Hvor kommer vi fra?

HVORFOR ER DET VIGTIGT AT KENDE SVARET? Mange mennesker har lært at livet på jorden er opstået ved et tilfælde, og at mennesket med alle dets følelsesmæssige, intellektuelle og åndelige evner er resultatet af en lang række usandsynlige og vilkårlige begivenheder.

Men overvej følgende: Hvis vi virkelig er et produkt af evolution og der ikke findes en Skaber, er hele menneskeheden på en måde forældreløs. Vi ville ikke have en overordnet kilde til visdom at rådføre os med, ingen der kunne hjælpe os med at løse vores problemer. Vi måtte sætte vores lid til at vi ved hjælp af menneskers visdom kan forhindre miljøkatastrofer, løse politiske konflikter og komme gennem personlige kriser.

Giver det indre fred at anskue tingene fra denne synsvinkel? Hvis ikke, så overvej alternativet. Ikke alene virker alternativet mere tiltalende, men også mere logisk.

Hvad Bibelen siger

Bibelen lærer os at Gud har skabt mennesket ved en direkte skabelseshandling. Vi er ikke et resultat af en følelseskold, fornuftløs evolutionsproces. Vi er derimod børn af en vís og kærlig Fader. Læg mærke til disse klare udtalelser i Bibelen:

1 Mosebog 1:27. „Gud gik i gang med at skabe mennesket i sit billede, i Guds billede skabte han det; som mand og kvinde skabte han dem.“

Salme 139:14. „Jeg vil prise dig fordi jeg er dannet så underfuldt at det indgyder frygt. Underfulde er dine værker, ja, det ved min sjæl til fulde.“

Mattæus 19:4-6. „Har I ikke læst at han som skabte dem, fra begyndelsen gjorde dem som mand og kvinde og sagde: ’Af den grund vil en mand forlade sin fader og moder og holde sig til sin hustru, og de to skal være ét kød’? Altså er de ikke længere  to, men ét kød. Derfor, hvad Gud har sat sammen, må intet menneske skille ad.“

Apostelgerninger 17:24, 25. „Den Gud som har frembragt verden og alt hvad der er i den, han som er himmelens og jordens Herre, bor ikke i templer der er gjort med hænder; han tjenes heller ikke af menneskers hænder som om han trængte til noget, for han giver selv liv og ånde og alting til alle.“

Åbenbaringen 4:11. „Du er værdig, Jehova, ja vor Gud, til at modtage herligheden og æren og magten, for du har skabt alle ting, og på grund af din vilje var de til og blev de skabt.“

Hvordan Bibelens svar giver indre fred

Når man er kommet til kundskab om at „enhver slægt . . . på jorden skylder [Gud] sit navn“, vil det berøre ens syn på andre mennesker. (Efeserne 3:15) Det øver også indflydelse på hvordan man ser på sig selv og sine problemer. Det vil påvirke ens tankegang på følgende måder:

Når man står over for vanskelige beslutninger, vil man ikke bekymre sig unødigt om menneskers modstridende meninger. Man vil derimod tillidsfuldt stole på Bibelens råd. Hvorfor? Fordi „hele Skriften er inspireret af Gud og gavnlig til undervisning, til retledning, til reformering, til optugtelse i retfærdighed, så Guds-mennesket kan være fuldt ud dygtigt, fuldt udrustet til enhver god gerning“. — 2 Timoteus 3:16, 17.

Det kræver dog styrke og selvdisciplin at følge Bibelens råd. Dens vejledning kan nogle gange indebære at man må gøre noget som man ikke umiddelbart har lyst til. (1 Mosebog 8:21) Men hvis man tror på at mennesket er skabt af en kærlig, himmelsk Fader, er den logiske slutning at Han ved hvad der tjener en bedst. (Esajas 55:9) Vi finder denne forsikring i hans ord: „Stol på Jehova af hele dit hjerte og støt dig ikke til din egen forstand. Tag ham i betragtning på alle dine veje, så vil han jævne dine stier.“ (Ordsprogene 3:5, 6) Hvis man følger dette råd, vil man ikke være nær så urolig når man står over for problemer og skal træffe beslutninger.

Når man er udsat for fordom, vil man ikke føle sig underlegen og tro at man er mindre værd end folk af en anden race eller med en anden kulturel baggrund. Man vil i stedet have et passende mål af selvrespekt. Hvorfor? Fordi vores Fader, Jehova Gud, „ikke er partisk, men i hver nation er den der frygter ham og øver retfærdighed, velkommen for ham“. — Apostelgerninger 10:34, 35.

Når man ved dette, vil man heller ikke lade sin indstilling til andre være præget af fordom. Man vil være klar over at der ikke er nogen berettiget grund til at føle sig hævet over folk af en anden race, for Gud „har ud af ét menneske dannet hver nation af mennesker til at bo på hele jordens flade“. — Apostelgerninger 17:26.

Bevidstheden om at vi er skabt, og at Skaberen har omsorg for os, giver altså grundlag for indre fred. Men der skal mere til for at få denne indre fred.

[Tekstcitat på side 4]

Er menneskeslægten blevet til ved en udvikling?

[Illustration på side 5]

Bevidstheden om at Skaberen har omsorg for os, kan give indre fred