Tel Arad — et tavst vidne

En forsvunden by. Et mystisk tempel. Et væld af gamle inskriptioner. Det kunne lyde som oplægget til en spændende film. Men alt dette og meget mere lå i århundreder gemt under flere lag ørkensand i Tel Arad i Israel, indtil arkæologer begyndte at grave der.

FOLK der besøger nutidsbyen Arad, får et indtryk af en typisk israelsk by. Den ligger i Judæas Ørken vest for Det Døde Hav og har 27.000 indbyggere. Men den israelitiske fortidsby Arad lå otte kilometer længere mod vest. Det er dér arkæologer omhyggeligt har fjernet det ene lag sand efter det andet og afdækket mange historiske bygninger og indskrifter.

Indskrifterne er fundet på ostraka, det vil sige fragmenter af lertøj brugt til at skrive på. Ostraka var almindeligt anvendt på Bibelens tid. Fra udgravningen i Tel Arad har man hentet hvad der er blevet betegnet som den største samling ostraka fundet i Israel. Hvor betydningsfuld er denne arkæologiske udgravning?

De fund der er gjort i Arad, dækker en lang periode af Bibelens historie; fra dommertiden i Israel frem til den babyloniske invasion af Juda i 607 f.v.t. Disse fund er altså med til at bekræfte Bibelens nøjagtighed. De kaster også lys over hvordan folk i det gamle Israel betragtede Guds personlige navn.

Arad og Bibelen

I Bibelen siges der ganske vist ikke meget om Arad. Men denne by der lå på et strategisk vigtigt sted, kontrollerede engang en travl handelsrute. Det er derfor ikke overraskende at denne gamle by ifølge historiske optegnelser og arkæologiske udgravninger gentagne gange er blevet erobret, ødelagt og genopbygget i løbet af dens omskiftelige  historie. At byen gang på gang blev opført samme sted, skabte en meget stor tell, eller ruinhøj.

I Bibelen nævnes Arad første gang i beretningen om den sidste del af israelitternes 40 år lange ørkenvandring. Kort efter at Moses’ bror Aron var død, befandt Guds folk sig nær ved den sydlige grænse til det land de var blevet lovet. Den kana’anæiske konge af Arad faldt åbenbart for fristelsen til at angribe disse ørkenvandrere. Med Jehovas støtte gik israelitterne tappert til modangreb, vandt en fuldstændig sejr og jævnede Arad med jorden, skønt nogle at indbyggerne øjensynlig undgik udslettelse. — 4 Mosebog 21:1-3.

Kana’anæerne genopbyggede hurtigt deres strategisk vigtige by; da Josua nogle få år senere nåede til området, idet han marcherede ind fra nord og systematisk udryddede kana’anæerne fra „bjerglandet og Negeb“, var en af de konger han stod over for, „Arads konge“. (Josua 10:40; 12:14) Efterkommere af kenitten Hobab, der havde sluttet sig til israelitterne som vejviser under opholdet i ørkenen, bosatte sig senere i dette område af Negeb. — Dommerne 1:16.

Arkæologiske fund

Med hensyn til senere begivenheder i den bibelske beretning giver ruinerne i Tel Arad nogle interessante oplysninger. Arkæologerne har for eksempel fundet en række fæstningsværker. Nogle af disse kan meget vel stamme fra kong Salomons regeringstid. Salomon var kendt for at have opført mange byer. (1 Kongebog 9:15-19) Et af lagene i udgravningen vidner om en fuldstændig nedbrænding og er blevet dateret til begyndelsen af det tiende århundrede før vor tidsregning. Sådanne fund stemmer med tidspunktet for den invasion den egyptiske farao Sjisjak indledte blot fem år efter Salomons død. På en mur i Karnak i det sydlige Egypten er der et relief til minde om Sjisjaks felttog, og her nævnes Arad blandt de mange byer han indtog. — 2 Krønikebog 12:1-4.

Det er interessant at der på mange af de omkring 200 beskrevne potteskår man har fundet her, findes hebraiske navne og betegnelser som også forekommer i Bibelen, såsom Pasjhur, Meremot og Koras sønner. Nogle af disse ikkebibelske skrifter er endog yderst interessante fordi de indeholder Guds navn. Navnet er sat sammen af fire hebraiske bogstaver יהוה (JHWH) — ofte kaldet tetragrammet — og er den almægtige Guds unikke egennavn. Senere førte overtro til den opfattelse at det er blasfemisk at udtale eller skrive Guds navn. Men fundene i Tel Arad, tillige med mange andre, bekræfter at det på Bibelens tid var almindeligt at bruge Guds navn i dagliglivet, i hilsner og i forbindelse med velsignelser. En inskription har for eksempel ordlyden: „Til min herre Eljasjib. Måtte Jahve [Jehova] nære omsorg for dig. . . . Han opholder sig i Jahves tempel.“

Hvad så med det mystiske tempel der blev nævnt i indledningen? Et komplet tempelanlæg  og dets alter fra den judæiske periode har givet anledning til mange spekulationer. Det er meget mindre end Salomons hellige tempel i Jerusalem, men der er mange ligheder. Hvorfor og hvornår blev templet i Arad bygget? Hvad blev det brugt til? Det kan arkæologerne og historikerne kun gisne om.

Jehova havde befalet at templet i Jerusalem var det eneste sted hvor man måtte fejre de årlige højtider og bringe ofre. (5 Mosebog 12:5; 2 Krønikebog 7:12) Templet i Arad blev derfor bygget og brugt stik imod Guds lov, måske i en tid hvor andre altre og ceremonier havde fået mange til at fravige den rene tilbedelse. (Ezekiel 6:13) I så fald blev dette center for falsk tilbedelse sikkert fjernet under de gennemgribende reformer Ezekias og Josias gennemførte i det ottende og syvende århundrede før vor tidsregning. — 2 Krønikebog 31:1; 34:3-5, 33.

Den lille del af Arads fortid som har overlevet frem til i dag, fortæller noget vigtigt som vi kan tage ved lære af. Fra århundreders lag af sand er der dukket ting frem som bekræfter Bibelens nøjagtighed, som bevidner at en fordærvet efterligning af den sande tilbedelse opstod og gik til grunde, og som giver eksempler på den respektfulde brug af Guds navn i daglig tale.

[Kort/​illustration på side 23]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

JERUSALEM

Det Døde Hav

Arad

Tel Arad

[Kildeangivelse]

Pictorial Archive (Near Eastern History) Est.

[Illustration på side 24]

En detalje fra et relief på en mur i Karnak, Egypten

[Kildeangivelse]

Pictorial Archive (Near Eastern History) Est.

[Illustration på side 25]

Indskriften lyder i uddrag: „Måtte Jahve [Jehova] nære omsorg for dig“

[Kildeangivelse]

Foto © Israel Museum, Jerusalem; med tilladelse af Israel Antiquities Authority

[Illustration på side 25]

En del af tempelanlægget i Tel Arad

[Illustration på side 25]

Fæstningsværket i Tel Arad set fra østsiden

[Kildeangivelse på side 25]

Todd Bolen/​Bible Places.com