1, 2. Hvilken beskyttelse havde kvindens afkom brug for, og hvorfor?

DEN første profeti der er nedskrevet i Bibelen, har stor betydning for gennemførelsen af Jehovas hensigt. Med løftet i Eden erklærede den sande Gud: „Jeg sætter fjendskab mellem dig [Satan] og kvinden og mellem dit afkom og hendes afkom.“ Hvor intenst ville dette fjendskab være? „Han [kvindens afkom] skal knuse hovedet på dig [Satan], og du skal knuse hælen på ham,“ sagde Jehova. (1 Mos. 3:15) Fjendskabet mellem slangen og kvinden ville være så voldsomt at Satan ville gøre alt hvad der stod i hans magt, for at udrydde kvindens afkom.

² Det er ikke så mærkeligt at salmisten i en bøn udbrød følgende om Guds udvalgte folk: „Se! Dine fjender larmer op, og de der hader dig har løftet hovedet. Med list holder de fortroligt samråd mod dit folk, og de lægger råd op mod dem du skjuler. De har sagt: ’Kom, lad os udslette dem som nation.’“ (Sl. 83:2-4) Den slægtslinje kvindens afkom skulle fødes i, skulle beskyttes mod udslettelse og besmittelse. Derfor indførte Jehova yderligere bindende juridiske  ordninger der ville sikre at hans hensigt blev gennemført.

3, 4. (a) Hvornår trådte Lovpagten i kraft, og hvad indvilligede Israels nation i? (b) Hvad skulle Lovpagten forhindre?

³ Da Abrahams, Isaks og Jakobs efterkommere var blevet til millioner, gjorde Jehova dem til en nation — Israels nation. Gennem Moses indgik Jehova en unik national pagt med dem ved at give dem Loven, og Israels nation sagde ja til pagtens betingelser. Bibelen siger: „[Moses] tog ... pagtsbogen og læste den op i folkets påhør. Da sagde de: ’Alt hvad Jehova har sagt, vil vi gøre og adlyde.’ Derpå tog Moses blodet [af de ofrede tyre] og slyngede det mod folket og sagde: ’Dette er pagtsblodet, den pagt som Jehova har sluttet med jer på grundlag af alle disse ord.’“ — 2 Mos. 24:3-8.

⁴ Lovpagten trådte i kraft ved Sinaj Bjerg i 1513 f.v.t. Ved hjælp af denne pagt blev Israels nation Guds udvalgte folk. Jehova blev nu ’deres Dommer, deres Lovgiver og deres Konge’. (Es. 33:22) Israels historie viser hvad der sker når man følger Guds retfærdige normer, og når man ignorerer dem. Eftersom Loven forbød jøderne at gifte sig med hedninger og dyrke falske guder, skulle den forhindre at Abrahams slægtslinje blev besmittet. — 2 Mos. 20:4-6; 34:12-16.

5. (a) Hvilken mulighed gav Lovpagten Israels nation? (b) Hvorfor forkastede Gud Israel?

⁵ Under Lovpagten blev der også udnævnt et præsteskab, som forudskildrede en større præsteordning i fremtiden. (Hebr. 7:11; 10:1) Faktisk havde israelitterne gennem denne pagt en enestående mulighed for at blive „et kongerige af præster“, på den betingelse at de adlød Jehovas love. (Læs 2 Mosebog 19:5, 6). Men Israel levede ikke op til dette krav. I stedet for at tage imod Messias, den primære del af Abrahams afkom, forkastede folket ham. Derfor forkastede Gud Israels nation.

6. Hvilket formål opfyldte Loven?

⁶ At Israels nation svigtede Jehova og dermed ikke tilvejebragte alle dem der skulle udgøre et kongerige af præster, betød ikke at Loven havde spillet fallit. Loven skulle beskytte afkommet og lede mennesker til Messias. Da Kristus kom og var blevet identificeret, var Lovens formål nået. „Kristus er lovens ende,“ siger Bibelen. (Rom. 10:4) Men spørgsmålet er: Hvem ville så få muligheden for at blive et kongerige af  præster? Jehova Gud indgik en anden juridisk aftale om at danne en ny nation.

7. Hvad forudsagde Jehova gennem Jeremias vedrørende en ny pagt?

⁷ Længe inden Lovpagten blev afskaffet, forudsagde Jehova gennem profeten Jeremias at han ville slutte „en ny pagt“ med Israels nation. (Læs Jeremias 31:31-33). Denne pagt ville være anderledes end Lovpagten fordi den ville gøre det muligt at opnå tilgivelse for synder uden at der skulle bringes dyreofre. Hvordan ville den det?

8, 9. (a) Hvad bliver muligt som følge af Jesu udgydte blod? (b) Hvilken mulighed fik de der kom med i den nye pagt? (Se indledningsbilledet).

⁸ Flere hundrede år senere indstiftede Jesus Herrens aftensmåltid den 14. nisan år 33. Han sagde følgende til sine 11 trofaste apostle: „Dette bæger betyder den nye pagt i kraft af mit blod, som skal udgydes til gavn for jer.“ (Luk. 22:20) Om vinen sagde Jesus ifølge Mattæus’ beretning: „Dette betyder mit blod, ’pagtens blod’, der skal udgydes for mange til synders tilgivelse.“ — Matt. 26:27, 28.

⁹ Jesu udgydte blod gyldiggør den nye pagt. Dette blod gør det også muligt at opnå tilgivelse for synder én gang for alle. Jesus er ikke parthaver i den nye pagt. Han er syndfri og har derfor ikke brug for tilgivelse. Men Gud kunne bruge værdien af Jesu udgydte blod til gavn for Adams efterkommere. Han kunne også antage trofaste mennesker „som sønner“ ved at salve dem med hellig ånd. (Læs Romerne 8:14-17). Fordi Gud ville betragte dem som syndfri, ville de på en måde være som Jesus, Guds syndfri søn. Disse salvede ville blive „Kristi medarvinger“ og få mulighed for at blive „et kongerige af præster“. Det var et privilegium som Israels nation under Loven kunne have fået. Om „Kristi medarvinger“ sagde apostlen Peter: „I er ’en udvalgt slægt, et kongeligt præsteskab, en hellig nation, et folk til at være en særlig ejendom, for at I vidt og bredt skal forkynde hans dyder’, han som har kaldt jer ud af mørket ind til sit vidunderlige lys.“ (1 Pet. 2:9) Den nye pagt er altså af central betydning! Den gør det muligt for Jesu disciple at blive den sekundære del af Abrahams afkom.

10. Hvornår trådte den nye pagt i kraft, og hvorfor ikke før?

¹⁰ Hvornår trådte den nye pagt i kraft? Ikke da Jesus omtalte den ved Herrens aftensmåltid. For at den kunne blive gjort gyldig, måtte Jesu blod udgydes, og Jesus måtte træde frem for Jehova med værdien af sit offer. Desuden måtte den hellige ånd udgydes over dem der skulle være „Kristi medarvinger“. Den nye pagt trådte derfor i kraft på pinsedagen i år 33 da Jesu loyale disciple blev salvet med hellig ånd.

11. Hvordan gjorde den nye pagt det muligt for både jøder og ikkejøder at blive en del af et åndeligt Israel, og hvor mange skulle med i den nye pagt?

¹¹ Selvom Lovpagten i en vis forstand blev gjort „forældet“ da Jehova gennem Jeremias erklærede at han ville slutte en ny pagt med Israel, ophørte den ikke før den nye pagt trådte i kraft. (Hebr. 8:13) Da det skete,  kunne Gud betragte både jøder og uomskårne ikkejøder i samme lys, eftersom deres „omskærelse er hjertets omskærelse ved ånd og ikke ved en skreven lovsamling“. (Rom. 2:29) Ved at indgå den nye pagt med dem ville Gud ’give sine love i deres sind og skrive dem på deres hjerter’. (Hebr. 8:10) Det fulde antal der skulle med i den nye pagt, ville være 144.000. De udgør en ny nation — „Guds Israel“ — et åndeligt Israel. — Gal. 6:16; Åb. 14:1, 4.

12. Hvilke sammenligninger kan man drage mellem Lovpagten og den nye pagt?

¹² Hvilke forskelle og ligheder er der mellem Lovpagten og den nye pagt? Lovpagten var en pagt mellem Jehova og det bogstavelige Israel; den nye pagt er en pagt mellem Jehova og det åndelige Israel. Moses var mellemmand for den tidligere pagt; Jesus er mellemmand for den nye. Lovpagten blev gyldiggjort ved hjælp af dyreblod; den nye pagt blev gyldiggjort ved Jesu udgydte blod. Gennem Lovpagten var Israels nation organiseret under Moses; de der er med i den nye pagt, er organiseret under Jesus — menighedens hoved. — Ef. 1:22.

13, 14. (a) Hvordan er den nye pagt forbundet med Riget? (b) Hvad er nødvendigt for at det åndelige Israel kan herske sammen med Kristus i himlen?

¹³ Hvordan er den nye pagt forbundet med Riget? Jo, pagten frembringer en hellig nation der har det privilegium at blive konger og præster i det himmelske rige. Denne nation udgør den sekundære del af Abrahams afkom. (Gal. 3:29) Den nye pagt stadfæster således Abrahamspagten.

¹⁴ Der er dog endnu et aspekt ved Riget vi skal have kastet lys over. Den nye pagt frembringer et åndeligt Israel og danner grundlaget for at dets medlemmer kan blive „Kristi medarvinger“. Men det er nødvendigt med endnu en bindende juridisk ordning for at de kan slutte sig til Jesus i hans rige som konger og præster i himlen.

15. Hvilken personlig pagt sluttede Jesus med sine trofaste apostle?

¹⁵ Efter at Jesus havde indstiftet Herrens aftensmåltid, indgik han en pagt med sine trofaste disciple, en pagt der ofte omtales som pagten om Riget. (Læs Lukas 22:28-30). I modsætning til de andre pagter, hvor Jehova er en af parterne, er dette en personlig pagt mellem Jesus og hans salvede disciple. Da Jesus sagde „ligesom min Fader har indgået en pagt med mig“, hentydede han sikkert til den pagt Jehova havde indgået med ham om at han skulle være „præst for evigt på Melkizedeks måde“. — Hebr. 5:5, 6.

16. Hvad bliver muligt for salvede kristne som følge af pagten om Riget?

¹⁶ De 11 trofaste apostle var ’blevet hos Jesus i hans prøvelser’. Pagten om Riget forsikrede dem om at de skulle være sammen med ham i himlen og sidde på troner for at herske som konger og præster. Men disse 11 ville ikke være de eneste der fik dette privilegium. Den herliggjorte Jesus viste sig for apostlen Johannes i et syn og sagde: „Den der sejrer, ham vil jeg give at tage sæde med mig på min trone, ligesom også jeg har sejret og taget sæde sammen med min Fader på hans trone.“ (Åb. 3:21) Pagten om Riget er derfor indgået med de 144.000 salvede  kristne. (Åb. 5:9, 10; 7:4) Det er denne pagt der danner det juridiske grundlag for at de kan herske sammen med Jesus i himlen. Det svarer til at en brud fra en adelig familie skal giftes med en regerende konge og derved kommer til at regere sammen med ham. Faktisk omtaler Bibelen salvede kristne som Kristi ’brud’, „en ren jomfru“ der er lovet bort til ægteskab med Messias. — Åb. 19:7, 8; 21:9; 2 Kor. 11:2.

17, 18. (a) Nævn seks pagter vi har set på som er knyttet til Riget. (b) Hvorfor kan vi have en urokkelig tro på Riget?

¹⁷ Alle de pagter vi har set på i disse to artikler, er knyttet til et eller flere vigtige aspekter ved Riget. (Se oversigten „Hvordan Gud vil gennemføre sin hensigt“ i den forrige artikel). Dette faktum understreger at Riget hviler på et solidt juridisk grundlag. Vi har altså god grund til at stole på at Gud ved hjælp af det messianske rige vil gennemføre sin oprindelige hensigt med jorden og menneskene. — Åb. 11:15.

¹⁸ Kan der være nogen tvivl om at det Riget udretter, vil føre til varige velsignelser for menneskeheden? Med absolut tillid kan vi proklamere at Guds rige er den eneste permanente løsning på alle menneskenes problemer. Måtte vi entusiastisk dele denne vidunderlige sandhed med andre! — Matt. 24:14.