1, 2. Hvilken lighed er der mellem ild og vores tunge?

I BEGYNDELSEN af oktober 1871 blev de tørre skovområder i den nordøstlige del af staten Wisconsin ramt af en voldsom skovbrand. Den er blevet beskrevet som den mest dødbringende skovbrand i USA’s historie. Flammerne og den intense varme dræbte mere end 1.200 mennesker og fortærede omkring to milliarder træer. Måske blev den voldsomme brand udløst af små gnister fra forbipasserende tog. Ja, det er sandt som der siges i Jakob 3:5: “Se, hvor lille en ild der skal til for at tænde en stor skov i brand!” Hvorfor kom disciplen Jakob med en sådan udtalelse?

² Det fremgår tydeligt af hans illustration i vers 6: “Tungen er en ild.” Tungen er et billede på vores evne til at tale. Ligesom ild kan vores ord forårsage stor skade. Bibelen siger ligefrem at “død og liv er i tungens vold”. (Ordsp. 18:21) Men vi afholder os selvfølgelig ikke fra at tale af ren og skær frygt for at komme til at såre andre med vores ord, ligesom vi ikke undlader at bruge ild af frygt for den skade den kan forvolde. Nøglen er kontrol. Ild der er under kontrol, kan bruges til madlavning, som varmekilde og som lysgiver. Hvis vi har kontrol over  vores tunge, kan vi bruge den til at ære Gud og til at gøre godt mod andre. – Sl. 19:14.

3. Hvilke tre vigtige aspekter af vores tale vil vi se på?

³ Uanset om vi kommunikerer ved hjælp af det talte ord eller tegnsprog, er evnen til at formidle tanker og følelser en fantastisk gave fra Gud. Hvordan kan vi bruge denne gave på rette måde så vores tale er opbyggende, ikke nedbrydende? (Læs Jakob 3:9, 10). Det vil vi belyse ved at se på tre vigtige aspekter af vores tale: hvornår man skal sige noget, hvad man skal sige, og hvordan man skal sige det.

4. Giv eksempler på hvornår det er “en tid til at tie”.

⁴ Det at tale er en vigtig del af vores liv, men vi behøver ikke at tale hele tiden. Faktisk siger Bibelen at der er “en tid til at tie”. (Præd. 3:7) Hvis vi er stille mens andre taler, viser vi respekt for dem. (Job 6:24) Når vi sørger for ikke at røbe fortrolige ting, viser vi at vi er betænksomme og har dømmekraft. (Ordsp. 20:19) Og det at have kontrol over vores tunge når vi bliver provokeret, er et tegn på at vi har visdom. – Sl. 4:4.

5. Hvordan kan vi vise værdsættelse af talens gave?

⁵ På den anden side siger Bibelen også at der er “en tid til at tale”. (Præd. 3:7) Hvis en af dine venner gav dig en god gave, ville du sikkert ikke bare gemme den væk. Du ville nok snarere vise din taknemmelighed ved at bruge den på bedste måde. Vi viser værdsættelse af talens gave fra Jehova ved at bruge den klogt. Det kunne vi gøre ved at give udtryk for vores følelser, sige til når vi har behov for hjælp, opmuntre andre og ‘prise Jehova’. (Sl. 51:15) Hvordan kan vi afgøre om det er “en tid til at tale”?

6. Hvordan understreger Bibelen vigtigheden af at vælge det rigtige tidspunkt at sige noget på?

⁶ Ordene i Ordsprogene 25:11 understreger vigtigheden af at vælge det rigtige tidspunkt at sige noget på: “Som guldæbler i ornamenter af sølv er et ord som er talt i rette tid.” Æbler af guld ville i sig selv være smukke, og med udsøgt sølvarbejde som baggrund bliver de kun endnu smukkere. Vores ord vil ligeledes virke bedre og mere tiltalende når vi sørger for at sige tingene på det rigtige tidspunkt. Hvordan det?

7, 8. Hvordan fulgte vores brødre i Japan Jesu eksempel?

⁷ Det vi gerne vil sige, kan være præcis det nogle har brug for at høre, men hvis ikke vi får det sagt på det rigtige tidspunkt, får de måske ikke gavn af vores ord. (Læs Ordsprogene 15:23). I marts 2011 ramte et jordskælv og en tsunami det østlige Japan og udslettede hele byer. Mere end 15.000 mistede livet. Selvom de Jehovas Vidner der boede i området, også var hårdt ramt, gjorde de hvad de kunne for at trøste de mange sørgende med Bibelens budskab. Mange af de lokale har imidlertid en stærk tro på de buddhistiske læresætninger og lidt eller slet intet kendskab til Bibelens lære. Vores brødre kom frem til at tiden lige efter tsunamien ikke var den bedste til at fortælle de sørgende ofre om opstandelseshåbet. I stedet brugte de talens gave til at trøste folk og forklare hvorfor uskyldige mennesker ifølge Bibelen kommer ud for så forfærdelige ting.

⁸ Jesus vidste hvornår han ikke skulle sige noget, men han var også klar over hvornår det var tid til at tale.  (Joh. 18:33-37; 19:8-11) Han sagde engang til sine disciple: “Jeg har meget endnu at sige jer, men I er ikke i stand til at bære det i øjeblikket.” (Joh. 16:12) Forkynderne i det østlige Japan fulgte Jesu eksempel. To og et halvt år efter tsunamien deltog de i en global kampagne med at uddele Rigets Nyheder nr. 38, “Kan de døde virkelig få livet igen?” På det tidspunkt var flere klar til at høre det opmuntrende budskab om opstandelsen, og mange af de besøgte tog imod traktaten. Der er selvfølgelig forskel på hvilken kultur og religiøs overbevisning folk har, så vi må bruge dømmekraft når vi skal finde det rigtige tidspunkt til at sige det vi har i tanke.

9. I hvilke andre situationer bør vi finde det rigtige tidspunkt at tale på?

⁹ Der er bestemt visse situationer hvor vi må overveje om det er det rigtige tidspunkt at tale. Måske kommer en til at sige noget som fornærmer os. Så vil det være klogt af os at tænke over om det er så alvorligt at vi skal drøfte det med ham. Hvis vi er nødt til at sige noget, bør vi ikke henvende os til ham mens vi er vrede og måske kommer til at sige tingene lidt for hårdt. (Læs Ordsprogene 15:28). Vi må også bruge dømmekraft når vi gerne vil fortælle familiemedlemmer der ikke tjener Jehova, om vores tro. Vi vil jo så gerne have at de får øjnene op for sandheden, men vi må være tålmodige og bruge finfølelse. Når vi siger de rigtige ord på det rigtige tidspunkt, kan det være med til at åbne deres hjerte.

10. (a) Hvorfor skal vi omhyggeligt vælge de rigtige ord? (b) Hvilken form for tale skal vi undgå?

¹⁰ Ord kan både gøre skade og virke lægende. (Læs Ordsprogene 12:18). I Satans verden er det almindeligt at bruge “bitter tale”, altså hårde ord der virker som ‘pile’ eller “sværd”, for at skade eller såre andre. (Sl. 64:3) Mange taler på denne måde fordi de bliver påvirket af de film og tv-programmer de ser. Men en kristen ønsker på ingen måde at tale sådan. Én form for “bitter tale” er sarkasme, stikkende bemærkninger der skal nedgøre eller irettesætte andre. Måske bruger man sarkasme for at være humoristisk, men det kan hurtigt udvikle sig til respektløs, krænkende tale. Humor kan være et fint krydderi, men vi bør ikke falde for fristelsen til at få nogen til at grine ved hjælp af en bidende eller spidsfindig kommentar som sårer eller ydmyger andre. Sarkasme hører til den form for spottende tale som Bibelen siger skal være ‘fjernet fra os’. Vi får også denne tilskyndelse: “Lad ingen rådden tale gå ud af jeres mund, men derimod en tale som er god til den opbyggelse der nu er behov for, så den kan være velgørende for dem der hører den.” – Ef. 4:29, 31.

11. Hvilken forbindelse er der mellem hjertet og vores valg af ord?

¹¹ “Af hjertets overflod taler munden,” sagde Jesus. (Matt. 12:34) Det at vælge de rigtige ord begynder altså i hjertet. Vores tale afspejler som regel den holdning vi har til andre. Hvis vores hjerte er fyldt med kærlighed og medfølelse, vil vores tale sikkert være positiv og opbyggende.

12. Hvordan kan vi blive bedre til at vælge de rigtige ord?

¹² For at kunne vælge de rigtige ord må man gøre en indsats og bruge dømmekraft. Selv den vise kong Salomon overvejede grundigt hvad han skulle sige, ja, han “stræbte efter at finde ord der lyder godt, samt en skriftlig udformning der giver  den rigtige mening, ord der er sande”. (Præd. 12:9, 10) Synes du ofte det er svært at finde “ord der lyder godt”? I så fald kan du få idéer til hvordan du kan udtrykke dig, ved at lægge mærke til ordvalget i Bibelen og vores publikationer. Du kan også undersøge betydningen af ord og udtryk du ikke kender. Og endnu vigtigere: Overvej hvordan du med dine ord kan hjælpe andre. Vi kan lære meget af Jesu måde at udtrykke sig på. Han vidste præcis hvad han skulle sige, fordi hans Far havde lært ham hvordan han skulle “svare den trætte med ord”. (Es. 50:4) Når vi tager os tid til at tænke over hvad vi vil sige, kan det hjælpe os til at finde de rigtige ord. (Jak. 1:19) Vi kunne spørge os selv: ‘Vil disse ord virkelig udtrykke det jeg gerne vil sige? Hvilken virkning vil de ord jeg vælger, have på den jeg taler med?’

13. Hvorfor er det vigtigt at tale på en måde der er let at forstå?

¹³ Trompeter blev brugt i Israel når lejren skulle samles, og når den skulle bryde op, og når hæren skulle have signal til at angribe. Meget passende bruger Bibelen trompetstød til at illustrere hvor vigtigt det er at tale på en måde der er let at forstå. Det kunne være katastrofalt for en fremrykkende hær hvis trompeterne ikke lød højt og tydeligt. På samme måde kunne vores tale skabe forvirring eller være vildledende hvis vores ord er for vage eller diffuse. I vores bestræbelser for at udtrykke os klart og præcist skal vi selvfølgelig passe på at vi ikke kommer til at tale hårdt og taktløst. – Læs 1 Korinther 14:8, 9.

14. Hvilket eksempel viser at Jesus talte på en måde der var let at forstå?

¹⁴ Jesus er det bedste eksempel angående det at vælge de rigtige ord. Tænk engang på hans korte og fyndige tale der findes i Mattæusevangeliet, kapitel 5 til 7. Jesu tale var ikke floromvunden eller dobbelttydig; han brugte heller ikke hårde eller sårende ord. I stedet brugte han klare og enkle udtryk for at nå sine tilhøreres hjerte. Da han for eksempel skulle forklare at der ikke er grund til at være bekymret for om man kan få noget at spise, henviste han til at Jehova sørger for himlens fugle. Dernæst spurgte han: “Er I ikke mere værd end de?” (Matt. 6:26) Sikke en kærlig tilskyndelse formidlet på en enkel og letforståelig måde. Lad os nu se på det tredje aspekt af vores tale.

15. Hvorfor er det vigtigt at vi taler på en venlig måde?

¹⁵ Hvordan vi siger tingene, kan være lige så vigtigt som hvad vi siger. Da Jesus talte i synagogen i sin hjemby, Nazaret, var de tilstedeværende forbløffede over “de vindende ord der kom fra hans mund”. (Luk. 4:22) Venlige ord når hjertet og svækker på ingen måde det vi siger. Faktisk kan venlighed gøre vores tale mere overbevisende. (Ordsp. 25:15) Vi kan efterligne Jesu vindende måde at tale på ved at være milde og respektfulde og ved at tage hensyn til andres følelser. Da Jesus så de anstrengelser en stor skare mennesker havde gjort sig for at høre ham undervise, fik hans medfølelse ham til at “lære dem mange ting”. (Mark. 6:34) Selv når han blev hånet, svarede han ikke igen. – 1 Pet. 2:23.

16, 17. (a) Hvordan kan vi efterligne Jesus når vi taler med familiemedlemmer og nære venner i menigheden? (Se indledningsbilledet). (b) Giv et eksempel på fordelene ved at tale venligt.

¹⁶ Det at være mild og taktfuld kan være en udfordring når vi taler med nogen  vi kender rigtigt godt, for eksempel et familiemedlem eller en nær ven i menigheden. Vi kan måske føle os frie til at være lidt for direkte. Følte Jesus at hans nære venskab med disciplene gav ham ret til at tale hårdt til dem? På ingen måde. Da hans nærmeste disciple blev ved med at diskutere hvem af dem der var den mest betydningsfulde, irettesatte han dem med milde ord og ved at fremhæve små børns væremåde. (Mark. 9:33-37) Ældste kan efterligne Jesus ved at give vejledning “i mildhedens ånd”. – Gal. 6:1.

¹⁷ Når nogen siger noget til os der kunne virke stødende, kan det medføre et positivt resultat hvis vi svarer venligt. (Ordsp. 15:1) For eksempel fik en enlig mor hvis søn levede et dobbeltliv, denne kommentar af en velmenende søster i menigheden: “Hvor er det trist at du ikke har haft held med din børneopdragelse.” Moren tænkte sig om et øjeblik og svarede: “Det er rigtigt at det ikke går så godt lige nu, men opgaven er heller ikke afsluttet. Vi kan snakke om det efter Harmagedon, så ved vi hvordan det er gået.” Hendes milde svar var med til at bevare freden mellem de to søstre, og det opmuntrede sønnen, som overhørte samtalen. Det gik op for ham at hans mor ikke havde opgivet ham. Han holdt op med at komme sammen med sine dårlige venner, blev med tiden døbt og tjente senere på Betel. Uanset om vi er sammen med trosfæller, familiemedlemmer eller andre, bør vores tale altid “være med ynde, krydret med salt”. – Kol. 4:6.

18. Hvordan kan vi efterligne Jesus i vores tale?

¹⁸ Evnen til at give udtryk for vores tanker og følelser er noget helt enestående. Lad os følge Jesu eksempel ved at vælge det rigtige tidspunkt at sige noget på, bruge de rigtige ord og tale på en venlig måde. Så vil vi kunne gøre godt med vores tunge og glæde Jehova, der har givet os talens gave.