1, 2. Hvorfor kunne Paulus sætte sig i de svages sted?

VI FØLER os alle svage indimellem. Influenza eller allergi kan svække os så meget at vi har svært ved at klare vores daglige gøremål. Men forestil dig at du ikke kun har følt dig svækket i en uge eller to men i månedsvis. Ville du så ikke værdsætte det hvis andre viste dig medfølelse?

² Apostlen Paulus vidste hvordan det var at være under pres. Nogle gange følte han sig svag på grund af problemer udefra og internt i menigheden, og mere end én gang var han overbevist om at han havde nået sin grænse. (2 Kor. 1:8; 7:5) Paulus så tilbage på sit liv og de mange vanskeligheder han som en trofast kristen havde været udsat for, og indrømmede: „Hvem er svag, uden at jeg er svag?“ (2 Kor. 11:29) Og om de forskellige medlemmer af den kristne menighed, der blev sammenlignet med dele af menneskelegemet, sagde Paulus at de som „synes at være svagere, er nødvendige“. (1 Kor. 12:22) Hvad mente han? Hvorfor skal vi betragte dem der synes at være svagere, ligesom Jehova gør? Og hvordan vil det gavne os?

3. Hvad kunne påvirke vores syn på dem der har brug for hjælp i menigheden?

³ Vi lever i en konkurrencepræget verden hvor styrke og ungdom sættes højt. Mange vil gøre hvad som helst for at få deres vilje og træder ofte på dem som er svagere. Selvom vi ikke tolererer en sådan opførsel, kunne vi ubevidst få et negativt syn på dem der regelmæssigt har brug for hjælp, selv i menigheden. Men vi kan få en mere afbalanceret indstilling der ligner Guds.

4, 5. (a) Hvordan hjælper illustrationen i Første Korintherbrev 12:21-23 os til at forstå hvordan Jehova ser på menneskelig svaghed? (b) Hvad får vi selv ud af at hjælpe de svage?

⁴ En illustration i Paulus’ første brev til korintherne giver os indsigt i hvordan Jehova betragter menneskelig svaghed. I kapitel 12 minder Paulus os om at selv den mindst tiltalende eller den svageste del af menneskelegemet har en funktion. (Læs 1 Korinther 12:12, 18, 21-23). Den tanke er blevet betvivlet af nogle evolutionister. Ikke desto mindre har anatomistudier vist at legemsdele der tidligere blev regnet for at være unyttige, i virkeligheden har nogle vigtige funktioner. * For eksempel har nogle sat spørgsmålstegn ved lilletåens praktiske værdi, men nu anerkender man at lilletåen har betydning for kroppens balanceevne.

⁵ Paulus’ illustration understreger at alle medlemmer af den kristne menighed er værdifulde. I modsætning til Satan, der frarøver mennesker deres værdighed, betragter Jehova alle sine tjenere, også dem der synes at være svagere, som „nødvendige“. (Job 4:18, 19) Den tanke skulle hjælpe hver enkelt af os til at have det godt med vores rolle i den lokale menighed og med at være en del af Guds folks globale menighed. Tænk for eksempel på sidst du tog en ældre der havde brug for støtte, under armen. Du var måske nødt til at sætte tempoet ned. Men var dét at du tilbød din hjælp, ikke noget der både gavnede den anden og gav dig selv en god følelse? Ja, når vi er opmærksomme på andres behov, oplever vi glæden ved at vise omsorg, og vi bliver mere tålmodige, kærlige og modne mennesker. (Ef. 4:15, 16) Når en menighed sætter pris på alle medlemmer, uanset deres begrænsninger, er det et udtryk for ligevægt og kærlighed, og det er noget vores kærlige Far lægger mærke til.

6. Hvordan brugte Paulus ordene „svage“ og „stærke“?

⁶ Interessant nok brugte Paulus, da han skrev til korintherne, ordene „svage“ og „svaghed“ om hvordan ikketroende så på de kristne i det første århundrede, og også om hvordan han havde det med sig selv. (1 Kor. 1:26, 27; 2:3) Da Paulus talte om dem der var „stærke“, var hensigten ikke at få nogle kristne til at føle sig hævet over andre. (Rom. 15:1) Tværtimod sagde han at kristne med mere erfaring skulle være tålmodige med dem der endnu ikke var solidt rodfæstede i sandheden.

7. Hvad kunne afholde os fra at hjælpe dem der har brug for det?

⁷ Når vi hjælper „den ringe“, efterligner vi ikke kun Jehova men får også hans godkendelse. (Sl. 41:1; Ef. 5:1) Men et negativt syn på dem der har behov for hjælp, kan somme tider afholde os fra at  hjælpe. Eller hvis vi ikke ved hvad vi skal sige, kunne vi føle os forlegne og trække os tilbage når nogen befinder sig i en krise. Cynthia, * en søster der blev forladt af sin mand, siger: „Det kan gøre ondt hvis brødrene undgår en eller ikke gør det man ville forvente af nære venner. Når man har det svært, har man brug for mennesker omkring sig.“ Salmisten David kendte følelsen af at blive undgået. — Sl. 31:12.

8. Hvad vil hjælpe os til at være mere medfølende?

⁸ Vi vil sandsynligvis være mere medfølende hvis vi husker på at nogle af vores kære brødre og søstre er blevet svækket af modgang — de slås måske med et dårligt helbred, lever i en delt husstand eller kæmper med depression. En dag kommer vi måske selv i en lignende situation. Inden israelitterne, der havde været fattige og svage i Egypten, gik ind i det lovede land, blev de mindet om ikke at „gøre [deres] hjerte hårdt“ over for deres nødlidende brødre. Jehova forventede at de betragtede de fattige som værdige til hjælp. — 5 Mos. 15:7, 11; 3 Mos. 25:35-38.

9. Hvad skal være vores førsteprioritet når nogen befinder sig i en ulykkelig situation? Hvordan kan det illustreres?

⁹ I stedet for at være fordømmende eller mistænksomme over for nogle der befinder sig i en ulykkelig situation, skal vi trøste dem åndeligt. (Job 33:6, 7; Matt. 7:1) En illustration: Hvis en motorcyklist er blevet kvæstet i et trafikuheld, forsøger lægerne og sygeplejerskerne på skadestuen så at afgøre om han selv var skyld i ulykken? Nej, de giver straks den nødvendige lægehjælp. Sådan er det også hvis en trosfælle er blevet svækket af personlige problemer. Så skal vores førsteprioritet være at give åndelig hjælp. — Læs 1 Thessaloniker 5:14.

10. Hvordan kan nogle der ser ud til at være svage, i virkeligheden være „rige i tro“?

¹⁰ Hvis vi stopper op og reflekterer over vores trosfællers omstændigheder, ser vi måske deres tilsyneladende svaghed i et andet lys. Tænk på søstre der i årevis har udholdt modstand fra familien. Nogle virker måske uanselige og skrøbelige, men viser de ikke en enestående tro og indre styrke? Når du ser en enlig mor regelmæssigt komme til møderne med sine børn, gør hendes tro og beslutsomhed så ikke indtryk på dig? Og hvad med teenagere der holder fast ved sandheden trods den dårlige påvirkning i skolen? Beskedent anerkender vi at sådanne, der kunne se ud til at være svagere, kan være lige så „rige i tro“ som dem iblandt os der har mere gunstige omstændigheder. — Jak. 2:5.

11, 12. (a) Hvad vil hjælpe os til at justere vores syn på menneskelig svaghed? (b) Hvad lærer vi af hvordan Jehova så på Aron?

¹¹ Noget der kan hjælpe os til at få samme syn på menneskelig svaghed som Jehova, er at se på hvordan han forholdt sig når nogle af hans tjenere begik fejl. (Læs Salme 130:3). Hvis du for eksempel havde været sammen med Moses da Aron havde lavet en guldkalv, hvad ville du så have ment om Arons dårlige undskyldninger? (2 Mos. 32:21-24) Og hvad ville du have syntes om Arons indstilling da han, påvirket af sin søster, Mirjam, kritiserede Moses for at have giftet sig med en fremmed kvinde? (4 Mos. 12:1, 2) Hvordan ville du have reageret på at Aron og Moses ikke gav Jehova æren da han mirakuløst  sørgede for vand ved Meriba? — 4 Mos. 20:10-13.

¹² I hver af disse situationer kunne Jehova øjeblikkelig have straffet Aron. Men han vidste at Aron ikke var et dårligt menneske, og at han ikke havde hele skylden. Det ser ud til at Aron lod omstændighederne og andres indflydelse få ham til at afvige fra den rette vej. Men når han blev konfronteret med sine fejltrin, erkendte han dem straks og støttede Jehovas afgørelser. (2 Mos. 32:26; 4 Mos. 12:11; 20:23-27) Jehova valgte at fokusere på Arons tro og angrende indstilling. Flere hundrede år senere blev Aron og hans efterkommere stadig husket som nogle der frygtede Jehova. — Sl. 115:10-12; 135:19, 20.

13. Hvordan kan vi analysere vores syn på menneskelig svaghed?

¹³ For at kunne justere vores tankegang efter Jehovas må vi analysere vores syn på dem der virker svage. (1 Sam. 16:7) Hvordan reagerer vi for eksempel når en teenager er ufornuftig i sit valg af underholdning, eller når han tager for let på tingene? Hvorfor ikke tænke over hvad vi kan gøre for at hjælpe ham til at blive mere moden, i stedet for at være overdrevent kritiske? Vi kan tage initiativet til at hjælpe en der har brug for det, og når vi gør det, bliver vi samtidig mere forstående og kærlige.

14, 15. (a) Hvordan reagerede Jehova på at Elias blev bange? (b) Hvad kan vi lære af det Elias kom ud for?

¹⁴ Noget andet der kan hjælpe os til at få et mere nuanceret syn på andre, er at se hvordan Jehova har reageret når nogle af hans tjenere var nedtrykte. En af dem var Elias. Selvom han frygtløst havde udfordret 450 ba’alsprofeter, flygtede han fra dronning Jesabel da han hørte at hun pønsede på at få ham slået ihjel. Efter at  have vandret de omkring 150 kilometer til Be’er-Sjeba gik Elias langt ind i ørkenen. Udmattet efter denne vandring i den brændende sol satte profeten sig under en gyvelbusk og bad om at „måtte dø“. — 1 Kong. 18:19; 19:1-4.

¹⁵ Hvad følte Jehova da han så ned fra himlen og lagde mærke til at hans trofaste profet var fortvivlet? Forlod han sin tjener fordi han var blevet deprimeret og bange? Slet ikke! Jehova tog hensyn til Elias’ begrænsninger og sendte en engel. To gange opfordrede englen Elias til at spise så den næste rejse ikke skulle være „for meget for [ham]“. (Læs 1 Kongebog 19:5-8). Ja, før Jehova overhovedet gav sin profet nogen anvisninger, lyttede han til ham og hjalp ham rent praktisk så han kunne overleve.

16, 17. Hvordan kan vi efterligne den omsorg Jehova viste Elias?

¹⁶ Hvordan kan vi efterligne vores omsorgsfulde Gud? Vi skal ikke være hurtige til at komme med råd. (Ordsp. 18:13) Det vil være bedre først at tage sig tid til at give udtryk for medfølelse med dem der måske betragter sig selv som „mindre ærefulde“ på grund af deres situation. (1 Kor. 12:23) Derefter vil vi kunne give dem den hjælp de virkelig har brug for.

¹⁷ Tænk for eksempel på Cynthia, der er citeret tidligere. Da hendes mand var gået fra hende, følte hun og hendes to døtre sig helt alene. Hvordan reagerede nogle af deres trosfæller? Hun siger: „Vi ringede og fortalte dem hvad der var sket, og inden der var gået tre kvarter, var de hos os. De havde tårer i øjnene. De første to eller tre dage lod de os ikke være alene. Da vi ikke fik noget ordentligt at spise og følelsesmæssigt var ude af ligevægt, lod de os bo hos dem i et stykke tid.“ Det minder dig sikkert om Jakobs ord: „Hvis en broder eller en søster er nøgen og mangler den daglige føde, og en af jer siger til dem: ’Gå bort i fred, hold jer varme og mætte,’ men I ikke giver dem det fornødne til legemet, hvad gavner det så? Således er også troen, hvis den ikke har gerninger, i sig selv død.“ (Jak. 2:15-17) Takket være lokale brødre og søstre havde Cynthia og hendes døtre overskud til at være hjælpepionerer allerede et halvt år efter deres traumatiske oplevelse. — 2 Kor. 12:10.

18, 19. (a) Hvordan kan vi hjælpe dem der i en periode er svage? (b) Hvem gavner det at vi hjælper dem der føler sig svage?

¹⁸ Du har måske selv oplevet at det kan tage tid at komme sig efter en sygdom. En kristen der er blevet svækket på grund af personlige problemer eller meget vanskelige omstændigheder, kan også have brug for tid til at komme sig. Vores kære bror eller søster må selvfølgelig selv styrke sin tro gennem personligt studium, bøn og andre kristne aktiviteter. Men vil vi vise tålmodighed indtil han eller hun kommer på benene igen? Og vil vi vise loyal kærlighed under hele helbredelsesprocessen? Vil vi hjælpe dem der i en periode er svage, til at føle sig værdsat og lade dem mærke vores kristne kærlighed? — 2 Kor. 8:8.

¹⁹ Glem aldrig at når vi støtter vores brødre, vil vi opleve den glæde der kun kommer af at give. Vi bliver også bedre til at vise empati og tålmodighed. Men ikke nok med det. Hele menigheden bliver mere varm og kærlig. Frem for alt efterligner vi Jehova, der betragter hver eneste af sine tjenere som dyrebar. Ja, vi har alle sammen gode grunde til at følge opfordringen til at „hjælpe dem som er svage“. — Apg. 20:35.