„SE! Sønner er en arv fra Jehova, moderlivets frugt en belønning,“ siger Bibelen. (Sl. 127:3) Det er derfor ikke overraskende at et kristent ægtepar der skal være forældre, glæder sig til at deres barn kommer til verden.

Et barns fødsel giver stor glæde, men medfører også et stort ansvar. Hvis et barn skal vokse op og blive en sund og rask voksen, må det regelmæssigt have nærende føde. Hvis barnet skal kunne tage et fast standpunkt for den sande tilbedelse, må forældrene give det åndelig næring og bestræbe sig for at lære det principperne fra Guds ord. (Ordsp. 1:8) Hvornår skal en sådan oplæring begynde, og hvad skal den indbefatte?

Lad os se på beretningen om danitten Manoa, der boede i byen Zora i det gamle Israel. Jehovas engel meddelte Manoas kone, der ellers ikke kunne få børn, at hun skulle føde en søn. (Dom. 13:2, 3) Den trofaste Manoa og hans kone var sikkert ude af sig selv af glæde. Men nyheden gav dem også noget at spekulere over. Så Manoa bad: „Undskyld mig, Jehova. Lad dog den Guds mand som du sendte, komme igen til os og lære os hvordan vi skal bære os ad med drengen der skal fødes.“ (Dom. 13:8) Manoa og hans kone var stærkt interesseret i deres barns opdragelse. De oplærte tydeligvis deres søn, Samson, i Guds lov, og deres bestræbelser bar frugt. „Senere begyndte Jehovas ånd at anspore [Samson],“ siger Bibelen, og han udførte mange kraftige gerninger som dommer i Israel. — Dom. 13:25; 14:5, 6; 15:14, 15.

Hvor tidligt skal oplæringen begynde? Om Timoteus siges der at han „fra den spæde barndom af“ blev oplært i „de hellige skrifter“ af sin mor, Eunike, og sin mormor, Lois. (2 Tim. 1:5; 3:15) Ja, Timoteus begyndte at lære om Guds ord da han var helt lille.

Det vil være klogt af kristne forældre at bede Gud om ledelse og på forhånd lægge planer så de kan oplære deres barn „fra den spæde barndom af“. „Den flittiges planer får et gunstigt udfald,“ står der i Ordsprogene 21:5. Inden barnet kommer, forbereder forældrene sig uden tvivl omhyggeligt. De laver måske endda en tjekliste med ting babyen vil få brug for. Det er også vigtigt at de planlægger hvordan de vil lære deres barn om Jehova. De må have som mål at begynde oplæringen tidligt i babyens liv.

En bog der handler om hvor vigtigt det er at forældre udnytter den tidlige barndom, siger: „Månederne umiddelbart efter fødslen er en afgørende periode for hjernens udvikling. I denne periode tyvedobles antallet af synapser — de forbindelser der muliggør indlæring.“ (Early Childhood Counts — A Programming Guide on Early Childhood Care for Development) Kloge forældre vil udnytte denne korte periode i barnets mentale udvikling til at begynde at indpode åndelige tanker og værdier i dets sind.

En mor der er pioner, fortæller om sin lille datter: „Jeg har taget hende med mig i forkyndelsen fra hun var bare en måned gammel. Selvom hun ikke forstod hvad der foregik, tror jeg at denne tidlige påvirkning gavnede hende. Da hun var to år gammel, tilbød hun frimodigt traktater til dem vi mødte i forkyndelsen.“

At begynde oplæringen af sit barn tidligt giver gode resultater. Men det kan være noget af en udfordring for forældre at sørge for deres børns åndelige oplæring.

Det at børn er rastløse og har svært ved at koncentrere sig i længere tid, kan være en kæmpe udfordring for forældre. Børns opmærksomhed bliver hurtigt fanget af noget nyt, for de er nysgerrige og prøver at udforske verden omkring sig. Hvad kan forældre gøre for at hjælpe deres barn til at koncentrere sig om det de prøver at lære det?

Husk hvad Moses sagde. I Femte Mosebog 6:6, 7 står der: „Disse ord som jeg pålægger dig i dag skal du have i dit hjerte, og du skal indprente din søn dem og tale om dem når du sidder i dit hus og når du vandrer på vejen og når du lægger dig og når du står op.“ Ordet „indprente“ indeholder tanken om at undervise ved at repetere hyppigt. Et lille barn er som et ungt træ der har brug for regelmæssigt at blive vandet. Når repetition hjælper voksne til at huske vigtige ting, vil det bestemt også hjælpe små børn!

For at kunne lære sit barn sandheden om Gud må man som forældre bruge tid sammen med det. Men hvordan finder man denne tid i en hektisk hverdag? Apostlen Paulus anbefalede at man ’køber sig den belejlige tid’ til vigtige kristne aktiviteter. (Ef. 5:15, 16) Hvordan kan man det? For en kristen tilsynsmand hvis kone har en travl tidsplan som pioner, var det en udfordring at  finde balancen mellem undervisningen af deres barn, teokratiske ansvarsopgaver og verdsligt arbejde. Hvordan har de fået tid til at oplære deres datter? Han siger: Hver morgen inden jeg tager på arbejde, læser min kone og jeg for hende fra Min bibelhistoriebog eller fra hæftet Undersøg daglig Skrifterne. Om aftenen læser vi for hende inden hun skal i seng, og når vi går i forkyndelsen, tager vi hende med os. Vi ønsker ikke at gå glip af disse første år af hendes liv.“

Vi ønsker selvfølgelig at vores børn vokser op og bliver ansvarsbevidste mennesker. Men vores vigtigste mål med at oplære dem er at få dem til at elske Gud af hjertet. — Mark. 12:28-30.

Salme 127:4 siger: „Som pile i den vældige krigers hånd, sådan er sønner man får i sin ungdom.“ Børn sammenlignes altså med pile der omhyggeligt skal sendes af sted mod målet. En bueskytte kan ikke kalde en pil tilbage når først den er skudt af sted. Forældre har deres „pile“ — deres børn — i relativt kort tid. Denne tid må de bruge på at indprente principperne fra Guds ord i deres børns sind og hjerte.

Om sine åndelige børn skrev apostlen Johannes: „Jeg har ingen større grund til taknemmelighed end dette, at jeg hører at mine børn fortsat vandrer i sandheden.“ (3 Joh. 4) Kristne forældre føler en lignende taknemmelighed når de ser deres børn ’vandre i sandheden’.