1. Hvordan så Paulus på dem der flittigt tjener Jehova?

APOSTLEN PAULUS huskede dem der sled i det for den gode nyheds skyld. Han skrev: „Vi husker uophørligt på jeres trofaste arbejde og jeres kærlige slid og jeres udholdenhed som skyldes jeres håb til vor Herre Jesus Kristus over for vor Gud og Fader.“ (1 Thess. 1:3) Også Jehova husker den kærlige indsats alle hans trofaste tjenere yder, uanset om deres livssituation tillader dem at gøre meget eller lidt. — Hebr. 6:10.

2. Hvad vil vi se på i denne artikel?

² Mange af vores trosfæller — både før og nu — har bragt store ofre for at tjene Jehova på heltidsbasis. Lad os tage et kig på hvordan nogle tjente i det første århundrede. Vi vil også se nærmere på forskellige former for heltidstjeneste i dag og på hvordan vi kan huske de kære brødre og søstre der har stillet sig til rådighed for særlige former for tjeneste.

3, 4. (a) På hvilke måder tjente nogle Jehova i det første århundrede? (b) Hvordan blev deres fysiske behov dækket?

³ Kort efter sin dåb igangsatte Jesus et arbejde der skulle antage globale proportioner. (Luk. 3:21-23; 4:14, 15, 43) Efter hans død førte hans apostle an i udvidelsen af dette forkyndelsesarbejde.  (Apg. 5:42; 6:7) Nogle kristne, såsom Filip, tjente som evangelieforkyndere og missionærer i Palæstina. (Apg. 8:5, 40; 21:8) Paulus og andre rejste længere væk. (Apg. 13:2-4; 14:26; 2 Kor. 1:19) Nogle — som for eksempel Silvanus (Silas), Markus og Lukas — tjente også som sekretærer eller skribenter. (1 Pet. 5:12) Kristne søstre arbejdede sammen med disse trofaste brødre. (Apg. 18:26; Rom. 16:1, 2) Deres spændende oplevelser er med til at gøre De Kristne Græske Skrifter til en fornøjelse at læse og viser at Jehova husker sine tjenere for det gode de gør.

⁴ Hvordan blev heltidstjenere i det første århundrede støttet økonomisk? Indimellem blev de vist gæstfrihed og på andre måder hjulpet af deres medkristne, men de forlangte aldrig en sådan hjælp. (1 Kor. 9:11-15) Både enkeltpersoner og menigheder støttede dem villigt. (Læs Apostelgerninger 16:14, 15; Filipperne 4:15-18). Paulus og hans rejsefæller arbejdede også deltids for at kunne dække deres egne udgifter.

5. Hvad har et ægtepar sagt om deres liv i heltidstjenesten?

⁵ Også i dag er der mange som yder en energisk indsats i forskellige former for heltidstjeneste. (Se rammen „ Former for heltidstjeneste“). Hvad synes de om den livsvej de har valgt? Spørg dem — og bliv opmuntret af deres svar. Hør for eksempel hvad en bror der har tjent som almindelig pioner, specialpioner og missionær, og som nu er medlem af betelfamilien i et fremmed land, siger: „Jeg føler at dét at begynde i heltidstjenesten er et af de bedste valg jeg nogen sinde har truffet. Som 18-årig havde jeg svært ved at vælge mellem en universitetsuddannelse, en verdslig karriere og pionertjenesten. Erfaringen har vist mig at Jehova ikke glemmer de ofre vi bringer for at kunne tjene ham på fuld tid. Jeg har kunnet bruge de talenter og evner Jehova har givet mig, på måder som aldrig havde været mulige hvis jeg havde valgt en verdslig karriere.“ Og hans kone siger: „Alle de opgaver vi har haft, har hjulpet mig til at vokse. Vi har mærket Jehovas beskyttelse og ledelse den ene gang efter den anden og på måder som vi aldrig ville have oplevet hvis vi var blevet i vores egen lille komfortzone. Jeg takker hver dag Jehova for vores liv i heltidstjenesten.“ Ville du gerne kunne sige sådan om dit liv?

6. Hvordan ser Jehova på vores tjeneste?

⁶ Selvfølgelig er der nogle hvis omstændigheder ikke i øjeblikket tillader dem at tjene Jehova på fuld tid. Vi kan have tillid til at Jehova også værdsætter deres helhjertede indsats. Tænk på dem Paulus nævnte i Filemon 1-3, deriblandt alle der hørte til menigheden i Kolossæ. (Læs). Paulus påskønnede dem, og det samme gjorde Jehova. Vores himmelske Far påskønner også din tjeneste. Men hvad kan du gøre for at støtte dem der allerede er i heltidstjenesten?

7, 8. Hvad indebærer pionertjenesten, og hvordan kan andre i menigheden hjælpe pionererne?

⁷ Ligesom evangelieforkyndere i det første århundrede er flittige pionerer i dag til stor opmuntring for menighederne. Mange bestræber sig for at bruge 70 timer i forkyndelsen hver måned. Hvordan kan du hjælpe dem?

⁸ En pionersøster ved navn Shari bemærkede: „Pionerer virker stærke fordi de går i tjenesten hver dag. Men de har alligevel brug for opmuntring.“ (Rom. 1:11, 12) En anden søster, der var pioner  i nogle år, sagde om pionererne i sin menighed: „De arbejder hårdt og vedholdende. Når andre tilbyder at køre for dem i forkyndelsen, inviterer dem på et måltid mad, giver dem lidt benzinpenge eller et andet økonomisk tilskud, er de taknemmelige. Det viser dem at man virkelig har omsorg for dem.“

9, 10. Hvad har nogle gjort for at hjælpe pionererne i deres menighed?

⁹ Kunne du tænke dig at hjælpe pionererne i deres tjeneste? En pionersøster ved navn Bobbi kom med dette nødråb: „Vi har brug for mere opbakning i løbet af ugen.“ En anden pionersøster i samme menighed tilføjede: „Det er et reelt problem at få aftaler om eftermiddagen.“ En søster der nu tjener på Betel i Brooklyn, ser med glæde tilbage på sin pionertid og fortæller: „En søster der havde bil, sagde til mig: ’Når som helst du står og mangler en makker, skal du bare ringe. Så tager jeg med dig.’ Hun reddede simpelt hen min pionertjeneste.“ Og Shari kommer med denne kloge kommentar: „Efter tjenesten er ugifte pionerer ofte helt alene. Man kan af og til invitere ugifte brødre eller søstre med til sin Teokratiske Familieaften. Hvis man inddrager dem i andre aktiviteter, kan det også være med til at holde dem stærke.“

¹⁰ En søster der har været i heltidstjenesten i næsten 50 år, ser tilbage på sin pionertid sammen med andre ugifte søstre og siger: „De ældste i vores menighed besøgte pionererne hver anden måned. De spurgte til vores helbred og vores arbejde og spurgte ind til om vi havde nogen bekymringer. De mente det virkelig. De besøgte os i vores lejlighed så de kunne se om vi trængte til en eller anden form for hjælp.“ Det minder om den hjælp og støtte Paulus var så taknemmelig for at få fra en familiefar i Efesus. — 2 Tim. 1:18.

11. Hvad indebærer specialpionertjenesten?

¹¹ Nogle menigheder er velsignet med specialpionerer. Mange af disse brødre og søstre bestræber sig for at bruge 130 timer i forkyndelsen hver måned. Fordi de går så meget i tjenesten og  har travlt med andre opgaver i menigheden, har de kun lidt eller slet intet verdsligt arbejde. Afdelingskontoret sørger for at de får en beskeden månedlig godtgørelse så de kan koncentrere sig om forkyndelsen.

12. Hvordan kan de ældste og andre hjælpe specialpionererne?

¹² Hvordan kan vi hjælpe specialpionererne? En ældste på et afdelingskontor som er i kontakt med mange af dem, forklarer: „De ældste er nødt til at tale med dem, spørge til deres situation og så finde ud af hvordan de kan hjælpe dem. Nogle forkyndere går ud fra at specialpionererne har alt hvad de skal bruge, fordi de får en godtgørelse, men de lokale brødre kan hjælpe dem på mange måder.“ Og specialpionererne værdsætter, ligesom de almindelige pionerer, at have nogle at samarbejde med i forkyndelsen. Måske kan du hjælpe dem med tjenesteaftaler?

13, 14. (a) Hvad skal vi huske i forbindelse med kredstilsynsmænd? (b) Hvad kan du gøre for at støtte dem der er i rejsetjenesten?

¹³ Kredstilsynsmænd og deres koner bliver ofte betragtet som åndeligt stærke mennesker der kan klare lidt af hvert. Men de har også brug for opmuntring, for tjenesteaftaler og for af og til at blive inviteret med til afslappende og hyggelige aktiviteter. Hvad hvis de bliver syge og kommer på hospitalet og det er nødvendigt med en operation eller anden behandling? Der er ingen tvivl om at de får fornyede kræfter når lokale brødre og søstre hjælper dem og viser dem personlig interesse. Vi kan forestille os den omsorg „den elskede læge“ Lukas, som nedskrev bogen Apostelgerninger, må have vist Paulus og andre af sine rejsefæller. — Kol. 4:14; Apg. 20:5–21:18.

¹⁴ Rejsende tilsynsmænd og deres koner har behov for og værdsætter nære venner. En kredstilsynsmand skrev: „Mine venner ved tilsyneladende lige hvornår jeg har brug for opmuntring. De spørger interesseret til mig, og det hjælper mig til at tale om det der bekymrer mig. Bare ved at være gode til at lytte er de til stor hjælp.“ Kredstilsynsmænd og deres koner sætter meget pris på den personlige interesse deres brødre og søstre viser dem.

15, 16. Hvilket arbejde udfører betelitter og de der tjener i stævnehaller, og hvordan kan vi støtte dem?

¹⁵ Jorden over udfører de der tjener på Betel og i stævnehaller, et vigtigt arbejde der støtter forkyndelsen i de lande deres afdelingskontor fører tilsyn med. Hvis der er betelitter i din menighed eller kreds, hvordan kan du da vise at du husker dem?

¹⁶ Når nogle lige er kommet på Betel, kan de have hjemve fordi de har forladt deres familie og nære venner. De er meget taknemmelige når andre betelitter og brødrene i deres nye menighed gør sig til venner med dem! (Mark. 10:29, 30) Betelitternes normale arbejdsplan tillader dem at overvære menighedens møder og være med i forkyndelsen hver uge. Dog kan de i perioder have ekstra pligter på Betel. Når menighederne forstår dette og viser at de påskønner betelitterne og det arbejde de udfører, er det til gavn for alle. — Læs 1 Thessaloniker 2:9.

17, 18. Hvilke former for tjeneste bliver nogle sendt til et andet land for at udføre?

¹⁷ De der siger ja til at tjene i et andet land, skal måske vænne sig til mange  nye ting, for eksempel maden, sproget, skikkene og leveforholdene. Hvad får dem til at tage sådanne udfordringer op?

¹⁸ Nogle er missionærer og bruger det meste af deres tid i forkyndelsen hvor mange kan få gavn af den særlige oplæring de har fået. Afdelingskontoret sørger for at missionærerne får en beskeden bolig og en godtgørelse til at dække deres basale behov. Andre bliver sendt til et andet land for at tjene på et afdelingskontor eller hjælpe til med byggeri af afdelingskontorer, oversættelseskontorer, stævnehaller eller rigssale. Der bliver sørget for det de har brug for, derunder kost og logi. De støtter, ligesom medlemmerne af betelfamilien, de lokale menigheder ved at overvære møderne og deltage i forkyndelsen, og derfor er de på mange måder en velsignelse.

19. Hvordan kan du hjælpe heltidstjenere der er blevet sendt til dit land?

¹⁹ Hvordan kan du hjælpe sådanne heltidstjenere? Husk at de — især i begyndelsen — lige skal vænne sig til noget af den lokale mad. Det kan du tænke på når du inviterer dem på et måltid; du kunne spørge dem hvad de har det godt med at spise eller kunne tænke sig at prøve. Vær tålmodig mens de lærer sproget og de lokale skikke at kende. Der går sikkert noget tid inden de forstår alt hvad du siger, men du kan venligt hjælpe dem med deres udtale. De vil gerne lære!

20. På hvilken måde kan vi huske heltidstjenere og deres forældre?

²⁰ Heltidstjenere bliver ældre, og det gør deres forældre også. Når forældrene er Jehovas Vidner, er der sikkert ikke noget de ønsker mere end at deres børn bliver i deres tildelte opgaver. (3 Joh. 4) Heltidstjenere vil selvfølgelig gøre alt hvad de kan, for at hjælpe deres forældre hvis de har særlige behov, og besøge dem så ofte som muligt. Men de derhjemme kan hjælpe dem der er i heltidstjenesten, ved at være parate til at sørge for aldrende forældre der har brug for assistance. Husk at heltidstjenere er travlt optaget af det vigtigste arbejde i verdenshistorien. (Matt. 28:19, 20) Kunne du eller menigheden give en håndsrækning hvis forældrene til nogle heltidstjenere behøver hjælp?

21. Hvordan virker det på heltidstjenere at andre støtter og opmuntrer dem?

²¹ De der begynder i heltidstjenesten, gør det ikke for at opnå økonomiske fordele, men for at give — til Jehova og til andre. De vil sætte stor pris på din hjælp og støtte. En søster der tjener i et andet land, taler på manges vegne når hun siger: „Selv et lille brev kan vise at andre tænker på en og er glade for det man gør.“

22. Hvilke tanker gør du dig om heltidstjenesten?

²² At tjene Jehova på fuld tid er det bedste liv man kan vælge. Det er udfordrende, lærerigt og tilfredsstillende. Og det er en god forberedelse til den glædelige heltidstjeneste der venter alle trofaste tjenere for Jehova under Guds rige. Lad os alle fortsat huske heltidstjenernes ’trofaste arbejde og kærlige slid’. — 1 Thess. 1:3.