1. Hvilke emner studerer Guds folk regelmæssigt, og hvordan gavner det os?

HAR du prøvet at sidde og forberede dig til et vagttårnsstudium og tænke: ’Har vi ikke studeret det her emne før?’ Hvis du har tilhørt den kristne menighed i længere tid, har du sikkert lagt mærke til at nogle emner bliver taget op med jævne mellemrum. Emner som Guds rige, genløsningen, arbejdet med at gøre disciple og egenskaber som kærlighed og tro er en fast del af vores åndelige kostplan. Når vi repeterer sådanne emner, hjælpes vi til at bevare en sund tro og til at blive „ordets gørere og ikke blot dets hørere“. — Jak. 1:22.

2. (a) Hvad er Guds formaninger? (b) Hvordan adskiller Guds formaninger sig fra menneskers?

² Det hebraiske navneord der oversættes med „formaning“, henviser ofte til love, bud, bestemmelser og påmindelser som Gud giver sit folk. I modsætning til menneskers love, der ofte må ændres eller justeres, er Jehovas love og bestemmelser altid pålidelige. Og selvom nogle af dem er givet med henblik på en bestemt tid eller situation, bliver de aldrig mangelfulde eller utilstrækkelige. Salmisten sagde: „Dine formaningers retfærdighed varer for stedse.“ — Sl. 119:144.

3, 4. (a) Hvad indeholder nogle af Jehovas formaninger? (b) Hvordan ville det gavne israelitterne at give agt på dem?

³ Du har sikkert lagt mærke til at nogle af Jehovas formaninger indeholder advarsler. Israels nation fik regelmæssigt advarsler gennem Guds profeter. Kort før israelitterne skulle ind i det lovede land, advarede Moses dem for eksempel: „Vogt jer at jeres hjerte ikke forføres, så I vender jer bort og dyrker andre guder og bøjer jer for dem; så vil Jehovas vrede blusse op imod jer.“ (5 Mos. 11:16, 17)  Bibelen viser at Gud gav sit folk adskillige gavnlige påmindelser og formaninger.

⁴ Ved mange andre lejligheder tilskyndede Jehova israelitterne til at frygte ham, adlyde hans røst og hellige hans navn. (5 Mos. 4:29-31; 5:28, 29) Hvis de gav agt på disse formaninger, var de sikre på at få mange velsignelser. — 3 Mos. 26:3-6; 5 Mos. 28:1-4.

5. Hvorfor kæmpede Jehova for kong Ezekias?

⁵ Gennem hele Israels turbulente historie var Gud tro mod sit løfte. Da den assyriske kong Sankerib for eksempel invaderede Juda og truede med at styrte kong Ezekias, greb Jehova ind ved at sende en engel. På én nat gjorde Guds engel det af med „enhver dygtig kriger“ i den assyriske hær så Sankerib blev tvunget til at vende ydmyget hjem. (2 Krøn. 32:21; 2 Kong. 19:35) Hvorfor kæmpede Gud for kong Ezekias? Fordi Ezekias ’holdt sig nær til Jehova og ikke veg fra ham, men holdt hans bud’. — 2 Kong. 18:1, 5, 6.

6. Hvordan viste kong Josias tillid til Jehova?

⁶ Et andet eksempel på en der adlød Jehovas bud, er kong Josias. Allerede som otteårig gjorde han „hvad der var ret i Jehovas øjne ..., uden at vige til højre eller venstre“. (2 Krøn. 34:1, 2) Josias viste sin tillid til Jehova ved at rense landet for afguder og genindføre den sande tilbedelse. Det førte ikke kun til velsignelser for ham selv men også for hele folket. — Læs 2 Krønikebog 34:31-33.

7. Hvad blev resultatet når Israel ignorerede Jehovas formaninger?

⁷ Sørgeligt nok stolede Guds folk dog ikke altid helt og fuldt på Jehovas formaninger. I århundredernes løb var israelitterne skiftevis lydige og ulydige. Når deres tro var svækket, blev de ofte, for at bruge apostlen Paulus’ ord, ’ført hid og did af enhver lærdoms vind’. (Ef. 4:13, 14) Og som forudsagt havde det alvorlige konsekvenser når de ikke adlød Guds formaninger. — 3 Mos. 26:23-25; Jer. 5:23-25.

8. Hvad kan vi lære af israelitternes eksempel?

⁸ Hvad kan vi lære af israelitterne? Ligesom dem får Guds tjenere i dag råd og påmindelser. (2 Pet. 1:12) Hver gang vi læser i Guds inspirerede ord, kan vi blive mindet om hvad der er det rigtige  at gøre. Da vi har en fri vilje, kan vi vælge enten at adlyde Jehovas vejledning eller at gøre det vi selv mener er rigtigt. (Ordsp. 14:12) Lad os se hvorfor Jehovas formaninger er pålidelige, og hvordan det gavner os at give agt på dem.

9. Hvordan viste Jehova israelitterne at han var med dem i ørkenen?

⁹ Da israelitterne begyndte på det der skulle vise sig at blive en 40 år lang vandring gennem en „frygtindgydende ørken“, gav Jehova dem ikke på forhånd specifikke oplysninger om hvordan han ville lede, beskytte og sørge for dem. Men gang på gang viste han dem at de kunne have tillid til ham og hans instruktioner. Ved hjælp af en skysøjle om dagen og en ildsøjle om natten mindede Jehova israelitterne om at han ville lede dem sikkert gennem dette ugæstfri terræn. (5 Mos. 1:19; 2 Mos. 40:36-38) Han dækkede også deres grundlæggende behov. „Deres klæder blev ikke slidt, og deres fødder svulmede ikke op.“ Nej, „de manglede intet“. — Neh. 9:19-21.

10. Hvordan leder Jehova sit folk i dag?

¹⁰ Guds tjenere i dag står på tærsklen til en retfærdig ny verden. Stoler vi på at Jehova vil sørge for det vi behøver for at overleve den kommende ’store trængsel’? (Matt. 24:21, 22; Sl. 119:40, 41) Det er sandt at Jehova ikke bruger en sky- eller ildsøjle til at føre os ind i den nye verden. Men ved hjælp af sin organisation hjælper han os til at forblive årvågne. For eksempel er der blevet lagt mere og mere vægt på at vi styrker vores åndelighed gennem personlig bibellæsning, Den Teokratiske Familieaften og regelmæssig deltagelse i møderne og forkyndelsen. Har vi foretaget justeringer for at kunne følge de instruktioner vi har fået? Det vil hjælpe os til at opbygge den form for tro der vil give os livet i den nye verden.

11. På hvilke måder viser Gud sin omsorg for os?

¹¹ De anvisninger vi har fået, hjælper os ikke kun til at forblive åndeligt vågne men kan også være en hjælp for os i det daglige. Det gavner os for eksempel at have et afbalanceret syn på det materielle og at holde øjet klart så vi ikke tynges af bekymringer. Vi har også haft gavn af den vejledning vi har fået om påklædning, soignering, underholdning og uddannelse. Og tænk på de påmindelser vi har fået vedrørende sikkerheden når det gælder vores hjem, biler og rigssale, og om at forberede os på eventuelle nødsituationer. Sådanne råd viser at Gud har omsorg for os.

12. (a) Hvad mindede Jesus gentagne gange sine disciple om? (b) Hvilken ydmyg handling gjorde et varigt indtryk på Peter, og hvilken virkning skulle den have på os?

¹² I det første århundrede fik Guds folk regelmæssigt formaninger. Jesus mindede gentagne gange sine disciple om at opdyrke ydmyghed. Men han nøjedes ikke med at fortælle dem hvad det vil sige at være ydmyg — han viste dem det også. Den sidste dag Jesus var på jorden som menneske, fejrede han påsken sammen med apostlene. Under måltidet rejste han sig og gav sig til at vaske apostlenes fødder — en handling der normalt blev udført af en tjener. (Joh. 13:1-17) Jesu ydmyge handling gjorde et varigt indtryk på apostlene. Omkring 30 år senere mindede  Peter, der havde været til stede denne aften, nogle af sine trosfæller om vigtigheden af ydmyghed. (1 Pet. 5:5) Jesu eksempel skulle motivere os alle til at være ydmyge over for hinanden. — Fil. 2:5-8.

13. Hvilken egenskab mindede Jesus sine disciple om at det er vigtigt at opdyrke?

¹³ Behovet for en stærk tro var et andet emne Jesus ofte talte med sine disciple om. Efter at disciplene forgæves havde forsøgt at uddrive en dæmon af en dæmonbesat dreng, spurgte de Jesus: „Hvordan kan det være at vi ikke kunne uddrive den?“ Jesus svarede: ’Fordi I har så lidt tro. Jeg skal nemlig sige jer en sandhed: Hvis I har tro på størrelse med et sennepsfrø, vil intet være umuligt for jer.’ (Matt. 17:14-20) Gennem hele sin tjeneste understregede Jesus over for sine disciple at tro er en uundværlig egenskab. (Læs Mattæus 21:18-22). Udnytter vi de muligheder vi har for at styrke vores tro gennem den opbyggende undervisning ved stævner og møder? Stævnerne og møderne er langt mere end glædelige sammenkomster; de er en anledning til at vise at vi stoler på Jehova.

14. Hvorfor er det vigtigt at vi opdyrker en kærlighed som den Kristus viste?

¹⁴ De Kristne Græske Skrifter minder os igen og igen om at vi skal vise hinanden kærlighed. Jesus sagde at det næststørste bud er: ’Elsk din næste som dig selv.’ (Matt. 22:39) I harmoni med det kaldte Jesu halvbror Jakob kærligheden for „den kongelige lov“. (Jak. 2:8) Og apostlen Johannes skrev: „I elskede, jeg skriver ikke et nyt bud til jer, men et gammelt bud som I har haft fra begyndelsen.“ (1 Joh. 2:7, 8) Hvad var det ’gamle bud’ Johannes henviste til? Det var buddet om at vise kærlighed. Det var „gammelt“ i den forstand at Jesus havde givet det flere årtier tidligere, „fra begyndelsen“. Men det var også „nyt“, for det krævede selvopofrende kærlighed, hvilket disciplene ville få brug for når de kom til at stå over for nye udfordringer. Er vi som Kristi disciple ikke taknemmelige for advarslerne der hjælper os til at undgå verdens egoistiske ånd, som kunne undergrave vores næstekærlighed?

15. Hvad var Jesu vigtigste mission på jorden?

¹⁵ Jesus viste folk personlig interesse. Hans kærlige omsorg kom tydeligt til udtryk når han helbredte syge og oprejste døde. Men Jesu vigtigste mission var ikke at helbrede mennesker fysisk.  Hans forkyndelse og undervisning havde en langt mere vidtrækkende betydning for folk. Hvordan det? Jo, de mennesker Jesus helbredte og oprejste i det første århundrede, blev efterhånden gamle og døde, men de der lyttede til det budskab han forkyndte, fik håb om evigt liv. — Joh. 11:25, 26.

16. I hvor stor målestok bliver der i dag forkyndt og gjort disciple?

¹⁶ Det forkyndelsesarbejde som Jesus igangsatte i det første århundrede, udføres i endnu større målestok i dag. Jesus befalede sine disciple: „Gå derfor ud og gør disciple af folk af alle nationerne.“ (Matt. 28:19) Og det gjorde de — og det må man også sige at vi har gjort! Mere end syv millioner aktive Vidner for Jehova forkynder nidkært Guds rige i over 230 lande, og de studerer regelmæssigt Bibelen med flere millioner. Denne forkyndelse er et vidnesbyrd om at vi lever i de sidste dage.

17. Hvilken påmindelse gav Paulus og Peter?

¹⁷ Formaninger og påmindelser hjalp tydeligvis de første kristne til at bevare en stærk tro. Mens apostlen Paulus var fange i Rom, skrev han for eksempel følgende til Timoteus: „Bevar det mønster af sunde ord som du har hørt af mig.“ (2 Tim. 1:13) Forestil dig hvor opmuntret Timoteus må være blevet af disse ord! Efter at apostlen Peter havde tilskyndet sine trosfæller til at opdyrke egenskaber som udholdenhed, broderlig hengivenhed og selvbeherskelse, sagde han: „Derfor vil jeg altid være indstillet på at minde jer om disse ting, skønt I kender dem og er befæstede i sandheden.“ — 2 Pet. 1:5-8, 12.

18. Hvordan betragtede de kristne i det første århundrede påmindelser?

¹⁸ Ja, Paulus’ og Peters breve indeholdt „udtalelser som tidligere [var] fremsat af de hellige profeter“. (2 Pet. 3:2) Blev vores brødre i det første århundrede irriterede over sådanne påmindelser? Nej, for de var et udtryk for Guds kærlighed, der hjalp dem til at ’fortsætte med at vokse i vor Herres og Frelsers, Jesu Kristi, ufortjente godhed og kundskab’. — 2 Pet. 3:18.

19, 20. Hvorfor bør vi stole på Jehovas formaninger, og hvordan vil det gavne os?

¹⁹ I dag har vi masser af grunde til at stole på Jehovas formaninger, der findes i hans ufejlbarlige ord, Bibelen. (Læs Josua 23:14). På Bibelens sider kan vi læse om hvordan Gud i tusinder af år har taget sig af ufuldkomne mennesker. Denne historiske beretning blev nedskrevet for at vi kan lære af den. (Rom. 15:4; 1 Kor. 10:11) Når vi ser bibelprofetier gå i opfyldelse, bliver vi mindet om at det Jehova siger, altid vil ske. Som forudsagt er millioner for eksempel strømmet til den rene tilbedelse af Jehova „i de sidste dage“. (Es. 2:2, 3) De forværrede verdensforhold er også en opfyldelse af Bibelens profetier. Og som nævnt er den omfattende forkyndelseskampagne der foregår jorden over, en direkte opfyldelse af Jesu ord. — Matt. 24:14.

²⁰ Vores Skaber har til fulde bevist at vi kan have tillid til ham. Har vi det? Vi må stole på at alle hans formaninger gavner os. Det gjorde Rosellen. Hun fortæller: „Da jeg begyndte at stole ubetinget på Jehova, så jeg mere og mere tydeligt hvordan han med sin kærlige hånd holdt mig oppe og styrkede mig.“ Måtte vi på samme måde få gavn af Jehovas formaninger.