Er udviklingslæren forenelig med Bibelen?

KAN det tænkes at Gud gjorde brug af en udvikling for at frembringe mennesket af dyr? Fik Gud bakterier til at udvikle sig til fisk og derefter til krybdyr og pattedyr for at en abeart til sidst kunne udvikle sig til mennesket? Nogle videnskabsmænd og religiøse ledere hævder at de både tror på udviklingslæren og på Bibelen. De påstår at Første Mosebog skal forstås allegorisk. Måske har du også spekuleret på hvorvidt teorien om at mennesket udviklede sig fra dyr, er forenelig med Bibelen.

Det er nødvendigt for os at forstå hvor vi stammer fra, hvis vi skal kunne forstå hvem vi er, hvor vi er på vej hen, og hvordan vi bør leve vores liv. Når vi ved hvor mennesket stammer fra, kan vi også forstå hvorfor Gud har tilladt lidelser, og hvilken fremtid han ønsker for os. Vi kan ikke have et godt forhold til Gud hvis vi ikke er helt sikre på at han har skabt os. Lad os derfor undersøge hvad Bibelen siger om menneskets oprindelse, dets nuværende tilstand og dets fremtid. Bagefter vil vi se om udviklingslæren er forenelig med Bibelen.

Da der kun var ét menneske

De fleste af udviklingslærens tilhængere påstår at nogle dyr gradvis udviklede sig og blev til mennesker, og de afviser tanken om at der engang kun fandtes ét menneske. Bibelen tegner imidlertid et meget anderledes billede. Den siger at vi alle stammer fra ét menneske, Adam. Den fremstiller Adam som en historisk person. Den giver os navnene på hans hustru og nogle af hans børn. Den fortæller i detaljer om hvad han gjorde, hvad han sagde, hvornår han levede, og hvornår han døde. Jesus anså ikke denne beretning for bare at være en historie man kunne fortælle ulærde mennesker. Til de højtuddannede religiøse ledere sagde han: „Har I ikke læst at han som skabte dem, fra begyndelsen gjorde dem som mand og kvinde?“ (Mattæus 19:3-5) Derefter citerede Jesus hvad der står om Adam og Eva i Første Mosebog 2:24.

Bibelskribenten Lukas, som var en omhyggelig historiker, fremstillede Adam som en virkelig person, ligesom Jesus var det. Lukas førte Jesu slægtslinje helt tilbage til det første menneske. (Lukas 3:23-38) Og da apostelen Paulus talte foran en tilhørerskare som blandt andet bestod af filosoffer der var uddannet på de berømte græske skoler, sagde han til dem: „Den Gud som har frembragt verden og alt hvad der er i den . . . har ud af ét menneske dannet hver nation af mennesker til at bo på hele jordens flade.“ (Apostelgerninger 17:24-26) Bibelen lærer altså at vi stammer fra „ét menneske“. Er dét Bibelen siger om menneskets oprindelige tilstand, foreneligt med udviklingslæren?

Vejen bort fra fuldkommenhed

Ifølge Bibelen skabte Jehova det første menneske fuldkomment. Det er umuligt for Gud at  skabe noget der ikke er fuldkomment. I skabelsesberetningen står der: „Gud gik i gang med at skabe mennesket i sit billede . . . Derpå så Gud alt hvad han havde frembragt, og se, det var virkelig godt.“ (1 Mosebog 1:27, 31) Hvordan er et fuldkomment menneske?

Et fuldkomment menneske har en fri vilje og kan afspejle Guds egenskaber i fuldkommen grad. Bibelen siger: „Den sande Gud har frembragt menneskene retskafne, men de har fundet på så mange planer.“ (Prædikeren 7:29) Adam valgte at gøre oprør mod Gud. Derfor mistede han fuldkommenheden både for sig selv og sine efterkommere. At mennesket er kommet bort fra fuldkommenheden, forklarer hvorfor vi, selvom vi gerne vil gøre det rigtige, ofte skuffer os selv. Apostelen Paulus skrev: „Det jeg gerne vil, det praktiserer jeg ikke; men det jeg hader, det gør jeg.“ — Romerne 7:15.

Et fuldkomment menneske ville, ifølge Bibelen, leve evigt og have et fuldkomment helbred. Af det Gud sagde til Adam, fremgår det tydeligt at han aldrig ville være død hvis han ikke havde været ulydig. (1 Mosebog 2:16, 17; 3:22, 23) Jehova ville ikke have sagt at det var „virkelig godt“ at han havde skabt mennesket, hvis det var tilbøjeligt til at blive sygt eller gøre oprør. At mennesket er på vej bort fra fuldkommenheden, forklarer hvorfor menneskelegemet, skønt det er underfuldt designet, er sårbart over for sygdom og andre legemlige skavanker. Udviklingslæren er altså uforenelig med Bibelen. Ifølge udviklingslæren er nutidsmennesket en dyreart der er på vej mod et højere stade. Bibelen siger at mennesket er i forfald, på vej nedad fra dets stamfars, et fuldkomment menneskes, stade.

Den tanke at Gud gjorde brug af en udvikling for at frembringe mennesket, er heller ikke forenelig med hvad Bibelen siger om Guds personlighed. Hvis Gud styrede udviklingsprocessen, ville det betyde at det er ham der har styret menneskeheden mod dets nuværende syge og ulykkelige tilstand. Men Bibelen siger: „Klippen, fuldkomment er hans værk, for alle hans veje er rette. En trofast Gud, hos hvem der ikke er uret; retfærdig og redelig er han. De har selv handlet ødelæggende; de er ikke hans børn; fejlen er deres egen.“ (5 Mosebog 32:4, 5) Menneskehedens nuværende lidelser er derfor ikke et resultat af at Gud har gjort brug af en udvikling. Det er et resultat af at ét menneske mistede fuldkommenheden for sit eget og sine efterkommeres vedkommende da han gjorde oprør mod Gud. Nu da vi har talt om Adam, vil vi se på Jesus. Er udviklingslæren forenelig med hvad Bibelen siger om Jesus?

Kan man både tro på udviklingslæren og kristendommen?

„Kristus døde for vore synder.“ Som du sikkert ved, er det et af kristendommens  grundlæggende lærepunkter. (1 Korinther 15:3; 1 Peter 3:18) For at se hvorfor udviklingslæren er uforenelig med denne udtalelse, må vi først forstå hvorfor Bibelen siger at vi er syndere, og hvad synden gør ved os.

Vi er alle syndere i den forstand at vi ikke i fuldkommen grad kan efterligne Guds herlige egenskaber, som for eksempel hans kærlighed og retfærdighed. Derfor siger Bibelen: „Alle har syndet og mangler Guds herlighed.“ (Romerne 3:23) Bibelen lærer at synden er årsag til døden. „Dødens brod er synden,“ står der i Første Korintherbrev 15:56. Synd er også den dybereliggende årsag til sygdom. Jesus gav udtryk for at der er en forbindelse mellem sygdom og vores syndige tilstand. Til en mand der var lam, sagde han: „Dine synder er tilgivet,“ og manden blev rask. — Mattæus 9:2-7.

Hvordan hjælper Jesu død os? Bibelen stiller Adam op som modsætning til Jesus Kristus og siger: „Ligesom alle dør i Adam, således vil alle også blive gjort levende i Messias.“ (1 Korinther 15:22) Ved at ofre sit liv betalte Jesus prisen for den synd vi har arvet fra Adam. Alle der tror på Jesus og adlyder ham, vil derfor få det Adam forspildte — muligheden for at leve evigt. — Johannes 3:16; Romerne 6:23.

Kan du se hvorfor udviklingslæren er uforenelig med kristendommen? Hvis vi tvivler på at „alle dør i Adam“, hvordan kan vi så håbe på at ’alle vil blive gjort levende i Messias’?

Hvorfor udviklingslæren virker tiltalende

Bibelen viser hvorfor en teori som udviklingslæren bliver populær. Den siger: „Der kommer en tid da de ikke vil finde sig i den sunde lære, men efter deres egne ønsker vil de samle sig en masse lærere for at få deres ører kildret; og de vil vende ørerne bort fra sandheden og vende sig til usande historier.“ (2 Timoteus 4:3, 4) Udviklingslæren fremstilles normalt i videnskabelige vendinger, men er i virkeligheden en religiøs tro. Den fremmer et bestemt syn på livet og på Gud. Den virker på underfundig vis tiltalende på menneskers selviske trang til at være uafhængige. Mange af dem der siger at de tror på udviklingslæren, siger også at de tror på Gud. Alligevel mener de at de samtidig godt kan tro at det ikke er Gud der har skabt tingene, at Gud ikke griber ind i menneskenes forhold, og at han ikke vil dømme os. Det er en tro der kildrer folks ører.

De der fremfører udviklingslæren, drives normalt ikke af kendsgerningerne, men af „deres egne ønsker“ — måske et ønske om at blive accepteret i de videnskabelige kredse hvor udviklingslæren er eneherskende. Professor i biokemi Michael Behe, som har brugt det meste af sit liv på at undersøge de komplekse processer der foregår i levende celler, har sagt at de der hævder at cellerne og deres struktur er blevet til ved en udvikling, intet grundlag har for deres påstande. Kunne der finde en udvikling sted på dette mikroskopiske, molekylære plan? „Den molekylære evolution bygger ikke på nogen videnskabelig autoritet,“ skriver han. „Der findes ingen publikationer i den videnskabelige litteratur — hverken i ansete tidsskrifter, fagblade eller bøger — som beskriver hvordan den molekylære evolution i et ægte, komplekst, biokemisk system har fundet sted eller blot kunne have fundet sted. . . . Darwinismens påstand om en molekylær evolution er blot ordskvalder.“

Hvis de der tror på udviklingslæren, ingen forklaringer har, hvordan kan det da være at de fremfører deres påstande så kraftigt? Michael Behe forklarer: „Mange, deriblandt adskillige betydningsfulde og respekterede forskere, ønsker simpelt hen ikke at tro på at der findes noget der står over naturen.“

Udviklingslæren virker tiltalende på mange gejstlige som gerne vil give indtryk af at være vise. De er som dem apostelen Paulus beskrev i sit brev til de kristne i Rom: „Det som kan vides  om Gud er kendt iblandt dem . . . Hans usynlige egenskaber ses nemlig klart fra verdens skabelse af, både hans evige kraft og hans guddommelighed, idet de fornemmes i de ting der er frembragt, så de er uden undskyldning; for skønt de kendte Gud, herliggjorde de ham ikke som Gud, og de takkede ham heller ikke, men blev tomhjernede i deres overvejelser, og deres uforstandige hjerte blev formørket. Skønt de hævdede at de var vise, blev de tåbelige.“ (Romerne 1:19-22) Hvordan kan man undgå at blive ført bag lyset af falske lærere?

Vidnesbyrd som støtter troen på en Skaber

Bibelen understreger hvor vigtigt det er at troen er baseret på noget konkret. Den siger: „Tro er den sikre forventning om ting der håbes på, det klare bevis på virkeligheder som ikke ses.“ (Hebræerne 11:1) Ægte tro på Gud bør være baseret på vidnesbyrd som viser at Skaberen virkelig er til. Bibelen gør opmærksom på hvor man kan finde disse vidnesbyrd.

Bibelskribenten David skrev under inspiration: „Jeg vil prise dig fordi jeg er dannet så underfuldt at det indgyder frygt.“ (Salme 139:14) Når vi tager os tid til at grunde over hvor forunderligt vores eget legeme og alt andet levende er designet, fyldes vi med ærefrygt over Skaberens visdom. Hver enkelt del af de tusindvis af systemer der samarbejder for at holde os i live, er ideelt designet. Desuden vidner det fysiske univers om matematisk præcision og orden. David skrev: „Himmelen forkynder Guds herlighed, ja, den udstrakte himmel fortæller om hans hænders værk.“ — Salme 19:1.

Bibelen selv er fyldt med vidnesbyrd om en Skaber. Hvis du tager dig tid til at undersøge hvordan dens 66 bøger stemmer overens, hvor meget bedre dens moralnormer er, og hvordan dens profetier med usvigelig sikkerhed er gået i opfyldelse, vil du få rigeligt med vidnesbyrd om at den kommer fra Skaberen. Du vil også få tillid til at Bibelen er Skaberens ord, når du forstår hvad Bibelen lærer. Når du for eksempel forstår hvad Bibelen siger om årsagen til lidelser, om Guds rige, om menneskehedens fremtid, og om hvordan man finder lykken, vil du se klare vidnesbyrd om Guds visdom. Du vil sikkert føle det samme som Paulus da han skrev: „O dyb af Guds rigdom og visdom og kundskab! Hvor uransagelige hans domme og usporlige hans veje!“ — Romerne 11:33.

Efterhånden som du undersøger vidnesbyrdene og din tro vokser, vil du blive overbevist om at det er Skaberen selv du lytter til når du læser Bibelen. Han siger: „Det var mig der frembragte jorden og skabte mennesket på den. Jeg har med mine hænder udspændt himmelen, og hele dens hær har jeg givet påbud.“ (Esajas 45:12) Du vil aldrig fortryde at du gjorde en indsats for at overbevise dig selv om at Jehova er den der har skabt alt.

[Tekstcitat på side 14]

Apostelen Paulus sagde til højtuddannede grækere: „Gud . . . har ud af ét menneske dannet hver nation af mennesker“

[Tekstcitat på side 15]

Ifølge udviklingslæren er nutidsmennesket en dyreart der er på vej mod et højere stade. Bibelen siger at nutidsmennesket er i forfald, på vej bort fra dets stamfars, et fuldkomment menneskes, stade.

[Tekstcitat på side 16]

„Den molekylære evolution bygger ikke på nogen videnskabelig autoritet“

[Tekstcitat på side 17]

Vi fyldes med ærefrygt for Skaberens visdom når vi ser hvor forunderligt alt levende er designet