Jeg var kun ti år i 1985 da børn fra Cambodja kom til min skole i Columbus, Ohio, USA. En af drengene kunne nogle få ord på engelsk. Ved hjælp af tegninger begyndte han at fortælle mig grufulde historier om tortur, myrderier og flugt. Jeg græd om natten når jeg tænkte på disse børn. Jeg ville så gerne fortælle dem om håbet om Paradiset og opstandelsen, men de forstod ikke engelsk. Selvom jeg kun var dreng, besluttede jeg mig for at lære cambodjansk så jeg kunne fortælle mine skolekammerater om Jehova. Dengang havde jeg ingen anelse om hvordan dette valg ville forme min fremtid.

Det var svært at lære cambodjansk. To gange besluttede jeg at give op, men Jehova opmuntrede mig gennem mine forældre. Senere opfordrede mine lærere og skolekammerater mig til at satse på at gøre karriere. Men jeg ville være pioner, og jeg valgte nogle fag i highschool der ville hjælpe mig til at finde deltidsarbejde så jeg kunne nå mit mål. Efter skoletid plejede jeg at følges med nogle pionerer i forkyndelsen. Jeg meldte mig også som hjælpelærer for elever der lærte engelsk som andetsprog — et valg der blev en stor hjælp for mig senere.

Da jeg var 16, hørte jeg om en cambodjansk gruppe i Long Beach, Californien, USA. Jeg besøgte gruppen og lærte at læse cambodjansk. Så snart jeg blev færdig med skolen, begyndte jeg som pioner, og jeg fortsatte med at forkynde for de cambodjanere der boede i nærheden af mit hjem. Da jeg var blevet 18, overvejede jeg at flytte til Cambodja. Det var stadig et farligt sted, men jeg vidste at kun ganske få ud af de ti millioner mennesker i landet havde hørt den gode nyhed om Riget. På det tidspunkt var der kun én menighed og 13 forkyndere i hele landet. Jeg besøgte Cambodja første gang da jeg var 19. To år senere besluttede jeg at flytte dertil. Jeg fandt deltidsarbejde med at oversætte og undervise i engelsk så jeg kunne forsørge mig selv. Med tiden fandt jeg en hustru der havde de samme mål som mig. Sammen har vi glædet os over at hjælpe mange cambodjanere til at indvi deres liv til Gud.

Jehova har givet mig ’hvad mit hjerte bad om’. (Sl. 37:4) At gøre disciple er det mest tilfredsstillende arbejde man kan tænke sig. I løbet af de 16 år jeg har været i Cambodja, er den lille menighed med 13 tjenere for Jehova blevet til 12 menigheder og 4 isolerede grupper! — Fortalt af Jason Blackwell.