Hvordan oldtidsriget Lydien berører os i dag

HVIS du aldrig har hørt om oldtidsriget Lydien, overrasker det dig måske at en opdagelse man gjorde dér, forandrede verdens måde at gøre forretning på. Også bibellæsere bliver måske overraskede. For lydernes opfindelse kom til at kaste lys over en bibelprofeti som kan være vanskelig at forstå. Hvad var det lyderne fandt ud af? Før vi besvarer spørgsmålet, vil det være interessant at få lidt baggrundsoplysninger om dagliglivet og den historiske udvikling i dette næsten glemte rige.

 Kongerne i Lydien regerede fra deres hovedstad, Sardes, i den vestlige del af det man dengang kaldte Lilleasien, men som nu kaldes Tyrkiet. Den sidste konge, Krøsus, havde samlet sig enorme rigdomme, men omkring år 546 f.v.t. mistede han sit rige til Kyros den Store af Persien — den Kyros som erobrede det babyloniske rige få år efter.

Lydiens opfindsomme forretningsmænd siges at have været nogle af de første der brugte mønter. Guld og sølv havde længe været brugt som penge, men på grund af guldbarrernes og guldringenes uens størrelse måtte folk veje pengene hver gang de købte eller solgte. I Israel, for eksempel, købte Guds profet Jeremias en mark. I den forbindelse skrev han: „[Jeg] vejede pengene ud til ham, syv sekel og ti sølvstykker.“ — Jeremias 32:9.

I Lydien fandt nogle af Jeremias’ samtidige en forenklet metode til at gøre handel på — brugen af mønter med en standardvægt som var garanteret af en officiel prægning på hver mønt. Lydiens første mønter blev fremstillet af elektrum, en naturligt forekommende legering af guld og sølv. Da Krøsus blev konge, erstattede han disse med næsten rene guldmønter og sølvmønter. Lyderne opfandt et møntsystem med dobbelt møntfod i hvilket 12 mønter af lav metalværdi svarede til én mønt af højere metalværdi. Men systemet var truet af forfalskede guldmønter som var blandet med metal af ringere værdi. Købmænd havde brug for en metode hvorpå man hurtigt og nemt kunne teste guldets lødighed, eller renhed.

Lyderne opdagede at en lokal type sort sten, kaldt lydisk sten, kunne løse deres problem. Når en mønt bliver gnedet mod denne glatte, lidt hårde sten, efterlader den et mærke. Når farven på dette mærke sammenlignes med farven på mærker fra proberstifter hvis guldindhold er kendt, kan møntens indhold af guld bestemmes. Det var denne opdagelse — at prøve ved hjælp af en prøvesten, eller probersten — som skabte basis for et pålideligt møntsystem. Hvordan kan denne viden om prøvesten hjælpe os til at forstå Bibelen?

Symbolske prøvesten

Efterhånden som det blev almindelig praksis blandt handelsfolk at prøve guldets lødighed med en prøvesten, kom ordet prøvesten til at betyde en metode til at teste noget på. På græsk, det sprog som en del af Bibelen er skrevet på, blev ordet også anvendt om den pine mennesker der blev forhørt under tortur, følte.

Fordi det var fangevogtere der pinte fangerne, blev et ord der er afledt af prøvesten, også anvendt om fangevogtere. I sin lignelse om en utaknemmelig tjener nævnte Jesus således at tjeneren blev overgivet til „fangevogterne“; her gengiver en del oversættelser ordet med ’de der piner’, eller lignende udtryk. (Mattæus 18:34) Angående dette vers siger The International Standard Bible Encyclopaedia: „Sandsynligvis blev selve fængselsopholdet betragtet som en ’pine’, og udtrykket ’de der piner’ henviste sikkert blot til fangevogterne.“ Det er med til at kaste lys over et interessant skriftsted.

En gåde bliver løst

Oprigtige bibellæsere har længe spekuleret over hvad der venter Satan. Bibelen siger: „Djævelen . . . blev kastet i ild- og svovlsøen, hvor både vilddyret og den falske profet allerede  var; og de skal pines dag og nat i evighedernes evigheder.“ (Åbenbaringen 20:10) Det er naturligvis stik imod Guds kærlighed og retfærdighed at dømme nogle til evigt liv i pine. (Jeremias 7:31) Og Bibelen omtaler evigt liv som en gave, ikke som en straf. (Romerne 6:23) Det er derfor helt klart at Åbenbaringen 20:10 er skrevet i et symbolsk sprog. Vilddyret og ildsøen skal forstås billedligt. (Åbenbaringen 13:2; 20:14) Er pinen også billedlig? Hvad mon der menes med dette udtryk?

Som allerede nævnt er det græske ord for pine afledt af ordet for prøvesten og kan henvise til den pine det er at være holdt fanget. Derfor kan Satans evige pine henvise til det at han for evigt vil være lukket inde i det sikreste af alle fængsler — selve døden.

Lydiens brug af prøvesten hjælper os til at forstå noget andet om Satans evige „pine“ som harmonerer med Guds kærlighed. På nogle sprog betyder „prøvesten“ en norm hvorefter ting prøves. Den Danske Ordbog definerer for eksempel prøvesten på denne måde: „Prøve eller kriterium der bruges til at bedømme kvaliteten eller ægtheden af noget.“ Det at Satan „pines“ evigt, står altså som et udtryk for at den dom han fik, vil tjene som en evig prøvesten der vil kunne bruges såfremt et oprør mod Jehova nogen sinde igen skulle finde sted. Det vil aldrig mere blive nødvendigt at lade en udfordring af Jehovas herredømme prøve i nogen tid for at vise at udfordreren tager fejl.

Når man forstår hvorfor handelsfolk alle vegne valgte at gøre brug af lydernes prøvesten når de skulle teste metal, og samtidig forstår de billedlige udtryk denne praksis fremkaldte, kaster det lys over det der vil ske med Satan. Det der overgår ham — dommen der er fældet over Satan — vil for evigt tjene som en prøvesten der vil gøre det unødvendigt for Gud nogen sinde igen at tolerere oprør. — Romerne 8:20.

[Tekstcitat på side 23]

Satans symbolske pine står som et udtryk for at hans dom for evigt skal tjene som en prøvesten

[Kort på side 21]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Sortehavet

LYDIEN

SARDES

Middelhavet

[Illustration på side 21]

Ruiner af oldtidens Sardes

[Illustration på side 22]

I oldtiden brugte man vægte til at veje penge med

[Kildeangivelse]

E. Strouhal/​Werner Forman/​Art Resource, NY

[Illustrationer på side 22, 23]

Også i dag foretager man prøver ved hjælp af prøvesten

[Kildeangivelse]

Mønter: Med tilladelse fra Classical Numismatic Group, Inc.; prøvesten: Science Museum/​Science & Society Picture Library

[Kildeangivelse på side 21]

Mønt af elektrum: Med tilladelse fra Classical Numismatic Group, Inc.