Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

„Krigen der gør ende på al krig“

„Krigen der gør ende på al krig“

„Krigen der gør ende på al krig“

’Jeg lover jer at dette bliver den sidste krig — krigen der gør ende på al krig.’ — WOODROW WILSON, USA’s PRÆSIDENT (1913-21).

SÅ STORE forventninger havde en verdensleder til fremtiden ved slutningen af den første verdenskrig for cirka 90 år siden. Denne globale konflikt var så forfærdelig at de der vandt den, ønskede — og var nødt til — at tro på at de mange ofre de havde bragt, ville medføre varige goder. Menneskers krige løser dog sjældent problemer, og da slet ikke det grundlæggende problem som krig i sig selv udgør.

Cirka 20 år efter at præsident Wilson aflagde dette ubesindige løfte, brød den anden verdenskrig ud. Den var langt mere dødbringende og ødelæggende end den første. To årtiers teknologiske fremskridt havde gjort menneskene dygtigere til at udføre massedrab. Da den anden verdenskrig sluttede, erkendte verdenslederne at risikoen for krig var større end nogen sinde før.

I 1945 erklærede den amerikanske general Douglas MacArthur: „Vi har fået vores sidste chance. Hvis vi ikke finder frem til et bedre og mere retfærdigt system, står vi over for Harmagedon.“

General MacArthur vidste hvad to atombomber havde gjort ved Nagasaki og Hiroshima i de sidste dage af den anden verdenskrig. Den frygtelige ødelæggelse som man påførte disse to japanske byer, bevirkede at han tillagde ordet „Harmagedon“ en ny betydning — en altudslettende atomkrig som kan betyde afslutningen på civilisationen på vores planet.

Bekymringer vedrørende et muligt atomragnarok plager fortsat menneskeheden. I 1960’erne havde supermagterne udviklet en strategi som blev kaldt „mutually assured destruction“ (gensidig sikret ødelæggelse). Målet med denne strategi var at råde over så mange missiler og fremføringsmidler til disse missiler at man med sikkerhed kunne udslette 25 procent af den fjendtlige magts civilbefolkning og ødelægge 50 procent af dens industrielle kapacitet — uanset hvem af parterne der begyndte krigen. Kun få lod sig trøste af denne fremgangsmåde som middel til at bevare verdensfreden.

Antallet af atomvåben stiger fortsat, og regionale krige er fortsat årsag til utallige menneskers død. Muligheden for en krig med kernevåben truer stadig menneskeheden. Selvom folk længes efter en verden uden krig, er det kun få der tror at dette mål kan nås ved hjælp af en krig eller på nogen anden måde.

Ikke desto mindre beskriver Bibelen en helt unik krig som vil ’gøre ende på al krig’. I Bibelen kaldes denne krig „Harmagedon“ — præcis den samme betegnelse som mange mennesker forbinder med en verdenskatastrofe forårsaget af atomkrig. Hvordan skulle Harmagedon kunne gøre ende på al krig? Det spørgsmål vil blive behandlet i den følgende artikel.

[Kildeangivelse på side 3]

DTRA Photo

[Kildeangivelse på side 4]

Nagasaki, Japan, 1945: USAF photo