Personer der er overfølsomme over for visse duftstoffer, står over for en særlig udfordring. I det offentlige rum kan det ofte være svært for dem helt at undgå at komme i kontakt med duftstoffer. Nogle har spurgt om det ville være muligt at bede brødrene og søstrene om at undlade brugen af parfume og andre duftstoffer ved møder og stævner.

Der er selvfølgelig ingen af os der bevidst ønsker at gøre det svært for nogen at komme til møderne. Vi har alle brug for den opmuntring vi får når vi kommer sammen. (Hebr. 10:24, 25) De der har så store gener af duftstoffer at de ikke kan komme til møderne, vil måske gerne tale med de ældste om det. Der er ikke bibelsk belæg for at lave regler om brug af parfume, og det ville heller ikke være passende at gøre det, men de ældste kan måske fremholde oplysninger for at hjælpe menigheden til at forstå problemet. Alt efter omstændighederne kan de ældste eventuelt vælge at gennemgå tidligere udgivet stof i et indlæg på tjenestemødet eller at komme med en taktfuld meddelelse om emnet. * De ældste kan dog ikke konstant bringe den slags meddelelser. Til vores møder vil der altid være nyinteresserede og gæster der ikke er klar over problemet, og vi vil gerne have at de føler sig velkomne. Ingen bør få andre til at føle sig forlegne på grund af deres moderate brug af parfume.

Hvis der er behov og mulighed for det, kan ældsterådet måske sørge for at der reserveres et område i rigssalen til personer der er overfølsomme over for duftstoffer. Det kunne for eksempel være et mødelokale med højttalere, hvor de kan sidde og lytte til møderne. Hvis der ikke synes at være en løsning på problemet og nogle stadig oplever svære gener ved at være til møde, kan menigheden måske optage møderne til dem eller sørge for at de kan lytte til programmet over telefonen, sådan som man gør for andre der er bundet til hjemmet.

I Tjenesten for Riget er det blevet nævnt at vi bør vise særligt hensyn hvad angår brug af parfume når vi er til regionalstævne. I betragtning af at de fleste regionalstævner foregår indendørs hvor man er afhængig af mekanisk ventilation, er de tilstedeværende ved disse begivenheder blevet bedt om at begrænse brugen af kraftig parfume. Der er blevet opfordret til at man især viser hensyn ved regionalstævnerne, da det ofte ikke er muligt at sørge for et parfumefrit område på disse lokaliteter. Men det har aldrig været meningen at denne vejledning skulle forstås som en generel regel der gælder menighedens møder, og det bør heller ikke fortolkes som sådan.

Så længe vi lever i denne gamle verden, mærker vi alle sammen konsekvenserne af vores nedarvede ufuldkommenhed. Men hvor sætter vi stor pris på den indsats andre gør for at tage hensyn til os! For nogle kan det være et offer at undlade at bruge parfume eller andre duftstoffer så det bliver nemmere for en bror eller søster at komme til møderne. Men kærlighed vil måske få os til at vælge at gøre det.

Pontius Pilatus er kendt af bibellæsere for sin rolle i retssagen mod og henrettelsen af Jesus. (Matt. 27:1, 2, 24-26) Men hans navn optræder også adskillige gange i andre samtidige historiske optegnelser. Ifølge The Anchor Bible Dictionary er samlingen af sekulære historiske henvisninger til ham “større og mere detaljeret end til nogen anden romersk statholder over Judæa”.

Pilatus’ navn forekommer oftest i skrifter af den jødiske historiker Josefus, som omtaler tre specifikke episoder i forbindelse med de vanskeligheder Pilatus havde mens han herskede over Judæa. En fjerde episode er beskrevet af den jødiske historiker Filon. Den romerske skribent Tacitus, der nedskrev det romerske kejserdømmes historie, bekræfter at Pontius Pilatus under Tiberius’ regering gav ordre til at Jesus skulle henrettes.

I 1961 fandt arkæologer i et gammelt romersk teater i Cæsarea, Israel, en genbrugt stentavle der tydeligt bar Pilatus’ navn. Inskriptionen (vist her) er ufuldstændig, men man mener at teksten oprindelig lød: “Til de ærede guder havde Pontius Pilatus, præfekt over Judæa, indviet (dette) Tiberieum.” Den bygning der sigtes til, Tiberieum, var sandsynligvis et tempel bygget til ære for den romerske kejser Tiberius.

I “Spørgsmål fra læserne” i Vagttårnet for 15. juli 2002 stod der at en søster bør tildække hovedet hvis hun leder et bibelstudium mens en mandlig forkynder er til stede, uanset om han er døbt eller ej. Et nærmere studium af emnet viser at det vil være rigtigt at justere denne vejledning.

Hvis det er en døbt mandlig forkynder der er sammen med søsteren mens hun leder et bibelstudium, bør hun bære hovedbeklædning. På den måde viser hun respekt for Jehovas ordning med hensyn til ledelse i menigheden fordi det i denne situation normalt ville være broren der varetog opgaven. (1 Kor. 11:5, 6, 10) Hun kunne også vælge at bede broren om at lede studiet hvis han er kvalificeret og i stand til det.

Men hvis det er en udøbt mandlig forkynder der er sammen med søsteren på bibelstudiet, og han ikke er hendes mand, er hun ikke bibelsk forpligtet til at bære hovedbeklædning. Selv i et sådant tilfælde kan det dog være at en søster af samvittighedsgrunde ønsker at bære hovedbeklædning.