1. Hvordan bruger vi ofte bønnen i Mattæus 6:9-13 i forkyndelsen?

MANGE kan bønnen Fadervor udenad. Når vi forkynder fra hus til hus, henviser vi ofte til denne bøn for at hjælpe folk til at forstå at Guds rige er en virkelig regering der vil indføre fantastiske forhold på jorden. Eller måske peger vi på den første anmodning i bønnen for at vise at Gud har et personligt navn, som skal helliges, eller behandles som helligt. – Matt. 6:9, fdn.

2. Hvordan ved vi at Jesus ikke ønskede at bønner blot skulle være en ordret gentagelse af Fadervor?

² Var det Jesu hensigt at denne bøn skulle gentages ordret hver gang man bad, sådan som mange gør? Nej. Lige inden Jesus forklarede hvordan man skulle bede, sagde han: “Når I beder, da sig ikke det samme igen og igen.” (Matt. 6:7) Ved en senere lejlighed gentog han bønnen, men brugte ikke præcis de samme ord. (Luk. 11:1-4) Så det Jesus ønskede, var at lære os hvilke ting vi bør have med i vores bønner, og hvad der er vigtigst at bede om.

3. Hvilke spørgsmål må vi overveje mens vi analyserer Fadervor?

 ³ I denne og næste artikel vil vi analysere bønnen Fadervor. Mens vi gør det, så spørg dig selv: ‘Hvordan kan dette eksempel på en bøn hjælpe mig til at forbedre mine egne bønner?’ Og endnu vigtigere: ‘Lever jeg i overensstemmelse med ordene i Fadervor?’

4. Hvad minder ordene “vor Fader” os om, og i hvilken forstand er Jehova “Fader” for dem der har et jordisk håb?

⁴ Ordene “vor Fader”, ikke “min Fader”, minder os om at vi er en del af et ‘brodersamfund’ af mennesker der har kærlighed til hinanden. (1 Pet. 2:17) Hvor er det et stort privilegium! De der er udvalgt af Jehova til at leve i himlen, er blevet adopteret som hans sønner, så for dem er han “Fader” i en særlig forstand. (Rom. 8:15-17) De der har håb om at leve evigt på jorden, kan også kalde Jehova for “Fader”. Han er den der har givet dem livet, og den som kærligt sørger for at dække deres behov. De der har det jordiske håb, vil dog først blive Guds børn i fuldeste forstand efter at de er blevet fuldkomne og har vist deres loyalitet under den sidste prøve. – Rom. 8:21; Åb. 20:7, 8.

5, 6. Hvilken gave kan forældre give deres børn, og hvad må hvert enkelt barn gøre? (Se indledningsbilledet).

⁵ Forældre giver deres børn en gave når de lærer dem at bede og hjælper dem til at forstå at Jehova er deres omsorgsfulde Far i himlen. En bror der nu er kredstilsynsmand i Sydafrika, fortæller: “Lige fra den dag vores piger blev født, bad jeg sammen med dem hver aften medmindre jeg ikke var hjemme. Vores piger kan ikke huske præcis hvad jeg sagde i bønnerne, men de siger ofte at de tydeligt kan huske den ophøjede stemning der var når vi kommunikerede med vores Far, Jehova, og den følelse af ro og tryghed de fik. Så snart de var i stand til det, opfordrede jeg dem til at bede højt; på den måde kunne jeg høre dem give udtryk for deres tanker og følelser over for Jehova. Det gav mig et dejligt indblik i hvad der boede i deres hjerte. Det gav mig også mulighed for at lære dem at indarbejde vigtige elementer fra Jesu bøn i deres egne bønner, så de blev mere meningsfyldte.”

⁶ Ikke overraskende fik brorens døtre et nærmere og nærmere forhold til Jehova. I dag er de begge lykkeligt gift, og sammen med deres mænd er de i heltidstjenesten. Ja, den største gave forældre kan give deres børn, er at hjælpe dem til at opbygge et varmt og nært forhold til Jehova. Selvfølgelig er det op til hvert enkelt barn at bevare dette dyrebare venskab. Det indebærer at de lærer at elske Guds navn og behandle det med den dybeste respekt. – Sl. 5:11, 12; 91:14.

7. Hvilken forret har vi som Guds folk, og hvad må vi derfor gøre?

⁷ Hvor er det en stor forret at kende Guds personlige navn og endda få lov til at være ‘et folk for hans navn’. (Apg. 15:14; Es. 43:10) Vi beder inderligt til Jehova: “Lad dit navn blive helliget.” En sådan anmodning vil måske også få  os til at bede Jehova hjælpe os til at undgå at gøre eller sige noget der kunne bringe skam over hans hellige navn. Vi ønsker ikke at være som dem i det første århundrede der ikke levede efter det de forkyndte, og til hvem Paulus skrev: “Guds navn bliver på grund af jer spottet blandt nationerne.” – Rom. 2:21-24.

8, 9. Giv et eksempel på hvordan Jehova hjælper dem der gerne vil hellige hans navn.

⁸ Vi vil gerne være med til at hellige Guds navn. Efter at en søster i Norge mistede sin mand i en ung alder, stod hun alene med sin toårige søn. “Det var en meget svær tid i mit liv,” fortæller hun. “Jeg bad hver dag, nærmest hver time, om styrke til at bevare ligevægten så jeg ikke traf en eller anden uklog beslutning eller gjorde noget illoyalt og på den måde gav Satan grund til at smæde Jehova. Jeg ønskede at være med til at hellige Jehovas navn, og jeg ville gerne have at min søn skulle se sin far igen i Paradiset.” – Ordsp. 27:11.

⁹ Besvarede Jehova hendes bønner? Ja. Søsteren blev styrket af sine medfølende trosfæller, som hun regelmæssigt kom sammen med. Fem år senere giftede hun sig med en ældstebror. Hendes søn er i dag 20 år og en døbt bror. “Jeg er så lykkelig for at min mand hjalp mig med at opdrage ham,” slutter hun.

10. Hvordan vil Jehova hellige sit navn fuldt ud?

¹⁰ Jehova vil hellige sit navn fuldt ud når han fjerner alle dem der vanærer ham og afviser ham som den øverste Hersker. (Læs Ezekiel 38:22, 23). Gradvist vil menneskeheden blive ført frem til fuldkommenhed. Det bliver vel nok skønt når alle mennesker og åndeskabninger behandler Jehovas navn som helligt! Endelig vil vores kærlige himmelske Far “være alt for alle”. – 1 Kor. 15:28.

11, 12. Hvad forstod de sande kristne hen imod slutningen af det 19. århundrede?

¹¹ Før Jesus steg op til himlen, spurgte apostlene ham: “Herre, er det på denne tid du genopretter riget for Israel?” Jesu svar viste at tiden endnu ikke var inde til at de skulle vide hvornår Guds rige ville begynde at herske. De skulle i stedet fokusere på deres vigtige opgave som vidner. (Læs Apostelgerninger 1:6-8). Ikke desto mindre lærte Jesus sine disciple at se frem til Rigets komme. Og siden da har kristne bedt om at Guds rige må komme.

¹² Da tiden nærmede sig hvor Jesus skulle begynde at herske fra himlen, hjalp Jehova sit folk til at forstå hvornår det ville ske. I 1876 blev der i bladet Bible Examiner bragt en artikel skrevet af Charles Taze Russell med titlen “Hedningernes tider – hvornår ender de?” Artiklen pegede på at 1914 ville være et betydningsfuldt år, og kædede de “syv tider” i Daniels profeti sammen med “nationernes fastsatte tider”, som Jesus talte om. * – Dan. 4:16; Luk. 21:24.

13. Hvad skete der i 1914, og hvad har verdensbegivenhederne siden da bekræftet?

¹³ I 1914 udbrød der krig i Europa – en krig der hurtigt bredte sig til hele  verden. Det medførte voldsom fødevaremangel, og efter krigens afslutning i 1918 slog en influenzaepidemi flere mennesker ihjel end selve krigen havde gjort. Alt dette var en del af “tegnet” på Jesu usynlige nærværelse som jordens nye konge. (Matt. 24:3-8; Luk. 21:10, 11) Der er mange vidnesbyrd om at det var i 1914 at der ‘blev givet en krone’ til Herren Jesus Kristus. Han “red ud sejrende og for at fuldende sin sejr”. (Åb. 6:2) Jesus rensede ud i himlen ved at kaste Satan og hans dæmoner ned i jordens nærhed. Lige siden har mennesker erfaret sandheden i disse inspirerede ord: “Ve jorden og havet, for Djævelen er kommet ned til jer og har stor harme, da han ved at han kun har en kort tidsperiode.” – Åb. 12:7-12.

14. (a) Hvorfor beder vi stadig om at Guds rige må komme? (b) Hvilket vigtigt arbejde udfører vi i dag?

¹⁴ Profetien i Åbenbaringen 12:7-12 viser altså hvorfor menneskeheden begyndte at opleve forfærdelige katastrofer lige omkring den tid hvor Guds rige blev oprettet. Jesus, kongen i Guds rige, begyndte at herske midt blandt sine fjender. Indtil han har ‘fuldendt sin sejr’ og fjernet al ondskab på jorden, vil vi blive ved med at bede om at Guds rige må komme. Samtidig må vi leve i overensstemmelse med sådanne bønner ved at være travlt optaget af at forkynde Riget. På den måde er vi  med til at opfylde den storslåede del af tegnet som Jesus beskrev med ordene: “Denne gode nyhed om riget vil blive forkyndt på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne; og så vil enden komme.” – Matt. 24:14.

15, 16. Hvordan kan vi leve i overensstemmelse med vores anmodning om at Guds vilje må ske på jorden?

¹⁵ For omkring 6.000 år siden var det Guds vilje der skete på jorden, og Gud så at det han havde givet menneskeheden, “var virkelig godt”. (1 Mos. 1:31) Så gjorde Satan oprør, og siden da er det kun forholdsvis få mennesker der har gjort Guds vilje. I dag er der dog omkring otte millioner Jehovas Vidner der ikke blot beder om at Guds vilje må ske på jorden, men også lever i overensstemmelse med denne anmodning. De søger at glæde Gud i alt hvad de gør, og tager ivrigt del i arbejdet med at gøre disciple.

¹⁶ En søster der blev døbt i 1948 og tjente som missionær i Afrika, siger: “I harmoni med denne del af Jesu bøn beder jeg ofte om at alle retsindige mennesker må blive truffet og hjulpet til at lære Jehova at kende før det er for sent. Og inden jeg begynder at forkynde for en, beder jeg om visdom til at nå vedkommendes hjerte. Jeg beder desuden Jehova om at velsigne vores indsats for at tage os af de retsindige der allerede er blevet fundet.” Det er ikke så mærkeligt at denne 80-årige søster har gode resultater i tjenesten og med støtte fra andre har hjulpet mange til at blive Jehovas Vidner. Du kan sikkert også komme i tanker om nogle der på trods af høj alder er fuldt optaget af at gøre Guds vilje. – Læs Filipperne 2:17.

17. Hvilke følelser vækker det i dig at Jehova snart vil opfylde vores anmodning om at hans vilje må ske på jorden?

¹⁷ Indtil alle der modarbejder Guds rige, er blevet fjernet fra jorden, vil vi blive ved med at bede om at Guds vilje må ske. Derefter vil vi opleve Guds vilje ske i endnu højere grad når milliarder bliver oprejst på en paradisisk jord. “I skal ikke undre jer over dette,” sagde Jesus, “for den time kommer i hvilken alle de der er i mindegravene skal høre [min] røst og komme ud.” (Joh. 5:28, 29) Forestil dig hvor skønt det bliver at byde dem vi har mistet i døden, velkommen tilbage til livet! Gud vil “tørre hver tåre af [vores] øjne”. (Åb. 21:4) De fleste af dem der bliver oprejst, vil være “uretfærdige”, altså nogle der aldrig har lært Jehova og hans søn at kende. Det bliver vidunderligt at lære de opstandne om Guds vilje og hensigt og på den måde hjælpe dem til at opnå “evigt liv”. – Apg. 24:15; Joh. 17:3.

18. Hvad har menneskeheden mest behov for?

¹⁸ Når Jehova helliger sit navn ved hjælp af Riget, vil der blive fred og harmoni i hele universet. Ja, Gud vil dække menneskehedens største behov når han opfylder de tre første anmodninger i Fadervor. Men som det fremgår af de sidste fire anmodninger i Jesu bøn, har vi også nogle andre vigtige behov. Dem vil vi se på i den næste artikel.