Spørgsmålet er vigtigt, især for dem der har mistet en elsket ægtefælle. De længes måske efter at genoptage deres ægteskab i den nye verden. En enkemand sagde: „Min hustru og jeg valgte ikke selv at afslutte vores ægteskab. Vi ønskede inderligt at være forenet i tilbedelsen som mand og hustru for evigt. Disse følelser har ikke ændret sig for mig.“ Er der noget grundlag for at håbe på at de der oprejses, vil kunne gifte sig? Kort sagt: Vi ved det ikke.

I årevis har vores publikationer sagt at Jesu ord om opstandelsen og indgåelse af ægteskab sandsynligvis gælder den jordiske opstandelse, og at de der oprejses til liv i den nye verden, øjensynlig ikke vil gifte sig. * (Matt. 22:29, 30; Mark. 12:24, 25; Luk. 20:34-36) Vi kan ikke slå noget fast, men kunne det tænkes at Jesu ord gælder den himmelske opstandelse? Lad os se nærmere på hvad Jesus sagde.

Se situationen for dig. (Læs Lukas 20:27-33). Saddukæerne, der ikke troede på opstandelsen, prøvede at lokke Jesus i en fælde med et spørgsmål om opstandelsen og svogerægteskab. * Jesus svarede: „Denne tingenes ordnings børn gifter sig og bortgiftes, men de som er anset for værdige til at få del i den anden tingenes ordning og opstandelsen fra de døde, hverken gifter sig eller bortgiftes. Ja, de kan heller ikke dø mere, for de er lig engle, og de er Guds børn, idet de er opstandelsens børn.“ — Luk. 20:34-36.

Hvorfor har vores publikationer sagt at Jesus sandsynligvis talte om den jordiske opstandelse? Denne konklusion er primært baseret på to ræsonnementer. For det første har man ræsonneret at saddukæerne sikkert tænkte på en jordisk opstandelse, og at Jesus ville have svaret dem i overensstemmelse hermed. For det andet afsluttede Jesus sit svar med at henvise til Abraham, Isak og Jakob — trofaste patriarker der vil blive oprejst til liv på jorden. — Luk. 20:37, 38.

Det er imidlertid muligt at det var den himmelske opstandelse Jesus havde i tanke. Hvad kunne lede til den konklusion? Lad os se på to nøglesætninger.

„De som er anset for værdige til at få del i ... opstandelsen fra de døde.“ Trofaste salvede bliver „anset for værdige til Guds rige“. (2 Thess. 1:5, 11) De er blevet erklæret retfærdige til liv på grundlag af genløsningen; derfor dør de ikke som syndere der er fordømt. (Rom. 5:1, 18; 8:1) Sådanne kaldes ’lykkelige og hellige’ og anses for værdige til en opstandelse til himlen. (Åb. 20:5, 6) I modsætning hertil vil de der bliver oprejst til liv på jorden, indbefatte „uretfærdige“. (Apg. 24:15) Kan det siges om dem at de bliver „anset for værdige“ til en opstandelse?

„De kan heller ikke dø mere.“ Jesus sagde ikke: „De vil ikke dø mere.“ Nej, han sagde: „De kan heller ikke dø mere.“ Andre  oversættelser gengiver udsagnet: „De er ikke længere underlagt døden,“ og: „Døden har ikke længere magt over dem.“ Salvede der afslutter deres jordiske livsløb i trofasthed, bliver oprejst til himlen og får udødelighed — uendeligt, uforgængeligt liv. (1 Kor. 15:53, 54) Døden har ikke længere nogen magt over dem der får en himmelsk opstandelse. *

Hvad kan vi måske konkludere ud fra det foregående? Det er muligt at Jesu ord om ægteskab og opstandelsen gælder den himmelske opstandelse. Hvis det er tilfældet, fortæller hans ord os flere ting om dem der bliver oprejst til himmelsk liv: De gifter sig ikke, de kan ikke dø, og de er i nogle henseender som engle — åndeskabninger der lever i åndeverdenen. En sådan konklusion rejser imidlertid nogle spørgsmål.

For det første: Hvorfor ville Jesus henvise til den himmelske opstandelse da han svarede saddukæerne, der sikkert tænkte på en jordisk opstandelse? Jesus svarede ikke altid sine modstandere i overensstemmelse med hvad de tænkte. Til nogle jøder der krævede at han viste dem et tegn, sagde han for eksempel: „Bryd dette tempel ned, og jeg skal rejse det på tre dage.“ Jesus vidste sandsynligvis at de tænkte på tempelbygningen, „men han talte om sit legemes tempel“. (Joh. 2:18-21) Måske syntes Jesus ikke at det var nødvendigt at svare saddukæerne, der ikke troede på opstandelsen eller på at der fandtes engle, og derfor ikke oprigtigt søgte et svar. (Ordsp. 23:9; Matt. 7:6; Apg. 23:8) I stedet ønskede han måske at åbenbare nogle sandheder om den himmelske opstandelse til gavn for sine oprigtige disciple, der en dag selv ville få en sådan opstandelse.

For det andet: Hvorfor afsluttede Jesus sit svar med at henvise til Abraham, Isak og Jakob, der vil blive oprejst til liv på jorden? (Læs Mattæus 22:31, 32). Læg mærke til at Jesus inden sin kommentar om disse patriarker sagde: „med hensyn til de dødes opstandelse.“ Dette kan have været en overgang til en ny tanke. Fordi saddukæerne hævdede at tro på Moses’ skrifter, citerede Jesus derefter Jehovas ord til Moses ved den brændende tornebusk som et yderligere bevis på at opstandelsen — en jordisk opstandelse — med sikkerhed indgår i Guds hensigt. — 2 Mos. 3:1-6.

For det tredje: Hvis Jesu ord om opstandelsen og ægteskab gælder den himmelske opstandelse, betyder det så at de der kommer tilbage i den jordiske opstandelse, vil kunne gifte sig? Guds ord giver ikke noget direkte svar på dette specifikke spørgsmål. Hvis Jesus rent faktisk talte om den himmelske opstandelse, kaster hans ord ikke lys over om opstandne på jorden vil kunne gifte sig i den nye verden.

Men vi ved at Guds ord utvetydigt siger at døden opløser det ægteskabelige bånd. En enkemand eller en enke behøver derfor ikke at have dårlig samvittighed hvis han eller hun beslutter at gifte sig igen. Det er en personlig beslutning, og ingen skal kritiseres for at søge kærlighed og nærhed i et nyt ægteskab. — Rom. 7:2, 3; 1 Kor. 7:39.

Forståeligt nok har vi sikkert mange spørgsmål om livet i den nye verden. Men i stedet for unødigt at gå og spekulere over svarene på disse spørgsmål må vi vente og se. Én ting kan vi dog være sikre på: Lydige mennesker vil være lykkelige, for Jehova vil tilfredsstille alle deres behov og ønsker på den bedst tænkelige måde. — Sl. 145:16.