1, 2. Hvilke spekulationer kan vi måske nogle gange have, og hvad viser nogle eksempler fra Bibelen?

HVIS du har været alvorligt syg, har du måske tænkt: ‘Bliver jeg nogen sinde rask igen?’ Eller måske har du været bekymret for om en i din familie eller en nær ven som var ramt af sygdom, ville blive rask. Det er helt almindeligt at gøre sig sådanne tanker når nogen bliver alvorligt syg. På profeterne Elias’ og Elisas tid var der to konger der gav udtryk for samme bekymring. Kong Ahazja, søn af Akab og Jesabel, kom slemt til skade ved et fald, så han spurgte: ‘Vil jeg komme mig?’ Senere blev kong Ben-Hadad af Aram meget syg, og han spurgte: “Kommer jeg mig af denne sygdom?” – 2 Kong. 1:2; 8:7, 8.

² Vi håber selvfølgelig at det vil gå godt for os og dem vi holder af. Mange har ligefrem tænkt på hvordan Gud mon vil hjælpe dem. Da de føromtalte konger levede, skete det af og til at Gud mirakuløst helbredte folk. Ved hjælp af sine profeter oprejste Jehova endda nogle fra de døde. (1 Kong. 17:17-24; 2 Kong. 4:17-20, 32-35) Kan vi forvente at han vil gøre noget lignende i dag?

3-5. Hvad har Jehova og Jesus kraft til, og hvilke spørgsmål rejser det?

³ Der er ingen tvivl om at Gud har kraft til at påvirke  menneskers helbred. Det fremgår af Bibelen. Nogle gange påførte han folk sygdomme for at straffe dem, som i tilfældet med Farao på Abrahams tid og senere Moses’ søster, Mirjam. (1 Mos. 12:17; 4 Mos. 12:9, 10; 2 Sam. 24:15) Gud advarede israelitterne om at hvis de var troløse, ville han ramme dem med “enhver sygdom og enhver plage”. (5 Mos. 28:58-61) Men Jehova kunne også fjerne sygdomme eller forhindre at man blev ramt af dem. (2 Mos. 23:25; 5 Mos. 7:15) Jehova kunne endda helbrede mennesker. Han helbredte for eksempel Job, der havde været så syg at han ønskede at dø. – Job 2:7; 3:11-13; 42:10, 16.

⁴ Ja, Jehova har bestemt kraft til at gribe ind og helbrede en der er syg. Det samme har hans søn. Vi læser at Jesus mirakuløst helbredte mennesker der var spedalske, epileptikere, blinde og lamme. (Læs Mattæus 4:23, 24; Joh. 9:1-7) Hvor er det styrkende at tænke på at Jesu mirakler var en forsmag på hvad han vil gøre i langt større målestok i den nye verden. Til den tid vil ‘ingen indbygger sige: “Jeg er syg.”’ – Es. 33:24.

⁵ Men kan vi forvente at Jehova eller Jesus mirakuløst vil helbrede os i dag? Hvilket syn bør vi have på alvorlige sygdomme eller helbredsproblemer, og hvad skal vi være opmærksomme på når vi søger behandling?

6. Hvad ved vi om de “gaver til at helbrede” som nogle af de første kristne fik?

⁶ Vi ved ud fra Bibelen at Jehova i det første århundrede satte nogle salvede kristne i stand til at udføre mirakler. (Apg. 3:2-7; 9:36-42) Blandt åndens “forskellige gaver” var der “gaver til at helbrede”. (1 Kor. 12:4-11) Men disse og andre gaver, som det at tale i tunger og profetere, ville snart ophøre. (1 Kor. 13:8) Der er ikke længere nogen der får disse mirakuløse gaver. Der er altså ikke noget grundlag for at forvente at Jehova i dag vil helbrede os eller vores kære på mirakuløs vis.

7. Hvilket opmuntrende løfte får vi i Salme 41:3?

⁷ Hvis vi er syge, kan vi dog søge trøst, visdom og støtte hos Jehova, ligesom hans tjenere gjorde i fortiden. Kong David skrev: “Lykkelig er den der handler hensynsfuldt mod den ringe; på ulykkens dag bringer Jehova ham i sikkerhed. Jehova vil vogte ham og bevare ham i live.” (Sl. 41:1, 2) Davids ord betød selvfølgelig ikke at de der var hensynsfulde mod den ringe, ville blive ved med at leve, altså få evigt liv. Det vi kan udlede af disse inspirerede ord, er at Jehova vil hjælpe sine loyale tjenere. Hvordan? David forklarede: “Jehova vil styrke ham på sygelejet; hele hans seng vil du forvandle under hans sygdom.” (Sl. 41:3) Ja, en der behandlede den ringe hensynsfuldt, kunne være sikker på at Gud var opmærksom på ham og hans gode gerninger. Desuden har Jehova skabt menneskekroppen med evnen til at bekæmpe sygdom, en evne der kan hjælpe en syg til at blive rask igen.

8. Hvad bad David om ifølge Salme 41:4?

⁸ David talte af erfaring. Han havde selv på et tidspunkt sagt: “Jehova, vis mig din gunst. Helbred min sjæl, for jeg har syndet mod dig.” (Sl. 41:4) Med disse ord hentydede David måske til en tid hvor han selv var syg og for svag til at gribe ind da Absalom forsøgte at tilrane sig tronen. David havde ikke glemt den synd han havde begået med Batseba, og de konsekvenser den havde medført, men han vidste at Jehova havde tilgivet ham. (2 Sam. 12:7-14) Han var derfor sikker på at Gud  ville “styrke ham på sygelejet”. Men bad han om at blive helbredt af Gud og få forlænget livet?

9. (a) Hvordan adskilte Ezekias’ tilfælde sig fra Davids? (b) Hvad ønskede David af Jehova?

⁹ Flere år senere valgte Jehova at helbrede kong Ezekias, der var ‘blevet syg og var ved at dø’. I dette særlige tilfælde greb Jehova ind. Ezekias kom sig og levede 15 år mere. (2 Kong. 20:1-6) Men David bad ikke Jehova om at blive helbredt mirakuløst. Af sammenhængen kan vi udlede at David ønskede at Jehova skulle hjælpe ham ligesom Han ville hjælpe “den der handler hensynsfuldt mod den ringe”. Det indbefattede det at få styrke i perioder med sygdom. Fordi David igen havde et godt forhold til Jehova, kunne han bede ham om at trøste og støtte ham og om at kroppens egne ressourcer kunne hjælpe ham til at blive rask. (Sl. 103:3) Det samme kan vi bede om.

10. Hvad kan vi konkludere ud fra beretningerne om Trofimus og Epafroditus?

¹⁰ David blev ikke mirakuløst helbredt eller fik forlænget livet, og det samme gjaldt Trofimus, en af Paulus’ medarbejdere. Vi ved at Paulus ved flere lejligheder fik kraft til at helbrede syge. (Læs Apostelgerninger 14:8-10). Han hjalp for eksempel “Publius’ fader [der] lå og var plaget af feber og dysenteri”. Paulus “bad, lagde hænderne på ham og helbredte ham”. (Apg. 28:8) Men anderledes gik det med Trofimus, der havde været med Paulus på en missionsrejse. (Apg. 20:3-5, 22; 21:29) Da Trofimus blev syg og ikke kunne rejse videre sammen med Paulus, helbredte apostlen ham ikke; han lod ham blive i Milet så han kunne komme sig. (2 Tim. 4:20) Og da Epafroditus “blev virkelig syg, næsten til døden”, er der heller ikke noget der tyder på at Paulus helbredte sin gode ven ved hjælp af en mirakuløs kraft. – Fil. 2:25-27, 30.

11, 12. Hvorfor kunne Lukas være til stor hjælp for Paulus, og hvad kan vi sige om Lukas’ kvalifikationer?

¹¹ “Lukas, den elskede læge,” der skrev bogen Apostelgerninger, rejste også sammen med Paulus. (Kol. 4:14; Apg. 16:10-12; 20:5, 6) Lukas har sikkert givet Paulus gode råd om helbredet og ydet lægehjælp til ham og andre der var med på missionsrejsen. Hvorfor var der behov for det? Fordi også Paulus kunne blive syg når han var på rejse. (Gal. 4:13) Den hjælp Lukas ydede, var i overensstemmelse med Jesu ord: “De sunde trænger ikke til læge, men det gør de syge.” – Luk. 5:31.

¹² Bibelen fortæller ikke hvor eller hvornår Lukas fik sin uddannelse som læge. Men nogle har fremsat den tanke at grunden til at Paulus omtaler Lukas som læge i brevet til kolossenserne, var at menigheden kendte ham. Interessant nok lå der en lægeskole i den nærliggende by Laodikea. Uanset hvordan det forholdt sig, var Lukas ikke bare en lægmand der strøg om sig med sundhedsråd; nej, han var læge. Det fremgår også tydeligt af de præcise sygdomsbeskrivelser han brugte i sin evangelieberetning og i bogen Apostelgerninger, og af hans særlige fokus på Jesu helbredelser.

13. Hvad må vi være opmærksomme på inden vi giver eller følger et sundhedsråd?

¹³ Vi lever ikke på en tid hvor vores trosfæller kan hjælpe os med vores sygdomme fordi de har fået “gaver til at helbrede”. Men nogle velmenende brødre og søstre giver sundhedsråd helt uopfordret. Nogle kommer selvfølgelig bare med et almindeligt, praktisk råd. Det var det Paulus gjorde da Timoteus havde  maveproblemer, måske fordi han havde drukket forurenet vand. * (Læs 1 Timoteus 5:23). Men det er noget ganske andet at forsøge at overtale en trosfælle til at prøve en bestemt form for naturmedicin, lægemiddel eller diæt der måske ikke virker eller endda kan skade vedkommende. Til tider har nogle forsøgt at overtale andre ved at sige noget i stil med: ‘En i min familie fejlede noget lignende, men han tog ... Og så fik han det meget bedre.’ Uanset hvor velment rådet er, må vi huske at der kan være bivirkninger selv ved almindeligt brugte medikamenter og behandlinger. – Læs Ordsprogene 27:12.

14, 15. (a) Hvad er der nogle der udnytter folks sygdomme til? (b) Hvilken hjælp finder vi i Ordsprogene 14:15 når det drejer sig om sundhedsråd?

¹⁴ Vi ønsker naturligvis at have et godt helbred så vi kan nyde livet og være aktive i tjenesten for Jehova. Ikke desto mindre har vi arvet ufuldkommenheden og kan derfor ikke undgå at blive syge. Når vi rammes af sygdom, kan det være forskelligt hvordan vi vælger at gribe det an, og hvilke behandlingsmetoder vi vil benytte os af. Det er en personlig afgørelse. Sørgeligt nok er der nogle i denne grådige verden der udnytter folks sygdomme til at tjene penge. Nogle sælger såkaldte behandlinger eller kure, ofte på baggrund af falske løfter eller tvivlsomme anbefalinger. Der er også enkeltpersoner og firmaer som forsøger at tjene store penge ved at få folk til at bruge dyre produkter. Sådanne “behandlinger” kan appellere stærkt til en der er syg, og som desperat søger efter noget der kan virke lindrende eller måske forlænge hans liv. Det er dog vigtigt at vi ikke glemmer Bibelens advarsel: “Den uerfarne tror hvert ord, men den kloge overvejer sine skridt.” – Ordsp. 14:15.

¹⁵ “Den kloge” vil især være på vagt når ‘ordet’, eller rådet, kommer fra en med tvivlsomme kvalifikationer. “Den kloge” vil tænke: ‘Han siger godt nok at disse vitaminer eller denne naturmedicin eller diæt har hjulpet nogle, men er vidnesbyrdene tilstrækkelige og pålidelige? Mennesker er forskellige. Er der gode grunde til at tro at det vil hjælpe mig? Skal jeg undersøge det nærmere eller måske drøfte det med en der er uddannet eller har erfaring inden for området?’ – 5 Mos. 17:6.

16. Hvad bør vi overveje når vi træffer beslutninger angående vores helbred?

¹⁶ Guds ord opfordrer os til “at leve efter et sundt sind ... i den nuværende tingenes ordning”. (Tit. 2:12) Det at have “et sundt sind”, eller at være nøgtern, er især vigtigt når en diagnosticeringsmetode eller en behandling virker besynderlig eller mystisk. Kan behandleren eller den der anbefaler metoden, give en tilfredsstillende og fornuftig forklaring på hvordan den virker? Stemmer den med kendte facts, og har adskillige kompetente personer bekræftet dens virkning? (Ordsp. 22:29) Eller taler metoden mest til folks følelser? Måske hævdes det at den stammer fra et fjernt og afsidesliggende sted, som om den moderne videnskab endnu ikke har opdaget den. Men virker sådanne påstande sandsynlige, og beviser de overhovedet noget? I forbindelse med visse diagnosticeringsmetoder eller behandlinger siges det at man benytter en slags hemmelig ingrediens  eller en særlig energi. Noget sådant kræver virkelig at vi er på vagt, for Gud advarede mod det at gøre brug af overnaturlige eller magiske kræfter. – 5 Mos. 18:10-12; Es. 1:13.

17. Hvad ønsker vi alle?

¹⁷ Det styrende råd i det første århundrede sendte et vigtigt brev til menighederne. Efter at have nævnt nogle ting som de kristne skulle undgå, sluttede brevet: “Hvis I omhyggeligt holder jer fra disse ting, vil det gå jer godt. Lev vel!” (Apg. 15:29) De sidste ord, en venlig afsluttende bemærkning, kan også gengives “vær ved godt helbred” eller “vær stærke”. Vi ønsker bestemt at have et godt helbred og være stærke så vi kan tjene vores Gud.

18, 19. Hvad kan vi se frem til i den nye verden?

¹⁸ Så længe denne onde verden eksisterer og vi er ufuldkomne, kan vi ikke undgå sygdom. Vi kan ikke forvente at blive helbredt mirakuløst i dag. Men Åbenbaringen 22:1, 2 fortæller om en tid hvor vi alle vil blive fuldstændigt helbredt. I det profetiske syn så apostlen Johannes “en flod med livets vand” og “livets træer” hvis blade var “til lægedom for nationerne”. Dette sigter hverken til en nutidig eller en fremtidig form for urtemedicin. Det skildrer derimod alt det Jehova har gjort gennem Kristus for at give lydige mennesker evigt liv. – Es. 35:5, 6.

¹⁹ Mens vi venter på denne fantastiske fremtid, ved vi at Jehova interesserer sig for hver enkelt af os, også når vi er syge. Ligesom David kan vi have tillid til at Jehova vil styrke os i perioder med sygdom. Og vi vil kunne tilslutte os Davids ord: “Men mig har du holdt oppe – på grund af min uangribelighed – og du stiller mig for dit ansigt til fjerne tider.” – Sl. 41:12.