Da to pionerer i Kenya blev inviteret ind i et hus, blev de overraskede over det syn der mødte dem. På en seng lå en mand med en meget lille krop og korte arme. Han blev ét stort smil da de fortalte ham om Guds løfte om at ’den halte vil springe som hjorten’. — Es. 35:6.

Pionererne fik at vide at Onesmus var født med sygdommen osteogenesis imperfecta. Hans knogler var ekstremt skrøbelige — selv det mindste tryk kunne få dem til at brække. Eftersom sygdommen er uhelbredelig og der ikke findes nogen effektiv behandling, regnede Onesmus med at skulle tilbringe resten af sit liv i smerte, bundet til en kørestol.

Onesmus ville gerne studere Bibelen. Men hans mor ville ikke have at han tog til de kristne møder, for hun var bange for at han skulle komme til skade og få endnu flere smerter. Brødrene optog derfor møderne, og Onesmus lyttede til dem derhjemme. Efter at have studeret i fem måneder besluttede Onesmus at han ville overvære møderne trods risiciene.

Fik Onesmus flere smerter af at overvære møderne? Nej, tværtimod. „Det var som om jeg havde færre smerter når jeg var til møde,“ fortæller Onesmus. Han var overbevist om at det skyldtes hans nye håb. Onesmus’ mor lagde mærke til at hendes søns humør blev bedre, og det gav hende lyst til også at studere Bibelen. „At tjene Gud er min søns medicin,“ plejede hun at sige.

Inden længe blev Onesmus udøbt forkynder. Med tiden blev han døbt, og nu er han menighedstjener. Selvom Onesmus ikke kan bruge sine ben og den ene arm, ønskede han at gøre alt hvad han kunne, i tjenesten for Jehova. Han ville gerne være hjælpepioner men tøvede med at melde sig. Hvorfor? Fordi han vidste at han ville være helt afhængig af at en anden skubbede hans kørestol. Da han fortalte sine trosfæller om sin bekymring, lovede de at støtte ham. De holdt deres løfte og hjalp Onesmus så han kunne være hjælpepioner.

Onesmus havde den samme bekymring da han senere ønskede at blive almindelig pioner. Men på et tidspunkt gav dagsteksten ham lige den opmuntring han havde brug for. Skriftstedet var Salme 34:8: „Smag og se at Jehova er god.“ Efter at have mediteret over dette skriftsted meldte Onesmus sig som pioner. Han forkynder nu fire dage om ugen og studerer Bibelen med flere som gør gode åndelige fremskridt. I 2010 var Onesmus på pionerskole. Han blev glædeligt overrasket over at hans lærer var en af de to brødre der havde besøgt ham første gang!

Onesmus er nu sidst i trediverne, og begge hans forældre er døde, men brødre og søstre i menigheden tager sig af hans daglige behov. Han er taknemmelig for alle sine velsignelser nu og ser frem til den dag hvor „ingen indbygger siger: ’Jeg er syg.’“ — Es. 33:24.