Læsere spørger

Hvorfor bruger Jehovas Vidner ikke kors i deres gudsdyrkelse?

Jehovas Vidner tror fuldt og fast på at Jesus Kristus ved sin død tilvejebragte den løsesum der skulle til for at alle der tror på ham, kan få evigt liv. (Mattæus 20:28; Johannes 3:16) Men de tror ikke at Jesus døde på et kors, sådan som man traditionelt ser på billeder. De tror at Jesus døde på en opretstående pæl uden tværstykke.

Brugen af kors kan spores tilbage til Mesopotamien, til to tusind år før Kristus. De optræder endog på nordiske helleristninger fra bronzealderen, århundreder før Jesus blev født. Ikkekristne folkeslag brugte korset „som et magisk tegn. . . . De to krydsede streger . . . beskyttede, de bragte lykke,“ skriver den danske historiker Sven Tito Achen i bogen Symboler omkring os. Det er ikke så mærkeligt at New Catholic Encyclopedia siger: „Korset er fundet i både førkristne og ikkekristne kulturer, hvor det overvejende bruges symbolsk i forbindelse med universet eller naturen.“ Hvordan kan det da være at kirkerne har valgt korset som deres helligste symbol?

W.E. Vine, en anset britisk bibelforsker, fremsætter disse utvetydige kendsgerninger: „Hen imod midten af det 3. årh. e.Kr. . . . lod man hedninger optage i kirkerne . . . og de fik i vidt omfang lov at beholde deres hedenske tegn og symboler. På denne måde kom Tau, eller T, . . . med tværstykket sænket, til at stå for Kristi kors.“ — Vine’s Expository Dictionary of Old and New Testament Words.

Vine gør yderligere opmærksom på at på græsk betyder navneordet som oversættes med „kors“ (staurosʹ), og som indgår i udsagnsordet for „korsfæste“ (stauroʹō), „pæl“ eller „stolpe“. Det skal „holdes adskilt fra den kirkelige brug af ordet om et kors bestående af to bjælker“. I overensstemmelse med dette siger The Companion Bible, som er udgivet af Oxford University: „Der er . . . vidnesbyrd om at Herren blev henrettet på en opretstående pæl og ikke på to stykker træ der krydsede hinanden i en eller anden vinkel.“ Det er tydeligt at kirkerne har taget en tradition til sig som ikke harmonerer med Bibelen.

Historikeren Sven Tito Achen, der er citeret ovenfor, siger: „I det første par hundrede år efter Jesu død er det tvivlsomt, om de kristne overhovedet brugte korsfiguren.“ For de første kristne, tilføjer han, måtte korset „først og fremmest være et billede på døden og ondskaben, som guillotinen eller den elektriske stol for senere slægter“.

Og endnu vigtigere: Uanset hvad man brugte til Jesu pinefulde henrettelse, må intet billede af det eller symbol på det gøres til genstand for de kristnes hengivenhed eller tilbedelse. „Flygt fra afgudsdyrkelsen,“ siger Bibelen. (1 Korinther 10:14) Jesus sagde selv hvad der ville kendetegne hans sande disciple: „På dette skal alle kende at I er mine disciple, hvis I har kærlighed til hinanden.“ — Johannes 13:35.

I alt hvad der har med deres gudsdyrkelse at gøre, bestræber Jehovas Vidner sig for at følge Bibelen snarere end traditionen, ligesom de første kristne gjorde. (Romerne 3:4; Kolossenserne 2:8) Derfor bruger de ikke kors i tilbedelsen af Gud.

[Illustration på side 22]

Relief der forestiller en hedensk assyrisk konge der bærer et kors, cirka 800 f.v.t.

[Kildeangivelse]

Foto taget med tilladelse fra British Museum