I ÅRENES løb er den engelske bibeloversættelse New World Translation of the Holy Scriptures blevet revideret flere gange, men 2013-revisionen er betydeligt mere omfattende end de tidligere. For eksempel er selve antallet af ord på engelsk blevet reduceret med 10 procent. Nogle af nøgleordene i Bibelen gengives nu på en anden måde. I nogle af kapitlerne er teksten opstillet som lyrik. Og i standardudgaven er der blevet tilføjet nogle oplysende fodnoter. I denne artikel kan vi ikke omtale alle ændringerne, men vi vil pege på nogle af de vigtigste.

Hvilke af Bibelens nøgleord gengives nu anderledes? Som nævnt i den foregående artikel gengives “Sheol” og “Hades” nu på en anden måde. Det gælder også nogle forbindelser hvor ordet “soul” (sjæl) forekommer. Men også andre udtryk er nu blevet lettere at forstå.

For eksempel er “impaled” blevet ændret til “executed on a stake” (henrettet på en pæl) eller “nailed to the stake” (naglet til pælen) for at læserne ikke skal få et forkert indtryk af hvordan Jesus blev henrettet. (Matt. 20:19; 27:31) “Loose conduct” er ændret til “brazen conduct”; på engelsk gengiver dette mere præcist den provokerende indstilling som det græske ord hentyder til (den danske udgave bruger her udtrykket “skamløshed”). Når man tidligere læste ordet “long-suffering”, kunne man tro at det drejede sig om at være udsat for lidelser i lang tid. “Patience” (tålmodighed) dækker tanken bedre. Ordet “revelries” (sviregilder) er erstattet af “wild parties” (vilde fester), der sikkert også forstås bedre i dag. (Gal. 5:19-22) I stedet for “loving-kindness” bruges nu ordene “loyal love” (loyal kærlighed) – et mere præcist udtryk for denne egenskab, der i Bibelen ofte nævnes parallelt med “faithfulness” (trofasthed). – Sl. 36:5; 89:1.

I den tidligere udgave var visse begreber ofte oversat med samme ord på engelsk; nu bliver de gengivet efter sammenhængen. For eksempel kan det hebraiske ‛ōlamʹ, der i de fleste tilfælde blev oversat med “time indefinite”, også betyde “forever” (for evigt). Salme 90:2 og Mika 5:2 er eksempler på at ordet gengives forskelligt på grund af sammenhængen.

De hebraiske og græske ord der betyder “sæd”, forekommer mange steder i Bibelen, både i betydningen “sædekorn” og i den symbolske betydning “afkom”. Tidligere brugte New World Translation  konsekvent gengivelsen “seed”, også i Første Mosebog 3:15. Men i dag er det ikke længere almindeligt at bruge ordet “seed” (sæd) i betydningen “afkom”, så den reviderede udgave bruger nu ordet “offspring” i Første Mosebog 3:15 og lignende steder. (1 Mos. 22:17, 18; Åb. 12:17) I andre forbindelser gengives ordet anderledes, alt efter sammenhængen. – 1 Mos. 1:11; Sl. 22:30; Es. 57:3.

Hvorfor er mange ordrette gengivelser blevet ændret? I Tillæg A1 i Revisionen af 2013 står der at en god bibeloversættelse vil “oversætte et ord eller udtryk i overensstemmelse med meningen hvis en ordret gengivelse ville fordreje eller tilsløre meningen”. Når idiomer giver den samme mening på andre sprog som de gør på originalsproget, bliver de gengivet ordret. Et eksempel er udtrykket ‘ransager hjerter’ i Åbenbaringen 2:23; det kan forstås på mange sprog. Men i samme vers står der også ‘ransager nyrer’. Da dette udtryk måske ikke er så let at forstå, er “kidneys” (nyrer) nu gengivet med “innermost thoughts” (inderste tanker), i overensstemmelse med meningen på originalsproget. Og i Femte Mosebog 32:14 er udtrykket “the kidney fat of wheat” (nyrefedt af hvede) oversat med det mere forståelige “the finest wheat” (den fineste hvede). Af samme grund er udtrykket “I am uncircumcised in lips” (jeg er uomskåren på læberne) oversat med det meget mere forståelige “I speak with difficulty” (jeg har svært ved at tale). – 2 Mos. 6:12.

Hvorfor er “sons of Israel” og “fatherless boys” nu gengivet anderledes? Når hebraisk anvender hankøn og hunkøn, er det som regel for at henvise til personer af enten hankøn eller hunkøn. Men et ord i hankøn kan i visse tilfælde henvise til både mænd og kvinder. Når der for eksempel står “Israels sønner”, viser sammenhængen ofte at det drejer sig om både mænd og kvinder. Derfor er udtrykket i Revisionen af 2013 gengivet med “the Israelites”, altså “israelitterne”. – 2 Mos. 1:7; 35:29; 2 Kong. 8:12.

For at lette forståelsen var det hebraiske hankønsord der betyder “sønner”, allerede i tidligere udgaver af New World Translation blevet gengivet med “børn” i Første Mosebog 3:16. Nu er noget lignende blevet gennemført i Anden Mosebog 22:24, så der står ‘dine børn [engelsk: “children”; hebraisk: “sønner”] vil blive faderløse’. Efter samme princip bliver “fatherless boy” (faderløs dreng) nu gengivet med “fatherless child” eller “orphan”, der betyder “faderløst barn” eller “forældreløs”. (5 Mos. 10:18; Job 6:27) Faktisk gengives det på samme måde i den græske Septuaginta. Og i Prædikeren 12:1 står der nu et engelsk udtryk der betyder “i din ungdoms dage” i stedet for “i din unge manddoms dage”.

Hvorfor er gengivelsen af de hebraiske verber mange steder blevet forenklet? De hebraiske verber (udsagnsord) har to hovedformer: imperfektum, der angiver en fortsat handling, og perfektum, der angiver en afsluttet handling. Tidligere udgaver af New World Translation gengav konsekvent de hebraiske verber i imperfektum med et verbum og et hjælpeord, såsom “proceeded to” (fortsatte med), “went on to” (gik i gang med) eller lignende, for at vise at der var tale om en fortsat eller gentaget handling. * Udtryk som “certainly”, “must” og “indeed”, der markerer eftertryk, blev brugt som en gengivelse af verbet i perfektum for at vise at handlingen var afsluttet.

 I Revisionen af 2013 bruges der ikke sådanne hjælpeord medmindre de betyder noget for meningen. For eksempel er der ikke nogen grund til at understrege at det var gentagne gange Gud sagde “lad der blive lys”, og derfor fremgår det ikke af oversættelsen at verbet ‘at sige’ på hebraisk her står i imperfektum. (1 Mos. 1:3) I forbindelse med Adam siges der imidlertid at Jehova kaldte på ham gentagne gange, så dette kan stadig ses i gengivelsen af Første Mosebog 3:9, hvor verbet er gengivet med “kept calling”, eller “kaldte flere gange”. Alt i alt gengives verberne nu på en enklere måde, så der lægges større vægt på selve handlingen end på om det hebraiske ord står i en afsluttet eller en uafsluttet form. En fordel ved det er blandt andet at denne måde at gengive verberne på i højere grad afspejler hvor fyndigt det hebraiske sprog er.

Hvorfor er flere kapitler nu stillet op som lyrik? Mange dele af Bibelen blev oprindeligt skrevet som lyrik. På de fleste sprog i dag skaber man lyrik ved hjælp af rim, men i hebraisk poesi er de væsentligste elementer parallelismer og kontraster. Hebraisk lyrik bygger ikke på rim, men på tankernes logiske rækkefølge.

I tidligere udgaver af New World Translation var Jobs Bog og Salmerne opstillet i versform for at angive at bøgerne oprindeligt skulle bruges til sang eller recitation. Denne opstilling understreger de lyriske elementer, der giver eftertryk og gør teksten lettere at huske. I Revisionen af 2013 er Ordsprogenes Bog, Højsangen og mange af kapitlerne i de profetiske bøger nu også stillet op i versform for at vise at disse passager oprindeligt blev skrevet som lyrik, og for at fremhæve parallelismerne og kontrasterne. Et eksempel på det er Esajas 24:2, hvor linjerne danner paralleller og hver linje bygger videre på den forrige for at understrege at ingen vil kunne undgå Guds dom. At kunne genkende sådanne passager som lyrik hjælper læseren til at forstå at bibelskribenten ikke bare gentog sig selv, men brugte en poetisk skrivestil for at understrege Guds budskab.

På hebraisk er det ikke altid let at se forskel på prosa og lyrik, og hvilke passager der betragtes som lyriske, varierer fra den ene bibeloversættelse til den anden. Hvilke vers der opstilles som poesi, afhænger til dels af oversætternes bedømmelse. Nogle vers består af prosatekst, men er poetiske i deres stil og benytter sig af billeder, ordspil og paralleller for at understrege en pointe.

Som noget nyt er der ved begyndelsen af hver bibelbog en oversigt over indholdet. Den er særligt nyttig i Højsangen fordi den anfører hvilke personer der har de forskellige replikker i dette gamle digt.

Hvordan har studiet af håndskrifter på originalsprogene påvirket denne revision? Den oprindelige New World Translation var baseret på den hebraiske masoretiske tekst og på den ansete græske tekstudgave af Westcott og Hort. Men fremskridt inden for studiet af gamle bibelhåndskrifter har nu gjort det mere klart hvordan teksten i visse bibelvers lyder. Dødehavsrullerne er blevet tilgængelige. Flere græske håndskrifter er blevet undersøgt. Mange data fra forskellige håndskrifter er blevet gjort tilgængelige i elektronisk form, så man lettere kan sammenligne forskellige håndskrifter og afgøre hvilken version af den hebraiske eller græske tekst der er mest velbegrundet. Komitéen bag New World Translation har benyttet sig af disse fremskridt, og det har ført til at visse vers er blevet justeret.

Et eksempel er Anden Samuelsbog 13:21, hvor den græske Septuaginta siger, i oversættelse: “Men han ville ikke såre sin søn Amnon, for han elskede ham fordi han var hans førstefødte.” Tidligere udgaver af New World Translation havde ikke denne passage med; den findes nemlig ikke i den masoretiske tekst. Men i Dødehavsrullerne findes ordene, og derfor er de nu taget med i Revisionen af 2013. Af lignende årsager er Guds navn blevet genindført fem steder i Første Samuelsbog. Studiet af græske tekster har også ført til at sætningerne i Mattæus 21:29-31 nu anføres i en anden rækkefølge. Visse steder har man således foretaget ændringer fordi mange manuskripter taler for dette, frem for at holde sig til bare én græsk tekstudgave.

Her har vi kun nævnt nogle få af de ændringer som har gjort det lettere at læse og forstå New World Translation – en bibeloversættelse mange ser som en gave fra den Gud der kommunikerer.