Betyder det noget hvordan vi tilbeder Gud?

„RELIGION er dybt rodfæstet i den menneskelige natur,“ siger professor Alister Hardy i bogen The Spiritual Nature of Man. En nylig spørgeundersøgelse synes at bekræfte denne udtalelse. Her viste det sig at 86 procent af verdens befolkning hævder at have et religiøst tilhørsforhold.

Af undersøgelsen fremgik det også at de troende tilhører 19 større trossamfund, og at de der hævder at være kristne, tilhører det svimlende antal af 37.000 forskellige trosretninger. Får det dig ikke til at spekulere på om alle disse former for gudsdyrkelse er lige acceptable for Gud? Har det i virkeligheden nogen betydning hvordan man tilbeder Gud?

Da dette er et meget vigtigt spørgsmål, kan vi ikke bare lade os lede af vores egne meninger eller følelser. Vi må fornuftigvis finde ud af hvordan Gud ser på det. For at kunne det må vi vende os til Guds ord, Bibelen. For, som Jesus Kristus sagde i en bøn til Gud: „Dit ord er sandhed.“ (Johannes 17:17) Den trofaste apostel Paulus bekræftede disse ord ved at sige: „Hele Skriften er inspireret af Gud og gavnlig til undervisning, til retledning, til reformering.“ — 2 Timoteus 3:16.

Af Bibelen fremgår det at Gud ikke accepterer enhver form for gudsdyrkelse. Den indeholder historiske eksempler på tilbedelsesmåder som Gud godkendte, og tilbedelsesformer han fordømte. Ved nøje at studere sådanne eksempler kan vi lære hvad vi må gøre eller ikke gøre hvis vores tilbedelse skal behage Gud.

Et eksempel fra fortiden

Gennem profeten Moses gav Jehova Gud israelitterne en række love som lærte dem at tilbede ham på en måde han kunne godkende. Når folket levede op til disse love, der ofte kaldes Moseloven, godkendte Gud dem som sit folk, og han velsignede dem. (2 Mosebog 19:5, 6) På trods af at Gud på denne måde viste dem sin gunst, holdt Israel sig som nation betragtet imidlertid ikke til den form for tilbedelse der var acceptabel i Guds øjne. Gang på gang vendte de Jehova ryggen og begyndte at følge de omkringliggende nationers religiøse skikke.

På profeterne Ezekiels og Jeremias’ tid, i det 7. århundrede f.v.t., ignorerede mange af israelitterne Guds lov og dyrkede nært samkvem med de omkringboende folkeslag. Ved at følge disse folks skikke og deltage i deres højtider praktiserede israelitterne en form for blandingsreligion. Mange af dem sagde: „Vi vil være som nationerne, som slægterne i landene, og tjene træ og sten.“ (Ezekiel 20:32; Jeremias 2:28) De foregav at tilbede Jehova Gud, men samtidig tilbad de „uhumske guder“, og de ofrede endda deres sønner til dem. — Ezekiel 23:37-39; Jeremias 19:3-5.

Arkæologer kalder denne form for gudsdyrkelse synkretisme, det at tilbede flere guder samtidig. Til tider bliver dette blot omtalt som folke- eller populærreligion. I vor tids pluralistiske samfund mener mange at det er nødvendigt at udvise frisind i alt, også når det gælder religion. De mener derfor at det er helt i orden at tilbede Gud på en hvilken som helst måde man måtte have lyst til. Er det sådan det forholder sig? Er det kun et spørgsmål om at være tolerant og fordomsfri? Lad os se lidt nærmere på nogle af de religiøse skikke som de troløse israelitter begyndte at følge, og på hvad det førte til.

 Israels blandingsreligion

Israelitterne praktiserede deres blandingsreligion på samlingssteder kaldet „offerhøjene“. Det var lokale helligdomme med altre, røgelsesstandere, hellige stenstøtter og hellige pæle, tilsyneladende symboler lavet i træ som forestillede Asjera, en kana’anæisk frugtbarhedsgudinde. I Juda fandtes der mange sådanne samlingssteder. I Anden Kongebog 23:5, 8 omtales „offerhøjene i Judas byer og i Jerusalems omegn, . . . fra Geba [den nordlige grænse] til Be’er-Sjeba [den sydlige grænse]“.

På disse offerhøje ’bragte israelitterne røgofre til Ba’al, til solen og til månen og til dyrekredsens stjernebilleder og til hele himmelens hær’. De havde også huse der tilhørte „de mandlige tempelprostituerede . . . i Jehovas hus“, og de ofrede deres børn ved at lade dem „gå gennem ilden for Molek“. — 2 Kongebog 23:4-10.

Arkæologer har fundet i hundredvis af terrakottastatuetter i Jerusalem og Juda, for det meste i ruinerne af private boliger. De fleste af disse statuetter forestiller en nøgen kvinde med overdrevent store bryster. Forskere har fundet ud af at statuetterne forestiller frugtbarhedsgudinderne Astarte og Asjera, og de menes at være „amuletter der skulle hjælpe til at undfange og føde børn“.

Hvordan betragtede israelitterne de lokale samlingssteder hvor man praktiserede blandingsreligion? Professor Ephraim Stern ved Det Hebraiske Universitet siger at mange af disse offerhøje sandsynligvis var „indviet til Jahve [Jehova]“. Inskriptioner som man har fundet ved arkæologiske udgravninger, synes at støtte denne tanke. En inskription lyder for eksempel: „Jeg velsigner dig ved Jahve af Samaria og ved hans asjera.“ På en anden står der: „Jeg velsigner dig ved Jahve af Teman og ved hans asjera!“

Disse eksempler viser hvordan israelitterne gik på kompromis ved at blande den rene tilbedelse af Jehova Gud med skændige hedenske skikke. Resultatet var moralsk fordærv og åndeligt mørke. Hvordan betragtede Gud denne blandede gudsdyrkelse?

Guds syn på blandingsreligion

Gennem sin profet Ezekiel gav Gud udtryk for sin harme og fordømmelse af israelitternes vanærende gudsdyrkelse med ordene: „På alle steder hvor I bor vil byerne blive afsvedet og offerhøjene lagt øde, for at de kan ligge afsvedne og jeres altre ligge øde, og de skal knuses, og jeres uhumske guder skal fjernes og jeres røgelsesstandere omhugges og jeres værker udslettes.“ (Ezekiel 6:6) Det er tydeligt at Jehova betragtede en sådan  form for gudsdyrkelse som fuldstændig uacceptabel og forkastede den.

Jehova Gud forudsagde hvordan ødelæggelsen ville komme: „[Jeg] sender bud til Nebukadrezar, Babylons konge, min tjener, og bringer dem imod dette land og imod dets indbyggere og imod alle disse nationer rundt omkring; og jeg vil vie dem til udslettelse . . . Og hele dette land skal blive et øde sted.“ (Jeremias 25:9-11) Disse ord fik deres opfyldelse da babylonierne i 607 f.v.t. drog op mod Jerusalem og ødelagde byen og dets tempel fuldstændigt.

Angående Jerusalems ødelæggelse siger professor Stern, som er citeret tidligere, at de arkæologiske levn „tydeligt genspejler det Bibelen siger når den beskriver ødelæggelsen, nedbrændingen og sammenstyrtningen af huse og mure (2 Kongebog 25:8; 2 Krønikebog 36:18, 19)“. Han siger videre: „De arkæologiske vidnesbyrd fra denne periode af Jerusalems historie . . . er blandt de mest slående man har fundet i bibelske byer.“

Hvad kan vi lære?

Det vigtigste vi kan lære af dette, er at Gud ikke godkender en gudsdyrkelse der blander Bibelens lære med andre religioners dogmer, traditioner eller ritualer. Det kom apostelen Paulus til fuldt ud at forstå. Han var blevet oplært som jødisk farisæer og uddannet i denne sekts love. Hvad gjorde Paulus da han endelig fandt ud af og accepterede at Jesus var den lovede Messias? Han siger selv: „Hvad der var vinding for mig, det anser jeg nu for tab på grund af Messias.“ Paulus forlod sin tidligere levevis og blev en trofast discipel af Kristus. — Filipperne 3:5-7.

Som missionær rejste Paulus meget og var godt kendt med forskellige folkeslags religiøse skikke og filosofiske idéer. Han skrev derfor til de kristne i Korinth: „Hvad fællesskab har lys med mørke? Og hvad harmoni er der mellem Kristus og Beliar? Eller hvad del har en troende med en ikketroende? Og hvad overensstemmelse er der mellem Guds tempel og afguder? . . . ’Derfor, gå ud fra dem, og skil jer ud,’ siger Jehova, ’og hold op med at røre det urene’; ’og jeg vil tage imod jer.’“ — 2 Korinther 6:14-17.

Når vi ved at Gud ikke betragter det som ligegyldigt hvordan vi tilbeder ham, gør vi klogt i at spørge os selv: ’Hvilken form for tilbedelse har Guds godkendelse? Hvordan kan jeg komme nærmere til Gud? Og hvad må jeg personligt gøre for at tilbede Gud på en måde han kan godkende?’

Jehovas Vidner vil med glæde hjælpe dig til at finde svar på disse og andre bibelske spørgsmål. Vi vil tilskynde dig til at kontakte lokale Jehovas Vidner i den nærmeste rigssal eller skrive til udgiverne af dette blad hvis du gerne vil have et gratis bibelkursus på et tidspunkt og sted der passer dig.

[Illustration på side 10]

EN HELLIGDOM FRA OLDTIDEN TIL DYRKELSE AF AFGUDER, TEL ARAD, ISRAEL

[Kildeangivelse]

Garo Nalbandian

[Illustration på side 10]

STATUETTER AF ASTARTE FRA OLDTIDENS JUDÆISKE BOLIGER

[Kildeangivelse]

Fotografi © Israel Museum, Jerusalem; med tilladelse fra Israel Antiquities Authority