VORES Skaber har vist menneskene ære ved at give dem en uvurderlig gave — den frie vilje. Og han velsigner dem der uselvisk bruger deres frie vilje til at fremme den sande tilbedelse, og som gør hvad de kan for at hellige hans navn og handle i overensstemmelse med hans storslåede hensigt. Jehova ønsker ikke at man tjener ham på en mekanisk måde, eller at man føler sig tvunget til at adlyde ham. Nej, han sætter stor pris på at man villigt viser ham en hengivenhed der er motiveret af ægte kærlighed og dyb taknemmelighed.

Da israelitterne befandt sig i Sinaj Ørken, gav Jehova dem påbud om at bygge et tilbedelsessted. Han sagde: „Optag et bidrag til Jehova iblandt jer. Enhver som er villig af hjertet, skal bringe det som et bidrag til Jehova.“ (2 Mos. 35:5) Israelitterne kunne altså hver især give hvad de var i stand til, og deres frivillige bidrag — uanset hvad det var, eller hvor meget det var — ville på en passende måde blive brugt til at efterkomme Jehovas befaling. Hvordan reagerede folket?

„Enhver hvis hjerte bevægede ham“, og „enhver hvis ånd tilskyndede ham“, kom med et frivilligt bidrag, „enhver som var villig af hjertet“. Mænd og kvinder gav villigt et bidrag til det arbejde Jehova ønskede udført: brocher, ørenringe, fingerringe, guld, sølv, kobber, blåt garn, purpurfarvet uld, karmoisinrødt garn, fint linnedgarn, gedehår, rødfarvede vædderskind, sælskind, akacietræ, ædelsten, balsam og olie. Til sidst var der „materiale nok til at udføre hele arbejdet, ja mere end nok“. — 2 Mos. 35:21-24, 27-29; 36:7.

Det der glædede Jehova mest, var ikke de materielle gaver, men den villighed der blev vist af dem der støttede den sande tilbedelse. De følte sig også tilskyndet til at bidrage med deres tid og arbejdskraft. „Alle de kvinder som havde et víst hjerte spandt med deres hænder,“ fortæller beretningen. Ja, „alle de kvinder hvis hjerte bevægede dem dertil med visdom, spandt gedehårene“. Desuden gav Jehova Bezalel ’visdom, forstand, kundskab og færdighed i al slags kunsthåndværk’. Gud fyldte Bezalel og Oholiab med visdom til at udføre det arbejde de havde fået betroet. — 2 Mos. 35:25, 26, 30-35.

Da Jehova opfordrede israelitterne til at komme med bidrag, havde han fuld tillid til at „enhver som var villig af hjertet“, ville støtte den sande tilbedelse. De der havde en villig indstilling, blev rigt velsignet af Jehova — de blev ledet af ham og oplevede stor glæde. Jehova viste således at han velsigner sine tjenere for deres villige indstilling, og at han kan sørge for at de har både midlerne og ekspertisen til at gøre hans vilje. (Sl. 34:9) Hvis du uselvisk tjener Jehova, kan du være sikker på at han vil velsigne din villige indstilling.