Opbyg din familie med „ord der lyder godt“

DAVID blev mere og mere frustreret for hvert minut der gik. Han sad i bilen og ventede på sin kone mens han hele tiden holdt øje med uret. Da hans kone, Diane, endelig kom ud af huset, kunne han ikke længere beherske sin voksende vrede.

„Hvordan kan du lade mig sidde her og vente?“ råbte han. „Du kommer altid for sent! Hvorfor er du aldrig klar til tiden?“

Diane var sønderknust. Hun brast i gråd og løb tilbage til huset. I det øjeblik indså David sin dumhed. Hans vredesudbrud havde kun været med til at forværre situationen. Hvad skulle han nu gøre? Han slukkede for motoren, sukkede dybt og fulgte langsomt efter sin kone ind i huset.

Vil du ikke mene at dette er et eksempel på noget der rent faktisk kan forekomme? Har du nogen sinde ønsket at du kunne tage dine ord tilbage? Når man taler uden at tænke sig om, er det let at komme til at sige noget man senere fortryder. Med god grund siger Bibelen: „Den retfærdiges hjerte grunder over hvordan det skal svare.“ — Ordsprogene 15:28.

Det kan imidlertid være svært at tænke klart før man taler, særlig hvis man er vred, bange eller fornærmet. Inden for den nærmeste familie kan det især være vanskeligt at sige det man føler, uden at det lyder som beskyldninger eller kritik der kan føre til sårede følelser eller skænderier.

Hvad kan man gøre for at få tingene til at forløbe mere positivt? Hvordan kan man forhindre følelserne i at løbe af med en? Der er gode råd at hente hos Salomon, en af Bibelens skribenter.

Tænk over hvad du vil sige, og hvordan du vil sige det

I Prædikerens Bog giver Salomon en tankevækkende fremstilling af livets tomhed, og man fornemmer tydeligt at emnet berørte ham dybt. Han sagde: „Jeg hadede livet,“ og på et tidspunkt kaldte han livet for „tomheders tomhed“. (Prædikeren 2:17; 12:8, fodnote) Trods det er Prædikerens Bog ikke en opremsning af Salomons frustrationer. Han har ikke følt det passende blot at præsentere den nøgne sandhed. Sidst i bogen fortælles der at han „stræbte efter at finde ord der lyder godt, samt en skriftlig udformning der giver den rigtige mening, ord der er sande“. (Prædikeren 12:10) Den danske autoriserede oversættelse siger at han „stræbte efter at finde rammende ord og . . . at skrive sande ord“.

Salomon indså åbenbart at han blev nødt til at have kontrol over sine følelser. Han spurgte så at sige hele tiden sig selv: ’Giver det  jeg skal til at sige, den rigtige mening, og er det virkelig sandt? Hvis jeg anvender disse ord, vil andre da kunne acceptere dem og mene at de lyder godt?’ Ved at stræbe efter at finde sande ord „der lyder godt“, forhindrede Salomon sine følelser i at overskygge tankerne.

Resultatet var ikke blot et litterært mesterværk, men et væld af guddommelig visdom angående livets mening. (2 Timoteus 3:16, 17) Kan Salomons måde at gribe et meget følsomt emne an på hjælpe os til at blive bedre til at kommunikere i familien? Lad os se et eksempel.

Lær at beherske dine følelser

Forestil dig en dreng der slukøret kommer hjem fra skole med sin karakterbog. Hans far kigger på karaktererne og bemærker at drengen har fået en dårlig karakter i et bestemt fag. Faderen bliver omgående vred og tænker på alle de gange hans søn har udsat at lave sine lektier. Han har straks lyst til at sige: „Du er jo bare doven! Hvis du fortsætter på den måde, vil du aldrig blive til noget!“

Inden faderen lader negative følelser afgøre hvordan han vil svare, gør han imidlertid klogt i at spørge sig selv om det han tænker, virkelig er helt sandt. Ved at gøre det kan han adskille følelser fra kendsgerninger. (Ordsprogene 17:27) Er det sandt at sønnen aldrig vil blive til noget bare fordi han har problemer med et enkelt fag i skolen? Kan man virkelig sige at han altid er doven, eller kan det tænkes at han udsætter lektierne fordi der er noget han har svært ved at forstå? Bibelen understreger gang på gang at det er vigtigt at være rimelig og realistisk. (Titus 3:2; Jakob 3:17) Hvis forældre gerne vil have at det de siger, virker tilskyndende på deres børn, må de bruge „ord der er sande“.

Søg efter de rigtige ord

Når den førnævnte far har besluttet hvad han vil sige, kan han spørge sig selv: ’Hvilke ord skal jeg bruge for at det virker appellerende på min søn, og han kan acceptere det jeg siger?’ Det skal indrømmes at det ikke altid er let at finde de rigtige ord. Men forældre gør klogt i at huske at unge nogle gange har en alt-eller-intet-holdning. De fokuserer måske på en enkelt fejltagelse eller svaghed, dramatiserer dens betydning og begynder at vurdere sig selv ud fra det der gik galt. Hvis forældre overreagerer, kan de være med til at forstærke den unges i forvejen negative tankegang. I Kolossenserne 3:21 står der: „I må ikke opirre jeres børn, for at de ikke skal blive mismodige.“

Når man bruger ord som ’altid’ og ’aldrig’, generaliserer eller overdriver man som regel. Hvis en far eller mor siger: „Du bliver aldrig til noget,“ er det ikke ligefrem med til at styrke barnets selvværd. Hvis et barn ofte hører sådanne fordømmende ord i sin opvækst, kan det let begynde at se sig selv som komplet uduelig, noget der naturligvis ikke bare er nedslående, men også usandt.

Det er som regel langt bedre altid at fremhæve det positive i en situation. Faderen i førnævnte eksempel kunne eventuelt sige: „Søn, jeg kan se at du er ked af at du fik en lav karakter. Men jeg ved at du som regel er meget flittig med dit hjemmearbejde. Skal vi ikke tale lidt om det her fag og finde ud af hvad det er du synes er svært, og sammen finde en løsning?“ For at bedømme hvordan han bedst kan hjælpe sin søn, kan faderen måske også stille nogle konkrete spørgsmål og derved se om der er nogle underliggende problemer.

En sådan imødekommende og velgennemtænkt fremgangsmåde vil sandsynligvis være langt mere effektiv end et følelsesladet vredesudbrud. „Liflige ord er en bikage med honning, søde for sjælen og lægedom for knoglerne,“ siger Bibelen. (Ordsprogene 16:24) Børn — ja, alle i en familie — trives bedst i en fredfyldt og kærlig atmosfære.

„Af hjertets overflod taler munden“

Lad os vende tilbage til manden i episoden der er nævnt i indledningen. Ville det ikke  have været bedre hvis han havde givet sig tid til at søge efter sande ord „der lyder godt“, i stedet for at overfuse sin kone? En ægtemand der står i en sådan situation, gør vel i at spørge sig selv: „Er det sandt at min kone altid kommer for sent, selvom hun ganske rigtigt har brug for at arbejde på at blive mere punktlig? Er det her det rigtige tidspunkt at bringe det på bane? Vil vrede ord og kritik give hende lyst til at forbedre sig?“ Ved at stoppe op og stille sig selv sådanne spørgsmål, kan man undgå utilsigtet at såre en man holder af. — Ordsprogene 29:11.

Hvad kan man gøre hvis familiedrøftelser gang på gang ender i skænderier? Det kan være nødvendigt at finde ud af hvilke følelser der ligger til grund for det man siger. Ens ord kan, især hvis man er bekymret eller under pres, afsløre hvordan man er inderst inde. Jesus sagde: „Af hjertets overflod taler munden.“ (Mattæus 12:34) Det man siger, kan med andre ord afspejle ens inderste tanker, ønsker og holdninger.

Hvis vi har en realistisk, optimistisk og håbefuld indstilling til livet, vil både tonefaldet og det vi siger, bære præg af det. Har vi derimod en tendens til at være pessimistiske, usmidige eller fordømmende, kan det vi siger, eller måden vi siger det på, virke nedslående på andre. Det er ikke sikkert at vi selv er klar over hvor negativ vores tankegang og talemåde er blevet. Vi synes måske endda at vi har det helt rigtige syn på tingene, men vi må passe på ikke at narre os selv. — Ordsprogene 14:12.

Vi kan være glade for at vi har Guds ord. Bibelen kan hjælpe os til at ransage vores tanker og bedømme hvilke af dem der er korrekte og hvilke af dem der trænger til at blive korrigeret. (Hebræerne 4:12; Jakob 1:25) Alle der virkelig ønsker det, kan, uanset deres nedarvede tilbøjeligheder eller deres opvækst, ændre den måde de tænker og reagerer på. — Efeserne 4:23, 24.

Ud over at hente hjælp fra Bibelen, kan vi bede andre om at komme med en vurdering af vores måde at kommunikere på. Spørg for eksempel din ægtefælle eller dit barn om de synes du er god til at kommunikere. Du kan også tale med en god ven. Det vil kræve ydmyghed at godtage det de siger, og foretage de nødvendige forandringer.

Tænk før du taler!

Hvis vi gerne vil undgå at såre andre med det vi siger, må vi frem for alt følge det der står i Ordsprogene 16:23: „Kloge [det vil sige vise] mennesker tænker før de taler; da vil det de siger, være mere overbevisende.“ Det kan være svært at have styr på sine følelser, men hvis man er indstillet på at forstå andre frem for at anklage eller nedgøre dem, vil det være lettere at finde de rigtige ord.

Der er naturligvis ingen af os der er fuldkomne. (Jakob 3:2) Nogle gange taler vi tankeløst. (Ordsprogene 12:18) Men med Guds ords hjælp kan vi lære at tænke før vi taler og have øje for andres følelser og interesser frem for vores egne. (Filipperne 2:4) Lad os være besluttede på at søge efter sande ord „der lyder godt“, især når vi taler med andre i familien. Så vil det vi siger, hverken såre eller nedgøre, men opbygge og styrke vores familie. — Romerne 14:19.

[Illustration på side 12]

Hvordan kan du undgå at sige noget du senere fortryder?