirerede Jehova trofaste mænd til at nedskrive detaljer om hvordan hans navn vil blive renset, hvordan han vil rette op på de skader Satan forvolder, og hvordan mennesker kan genvinde det Adam og Eva forspildte.

2. (a) Hvordan er engle evangelieforkyndere? (b) Hvilken norm satte Jesus for evangelieforkyndere?

² Engle er også evangelieforkyndere. De fortæller selv gode nyheder, og de hjælper andre til at udbrede gode nyheder. (Luk. 1:19; 2:10; Apg. 8:26, 27, 35; Åb. 14:6) Hvad med ærkeengelen Mikael? Da han som mennesket Jesus var her på jorden, satte han normen for evangelieforkyndere. Hele hans liv drejede sig om forkyndelsen af den gode nyhed! — Luk. 4:16-21.

3. (a) Hvad er det for en god nyhed vi forkynder? (b) Hvilke spørgsmål er af interesse for alle evangelieforkyndere?

³ Jesus befalede sine disciple at være evangelieforkyndere. (Matt. 28:19, 20; Apg. 1:8) Apostelen Paulus tilskyndede sin medarbejder Timoteus: „Gør en evangelieforkynders gerning, fuldfør din tjeneste.“ (2 Tim. 4:5) Hvad er den gode nyhed vi forkynder som disciple af Jesus? Det er blandt andet den opmuntrende sandhed at vores himmelske Far, Jehova, elsker os. (Joh. 3:16; 1 Pet. 5:7) En af de væsentligste måder Jehova lader sin kærlighed komme til udtryk på, er gennem Riget. Derfor fortæller vi med glæde andre at alle der underordner sig Rigets styre, adlyder Gud og øver retfærdighed, kan  blive hans venner. (Sl. 15:1, 2) Jehova har lovet at fjerne al uretfærdighed og lidelse. Selv den smerte der er forvoldt af traumatiske minder, vil han fjerne. Sikke gode nyheder! (Es. 65:17) Vi vil nu se på to vigtige spørgsmål alle evangelieforkyndere bør tænke over: Hvorfor har folk i dag behov for at høre den gode nyhed? Og hvordan kan vi leve op til vores ansvar som evangelieforkyndere?

4. Hvilke usande historier har mange hørt om Gud?

⁴ Forestil dig at du altid har fået at vide at din far har vendt dig og resten af din familie ryggen. De der hævder at have kendt ham, påstår at han var hemmelighedsfuld, utilnærmelig og grusom. Nogle prøver måske endda at bilde dig ind at din far er død, og at det derfor ikke nytter noget at opsøge ham. I virkeligheden har mange fået fortalt lignende historier om Gud. De har lært at Gud er et mysterium, at det er umuligt at lære ham at kende, eller at han er grusom. For eksempel hævder nogle religiøse ledere at Gud vil straffe onde mennesker for evigt i et pinested. Andre giver Gud skylden for naturkatastrofer. Selvom sådanne hændelser går ud over både gode og onde mennesker, påstår man at de er en straf fra Gud.

5, 6. Hvordan har evolutionsteorien og falske læresætninger påvirket folk?

⁵ Andre hævder at Gud slet ikke eksisterer. Tænk for eksempel på evolutionsteorien. Mange af dens forkæmpere siger at livet er opstået uden nogen form for intelligent styring. De påstår at der ikke findes en Skaber. Nogle har endda sagt at mennesket blot er et dyr, og at det derfor ikke skulle overraske nogen når mennesker handler dyrisk. De hævder at de stærke der brutalt hersker over de svage, blot følger naturens lov og orden. Det er altså ikke overraskende at mange tror at der altid vil være uretfærdighed. Ja, de der tror på en evolution, er frataget ethvert håb.

⁶ Der er ingen tvivl om at evolutionsteorien og falske læresætninger har bidraget til den lidelse og elendighed der har plaget menneskeheden i de sidste dage. (Rom. 1:28-31; 2 Tim. 3:1-5) Menneskers lærdomme har ikke bragt gode nyheder. Tværtimod har de, som Paulus skrev, efterladt folk „mentalt formørkede og udelukkede fra det liv der hører Gud til“. (Ef. 4:17-19) Evolutionsteorien og falske læresætninger har desuden hindret folk i at tage imod den gode nyhed fra Gud. — Læs Efeserne 2:11-13.

7, 8. Hvad skal der til hvis folk virkelig skal forstå den gode nyhed?

⁷ Før mennesker kan blive forligt med Gud, må de være overbevist om at Jehova eksisterer, og at der er gode grunde til at komme nær til ham. Vi kan hjælpe dem til at få denne viden ved at tilskynde dem til at se nærmere på skaberværket. Når man studerer skaberværket med et åbent sind, lærer man om Guds visdom og magt. (Rom. 1:19, 20) For at hjælpe folk til også at opdyrke ærefrygt når de tænker over hvad vores store Skaber har udrettet, kan vi bruge de to brochurer Er livet en Skabers værk? og Fem gode spørgsmål om livets oprindelse. De der udelukkende studerer skaberværket og lærer af det, vil dog ikke finde svar på livets store spørgsmål, som for eksempel: Hvorfor tillader Gud lidelser? Hvad er Guds hensigt med jorden? Er Gud interesseret i mig som individ?

⁸ Hvis folk virkelig skal forstå hvad den gode nyhed om Gud og hans hensigt er, må de studere Bibelen. Hvor er det stort at vi kan hjælpe andre til at finde  svar på deres spørgsmål! Hvis vi skal nå deres hjerte, må vi dog gøre mere end blot at give dem nogle facts; vi må overbevise dem. (2 Tim. 3:14) Vi kan blive bedre til at overbevise folk ved at efterligne Jesu metoder. Hvorfor havde Jesus så gode resultater? Blandt andet på grund af sin effektive brug af spørgsmål. Hvordan kan vi følge Jesu eksempel?

9. Hvad må vi gøre hvis vi skal kunne hjælpe folk åndeligt?

⁹ Hvorfor bør vi, ligesom Jesus, bruge spørgsmål i forkyndelsen? Forestil dig at din læge fortæller at han har en god nyhed. Han kan helbrede dig for din sygdom hvis du gennemgår en stor operation. Måske tror du på ham. Men hvad nu hvis han giver dig dette løfte uden at have stillet dig nogen som helst spørgsmål om hvordan du har det? Så vil din tillid til ham nok kunne ligge på et meget lille sted. Uanset hvor dygtig lægen er, må han stille spørgsmål og lytte når du fortæller hvilke symptomer du har, før han kan yde nogen kvalificeret hjælp. Hvis vi skal kunne hjælpe folk til at tage imod den gode nyhed om Riget, må vi også mestre kunsten at stille gode spørgsmål. Først når vi har fået et klart billede af deres åndelige tilstand, vil vi kunne gøre noget for dem.

10, 11. Hvad vil vi få ud af at efterligne Jesu undervisningsmetoder?

¹⁰ Jesus vidste at velvalgte spørgsmål ikke kun hjælper en lærer til at kende sin elev, men også får eleven til at engagere sig i samtalen. Da Jesus for eksempel ville lære sine disciple noget om ydmyghed, stillede han dem et spørgsmål der fik dem til at tænke. (Mark. 9:33) Og da han ville lære Peter hvordan man ræsonnerer ud fra principper, stillede han ham et spørgsmål med flere svarmuligheder. (Matt. 17:24-26) På et andet tidspunkt stillede Jesus sine disciple nogle spørgsmål der skulle få dem til at give udtryk for deres personlige mening. (Læs Mattæus 16:13-17). Ved at bruge spørgsmål og forklare tingene gjorde Jesus mere end at formidle facts. Han rørte folks hjerte så de blev motiveret til at leve efter den gode nyhed.

¹¹ Når vi efterligner Jesus ved at stille gode spørgsmål, opnår vi mindst tre ting. Vi finder ud af hvordan vi bedst kan hjælpe folk, vi overvinder indvendinger, og vi viser de ydmyge hvordan de får gavn af det de lærer. Lad os se på tre scenarier der viser hvordan vi kan bruge spørgsmål på en måde der virker.

12-14. Hvordan kan du hjælpe dit barn til ikke at være bange for at fortælle andre om den gode nyhed? Giv et eksempel.

¹² Scenarie 1: Hvad ville du som forælder gøre hvis dit teenagebarn sagde at han ikke var sikker på at han ville kunne forsvare sin tro på skabelsen over for en klassekammerat? Du ville uden tvivl gerne hjælpe ham til at være klædt på til at fortælle andre om den gode nyhed. Hvorfor ikke efterligne Jesu eksempel og spørge ind til hvad han selv mener, i stedet for at kritisere ham eller straks komme med forslag? Hvordan kunne du gøre det?

¹³ Efter at du har læst nogle afsnit i brochuren Fem gode spørgsmål om livets oprindelse sammen med dit barn, kunne  du spørge hvilke argumenter han synes virker stærkest. Tilskynd ham til at finde ud af hvad der overbeviser ham om at der er en Skaber, og hvorfor han ønsker at gøre Guds vilje. (Rom. 12:2) Fortæl ham at hans grunde til at tro ikke behøver at være præcis de samme som dine.

¹⁴ Forklar din teenager at han kan efterligne den måde du lige har undervist ham på, når han taler med en klassekammerat — altså pege på nogle fakta og derefter stille ledende spørgsmål eller spørge til hvad den anden mener. For eksempel kunne han bede sin klassekammerat læse rammen på side 21 i Livets oprindelse-brochuren. Han kunne derefter spørge: „Er det rigtigt at dna’et kan indeholde flere informationer end nogen computer?“ Klassekammeraten vil sikkert svare ja. Og så kunne dit barn spørge: „Når en computer er konstrueret af en eller anden, er det så ikke fornuftigt at tro at der også er en der har konstrueret dna’et?“ Du kan hjælpe dit barn til at blive mere sikker når han taler med andre om sin tro, ved regelmæssigt at øve nogle konkrete situationer sammen med ham. Hvis du lærer ham at stille gode spørgsmål, hjælper du ham til at leve op til sit ansvar som evangelieforkynder.

15. Hvordan kan vi bruge spørgsmål til at hjælpe en ateist?

¹⁵ Scenarie 2: I forkyndelsen møder vi nogle der tvivler på Guds eksistens. For eksempel siger en måske at han er ateist. I stedet for at lade det standse samtalen kunne du respektfuldt spørge hvor længe han har været ateist, og hvad der fik ham til at blive det. Lyt til hans svar, og ros ham for at have overvejet tingene. Og spørg så om han mener at det ville være forkert at læse noget der argumenterer for at livet er blevet til ved en skabelse.  Hvis den besøgte er åben og fordomsfri, vil han sikkert sige at det ville være irrationelt ikke at give sådanne vidnesbyrd en chance. Du kunne så tilbyde ham enten brochuren Er livet en Skabers værk? eller brochuren Fem gode spørgsmål om livets oprindelse. Taktfulde og venlige spørgsmål kan være som en nøgle der åbner hjertet for den gode nyhed.

16. Hvorfor skal vi ikke stille os tilfreds med at en bibelstudieelev læser svarene op fra den publikation vi studerer?

¹⁶ Scenarie 3: Når vi leder et bibelstudium, lader vi måske bare eleven læse svarene op fra studiematerialet. Men det kan hæmme elevens åndelige vækst. Hvordan det? Jo, en elev der blot læser svarene op uden at tænke over dem, vil sandsynligvis ikke udvikle dybe åndelige rødder. Han kunne let blive som en plante der visner under modstandens hede. (Matt. 13:20, 21) For at forhindre at det sker, må vi spørge eleven hvad han mener om det han lærer. Prøv at finde ud af om han er enig i ræsonnementerne. Og endnu vigtigere: Få ham til at sige hvorfor han enten er enig eller uenig. Hjælp ham til at ræsonnere ud fra Skrifterne så han til sidst selv kan nå frem til de rigtige konklusioner. (Hebr. 5:14) Hvis vi er gode til at bruge spørgsmål, er der større sandsynlighed for at vores elever bliver solidt rodfæstet i troen og kan stå fast når de møder modstand, eller når nogen forsøger at vildlede dem. (Kol. 2:6-8) Hvad mere kan vi gøre for at leve op til vores ansvar som evangelieforkyndere?

17, 18. Hvordan kan to forkyndere arbejde sammen som et team?

¹⁷ Jesus sendte sine disciple ud at forkynde to og to. (Mark. 6:7; Luk. 10:1) Og senere omtalte Paulus nogle „medarbejdere“ der havde „kæmpet skulder ved skulder med [ham] i forbindelse med den gode nyhed“. (Fil. 4:3) I tråd med dette bibelske eksempel påbegyndte Jehovas organisation i 1953 et program for oplæring af forkyndere.

¹⁸ Hvordan kan du og din forkyndermakker arbejde sammen som et team? (Læs 1 Korinther 3:6-9). Slå de skriftsteder som din makker bruger, op i din egen bibel. Kig på den der taler, uanset om det er din makker eller den besøgte. Følg opmærksomt med i samtalen så du er parat hvis der er brug for hjælp til at overvinde en indvending. (Præd. 4:12) Et advarende ord: Modstå trangen til at afbryde din makker når han eller hun er godt i gang med et ræsonnement. Hvis du er alt for ivrig efter at komme til orde, kunne det tage modet fra din makker og forvirre den besøgte. Indimellem vil det være fint at tage del i samtalen. Men hvis du vælger at sige noget, så begræns dig til en eller to korte kommentarer. Og lad så din makker tage over igen.

19. Hvad må vi huske på, og hvorfor?

¹⁹ Hvordan kan du og din makker hjælpe hinanden mellem besøgene? Hvorfor ikke bruge tiden på at tale om hvordan I kan forbedre jeres præsentationer? Pas på at dine kommentarer om folk i distriktet ikke virker nedslående. Undgå også den fælde at lade jeres samtale kredse om andre forkynderes negative sider. (Ordsp. 18:24) Det er vigtigt at huske at vi er lerkar. Jehova har vist os en helt usædvanlig godhed ved at betro os den kostbarhed som forkyndelsen af den gode nyhed er. (Læs 2 Korinther 4:1, 7). Lad os vise værdsættelse af denne kostbarhed ved at gøre alt hvad vi kan, for at leve op til vores ansvar som evangelieforkyndere.