1, 2. Hvordan ønsker Gud at unge og gamle skal tjene ham?

ER DU ung? Hvis du er, kan du være helt sikker på at Jehovas globale menighed sætter stor pris på dig. I mange lande er en stor procentdel af dem der bliver døbt, unge. Hvor er det opmuntrende at se så mange unge slutte sig til dem der gerne vil tjene Jehova!

² Nyder du at være sammen med andre unge? Det gør du sikkert. De fleste kan godt lide at være sammen med nogle på deres egen alder. Men Gud ønsker at vi tjener ham i fællesskab, uanset alder og baggrund. Apostlen Paulus skrev at Guds vilje er at „alle slags mennesker skal frelses og komme til nøjagtig kundskab om sandheden“. (1 Tim. 2:3, 4) Og Åbenbaringen 7:9 beskriver dem der tilbeder Gud, som nogle der kommer fra „alle nationer og stammer og folk og tungemål“.

3, 4. (a) Hvilken indstilling er almindelig hos unge i verden? (b) Hvilken indstilling bør kristne have i betragtning af det Paulus skriver i Efeserbrevet 4:25?

³ Der er kæmpestor kontrast mellem unge der tjener Jehova,  og unge i verden. Mange der ikke tjener Jehova, er selvcentrerede og kun optaget af hvad de selv vil. Nogle forskere kalder dem for „mig-generationen“. Deres måde at tale og klæde sig på vidner om at de ikke har stor respekt for den ældre generation, som i deres øjne ikke forstår noget som helst.

⁴ Denne indstilling gennemsyrer hele samfundet. Derfor kræver det en særlig indsats af unge der tjener Jehova, at undgå den og at acceptere Guds måde at betragte tingene på. Det var aktuelt allerede i det første århundrede. Paulus tilskyndede kristne til at undgå ’den ånd som er virksom i ulydighedens sønner’, og som de før var påvirket af. (Læs Efeserne 2:1-3). Unge fortjener stor ros når de forstår hvor vigtigt det er at undgå verdens ånd og arbejde nært sammen med alle deres brødre. Den indstilling harmonerer med det Paulus sagde: „Vi er lemmer der tilhører hinanden.“ (Ef. 4:25) Mens vi nærmer os afslutningen på denne gamle verden, bliver det mere og mere vigtigt at vi holder sammen. Lad os se på nogle bibelske eksempler som kan hjælpe os til at forstå hvor vigtigt det er at holde sammen, at være forenet.

5, 6. Hvad kan vi lære af beretningen om Lot og hans døtre med hensyn til at holde sammen?

⁵ I fortiden beskyttede Jehova sine tjenere når de holdt sammen og hjalp hinanden gennem vanskelige tider. I dag kan både unge og ældre tjenere for Gud lære af Bibelens beretninger om disse eksempler. En af dem er beretningen om Lot.

⁶ Lot og hans familie befandt sig i en farefuld situation fordi Sodoma, hvor de boede, snart skulle ødelægges. Guds engle rådede indtrængende Lot til at forlade byen og søge op i bjergene: „Bring dig i sikkerhed!“ (1 Mos. 19:12-22) Lot adlød, og hans to døtre var parate til at forlade byen sammen med ham. Det var der desværre andre af deres nærmeste der ikke var. De unge mænd som var forlovet med døtrene, tog slet ikke den ældre Lot alvorligt. Det kostede dem livet. (1 Mos. 19:14) Kun Lot og hans døtre, der holdt sig nær til ham, overlevede.

7. Hvordan hjalp Jehova israelitterne da de forlod Egypten i samlet flok?

⁷ Lad os se på endnu et eksempel. Da israelitterne forlod Egypten, gjorde de det ikke i små selvstændige grupper, der valgte deres egne ruter. Og da Moses ’rakte sin hånd ud’ og Jehova skilte havet i to, gik Moses ikke over alene eller sammen med bare nogle få af israelitterne. Nej, hele menigheden gik over i samlet flok, og derfor beskyttede Jehova den. (2 Mos. 14:21, 22, 29, 30) Israelitterne ønskede at holde sammen, og de blev fulgt af „en talrig blandet flok“ af ikkeisraelitter der havde sluttet sig til dem. (2 Mos. 12:38) Man kan ikke forestille sig at nogle få, måske en gruppe unge, tog af sted på egen hånd og valgte en rute som de syntes var den bedste. Ville det ikke også have været dumt at gøre det og derved miste Jehovas beskyttelse? — 1 Kor. 10:1.

8. Hvordan viste Guds folk sammenhold på kong Josafats tid?

⁸ På kong Josafats tid stod Guds folk over for en frygtindgydende fjende, „en vældig folkemængde“ fra de omliggende lande. (2 Krøn. 20:1, 2) Men Guds folk prøvede ikke at besejre fjenden i egen kraft. Nej, israelitterne gjorde det rigtige; de vendte sig til Jehova. (Læs 2 Krønikebog 20:3, 4). Og de gjorde det ikke hver for sig, sådan som de hver især følte sig tilskyndet til.  Den bibelske beretning siger: ’Hele Juda stod for Jehovas ansigt, også deres små børn, deres hustruer og deres sønner.’ (2 Krøn. 20:13) Unge og gamle var enige om at stole på Jehova og følge hans ledelse, og Jehova beskyttede dem mod deres fjende. (2 Krøn. 20:20-27) Det er et godt eksempel der viser hvordan Guds folk sammen kan klare udfordringer.

9. Hvad kan vi lære om enhed af de første kristnes indstilling?

⁹ De kristne i det første århundrede var også kendt for at tjene Jehova sammen i fred og enhed. For eksempel læser vi at mange jøder og proselytter, efter at de var blevet kristne, var „helt optaget af apostlenes lære og af fællesskabet, af måltiderne og af bønnerne“. (Apg. 2:42) Deres enhed var særlig tydelig under forfølgelse, hvor de især behøvede hinanden. (Apg. 4:23, 24) Er det ikke rigtigt at det i kritiske tider er ekstra vigtigt at samarbejde?

10. Hvornår bliver det særlig vigtigt at holde sammen?

¹⁰ En af de mørkeste perioder i menneskenes historie nærmer sig. Profeten Joel beskriver den som „en mørkets og mulmets dag“. (Joel 2:1, 2; Zef. 1:14) På det tidspunkt vil Guds folk virkelig have brug for at holde sammen. Husk hvad Jesus sagde: „Ethvert rige som er kommet i splid med sig selv lægges øde.“ — Matt. 12:25.

11. Hvilken sammenligning som nævnes i Salme 122:3, 4, kan anvendes om Guds folk i dag? (Se indledningsbilledet).

¹¹ I den kommende store trængsel bliver vi nødt til at være helt forenede. Den åndelige enhed vi må have, kunne sammenlignes med den måde husene i oldtidens Jerusalem var bygget på. De lå så tæt op ad hinanden at salmisten beskrev Jerusalem som „en by der er sammenføjet i enhed“. Denne byggestil gjorde det let for indbyggerne at hjælpe og beskytte hinanden. De tætbyggede huse kunne også symbolisere den åndelige enhed der prægede hele nationen når alle „Jahs stammer“ samledes for at tilbede. (Læs Salme 122:3, 4). I dag og i de kritiske tider der ligger forude, må alle i Guds folk også være „sammenføjet i enhed“.

12. Hvad vil hjælpe os til at overleve det kommende angreb på Guds folk?

¹² Hvorfor vil det på det tidspunkt være så vigtigt at vi er „sammenføjet i enhed“? Ezekiels Bog, kapitel 38, taler profetisk om at „Gog fra Magogs land“ vil angribe Guds folk. Til den tid vil det være katastrofalt hvis vi lader noget som helst splitte os. Vi ønsker bestemt ikke at søge beskyttelse i denne verden. Nej, det er vores brødre vi ønsker at holde os nær til. Selvfølgelig vil vi ikke overleve bare fordi vi tilhører en gruppe. Det er dem der påkalder Jehovas navn, som Jehova og hans søn vil bringe sikkert gennem denne kaotiske tid. (Joel 2:32; Matt. 28:20) Men vil det være fornuftigt at tro at de der ikke har holdt sammen med Guds hjord — de der er gået deres egne veje — vil blive reddet? — Mika 2:12.

13. Hvad kan gudfrygtige unge lære af det vi indtil nu har gennemgået?

¹³ Er det ikke tydeligt hvor ufornuftigt det vil være hvis unge skiller sig ud og isolerer sig i deres egen verden? Vi nærmer os en tid hvor vi virkelig får brug for hinanden. Og det gælder os alle, både unge og ældre! Ja, det er nu vi skal styrke sammenholdet og den enhed som vil være livreddende i den tid der kommer.

14, 15. (a) Hvorfor oplærer Jehova både unge og ældre til at arbejde enigt sammen? (b) Hvilke råd giver Jehova os som kan hjælpe os til at holde sammen?

¹⁴ Jehova hjælper os til at „tjene ham skulder ved skulder“. (Zef. 3:8, 9) Han oplærer os med en evig fremtid for øje, så vi kan passe ind i hans hensigt. Hvad er hans hensigt? At ’sammenfatte alt igen i Messias’. (Læs Efeserne 1:9, 10). Ja, han ønsker at forene alle skabninger i universet som gerne vil adlyde ham, og sådan vil det også gå. Hvad med dig som er ung? Kan du se hvor vigtigt det er at også du arbejder enigt sammen med Jehovas organisation?

¹⁵ Jehova lærer os at tjene enigt sammen nu for at vi skal kunne samarbejde enigt i al evighed. Igen og igen tilskynder Bibelen os til at ’have omsorg for hinanden’, at vise „inderlig hengivenhed for hinanden“, at ’blive ved med at trøste hinanden’ og at „opbygge hinanden“. (1 Kor. 12:25; Rom. 12:10; 1 Thess. 4:18; 5:11) Jehova ved at vi er ufuldkomne, og at dét kan gøre det svært for os at være forenede; derfor må vi arbejde på ’frit at tilgive hinanden’. — Ef. 4:32.

16, 17. (a) Hvad er et af formålene med vores møder? (b) Hvad kan børn og unge lære af Jesus?

¹⁶ For at hjælpe os til at holde sammen har Jehova også givet os de kristne møder. Vi har ofte læst tilskyndelsen i Hebræerbrevet 10:24, 25. Et af formålene med møderne er at vi skal „give agt på hinanden for at anspore til kærlighed og gode gerninger“. Men det er interessant at møderne også skal hjælpe os til at „opmuntre hinanden, og det så meget mere som [vi] ser dagen nærme sig“.

¹⁷ Som dreng værdsatte Jesus at være sammen med Guds folk, og det kan børn og unge i dag lære noget af. Da Jesus var 12 år, var han sammen med sine forældre til en stor højtid ved templet. På et tidspunkt kunne hans forældre ikke finde ham, men det var ikke fordi han strejfede om sammen med andre unge. Nej, da Josef og Maria fandt ham, var han opslugt af en åndelig samtale med lærerne i templet. — Luk. 2:45-47.

18. Hvordan kan bønner hjælpe os til at holde sammen?

¹⁸ Ud over at vi må opdyrke kærlighed til hinanden og styrke enhedens bånd ved de kristne møder, kan vi også  bede for hinanden. Når vi er specifikke i vores bønner for vores brødre, minder det os selv om at vise dem omsorg. Alle disse ting er ikke kun noget voksne i menigheden skal gøre. Hvis du er ung, udnytter du så disse muligheder for at få et nært forhold til din åndelige familie? At gøre det kan hjælpe dig til ikke at knytte dig til den gamle verden som snart forsvinder.

19-21. (a) På hvilken særlig måde viser vi at vi „tilhører hinanden“? Nævn nogle eksempler. (b) Hvad lærer du af hvordan nogle brødre har reageret på katastrofer?

¹⁹ Jehovas folk lever allerede nu efter princippet som nævnes i Romerbrevet 12:5: ’Vi er lemmer som tilhører hinanden.’ Det ser vi tydeligt når en katastrofe rammer. I december 2011 skabte et tropisk uvejr voldsomme oversvømmelser på den filippinske ø Mindanao. På en enkelt nat blev over 40.000 hjem oversvømmet, og det gik også ud over mange af brødrenes hjem. Men Afdelingskontoret rapporterer at „allerede inden nødhjælpskomitéerne var kommet i gang, var der brødre fra andre områder der sendte hjælp“.

²⁰ Da et stort jordskælv og en efterfølgende tsunami ramte det østlige Japan, gik det også hårdt ud over mange af vores brødre og søstre. Nogle af dem stod tilbage uden noget som helst. Yoshiko, der mistede sit hjem, boede omkring 40 kilometer fra rigssalen. Hun fortæller: „Senere blev vi meget overraskede da vi fik at vide at kredstilsynsmanden og en anden bror allerede dagen efter jordskælvet var kommet for at lede efter os.“ Smilende tilføjer hun: „Vi var dybt taknemmelige for at vores åndelige behov så rigeligt blev dækket gennem menigheden. Men derudover fik vi frakker, sko, tasker og nattøj.“ En bror i nødhjælpskomitéen fortæller: „Brødre fra hele Japan stod sammen som én for at hjælpe hinanden. Der kom endda brødre helt fra USA for at give en hånd med. Da de blev spurgt hvad der havde fået dem til at tage den lange vej, sagde de: ’Vi føler os forbundet med vores brødre i Japan, og de har brug for hjælp.’“ Er du ikke stolt over at være en del af en organisation hvor man tager sig så godt af hinanden? Du kan være sikker på at Jehova sætter stor pris på at se denne indstilling.

²¹ Når vi viser denne indstilling nu, vil det hjælpe os til sammen at klare fremtidige trængsler selv hvis vi bliver afskåret fra brødre i andre dele af verden. Ja, det vi gør for hinanden nu, oplærer os til at klare de vanskeligheder der uden tvivl vil møde os når denne gamle verden bryder sammen. Fumiko, der var offer for en tyfon i Japan, siger: „Afslutningen er meget tæt på. Vi må blive ved med at hjælpe vores trosfæller mens vi ser frem til den tid hvor der aldrig mere vil ske katastrofer.“

22. Hvordan gavner vores kristne enhed os på langt sigt?

²² Unge og ældre der lærer at arbejde enigt sammen nu, forbereder sig faktisk på at overleve afslutningen på denne onde, splittede verden. Som i tidligere tider vil Gud udfri sit folk. (Es. 52:9, 10) Husk hele tiden på at du kan være blandt dem der bliver udfriet, hvis du gør en indsats for at være en del af Guds forenede folk. Noget andet der er vigtigt, er at du øger din værdsættelse af det du allerede har fået. Det emne tager den næste artikel op.