1, 2. (a) Hvordan var menigheden i Kolossæ i det første århundrede under angreb? (b) Hvilket råd skulle hjælpe brødrene i Kolossæ til at stå fast?

DEN kristne menighed i Kolossæ i det første århundrede var under angreb! Nogle i menigheden skabte splittelser ved at plædere for at man skulle overholde Moseloven. Andre var fortalere for askese, en hedensk filosofi der fordrede ekstrem selvfornægtelse. Som en modvægt til disse falske læresætninger skrev apostlen Paulus et opmuntrende brev til kolossenserne, hvori han advarede dem: „Pas på: måske vil der være nogen som vil føre jer bort som sit bytte ved den filosofi og det tomme bedrag der er i overensstemmelse med menneskers overlevering, i overensstemmelse med verdens elementære ting og ikke i overensstemmelse med Kristus.“ — Kol. 2:8.

² Hvis disse salvede kristne fokuserede på „verdens elementære ting“, ville de vende Jehovas frelsesmiddel ryggen. (Kol. 2:20-23) For at hjælpe dem til at beskytte deres dyrebare forhold til Gud tilskyndede Paulus dem: „Hold jeres sind rettet mod det der er oventil, ikke mod det der er  på jorden.“ (Kol. 3:2) Ja, Kristi brødre skulle fokusere på deres håb om at modtage den uforgængelige arv der var ’henlagt til dem i himlene’. — Kol. 1:4, 5.

3. (a) Hvilket håb retter salvede kristne deres sind mod? (b) Hvilke spørgsmål vil vi se på i denne artikel?

³ Også i dag holder salvede kristne deres sind rettet mod Guds himmelske rige og mod deres håb om at blive „Kristi medarvinger“. (Rom. 8:14-17) Men hvad med dem der har håb om at leve her på jorden? Hvordan gælder Paulus’ ord dem? Hvordan kan de „andre får“ rette deres sind mod „det der er oventil“? (Joh. 10:16) Og hvad kan vi alle lære af trofaste mænd fra fortiden som Abraham og Moses der trods personlige udfordringer holdt deres sind rettet mod det der er oventil?

4. Hvordan kan de andre får holde deres sind rettet mod det der er oventil?

⁴ Selvom de andre får ikke har et himmelsk håb, kan de også rette sindet mod det der er oventil. Hvordan? Ved at sætte Jehova Gud og hans rige først i deres liv. (Luk. 10:25-27) Her er Kristus vores forbillede. (1 Pet. 2:21) Ligesom vores brødre i det første århundrede lever vi jo i Satans tingenes ordning og støder derfor på forkerte ræsonnementer, verdslig filosofi og en materialistisk tankegang. (Læs 2 Korinther 10:5). Vi må efterligne Jesus og vogte os for sådanne angreb på vores åndelighed.

5. Hvordan kan vi analysere vores syn på økonomisk stræben?

⁵ Har verdens syn på økonomisk stræben påvirket os? Vores tanker og handlinger røber som regel hvad vi elsker. Jesus sagde: „Dér hvor dine værdier er, dér vil dit hjerte også være.“ (Matt. 6:21) For at finde ud af hvor vores hjerte fører os hen, må vi indimellem analysere os selv. Spørg dig selv: ’Hvor meget tid bruger jeg på at tænke på penge og økonomi? Kredser mine tanker meget af tiden om forretningsmuligheder eller investeringer? Fokuserer jeg på at få et mere komfortabelt liv? Eller sørger jeg for at mit øje hele tiden er skarpt indstillet på åndelige værdier?’ (Matt. 6:22) Jesus pegede på at de der primært satser på at ’samle sig værdier her på jorden’, udsætter sig selv for stor åndelig fare. — Matt. 6:19, 20, 24.

6. Hvordan vinder vi kampen mod ufuldkomne tendenser?

⁶ På grund af vores ufuldkommenhed har vi en tendens til at gøre det der behager vores sanser. (Læs Romerne 7:21-25). Hvis ikke vi lader Guds hellige ånd virke i vores liv, risikerer vi at give efter for „de gerninger der hører mørket til“. Det kunne være sådan noget som „sviregilder og drikketure, ... ulovlig kønslig omgang og skamløshed“. (Rom. 13:12, 13) For at vinde kampen mod „det der er på jorden“ — ting der appellerer til kødet — må vi holde sindet rettet mod det der er oventil. Det kræver en bevidst indsats. Derfor sagde Paulus: „Jeg banker løs på mit legeme og behandler det som en træl.“ (1 Kor. 9:27) Hvis vi skal blive i det løb der gælder livet, kan vi ikke være eftergivende over for os selv! Lad os se hvad to trofaste mænd i fortiden gjorde for at ’have Guds velbehag’. — Hebr. 11:6.

7, 8. (a) Hvilke udfordringer havde Abraham og Sara? (b) Hvad fokuserede Abraham på?

⁷ Da Jehova bad Abraham om at flytte sin husstand til Kana’ans land, adlød han villigt. På grund af Abrahams tro og lydighed sluttede Jehova denne pagt med ham: „Jeg vil gøre dig til en stor nation og jeg vil velsigne dig.“ (1 Mos. 12:2) Mange år senere havde Abraham og hans kone, Sara, dog stadig ikke fået nogen børn. Havde Jehova mon glemt sit løfte til Abraham? Livet i Kana’an var ikke let. Abraham og hans husstand havde forladt deres hjem og slægtninge i Ur, en velstående by i Mesopotamien. De havde rejst over 1.600 kilometer for at komme til Kana’an, hvor de boede i telte, oplevede hungersnød og måtte kæmpe mod plyndringsmænd. (1 Mos. 12:5, 10; 13:18; 14:10-16) Alligevel havde de ikke noget ønske om at vende tilbage til det komfortable Ur! — Læs Hebræerne 11:8-12, 15.

⁸ Abraham fokuserede ikke på „det der er på jorden“, men „troede på Jehova“. (1 Mos. 15:6) Ja, han rettede sit sind mod det der er oventil, ved at koncentrere sig om Guds løfter. Hans tro blev belønnet da den højeste Gud viste sig for ham og sagde: „’Se nu op mod himmelen og tæl stjernerne, hvis du da kan tælle dem.’ Og han sagde videre til ham: ’Således vil dit afkom blive.’“ (1 Mos. 15:5) Hvor må disse ord have gjort Abraham godt! Hver gang han kiggede op på stjernehimlen, ville han blive mindet om Jehovas løfte om at gøre hans afkom talrigt. Og til Guds fastsatte tid fik Abraham en arving, præcis som han var blevet lovet. — 1 Mos. 21:1, 2.

9. Hvordan kan Abrahams eksempel få os til at være travlt optaget af tjenesten for Gud?

⁹ Ligesom Abraham venter vi på at Guds løfter bliver opfyldt. (2 Pet. 3:13) Hvis vi ikke holder vores sind rettet mod det der er oventil, kunne vi føle at opfyldelsen af løfterne lader vente på sig, og vi kunne begynde at slække på vores åndelige aktiviteter. Har du for eksempel tidligere bragt ofre for at være pioner eller på anden måde øge din tjeneste? Så skal du roses. Men hvad med nu? Husk at Abraham konstant så „byen som havde faste grundvolde“ for sig. (Hebr. 11:10) Han „troede på Jehova, og det blev tilregnet ham som retfærdighed“. — Rom. 4:3.

10. Hvordan var Moses’ opvækst?

¹⁰ En anden der holdt sit sind rettet mod det der er oventil, var Moses. Som barn og ung blev han „oplært i al ægypternes visdom“. Det var ikke nogen ordinær uddannelse. Ikke alene var Egypten datidens verdensmagt, men Moses var medlem af selveste Faraos husstand. Med denne høje uddannelse er det ikke så mærkeligt at Moses blev „magtfuld i sine ord og gerninger“. (Apg. 7:22) Forestil dig hvilke muligheder der stod åbne for ham! Men han rettede sit sind mod noget mere ophøjet — at gøre Guds vilje.

11, 12. Hvilken uddannelse satte Moses højest, og hvordan ved vi det?

¹¹ Mens Moses var lille, havde hans egen mor, Jokebed, helt sikkert lært ham om hebræernes Gud. Moses betragtede kundskaben om Jehova som langt mere værdifuld end nogen anden rigdom. Derfor opgav han de privilegier og muligheder han sikkert ville have fået som medlem af Faraos husstand.  (Læs Hebræerne 11:24-27). Ja, Moses’ åndelige uddannelse og hans tro på Jehova fik ham til at rette sit sind mod det der er oventil.

¹² Moses fik den bedste verdslige uddannelse der fandtes dengang, men brugte han den til at gøre karriere i Egypten og blive rig og berømt? Nej. Hvis han havde gjort det, ville han ikke have ’nægtet at lade sig kalde søn af Faraos datter, idet han valgte at blive mishandlet sammen med Guds folk frem for at have den midlertidige nydelse af synd’. Moses brugte sin åndelige uddannelse til at fremme Jehovas vilje.

13, 14. (a) Hvad hjalp Moses til at kvalificere sig til den opgave Jehova ville give ham? (b) Hvad har vi, ligesom Moses, måske brug for at arbejde på?

¹³ Moses var stærkt interesseret i Jehova og hans folk. Som 40-årig mente han at han var klar til at udfri Guds folk fra slaveriet i Egypten. (Apg. 7:23-25) Men inden Jehova kunne give ham denne opgave, var der lige noget han måtte lære. Han måtte lære ydmyghed, tålmodighed, mildhed og selvbeherskelse. (Ordsp. 15:33) Moses måtte forberedes på at klare de trængsler og prøvelser der lå forude. Nogle årtier som hyrde ville hjælpe ham til at opdyrke disse egenskaber.

¹⁴ Lærte Moses af den praktiske oplæring han fik som hyrde? Mon ikke! Guds ord siger at Moses blev „langt den sagtmodigste af alle de mennesker der var på jordens flade“. (4 Mos. 12:3) Han havde opdyrket ydmyghed, og det hjalp ham til tålmodigt at tage sig af en broget folkemængde og deres komplicerede problemer. (2 Mos. 18:26) Vi skal måske også arbejde på nogle åndelige egenskaber der vil hjælpe os til at komme igennem „den store trængsel“ og ind i Guds retfærdige nye verden. (Åb. 7:14) Kommer vi godt ud af det med andre, også dem vi betragter som temperamentsfulde eller overdrevent sensitive? Apostlen Peters råd kan hjælpe os: „Ær alle slags mennesker, elsk hele brodersamfundet.“ — 1 Pet. 2:17.

15, 16. (a) Hvorfor skal vi holde sindet rettet mod de rigtige ting? (b) Hvorfor er det vigtigt at vi som kristne bevarer en god adfærd?

¹⁵ Vi lever i „kritiske tider som er vanskelige at klare“. (2 Tim. 3:1) Hvis vi skal holde os åndeligt vågne, må vi derfor holde vores sind rettet mod de rigtige ting. (1 Thess. 5:6-9) Lad os se på tre aspekter af vores liv.

¹⁶ Vores adfærd. Peter understregede at det er vigtigt at have en god adfærd. Han sagde: „Bevar jeres adfærd god blandt folk fra nationerne, så at de, som følge af jeres gode gerninger hvortil de er øjenvidner, kan herliggøre Gud.“ (1 Pet. 2:12) Uanset om vi er hjemme, på arbejde, i skole, holder fri eller er i forkyndelsen, gør vi alt hvad vi kan, for at ære Jehova gennem vores gode adfærd. Fordi vi er ufuldkomne, begår vi selvfølgelig alle sammen fejl. (Rom. 3:23) Men hvis vi bliver ved med at ’kæmpe troens gode kamp’, kan vi vinde over vores ufuldkomne kød. — 1 Tim. 6:12.

17. Hvordan kan vi efterligne Jesus? (Se indledningsbilledet).

¹⁷ Vores indstilling. Det at bevare en god adfærd er nært forbundet med at have den rigtige indstilling. Apostlen Paulus sagde: „Bevar denne indstilling  i jer som også var i Kristus Jesus.“ (Fil. 2:5) Hvilken indstilling havde Jesus? Han var ydmyg. Ydmyghed fik ham til at være selvopofrende i sin tjeneste. At forkynde den gode nyhed om Guds rige for andre var det der lå ham allermest på sinde. (Mark. 1:38; 13:10) Jesus betragtede Guds ord som den øverste autoritet. (Joh 7:16; 8:28) Han studerede omhyggeligt De Hellige Skrifter så han kunne citere dem, forsvare dem og forklare dem. Ved at være ydmyge og nidkære i vores tjeneste og personlige bibelstudium efterligner vi Jesus.   

18. Hvordan kan vi støtte Jehovas arbejde?

¹⁸ Vores støtte. Det er Jehovas hensigt at alle, både i himlen og på jorden, skal underordne sig Jesus. (Fil. 2:9-11) Men selvom Jesus har så ophøjet en stilling, vil han ydmygt underordne sig sin Fars vilje, og det bør vi også gøre. (1 Kor. 15:28) Hvordan? Ved helhjertet at støtte det arbejde vi har fået befaling om — at ’gøre disciple af folk af alle nationerne’. (Matt. 28:19) Desuden ønsker vi at „gøre det der er godt mod alle“, at være gode mod vores brødre og vores medmennesker generelt. — Gal. 6:10.

19. Hvad bør vi være besluttede på?

¹⁹ Hvor er vi taknemmelige for at Jehova minder os om at holde sindet rettet mod det der er oventil! For at kunne det må vi „med udholdenhed løbe det væddeløb der ligger foran os“. (Hebr. 12:1) Lad os alle arbejde ’med hele vores sjæl som for Jehova’, for så vil vores himmelske Far belønne os rigt. — Kol. 3:23, 24.