Hvorfor vise værdsættelse?

„Kære Raquel!

Du skal have mange tak. Du har været til stor opmuntring for mig. Måske er du ikke selv klar over det, men din positive indstilling og dine kærlige bemærkninger har betydet meget for mig.“ — Jennifer.

HAR du nogen sinde fået et uventet takkebrev? I så fald gjorde det dig sikkert varm om hjertet. Vi har alle et naturligt ønske om at andre sætter pris på os og værdsætter det vi gør. — Mattæus 25:19-23.

Når man giver udtryk for taknemmelighed, styrker det båndet mellem den man siger tak til, og en selv. Hvis man viser værdsættelse, følger man desuden i Kristi fodspor. Han lagde altid mærke til andres gode gerninger. — Markus 14:3-9; Lukas 21:1-4.

Desværre ser det ud til at personlige udtryk for taknemmelighed — både mundtlige og skriftlige — bliver mere og mere sjældne. Som Bibelen har advaret om, ville menneskene i „de sidste dage“ være „utaknemmelige“. (2 Timoteus 3:1, 2) Hvis vi ikke passer på, kan den udbredte mangel på taknemmelighed som er så tydelig i dag, kvæle enhver følelse af værdsættelse som vi måtte have.

Hvad kan forældre rent praktisk gøre for at lære deres børn hvordan man viser værdsættelse? Over for hvem skal vi vise værdsættelse? Og hvorfor bør vi vise værdsættelse selvom vi møder utaknemmelighed hos dem vi er omgivet af?

I familien

Forældre arbejder hårdt for at tage sig af deres børn, men somme tider kan de godt få en fornemmelse af at deres anstrengelser ikke bliver værdsat. Hvad kan de gøre for at rette op på den situation? Der er tre faktorer de må være opmærksomme på.

(1) Eksemplets magt. Som det er tilfældet når det gælder andre områder af børneopdragelse, er eksemplets magt stor. I Bibelen står der om en hårdtarbejdende mor i det gamle Israel: „Hendes sønner rejser sig og priser hende.“ Hvor havde disse børn lært at give udtryk for deres taknemmelighed? Det får vi et fingerpeg om hvis vi læser resten af verset: „Hendes mand berømmer hende,“ siges der. (Ordsprogene 31:28, den danske autoriserede oversættelse) Forældre som giver udtryk for deres værdsættelse over for hinanden, viser deres børn at den slags tilkendegivelser glæder modtageren, styrker familiebåndene og er tegn på modenhed.

En far ved navn Stephen siger: „Jeg har bestræbt mig for at være et godt eksempel for mine børn ved at sige min kone tak for mad.“ Har det givet resultater? „Mine to døtre har lagt mærke til dette, og det har hjulpet dem til at være mere opmærksomme på at vise taknemmelighed,“ fortæller Stephen. Hvis du er gift, er du så opmærksom på jævnlig at sige din ægtefælle tak for de daglige pligter som vedkommende påtager sig, arbejdsopgaver som man kan være tilbøjelig til at tage for givet? Siger du  tak til dine børn — også i situationer hvor de kun gør hvad der forventes af dem?

(2) Oplæring. Det er med taknemmelighedsfølelsen som med en blomst. Den må plejes for at give de bedste resultater. Hvordan kan forældre hjælpe deres børn til at opdyrke og give udtryk for værdsættelse? Den vise kong Salomon understregede en vigtig faktor i den forbindelse da han skrev: „Den retfærdiges hjerte grunder over hvordan det skal svare.“ — Ordsprogene 15:28.

Kan I som forældre oplære jeres børn til at tænke på de anstrengelser og den gavmildhed der ligger bag, hver gang de modtager en gave? En sådan form for eftertanke er en god grobund for værdsættelse. Maria, som har opdraget tre børn, siger: „Det tager tid at sætte sig ned sammen med sine børn og forklare dem hvad det indebærer når nogen har givet dem en gave — at en eller anden har tænkt på dem personligt og ønsket at give udtryk for hvor meget vedkommende holder af dem. Men jeg føler det er anstrengelserne værd.“ Sådanne samtaler kan hjælpe børn til at lære ikke alene hvad de bør sige når de giver udtryk for taknemmelighed, men også hvorfor de bør sige det.

Kloge forældre vil oplære deres børn til ikke at føle at alt det gode de får, er noget de på en eller anden måde har fortjent. * Advarselen i Ordsprogene 29:21 om hvordan man skal behandle sine trælle, gælder i lige så høj grad i forbindelse med ens børn: „Forkæler man sin træl fra ungdommen af, bliver han utaknemmelig siden hen.“

Hvordan kan man lære helt små børn at vise værdsættelse? Linda, som er mor til tre, siger: „Min mand og jeg opfordrede altid vores børn til at være med når vi skrev takkekort. Børnene lavede en tegning som blev sendt med, eller skrev deres navn på kortet.“ Sådan en tegning er måske ikke så fin, og håndskriften kan være svær at læse, men børnene lærer på den måde noget vigtigt.

(3) Udholdenhed. Vi har alle en medfødt tilbøjelighed til selviskhed, og den tendens kan hindre os i at give udtryk for vores taknemmelighed. (1 Mosebog 8:21; Mattæus 15:19) Men Bibelen giver dem der ønsker at tjene Gud, denne tilskyndelse: „[I skal] gøres nye i jeres sinds drivkraft og iføre jer den nye personlighed som blev skabt i overensstemmelse med Guds vilje.“ — Efeserne 4:23, 24.

Erfarne forældre ved imidlertid at det med at få børn til at „iføre [sig] den nye personlighed“, er lettere sagt end gjort. Stephen, som er omtalt tidligere, siger: „At lære vores døtre at sige tak på eget initiativ, uden at skulle minde dem om det, så ud til at tage sin tid.“ Men Stephen og hans hustru gav ikke op. „På grund af vores udholdenhed lærte pigerne det til sidst,“ siger han. „I dag er vi stolte over hvor gode de er til at vise deres taknemmelighed over for andre.“

Hvad med venner og bekendte?

Når vi undlader at sige tak, skyldes det ikke altid utaknemmelighed. Måske glemmer vi det bare. Men er det virkelig så vigtigt at vi ikke blot føler os taknemmelige, men også giver udtryk for vores værdsættelse? For at få svar på det spørgsmål kunne vi se på en beretning om Jesus og nogle spedalske.

På vej til Jerusalem mødte Jesus ti mænd der led af spedalskhed. Bibelen fortæller: „De hævede deres stemmer og sagde: ’Jesus, lærer, vis os barmhjertighed!’ Og da han så dem sagde han til dem: ’Gå hen og fremstil jer for præsterne.’ Og da, mens de var på vej derhen, blev de renset. En af dem vendte tilbage da han så at han var blevet helbredt, og med høj røst herliggjorde han Gud. Og han faldt på sit ansigt for Jesu fødder og takkede ham; og han var samaritaner.“ — Lukas 17:11-16.

Lagde Jesus ikke mærke til at de andre undlod at give udtryk for deres taknemmelighed? Beretningen fortsætter: „Som svar sagde Jesus: ’Blev ikke alle ti renset? Hvor er da de ni andre? Var der ingen uden denne mand fra en anden nation som vendte tilbage for at give Gud ære?’“ — Lukas 17:16-18.

 De ni andre spedalske var ikke onde. Tidligere havde de åbenlyst givet udtryk for deres tro på Jesus og villigt gjort som han sagde, hvilket indebar at de tog til Jerusalem for at fremstille sig for præsterne. De har uden tvivl været dybt taknemmelige for det Jesus i sin kærlighed havde gjort for dem, men de undlod at give udtryk for deres værdsættelse. Jesus var skuffet over dem. Hvordan er det med os? Når nogle behandler os godt, er vi så hurtige til at sige tak, og viser vi vores værdsættelse ved at sende et takkebrev hvis det er passende?

Bibelen siger: „Kærligheden er ikke uopdragen eller selvisk.“ (1 Korinther 13:5, Today’s English Version) At man oprigtigt giver udtryk for sin værdsættelse, er ikke bare et tegn på gode manerer, men også et vidnesbyrd om kærlighed. Som beretningen om de spedalske viser os, skylder de der ønsker at behage Kristus, andre en sådan kærlighed og værdsættelse, uanset deres nationalitet, race eller religion.

Spørg dig selv: „Hvornår sagde jeg sidst tak til en nabo, en kollega, en skolekammerat, en medarbejder på et hospital, en forretningsindehaver eller en anden person efter at vedkommende havde hjulpet mig? Hvorfor ikke holde regnskab med det en dag eller to og notere hvor mange gange du mundtligt eller skriftligt siger tak til en eller anden, eller på anden måde viser din taknemmelighed over for vedkommende? Sådan en liste kan måske hjælpe dig til at se hvor du kan blive bedre til at give udtryk for værdsættelse.

Jehova er naturligvis den der allermest fortjener vores taknemmelighed. Han er den der giver os „enhver god gave og enhver fuldkommen foræring“. (Jakob 1:17) Hvornår har du sidst over for ham givet udtryk for din oprigtige værdsættelse af noget bestemt han har gjort for dig? — 1 Thessaloniker 5:17, 18.

Hvorfor vise værdsættelse når andre ikke gør det?

Men måske viser andre ingen værdsættelse når vi gør noget for dem. Hvorfor skulle vi give udtryk for taknemmelighed når andre ikke gør det? Det er der i hvert fald én god grund til.

Ved at gøre godt mod dem der mangler værdsættelse, efterligner vi vor kærlige Skaber, Jehova Gud. Den kendsgerning at mange ikke værdsætter den kærlighed Jehova har vist dem, afholder ikke ham fra fortsat at gøre godt mod dem. (Romerne 5:8; 1 Johannes 4:9, 10) „Han lader nemlig sin sol stå op over onde og gode, og lader det regne på retfærdige og uretfærdige.“ Hvis vi, til trods for at vi lever i en utaknemmelig verden, bestræber os for at vise værdsættelse og være taknemmelige, viser vi at vi er „sønner af [vor] Fader som er i himlene“. — Mattæus 5:45.

[Fodnote]

[Tekstcitat på side 15]

Hold regnskab en dag eller to, og notér hvor mange gange du siger tak

[Illustration på side 15]

Selv små børn kan lære at vise værdsættelse

[Illustration på side 15]

Vær et godt eksempel for dine børn når det gælder om at vise værdsættelse