1-3. (a) Hvad viser at Guds sprog og kommunikationsevner er menneskers overlegne? (b) Hvad vil vi undersøge i denne artikel?

JEHOVA, den evige Gud, skabte engle og mennesker for at de kunne opleve glæden og lykken ved livet. (Sl. 36:9; 1 Tim. 1:11) Apostlen Johannes omtalte den første af Guds skabninger som “Ordet” og som “Guds skaberværks begyndelse”. (Joh. 1:1; Åb. 3:14) Jehova kommunikerede med sin førstefødte søn og fortalte ham om sine tanker og følelser. (Joh. 1:14, 17; Kol. 1:15) I et af sine breve omtaler Paulus “engles tungemål”, en form for kommunikation der er langt mere ophøjet end menneskers. – 1 Kor. 13:1.

² Jehova har et indgående kendskab til de mange milliarder åndeskabninger og mennesker der findes. På et hvilket som helst tidspunkt kan mange forskellige personer være i gang med at bede til ham på hver sit sprog. Samtidig med at Jehova lytter til alle disse bønner, kommunikerer han med åndeskabningerne og giver dem anvisninger. For at være i stand til det må hans tanker, sprog og kommunikationsevner være menneskers langt overlegne. (Læs Esajas 55:8, 9). Der kan ikke være nogen tvivl om at Jehova forenkler sin måde at udtrykke sig på når han kommunikerer med mennesker. Ellers ville vi ikke være i stand til at forstå hans tanker.

 ³ Vi vil nu se nærmere på hvordan vores store Gud i tidens løb har sørget for at kommunikere med sine tjenere på en enkel og klar måde. Derudover vil vi se på hvordan han tilpasser sin måde at kommunikere på efter behovet og omstændighederne.

4. (a) Hvilket sprog benyttede Jehova til at kommunikere med Moses, Samuel og David? (b) Hvad indeholder Bibelen?

⁴ I Edens Have kommunikerede Jehova med Adam på menneskers sprog, sandsynligvis en gammel form af hebraisk. Senere gjorde han sine tanker kendt for hebraisktalende bibelskribenter som Moses, Samuel og David, og de udtrykte Guds tanker med deres egne ord og i deres egen stil. Ud over at nedskrive direkte udtalelser fra Gud blev de brugt til at beskrive forholdet mellem ham og hans folk, deriblandt beretninger om folkets trofasthed og kærlighed, men også om fejltrin og troløshed. Alle disse informationer har vi stor gavn af i dag. – Rom. 15:4.

5. Holdt Jehova fast ved at hans folk kun skulle benytte hebraisk? Forklar.

⁵ Efterhånden som omstændighederne forandrede sig, fortsatte Gud ikke med kun at kommunikere med mennesker på hebraisk. Efter eksilet i Babylon blev aramæisk det almindelige sprog for nogle af Guds tjenere. Måske for at indikere hvad der lå forude, fik Jehova profeterne Daniel og Jeremias og præsten Ezra til at nedskrive visse dele af deres bøger på aramæisk. – Se fodnoterne til Ezra 4:8; 7:12; Jeremias 10:11; og Daniel 2:4.

6. Hvordan blev Guds ord tilgængeligt på et andet sprog end hebraisk?

⁶ Senere udbredte Alexander den Store det græske rige til store dele af oldtidens verden, og fællesgræsk, eller koinégræsk, blev et internationalt sprog. Mange jøder begyndte at tale dette sprog, og på et tidspunkt blev De Hebraiske Skrifter også oversat til græsk. Denne oversættelse, som man mener blev udarbejdet af 72 oversættere, blev kendt som Septuaginta. Det var den første oversættelse af Bibelen og en af de mest betydningsfulde. * Stilen i dette værk varierer en del da nogle af de mange oversættere oversatte meget ordret, mens andre var mere frie i deres formuleringer. Ikke desto mindre betragtede de græsktalende jøder og senere de kristne Septuaginta-oversættelsen som Guds ord.

7. På hvilket sprog underviste Jesus sandsynligvis sine disciple?

⁷ Mens Jesus var på jorden, talte han højst sandsynligt hebraisk. (Joh. 19:20; 20:16; Apg. 26:14) Den form for hebraisk der blev talt i det første århundrede, var øjensynligt påvirket af aramæisk, så Jesus kan sagtens have brugt nogle aramæiske udtryk. Han var også kendt med den form for hebraisk Moses og profeterne brugte i deres skrifter, som der blev læst op fra i synagogen hver uge. (Luk. 4:17-19; 24:44, 45; Apg. 15:21) Derudover blev der talt græsk og latin i Israel, men Bibelen siger ikke noget om hvorvidt Jesus også kunne disse sprog.

8, 9. Hvorfor blev nogle af bøgerne i Bibelen skrevet på græsk, og hvad fortæller det os om Jehova?

⁸ Jesu første disciple talte hebraisk, men efter hans død talte de der blev disciple, også andre sprog. (Læs Apostelgerninger 6:1). Da kristendommen  udbredtes, foregik meget af kommunikationen mellem de kristne på græsk. Faktisk blev evangelierne, som Mattæus, Markus, Lukas og Johannes nedskrev under Guds ånds ledelse, vidt udbredt på græsk. Mange disciple talte altså græsk, ikke hebraisk. * Paulus’ breve og resten af de inspirerede bibelbøger blev også skrevet på græsk.

⁹ Det er interessant at de der blev brugt til at nedskrive De Kristne Græske Skrifter, som regel brugte Septuaginta-oversættelsen når de citerede fra De Hebraiske Skrifter. Disse citater, der i nogle tilfælde adskiller sig fra den oprindelige hebraiske ordlyd, er nu en del af Bibelen. Jehova, som ikke foretrækker ét sprog eller én kultur, lod altså ufuldkomne oversætteres arbejde blive en del af sit inspirerede ord. – Læs Apostelgerninger 10:34.

10. Hvad lærer vi af den måde hvorpå Jehova kommunikerer med mennesker?

¹⁰ Denne korte gennemgang af hvordan Jehova kommunikerer med os mennesker, viser at han tager behovet og omstændighederne i betragtning. Jehova kræver ikke at vi kan tale et bestemt sprog for at vi kan lære ham og hans hensigt at kende. (Læs Zakarias 8:23; Åbenbaringen 7:9, 10). Han ledte nedskrivningen af Bibelen med sin ånd, men lod skribenterne bruge deres egen stil.

11. Hvorfor har sprogforskelle ikke hindret Gud i at kommunikere sit budskab til mennesker?

¹¹ Har de mange forskellige sprog og de mindre afvigelser i bibeloversættelserne, hindret Gud i at kommunikere sit budskab til mennesker? Nej! For eksempel indeholder Bibelen kun nogle få af Jesu ord på det sprog han talte. (Matt. 27:46; Mark. 5:41; 7:34; 14:36) Men Jehova sørgede for at det budskab Jesus forkyndte, blev nedskrevet og oversat til græsk og senere hen til andre sprog. Med tiden blev bibelhåndskrifterne afskrevet igen og igen af både jøder og kristne, og De Hellige Skrifter blev på den måde bevaret. Disse eksemplarer blev så oversat til mange andre sprog. Omkring år 400 sagde Johannes Chrysostomos at på hans tid var Jesu lære blevet oversat til de sprog der blev talt af syrere, egyptere, indere, persere, etiopiere og mange andre folkeslag.

12. Hvilken modstand blev Bibelen udsat for?

¹² Bibelen er blevet oversat til mange sprog på trods af indædt modstand fra personer som den romerske kejser Diokletian, der i 303 beordrede at alle eksemplarer af Skrifterne skulle destrueres. Op gennem tiden har der været utallige angreb på Guds ord og på dem der oversatte  og udbredte det. I 1500-tallet tog William Tyndale fat på at oversætte hele Bibelen fra hebraisk og græsk til engelsk. Med overbevisning sagde han til en lærd: “Hvis Gud sparer mit liv, skal jeg inden mange år sørge for at en plovdreng kender mere til Bibelen end I gør.” Tyndale var tvunget til at flygte fra England til det europæiske fastland for at arbejde med sin oversættelse og få den trykt. På trods af at gejstligheden forsøgte at få fat i så mange bibler som muligt for at brænde dem offentligt, blev hans oversættelse meget udbredt. Det endte med at han blev forrådt, stranguleret og brændt på bålet. Men hans bibeloversættelse levede videre! I forbindelse med udarbejdelsen af den meget populære King James-bibel gjorde man i udstrakt grad brug af Tyndales oversættelse. – Læs 2 Timoteus 2:9.

13. Hvad har studiet af gamle bibelhåndskrifter vist?

¹³ I nogle af de gamle bibelhåndskrifter findes der ganske vist mindre fejl og uoverensstemmelser. Men bibelforskernes minutiøse gennemgang og sammenligning af flere tusind fragmenter, håndskrifter og gamle oversættelser har bekræftet langt størstedelen af Bibelens indhold. De få vers der stadig er lidt usikkerhed omkring, ændrer ikke på det grundlæggende budskab. Resultaterne af den forskning der er blevet foretaget i gamle håndskrifter, overbeviser oprigtige bibellæsere om at den bibeltekst vi har i dag, er Guds inspirerede ord. – Es. 40:8. *

14. Hvor stor udbredelse har Bibelen fået i dag?

¹⁴ På trods af voldsom modstand har Jehova sørget for at Bibelen er blevet den mest oversatte bog i menneskehedens historie. Selv i dag, hvor mange ikke tror på Gud, er Bibelen stadig en bestseller, og hele Bibelen eller dele af den er oversat til mere end 2.800 sprog. Intet andet litterært værk er så udbredt og let tilgængeligt. Nogle bibeloversættelser er måske ikke helt så nøjagtige og pålidelige som andre, men næsten uanset hvilken oversættelse man vælger, kan man blive kendt med Bibelens budskab om håb og frelse.

15. (a) Hvordan er nutidens sprogbarrierer blevet overvundet? (b) Hvorfor udarbejdes den åndelige føde på engelsk?

¹⁵ I 1919 blev en lille gruppe flittige bibelstudenter udnævnt som “den trofaste og kloge træl”, og på den tid foregik meget af kommunikationen med ‘tjenestefolkene’ på engelsk. (Matt. 24:45) Men ‘trællen’ har gjort en ihærdig indsats for at gøre den åndelige føde tilgængelig på så mange sprog som muligt; i dag  udgiver den publikationer på over 700 sprog. Ligesom koinégræsk i det første århundrede har engelsk været et praktisk sprog at oversætte fra da det er et internationalt sprog og er meget brugt i forbindelse med handel og uddannelse.

16, 17. (a) Hvad følte Guds folk at der var behov for? (b) Hvad blev der gjort for at opfylde dette behov? (c) Hvad udtrykte bror Knorr håb om angående den nye bibeloversættelse?

¹⁶ Grundlaget for den åndelige føde er Bibelen. King James-oversættelsen fra 1611 var i midten af det 20. århundrede den mest brugte engelske bibel, men sproget i den var forældet og vanskeligt at forstå. Og Guds navn forekom kun nogle få gange i den, hvorimod det bruges flere tusind gange i de gamle bibelhåndskrifter. Der var også nogle oversætterfejl i den, og der var desuden tilføjet nogle vers som ikke findes i pålidelige gamle håndskrifter. De andre engelske bibeloversættelser havde også deres fejl og mangler.

¹⁷ Der var altså behov for en bibeloversættelse som gengav tankerne i de oprindelige skrifter korrekt og i et nutidigt sprog. Jehovas organisation oprettede derfor New World Bible Translation Committee, og i perioden fra 1950 til 1960 blev komitéens oversættelse udgivet i seks bind. Da det første bind blev udgivet ved et stævne den 2. august 1950, sagde bror Nathan Knorr til tilhørerne: “Mere og mere har man følt behovet for en oversættelse til moderne sprog – harmonerende med den åbenbarede sandhed – der samtidig kunne yde det rette grundlag for at komme sandheden nærmere ved trofast at gengive de originale skrifters tanker. En oversættelse der skulle være lige så forståelig for nutidens læsere som Kristi disciples originale skrifter var det for datidens jævne, almindelige, beskedne læsere.” Han udtrykte håb om at denne oversættelse kunne hjælpe millioner af mennesker jorden over til at lære Jehova at kende.

18. Hvilke beslutninger har sat skub i arbejdet med at oversætte Bibelen?

¹⁸ I 1963 var bror Knorrs ønske blevet opfyldt på en bemærkelsesværdig måde da New World Translation of the Christian Greek Scriptures var blevet udgivet på yderligere seks sprog – fransk, hollandsk, italiensk, portugisisk, spansk og tysk. I 1989 oprettede Det Styrende Råd en afdeling på Hovedkontoret som skulle hjælpe oversættere der arbejdede med Bibelen. Og i 2005 blev der givet tilladelse til at oversætte Bibelen til de sprog som Vagttårnet allerede udkom på. Som følge deraf findes hele Ny Verden-Oversættelsen eller dele af den nu på mere end 130 sprog.

19. Hvilken historisk begivenhed fandt sted i 2013, og hvad vil vi se nærmere på i næste artikel?

¹⁹ Som tiden gik, blev det tydeligt at der var behov for at revidere den engelske udgave af Ny Verden-Oversættelsen for at sproget stadig kunne være letforståeligt og nutidigt. I løbet af weekenden den 5. og 6. oktober 2013 hørte 1.413.676 i 31 lande programmet for det 129. årsmøde for Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania. Begejstringen var stor da et medlem af Det Styrende Råd annoncerede udgivelsen af en revideret udgave af Ny Verden-Oversættelsen på engelsk. Mange blev rørt til tårer da de fik et personligt eksemplar af denne bibel. Efterhånden som talerne benyttede den reviderede tekst når de læste op fra Bibelen, gik det op for tilhørerne at Guds ord aldrig havde været gengivet bedre på engelsk. I den næste artikel vil vi se nærmere på denne revision og på arbejdet med at oversætte den til andre sprog.