Læsere spørger

Hvis Adam var fuldkommen, hvordan kunne han da synde?

Det var muligt for Adam at synde fordi Gud havde skabt ham med en fri vilje. At Adam havde en fri vilje, var ikke uforeneligt med det at han var fuldkommen. Kun Gud selv er fuldkommen i absolut, uindskrænket forstand. (5 Mosebog 32:3, 4; Salme 18:30; Markus 10:18) Når begrebet fuldkommenhed bruges om nogen anden eller noget andet, er fuldkommenheden relativ. En kniv kan være det fuldkomne redskab til udskæring af kød, men ikke til at spise suppe med. En genstand kan altså være fuldkommen i forhold til sit formål.

Hvad var da formålet, eller hensigten, med at Gud skabte Adam? Guds hensigt var at Adam skulle blive stamfader til en efterslægt af mennesker der alle var fornuftbegavede og havde frihed til selv at træffe valg. De der gerne ville lade sig lede af kærlighed til Gud og hans veje, skulle selv kunne vise det ved at adlyde hans love. Lydigheden mod Gud var altså ikke indprogrammeret i menneskets hjerne, men skulle komme fra hjertet som et frit valg. (5 Mosebog 10:12, 13; 30:19, 20) Hvis det havde været umuligt for Adam at vælge at være ulydig, ville han altså have været ufuldstændig — eller ufuldkommen — i forhold til det han skulle være, nemlig et menneske med en fri vilje. Hvordan valgte Adam da at bruge sin frie vilje? Bibelens beretning viser at han valgte at følge sin hustru og være ulydig mod Guds lov angående „træet til kundskab om godt og ondt“. — 1 Mosebog 2:17; 3:1-6.

Var det da sådan at Gud skabte Adam med en moralsk svaghed så han manglede evnen til at træffe kloge afgørelser eller til at modstå fristelser? Inden Adam blev ulydig, havde Jehova Gud betragtet hele sit jordiske skaberværk, også de to første mennesker, og bedømt at det hele var „virkelig godt“. (1 Mosebog 1:31) Da Adam syndede, var der altså ikke nogen fejl i det skabte som Gud måtte rette. Nej, han kunne pege direkte på Adam som den der var skyldig. (1 Mosebog 3:17-19) Hvis Adam havde ladet sig lede af kærlighed til Gud og til rette principper, ville han have adlydt Gud frem for alt; men det undlod han at gøre.

Tænk også på at Jesus, da han var på jorden, var et fuldkomment menneske som Adam. I modsætning til andre efterkommere af Adam var Jesus imidlertid undfanget ved hellig ånd; han havde ikke arvet nogen svaghed der ville gøre det umuligt for ham at modstå fristelser. (Lukas 1:30, 31; 2:21; 3:23, 38) Af egen fri vilje forblev han loyal mod sin Fader, endda under det værst tænkelige pres. Adam benyttede sin frie vilje på en sådan måde at han var personligt ansvarlig for sin ulydighed mod Jehovas bud.

Hvordan kan det være at Adam valgte at være ulydig? Mente han at han ville blive bedre stillet på den måde? Nej, for apostelen Paulus skrev at ’Adam ikke blev bedraget’. (1 Timoteus 2:14) Han traf det valg at give efter for sin hustru, der allerede havde valgt at spise af den forbudte frugt. Hans ønske om at behage hende var større end hans ønske om at adlyde Skaberen. Da hun tilbød ham den forbudte frugt, skulle han naturligvis have tænkt på den betydning ulydigheden ville få for hans forhold til Gud. Uden dyb og ubrydelig kærlighed til Gud var han svag over for pres, altså også pres fra Eva.

Da Adam syndede før han satte børn i verden, blev alle hans efterkommere født ufuldkomne. Dog har vi alle, ligesom Adam, fået den frie viljes gave. Måtte vi værdsætte Jehovas godhed mod os og vælge at opbygge en stærk kærlighed til ham, der fortjener vor lydighed og vor tilbedelse. — Salme 63:6; Mattæus 22:36, 37.