1, 2. (a) Hvad fik dig til at træffe beslutningen om at tjene Gud? (b) Hvilke spørgsmål kan vi stille angående vores åndelige arv?

VI ER flere millioner der har truffet det kloge valg at tjene Jehova Gud og følge lige i Jesu Kristi fodspor. (Matt. 16:24; 1 Pet. 2:21) Vores indvielse til Gud er ikke noget vi tager let på. Vi traf ikke vores valg ud fra et overfladisk kendskab til nogle få skriftsteder, men på grundlag af et omhyggeligt studium af Guds ord. Dette studium har givet os mange trosstyrkende detaljer om den arv Jehova lover dem der ’lærer ham at kende og den som han har udsendt, Jesus Kristus’. — Joh. 17:3; Rom. 12:2.

² Hvis vi ønsker at bevare et godt forhold til vores himmelske Far, må vi gøre det han synes om. Denne artikel vil behandle følgende vigtige spørgsmål: Hvad er vores arv? Hvordan skal vi betragte den? Hvordan kan vi sikre os at vi får vores arv? Hvad vil hjælpe os til at træffe kloge valg?

3. Hvilken arv modtager (a) de salvede og (b) de „andre får“?

³ Et relativt lille antal kristne ser frem til at modtage „en uforgængelig og ubesmittet og uvisnelig arv“ — det dyrebare privilegium at herske sammen med Kristus i himmelen. (1 Pet. 1:3, 4) For at få denne arv skal de være ’født igen’. (Joh. 3:1-3) Hvilken arv venter der så Jesu millioner af „andre får“, der samarbejder med de salvede om at forkynde den gode nyhed om Guds rige? (Joh. 10:16) De andre får vil modtage den arv Adam og Eva ikke fik — evigt liv på en paradisisk jord hvor lidelse, død og sorg er borte. (Åb. 21:1-4) Jesus kunne derfor give en døende forbryder dette løfte:  „I sandhed, jeg siger dig i dag: Du skal være med mig i Paradiset.“ — Luk. 23:43.

4. Hvilke velsignelser har vi allerede nu?

⁴ På en måde har vi allerede fået et forskud på vores arv. Fordi vi tror på „løsesummen der er betalt i Kristus Jesus“, har vi fred i sindet og et nært forhold til Gud. (Rom. 3:23-25) Vi har en klar forståelse af de dyrebare løfter i Guds ord. Og den kærlighed vi ser i vores internationale brodersamfund, fylder os med glæde. Tænk også på hvor stor en ære det er at være et af Jehovas Vidner. Hvor er det en værdifuld arv vi har!

5. Hvad har Satan forsøgt at få Guds tjenere til, og hvad kan hjælpe os til at stå fast over for hans anslag?

⁵ Hvis vi ikke skal miste vores åndelige arv, må vi tage os i agt for Satans kneb. Satan har altid forsøgt at få Guds tjenere til at træffe valg der kunne koste dem deres arv. (4 Mos. 25:1-3, 9) Da hans tid er ved at udløbe, har han intensiveret sine bestræbelser. (Læs Åbenbaringen 12:12, 17). Hvis vi skal kunne „stå fast over for Djævelens listige anslag“, må vi aldrig glemme at sætte pris på vores arv. (Ef. 6:11) I den forbindelse kan vi lære noget vigtigt af patriarken Isaks søn Esau.

6, 7. Hvem var Esau, og hvad var han arving til?

⁶ For næsten 4000 år siden fik Isak og Rebekka tvillingerne Esau og Jakob. Efterhånden som tvillingerne voksede op, udviklede de sig vidt forskelligt hvad angik temperament og interesser. „Esau blev en mand der kendte til jagt, en mand der færdedes i vildmarken,“ hvorimod „Jakob [var] en uangribelig mand der boede i telte.“ (1 Mos. 25:27) Det hebraiske ord der er oversat med „uangribelig“, indeholder ifølge bibeloversætteren Robert Alter tanken om at være „hæderlig eller endda uskyldig“.

⁷ Da Esau og Jakob var 15 år gamle, døde deres farfar, Abraham, men Jehovas løfte til Abraham levede videre. Senere gentog Jehova løftet over for Isak og understregede at alle jordens nationer ville velsigne sig ved Abrahams afkom. (Læs 1 Mosebog 26:3-5). Løftet afslørede at Messias — det trofaste „afkom“ i Første Mosebog 3:15 — ville være en af Abrahams efterkommere. Som Isaks førstefødte søn var Esau den juridiske arving til dette løfte. Men værdsatte han denne vidunderlige arv?

8, 9. (a) Hvilket valg traf Esau med hensyn til sin arv? (b) Hvad indså Esau flere år senere, og hvordan reagerede han?

⁸ En dag da Esau kom ind fra vildmarken, så han at Jakob var ved at „koge en ret mad“. „Hurtigt,“ sagde Esau, „lad mig dog sluge noget af det røde — det røde dér, for jeg er træt!“ Som svar sagde Jakob: „Sælg mig først din førstefødselsret!“ Hvilket valg traf Esau? Utroligt nok sagde han: „Til hvad nytte er en førstefødselsret for mig?“ Ja, Esau valgte en ret mad frem for sin førstefødselsret! For at gøre overdragelsen af førstefødselsretten juridisk bindende sagde Jakob: „Sværg først over for mig!“ Uden at blinke gav Esau afkald på sin førstefødselsret, og „Jakob gav Esau brød og den kogte ret linser, og han gav sig til at spise og drikke. Derpå rejste han sig  og gik. Således ringeagtede Esau førstefødselsretten.“ — 1 Mos. 25:29-34.

⁹ Flere år senere, da Isak troede at han snart skulle dø, arrangerede Rebekka det sådan at Jakob fik det som Esaus førstefødselsret berettigede ham til. Da det gik op for Esau hvor tåbeligt et valg han havde truffet, tryglede han Isak: „Velsign mig, ja også mig, min fader! . . . Har du ikke holdt en velsignelse tilbage til mig?“ Men Isak svarede og sagde at han ikke kunne ændre den velsignelse han allerede havde givet Jakob, og så „brast Esau i højlydt gråd“. — 1 Mos. 27:30-38.

10. Hvordan betragtede Jehova Esau og Jakob, og hvorfor?

¹⁰ Hvad lærer Bibelen os om Esau? At det var vigtigere for ham at tilfredsstille sine kødelige ønsker end at få del i de fremtidige velsignelser der var en del af hans arv. Esau værdsatte ikke sin førstefødselsret og elskede i virkeligheden ikke Gud. Han var også ligeglad med hvilke konsekvenser hans handling ville få for hans efterkommere. Jakob var helt anderledes. Han satte stor pris på sin arv og værnede om den. For eksempel fulgte han sine forældres råd da han skulle vælge en kone. (1 Mos. 27:46–28:3) Det krævede både tålmodighed og selvopofrelse af ham. Men fordi han var lydig, blev han forfader til Messias. Hvordan betragtede Gud henholdsvis Esau og Jakob? Gennem profeten Malakias sagde Jehova: „Jeg elskede Jakob og hadede Esau.“ — Mal. 1:2, 3.

11. (a) Hvorfor er Esaus eksempel relevant for kristne? (b) Hvorfor nævnte Paulus utugt i forbindelse med det Esau gjorde?

¹¹ Har beretningen om Esau nogen relevans for kristne i dag? Helt bestemt. Paulus skrev til nogle af sine trosfæller at de skulle se til „at der ikke er nogen utugtig eller nogen som ikke værdsætter det der er helligt, som Esau, der i bytte for ét måltid gav sine rettigheder som førstefødt bort“. (Hebr. 12:16) Denne advarsel er lige så aktuel for kristne i dag. Vi må blive ved med at værdsætte det der er helligt, så vi ikke giver os hen til kødelige ønsker og mister vores åndelige arv. Men hvorfor nævnte Paulus utugt i forbindelse med det Esau gjorde? Fordi der er større risiko for at man lader hånt om det der er helligt, til fordel for ulovlige sanselige nydelser, såsom utugt, hvis man ligesom Esau lader sig styre af kødelige ønsker.

12. (a) Hvordan prøver Satan at friste os? (b) Nævn nogle bibelske eksempler der kan hjælpe os når vi skal træffe vanskelige valg.

¹² Som tjenere for Jehova opsøger vi bestemt ikke situationer der kunne friste os til at gøre noget umoralsk. Tværtimod beder vi Jehova Gud om hjælp til ikke at give efter hvis nogen frister os til at være ulydige mod ham. (Matt. 6:13) Samtidig med at vi kæmper for at bevare vores integritet i denne fordærvede verden, forsøger Satan at svække vores forhold til Jehova. (Ef. 6:12) Da Djævelen er denne onde tingenes ordnings gud, ved han præcis hvordan han kan friste os til at give efter for vores ufuldkomne ønsker. (1 Kor. 10:8, 13) Forestil dig for eksempel en situation hvor du bliver fristet til at gøre noget umoralsk. Hvad vil du vælge at gøre? Vil du gøre som Esau og sige: ’Hurtigt! Lad mig få det!’ Eller vil du modstå fristelsen og flygte fra den, ligesom Jakobs søn Josef gjorde da han blev fristet af Potifars hustru? — Læs 1 Mosebog 39:10-12.

13. (a) Hvordan har mange i dag gjort som Josef, men andre som Esau? (b) Hvad må vi gøre for ikke at handle som Esau?

¹³ Mange af vores brødre og søstre har været i situationer hvor de skulle vælge om de ville gøre som Esau eller Josef. De fleste har handlet klogt og fået Jehovas hjerte til at fryde sig. (Ordsp. 27:11) Men nogle der er blevet fristet, har valgt at handle ligesom Esau og har sat deres åndelige arv på spil. En stor del af dem der bliver retledt eller udelukket, bliver det på grund af umoralitet. Hvor er det derfor vigtigt at vi bereder vores hjerte nu — inden vi pludselig står i en situation der sætter vores integritet på prøve! (Sl. 78:8) Der er mindst to ting vi kan gøre for at modstå fristelser og træffe kloge valg.

14. Hvilke overvejelser kan hjælpe os til at „afsky det onde“ og ’holde os til det gode’?

¹⁴ Det første vi må gøre, er at tænke over konsekvenserne af vores handlinger. Jo mere vi elsker Jehova, jo mere vil vi værdsætte den åndelige arv han har givet os. Hvis vi elsker en, ønsker vi ikke at såre vedkommende men vil gøre alt hvad vi kan, for at glæde ham. Vi må derfor tage os tid til at tænke over hvilke konsekvenser det ville få for os selv og andre hvis vi gav efter for en fristelse. Spørg dig selv: ’Hvordan ville min selviske handling påvirke mit forhold til Jehova? Hvordan ville den berøre min familie? Hvordan ville den påvirke mine brødre og søstre i menigheden? Kunne jeg bringe nogen til snublen og fald?’ (Fil. 1:10) Overvej også: ’Er nogle få øjeblikkes forbudt nydelse virkelig prisen værd? Ønsker jeg at ende som Esau, der græd bittert da det gik op for ham hvad han havde gjort?’ (Hebr. 12:17) At reflektere over sådanne spørgsmål vil hjælpe os til at „afsky det onde“ og ’holde os til det gode’. (Rom. 12:9) Det der motiverer os allermest til at værne om vores arv, er kærlighed til Jehova. — Sl. 73:28.

15. Hvordan kan vi styrke vores forsvarsværker så vi kan klare det der kunne true vores åndelighed?

¹⁵ Det andet vi må gøre, er at styrke vores forsvarsværker så vi kan klare det der kunne true vores åndelighed. Jehova giver os alt det vi behøver i den forbindelse. Det indbefatter  bibelstudium, møder, forkyndelse og bøn. (1 Kor. 15:58) Hver gang vi udøser vores hjerte for Jehova i bøn, og hver gang vi har en meningsfyldt andel i forkyndelsen, styrker vi faktisk vores forsvarsværker så vi bedre kan modstå fristelser. (Læs 1 Timoteus 6:12, 19). Langt hen ad vejen er vi selv herre over hvor stærke vores forsvarsværker er. (Gal. 6:7) Det understreges af kapitel 2 i Ordsprogenes Bog.

16, 17. Hvad vil hjælpe os til at træffe kloge valg?

¹⁶ Ordsprogenes Bog, kapitel 2, tilskynder os til at skaffe os visdom og opdyrke tænkeevne. Disse gaver sætter os i stand til at vælge mellem rigtigt og forkert, mellem at vise selvbeherskelse og at give efter. Men vi må være villige til at gøre en indsats. Denne fundamentale sandhed understreges i Bibelen: „Min søn, hvis du tager imod mine ord og gemmer mine bud hos dig, så du med dit øre giver agt på visdom og bøjer dit hjerte mod dømmekraft, hvis du desuden kalder på forstand og lader din røst råbe på dømmekraft, hvis du søger den som sølv og leder efter den som efter skjulte skatte, da vil du forstå frygten for Jehova og finde kundskab om Gud. For det er Jehova der giver visdom; fra hans mund kommer kundskab og dømmekraft.“ — Ordsp. 2:1-6.

¹⁷ Det er tydeligt at vi for at kunne træffe kloge valg må gøre som beskrevet i disse vers. Vi vil kunne modstå fristelser hvis vi lader Jehovas ord forme vores personlighed, hvis vi vedholdende beder om Guds ledelse, og hvis vi leder efter kundskab om Gud som efter skjulte skatte.

18. Hvad er du besluttet på at blive ved med at gøre, og hvorfor?

¹⁸ Jehova giver kundskab, forstand, dømmekraft og visdom til dem der gør en indsats for at finde disse ’skatte’. Jo mere vi søger dem og bruger dem, jo nærmere vil vi blive knyttet til Jehova. Vores forhold til ham vil beskytte os når vi kommer ud for fristelser, for når vi holder os nær til ham og frygter ham, vil vi gøre alt hvad vi kan, for at undgå at synde. (Sl. 25:14; Jak. 4:8) Måtte vores venskab med Jehova og den visdom han giver os, få os alle til fortsat at træffe valg der glæder hans hjerte og beskytter vores arv.