JESUS talte ofte om bøn. På hans tid bad de jødiske religiøse ledere „på hjørnerne af de brede gader“. Hvorfor? ’For at blive set af mennesker.’ De ville tydeligvis gerne beundres for deres ’fromhed’. Mange bad lange bønner fyldt med gentagelser, som om det var nødvendigt at ’bruge mange ord’ for at blive bønhørt. (Mattæus 6:5-8) Jesus sagde lige ud at sådanne bønner var nytteløse. Derved hjalp han oprigtige mennesker til at forstå hvad de skulle undgå når de bad. Men Jesus underviste ikke kun i hvordan man ikke skulle bede.

Jesus lærte os at vi i vores bønner må give udtryk for at vi har et ønske om at Guds navn bliver helliget, hans rige kommer og hans vilje sker. Han lærte os også at det er på sin plads at bede Gud om hjælp i personlige anliggender. (Mattæus 6:9-13; Lukas 11:2-4) Ved hjælp af lignelser viste Jesus at vi må være vedholdende, vise ydmyghed og have tro hvis vores bønner skal blive hørt. (Lukas 11:5-13; 18:1-14) Og hans undervisning blev forstærket af hans eget gode eksempel. — Mattæus 14:23; Markus 1:35.

Jesu vejledning hjalp uden tvivl hans disciple til at forbedre deres bønner. Men den mest betydningsfulde lektion i hvordan man skal bede, ventede Jesus med at give dem til den sidste aften han var på jorden.

Jesus tilbragte det meste af den sidste aften han var på jorden, med at opmuntre sine trofaste apostle. Tiden var da inde til at betro dem noget nyt. „Jeg er vejen og sandheden og livet. Ingen kommer til Faderen uden gennem mig,“ sagde Jesus. Senere gav han disciplene dette opmuntrende løfte: „Hvad I end beder om i mit navn, det vil jeg gøre, for at Faderen kan blive herliggjort i forbindelse med Sønnen. Hvis I beder om noget i mit navn, vil jeg gøre det.“ Noget af det sidste han sagde ved denne lejlighed var: „Indtil nu har I slet ikke bedt om noget i mit navn. Bed, og I vil få, så jeres glæde kan være hel og fuld.“ — Johannes 14:6, 13, 14; 16:24.

Det Jesus her sagde, havde stor betydning. Et opslagsværk beskriver det som „et historisk vendepunkt i forbindelse med bøn“. Det var ikke Jesu hensigt at folk nu skulle rette deres bønner til ham i stedet for til Gud. Han åbnede derimod op for en ny måde at nærme sig Jehova Gud på.

Gud har ganske vist altid lyttet til sine trofaste tjeneres bønner. (1 Samuel 1:9-19; Salme 65:2) Men fra det tidspunkt Israel blev Guds pagtsfolk, måtte alle der ønskede at blive bønhørt, anerkende at Israel var Guds udvalgte folk. Senere, fra og med Salomons tid, måtte alle anerkende at templet var Guds udvalgte offersted. (5 Mosebog 9:29; 2 Krønikebog 6:32, 33) Denne tilbedelsesordning var dog kun midlertidig. Som apostelen Paulus skrev, var loven der blev givet til Israel, og ofrene der blev ofret ved templet, „en skygge af kommende goder, men ikke tingenes egentlige skikkelse“. (Hebræerne 10:1, 2) Skyggen måtte vige for virkeligheden. (Kolossenserne 2:17) Siden år 33 e.v.t. har et godt forhold til Jehova ikke været afhængig af om man overholder Moseloven, men af om man viser lydighed mod den som Loven pegede frem til — Kristus Jesus. — Johannes 15:14-16; Galaterne 3:24, 25.

Jesus lagde et nyt og bedre grundlag for at nærme sig Jehova og viste sig at være en betydningsfuld ven der åbnede vejen for at vores bønner kan blive hørt og besvaret af Gud. Hvad satte Jesus i stand til at gøre dette for os?

 Eftersom vi alle er født syndige, vil intet vi ofrer eller gør, kunne vaske os rene for synden eller gøre os fortjent til at have et nært forhold til vores hellige Gud, Jehova. (Romerne 3:20, 24; Hebræerne 1:3, 4) Jesus gav imidlertid sit fuldkomne menneskeliv for den menneskehedens verden der kan genløses, som betaling for dens synder. (Romerne 5:12, 18, 19) Alle der ønsker det, har nu mulighed for at komme til at stå rene ind for Jehova med „frimodighed i tale“ — men kun hvis de viser tro på Jesu offer og beder i hans navn. — Efeserne 3:11, 12.

Når vi beder i Jesu navn, giver vi udtryk for at vi tror på hans rolle i gennemførelsen af Jehovas hensigt på mindst tre områder: (1) Han er „Guds lam“, hvis offer danner grundlag for tilgivelse af synd. (2) Han blev oprejst af Jehova og virker nu som „ypperstepræst“ i forvaltning af værdien af genløsningsofferet. (3) Han alene er „vejen“ til at nærme sig Jehova i bøn. — Johannes 1:29; 14:6; Hebræerne 4:14, 15.

Ved at bede i Jesu navn ærer vi Jesus. En sådan ære er på sin plads, for det er Jehovas vilje at „hvert knæ skal bøje sig [i Jesu navn] . . . , og hver tunge åbent anerkende at Jesus Kristus er Herre til ære for Gud, Faderen“. (Filipperne 2:10, 11) Det vigtigste er imidlertid at vi, når vi beder i Jesu navn, ærer Jehova, der ofrede sin søn til gavn for os. — Johannes 3:16.

For fuldt ud at forstå hvilken stor stilling Jesus indtager, bruger Bibelen mange forskellige titler og navne om ham. Disse titler og navne hjælper os til at fatte hvor mange goder der tilflyder os på grund af det Jesus har gjort, det han gør nu og det han fremover vil gøre for os. (Se rammen „ Jesu vigtige stilling“ ). Ja, Jesus har fået „navnet som er over ethvert andet navn“. * Al myndighed i himmelen og på jorden er blevet givet ham. — Filipperne 2:9; Mattæus 28:18.

Hvis vi gerne vil have at Jehova lytter til vores bønner, må vi altså bede i Jesu navn.  (Johannes 14:13, 14) Men vi vil aldrig bare bruge vendingen „i Jesu navn“ af ren og skær vane. Hvorfor ikke?

Tænk over følgende illustration: Du modtager et brev fra en forretningsmand, og sidst i brevet står de meget anvendte ord „med venlig hilsen“. Vil du mene at disse ord er et ægte udtryk for forretningsmandens følelser over for dig, eller er de snarere en ganske almindelig standard afslutning på et forretningsbrev? Når vi bruger Jesu navn i vores bønner, må det betyde mere for os end nogle afsluttende ord i et forretningsbrev. Vi skal ganske rigtigt „bede uophørligt“, men vi må gøre det ’af hele vores hjerte’, ikke mekanisk. — 1 Thessaloniker 5:17; Salme 119:145.

Hvordan kan du undgå at bruge ordene „i Jesu navn“ på en rutinemæssig måde? Hvorfor ikke grunde over de skønne egenskaber Jesus besidder? Tænk på alt det han allerede har gjort, og alt det han ønsker at gøre for dig. Tak og pris Jehova i bøn for den vidunderlige måde hvorpå han har gjort brug af sin søn. Gør du det, vil det styrke din tillid til Jesu løfte: „Hvis I beder Faderen om noget, vil han give jer det i mit navn.“ — Johannes 16:23.