1, 2. Hvorfor er bedrag så udbredt i dag, og hvordan bliver løgnene serveret? (Se indledningsbilledet).

SVINDEL, fupnumre og bedrag er hverdagskost i den nuværende tingenes ordning. Det burde ikke komme bag på os. Bibelen siger ligeud at Satan Djævelen er en mesterbedrager, og at han er denne verdens hersker. (1 Tim. 2:14; 1 Joh. 5:19) Jo nærmere vi kommer afslutningen på denne onde ordning, jo mere rasende bliver Satan, for han ved at han kun har „en kort tidsperiode“. (Åb. 12:12) Vi kan altså forvente at de der er påvirket af Djævelen, kommer med flere og flere løgne, ikke mindst om dem der fremmer den sande tilbedelse.

² Vildledende udtalelser og direkte løgne om Jehovas tjenere og om hvad de tror på, dukker indimellem op i medierne. Avisoverskrifter, dokumentarprogrammer og hjemmesider bruges til at sprede usandfærdige oplysninger. Nogle bliver urolige over sådanne løgne og sluger dem råt.

3. Hvad kan hjælpe os til at modvirke bedrag?

³ Som en hjælp til at modvirke vores fjendes demoraliserende taktik har vi Guds ord, for Skriften er „gavnlig ... til reformering“, altså til at korrigere tingene. (2 Tim. 3:16) Af apostlen Paulus’ breve fremgår det at nogle af de kristne i Thessalonika var blevet vildledt, at de var begyndt at tro på usandheder. Han tilskyndede dem til „ikke hurtigt at blive bragt fra besindelsen“. (2 Thess. 2:1, 2) Hvad kan vi lære af Paulus’ kærlige tilskyndelse, og hvordan kan vi personligt følge hans råd?

4. Hvordan blev de kristne i Thessalonika mindet om at „Jehovas dag“ kommer, og hvordan bliver vi mindet om det?

⁴ I sit første brev til menigheden i Thessalonika  mindede Paulus sine brødre om at „Jehovas dag“ ville komme. Han ønskede ikke at de skulle være i mørke og blive overrasket. Derfor tilskyndede han dem til som „lysets sønner“ at ’holde sig vågne og være ædru’. (Læs 1 Thessaloniker 5:1-6). I dag venter vi på at Babylon den Store, al falsk religion, bliver tilintetgjort. Det vil markere begyndelsen på Jehovas store dag. Vi har fået større forståelse af hvordan Jehova gennemfører sin hensigt. Og gennem menigheden får vi regelmæssigt de påmindelser vi behøver for at kunne bevare vores sansers fulde brug. Når vi tager disse gentagne advarsler til os, bliver vi styrket i vores beslutning om at yde Gud en ’fornuftmæssig hellig tjeneste’. — Rom. 12:1.

5, 6. (a) Hvad nævnte Paulus i sit andet brev til thessalonikerne? (b) Hvad vil Gud snart gøre gennem Jesus, og hvad bør vi spørge os selv om?

⁵ Kort efter at Paulus havde sendt sit første brev til thessalonikerne, sendte han endnu et. I dette brev henledte han deres opmærksomhed på den kommende trængsel hvor Herren Jesus som Guds dommer vil dømme „dem der ikke kender Gud og dem der ikke adlyder den gode nyhed“. (2 Thess. 1:6-8) Af det der nu er kapitel 2 i dette brev, fremgår det at nogle i menigheden var blevet så „opskræmte“ over Jehovas dag at de troede at den var lige om hjørnet. (Læs 2 Thessaloniker 2:1, 2). De kristne i det første århundrede havde kun en begrænset forståelse af hvordan Jehova ville gennemføre sin hensigt. Det indrømmede Paulus da han senere skrev: „Vor kundskab er delvis og vor profeteren er delvis; men når det fuldstændige kommer, vil det delvise blive afskaffet.“ (1 Kor. 13:9, 10) Men de inspirerede advarsler som Paulus, apostlen Peter og andre trofaste salvede brødre dengang nedskrev, kunne hjælpe dem til at bevare troen.

⁶ For at korrigere den forkerte opfattelse forklarede Paulus under inspiration at inden Jehovas dag kom, ville der være et stort frafald, og „lovløshedens menneske“ ville vise sig. * Derefter, til den fastsatte tid, ville Herren Jesus gøre  alle dem der var blevet bedraget, „til intet“. Apostlen pegede på årsagen til deres dom, nemlig at „de ikke tog imod kærligheden til sandheden“. (2 Thess. 2:3, 8-10) Spørg dig selv: ’Hvor højt elsker jeg sandheden? Holder jeg mig ajour med den nyeste forståelse der forklares i dette blad og andre bibelske publikationer til Guds verdensomspændende menighed?’

7, 8. (a) Hvilke farer truede de første kristne? (b) Hvad udgør en særlig fare for sande kristne i dag?

⁷ Det var selvfølgelig ikke kun frafaldne og deres lære der ville udgøre en fare for de kristne. Paulus skrev til Timoteus at „kærligheden til penge er en rod til alt muligt skadeligt“, og tilføjede: „Ved at tragte efter denne kærlighed er nogle blevet ført vild fra troen og har stukket sig selv overalt med mange smerter.“ (1 Tim. 6:10) „Kødets gerninger“ ville også altid udgøre en fare. — Gal. 5:19-21.

⁸ Der var dog gode grunde til at Paulus kraftigt advarede thessalonikerne mod dem han et andet sted kaldte „falske apostle“. I menigheden i Thessalonika var der mænd som fremførte „fordrejede ting for at trække disciplene bort efter sig“. (2 Kor. 11:4, 13; Apg. 20:30) Jesus roste senere de kristne i Efesus fordi de ikke kunne „døje onde mennesker“. De ’prøvede’ dem der i virkeligheden var falske apostle, altså løgnere. (Åb. 2:2) Det er interessant at Paulus skrev følgende i sit andet brev til thessalonikerne: „Nu befaler vi jer, brødre, i Herren Jesu Kristi navn, at I skal trække jer tilbage fra enhver broder som vandrer uordentligt.“ Og så nævnte han specifikt kristne der ’ikke ville arbejde’. (2 Thess. 3:6, 10) Hvis de blev betragtet som uordentlige, hvor meget mere ville det så ikke gælde nogle der begyndte at opføre sig som frafaldne! Ja, nært samvær med den slags mennesker var særlig farligt og skulle undgås — og det gælder også i dag. — Ordsp. 13:20.

9. Hvorfor skal vi være på vagt hvis nogen begynder at fremføre personlige spekulationer eller tale kritisk om Jehovas organisation?

⁹ Vi nærmer os den store trængsel og afslutningen på denne onde ordning, og derfor bliver disse inspirerede advarsler fra det første århundrede mere og mere vigtige. Vi ønsker bestemt ikke at „forfejle hensigten“ med Jehovas ufortjente godhed og gå glip af det evige liv, hvad enten det er i himlen eller på jorden. (2 Kor. 6:1) Hvis en der kommer til vores møder, prøver at lokke os til at diskutere spekulative spørgsmål eller deltage i kritiske samtaler, må vi virkelig være på vagt. — 2 Thess. 3:13-15.

10. Hvilke overleveringer blev de kristne i Thessalonika tilskyndet til at holde fast ved?

¹⁰ Paulus tilskyndede sine brødre i Thessalonika til at ’stå fast’ og holde sig til det de havde lært. (Læs 2 Thessaloniker 2:15). Hvad var det for nogle „overleveringer“ de var blevet undervist i? Selvfølgelig ikke de falske religiøse overleveringer, eller traditioner, som nogle hævdede havde lige så stor vægt som Skriftens ord. Paulus henviste derimod til den lære han og andre havde modtaget fra Jesus, og til det  Gud fik ham til at videregive, hvoraf meget blev en del af de inspirerede Skrifter. Paulus roste sine brødre i menigheden i Korinth med ordene: „I alle ting husker [I] mig og holder fast ved overleveringerne sådan som jeg overleverede jer dem.“ (1 Kor. 11:2) Denne lære kom fra en pålidelig kilde og var til at stole på.

11. På hvilke måder bliver nogle påvirket af bedrag?

¹¹ I sit brev til hebræerne pegede Paulus på to måder hvorpå en kristen kan miste troen og fodfæstet. (Læs Hebræerne 2:1; 3:12). Han talte om at „glide bort“ og om „frafald“. At glide bort kan sammenlignes med at en båd næsten umærkeligt driver væk fra en flodbred. Gradvis bliver afstanden til bredden større. Frafald er derimod en bevidst handling der svarer til at man med vilje skubber sin båd væk fra bredden. Begge forløb skildrer den situation nogle kommer i når de bliver ofre for bedrag og lader deres tillid til sandheden blive svækket.

12. Hvilke dagligdags ting kunne gå ud over vores åndelighed?

¹² Det kan være den situation nogle af thessalonikerne var kommet i. Hvad med i dag? Der er en masse ting vi kan spilde tiden på. Tænk bare på hvor mange timer der bruges på at holde kontakt gennem sociale netværk, læse og besvare e-mails og sms’er, dyrke hobbyer eller følge med i sportsbegivenheder. Alt dette kunne distrahere en kristen og svække hans nidkærhed. Det kunne gå ud over hans inderlige bønner, hans studium af Guds ord og hans deltagelse i møderne og forkyndelsen. Hvordan kan vi undgå hurtigt at blive bragt fra besindelsen?

13. Hvilken indstilling har mange, som forudsagt i Bibelen, og hvordan kan vi undgå at vores tro bliver undergravet?

¹³ Én ting der er meget vigtig, er at vi hele tiden er bevidste om den tid vi lever på, og om den potentielle fare ved at komme sammen med nogle der benægter at dette er „de sidste dage“. Om denne periode skrev apostlen Peter: „Der [vil] komme folk som angriber med latterliggørelse og som vandrer efter deres egne ønsker og siger: ’Hvor er denne hans lovede nærværelse? Fra den dag vore forfædre sov ind i døden, er alt jo forblevet ganske som det var fra skabelsens begyndelse.’“ (2 Pet. 3:3, 4) At vi daglig læser i Guds ord og regelmæssigt studerer det, vil hjælpe os til at se hvor på tidens strøm vi er — og huske at vi lever i „de sidste dage“. Det forudsagte frafald viste sig for længe siden og florerer stadig. „Lovløshedens menneske“ eksisterer fortsat og bliver ved med at modstå Guds tjenere. Derfor må vi altid være årvågne og huske at Jehovas dag er nær. — Zef. 1:7.

14. Hvordan beskytter det os at være travlt optaget af tjenesten for Gud?

¹⁴ Erfaringen viser at noget af det bedste man kan gøre for at holde sig vågen og undgå at blive bragt fra besindelsen, er regelmæssigt at forkynde den gode nyhed om Riget. Da Kristus Jesus, menighedens Hoved, befalede dem der fulgte ham, at gøre disciple af folk af alle nationerne og lære dem at holde alt det han havde lært dem, gav han i virkeligheden et råd der ville beskytte alle kristne. (Matt. 28:19, 20) For at kunne udføre hans befaling må vi være nidkære i forkyndelsen.  Kan du forestille dig at dine brødre i Thessalonika ville være tilfredse med at forkynde og undervise på en uengageret og mekanisk måde, som om det bare var en pligt der skulle overstås? Husk hvad Paulus skrev til dem: „Udsluk ikke ånden. Foragt ikke profetiske udtalelser.“ (1 Thess. 5:19, 20) Og hvor er det nogle spændende profetier vi studerer og kan dele med andre!

15. Hvad kan man bruge noget af familiestudiet på?

¹⁵ Vi ønsker selvfølgelig at hjælpe vores familie til at blive dygtigere til at forkynde. Mange brødre og søstre har opdaget at en god måde at gøre det på er at bruge noget af deres familiestudium på at øve sig til tjenesten. Det kan være en god idé at drøfte hvordan familiens medlemmer kan aflægge genbesøg hos dem der har vist interesse. Hvad kunne man tale om? Hvilke emner vil kunne stimulere interessen? Hvornår vil det være bedst at komme igen? Mange bruger også noget af deres familiestudium på at forberede sig til møderne. Kan I gøre det? Når I deltager i møderne, vil det styrke jeres tro så I ikke bliver bragt fra besindelsen. (Sl. 35:18) Ja, hvis familien sammen studerer Guds ord, vil det være en beskyttelse mod tvivlstanker og spekulationer.

16. Hvad motiverer salvede kristne til ikke at blive bragt fra besindelsen?

¹⁶ Når vi reflekterer over hvordan Jehova gennem tiden har velsignet sit folk med større forståelse af Bibelens profetier, giver det os tillid til at der venter os en vidunderlig belønning. De salvede kan se frem til at være sammen med Kristus i himlen. Dette håb er en stærk motivation for dem til ikke at blive bragt fra besindelsen! Der er ingen tvivl om at Paulus’ ord til thessalonikerne også gælder dem: „Vi er forpligtede til altid at takke Gud for jer, brødre, elskede af Jehova, fordi Gud ... udvalgte jer ... ved åndens helliggørelse af jer og ved jeres tro på sandheden.“ — 2 Thess. 2:13.

17. Hvordan opmuntrer ordene i Andet Thessalonikerbrev 3:1-5 dig?

¹⁷ Også de der ser frem til at opnå evigt liv på jorden, må undgå hurtigt at blive bragt fra besindelsen. Hvis du har det jordiske håb, så tag den kærlige opmuntring til dig som Paulus gav de salvede i Thessalonika. (Læs 2 Thessaloniker 3:1-5). Vi bør alle være dybt taknemmelige for disse kærlige ord. Ja, brevene til thessalonikerne indeholder nogle vigtige advarsler mod spekulationer og tvivlsomme idéer. Eftersom vi lever så tæt på afslutningen som vi gør, sætter vi stor pris på disse advarsler.