Vidste du det?

Henviste Paulus til et fysisk skel da han i Efeserbrevet 2:11-15 omtalte en skillemur mellem jøder og ikkejøder?

I brevet til Efeserne modstillede apostelen Paulus israelitterne og de fremmede. Han sagde at der var en „skillemur“ mellem de to parter. (Efeserne 2:11-15) Paulus henviste til „loven med dens bud“ som blev givet gennem Moses, men hans brug af ordet „skillemur“ kan have mindet læserne om en stenmur der fandtes i virkeligheden.

I det første århundrede havde Jehovas tempel i Jerusalem flere forgårde der ikke var tilgængelige for enhver. Mens alle måtte komme i Hedningernes Forgård, var templets øvrige forgårde forbeholdt jøder og proselytter. En stenmur kaldet soreg, som menes at have været cirka 1,3 meter høj, adskilte disse forgårde fra det område hvortil alle havde adgang. Ifølge den jødiske historiker Flavius Josefus, der levede i det første århundrede, var der på denne mur anbragt inskriptioner på græsk og latin som advarede ikkejøder mod at passere denne grænse og derved gå ind på det hellige område.

Man har fra skillemuren fundet en velbevaret inskription på græsk med ordlyden: „Ingen fremmed må gå inden for skranken og indhegningen om templet. Enhver, som bliver grebet i færd hermed, vil kun have sig selv at takke for sin død.“

Apostelen Paulus brugte tilsyneladende denne soreg som et billede på den mosaiske lovpagt, der længe havde adskilt jøder og ikkejøder. Jesu offerdød ophævede således Lovpagten og „nedbrød skillemuren mellem dem“.

Hvorfor bruger Bibelen almindeligvis udtrykket „Israels tolv stammer“ når der i virkeligheden var tretten?

Israels stammer eller slægter var efterkommere af Jakob, hvis navn blev ændret til Israel. Patriarken Jakob havde 12 sønner — Ruben, Simeon, Levi, Juda, Dan, Naftali, Gad, Aser, Issakar, Zebulon, Josef og Benjamin. (1 Mosebog 29:32–30:24; 35:16-18) Elleve af disse brødre havde hver fået en stamme opkaldt efter sig, men ingen stamme bar Josefs navn. I stedet blev to stammer opkaldt efter Josefs sønner Efraim og Manasse, der fik fuld status som stammeoverhoveder. Således var der i alt 13 stammer i Israel. Hvorfor taler Bibelen da oftest om 12 stammer?

Blandt israelitterne var mændene af Levis stamme udvalgt til at tjene ved Jehovas tabernakel og senere ved templet. De var derfor fritaget for militærtjeneste. Jehova sagde til Moses: „Kun Levis stamme må du ikke mønstre, og du må ikke foretage en optælling af dem sammen med Israels sønner. Og du skal sætte levitterne over Vidnesbyrdets teltbolig og over alle dens redskaber og over alt hvad der hører til den.“ — 4 Mosebog 1:49, 50.

Levitterne modtog heller ikke noget område som arvelod i det forjættede land. De fik i stedet tildelt 48 byer som lå spredt ud over Israels område. — 4 Mosebog 18:20-24; Josua 21:41.

Af disse to grunde blev Levis stamme normalt ikke regnet med når stammerne blev mønstret. Derfor bruger Bibelen almindeligvis udtrykket „Israels tolv stammer“. — 4 Mosebog 1:1-15.

[Kildeangivelse på side 21]

Arkæologisk Museum i Istanbul