Hvor troværdige er evangelierne?

„Evangelierne må nu anses for at være et resultat af tidlig kristen mytedannelse.“ — Burton L. Mack, professor emeritus i nytestamentlig tekstforskning.

OVENNÆVNTE professor er ikke den eneste der tror sådan. Flere bibelforskere har sat spørgsmålstegn ved troværdigheden af Mattæus-, Markus-, Lukas- og Johannesevangeliet — Bibelens beretninger om Jesu liv og tjeneste. Hvorfor betragter nogle evangelierne som myter? Skulle deres bedømmelse rejse tvivl i dit sind om evangeliernes sandfærdighed? Lad os undersøge nogle af argumenterne.

Evangeliernes troværdighed betvivlet

I de første 17 århundreder efter vor tidsregning satte man aldrig for alvor spørgsmålstegn ved evangelierne. Imidlertid har flere lærde siden det 19. århundrede anset evangelierne for ikke at være inspireret af Gud, men udtænkt og sammensat af mennesker. De har også benægtet at evangelieskribenterne havde førstehåndsoplysninger om Jesus, og har påstået at sådanne mænd var ude af stand til at nedskrive pålidelig historie. Desuden har de konkluderet at lighederne i struktur og indhold i de første tre evangelier — undertiden kaldet synoptiske, som betyder „samme syn“ — viser at evangelieskribenterne i vid udstrækning skrev af efter hinanden. Bibelkritikere har også benægtet Jesu mirakler og opstandelse som beskrevet i evangelierne. Nogle påstår endda at Jesus slet ikke var en historisk person.

De samme kritikere har konkluderet at Markus må have skrevet sit evangelium først, da det tilsyneladende ikke bidrager med noget nyt af videre betydning sammenholdt med Mattæus- og Lukasevangeliet. Kritikerne har også antaget at Mattæus og Lukas benyttede Markusevangeliet som grundlag for udarbejdelsen af deres evangelier, og at de konfererede med en supplerende kilde — et dokument de lærde betegner som Q (fra tysk Quelle, eller „kilde“). Ifølge bibelforskeren A.F.J. Klijn var det denne populære hypotese som „degraderede evangelisterne til nogle der sammenstykkede enkeltstående beretninger“. En sådan opfattelse fik faktisk evangelieskribenterne til at fremstå som plagiatorer og mytedannere. Denne teori har undergravet troen på at Bibelen er nedskrevet under guddommelig inspiration. — 2 Timoteus 3:16.

Var evangelieskribenterne plagiatorer?

Er lighederne mellem de synoptiske evangelier virkelig et bevis på at skribenterne blot skrev af efter hinanden? Nej. Hvorfor ikke? Først og fremmest fordi Jesus havde lovet sine disciple at den hellige ånd ville ’minde dem om alt hvad han havde fortalt dem’. (Johannes 14:26) Det er derfor ikke overraskende at evangelisterne huskede og nedskrev nogle af de samme begivenheder. Det er sandt at nogle af Bibelens skribenter kan have læst og refereret til det som andre bibelskribenter har nedskrevet, men en sådan fremgangsmåde tyder snarere på et omhyggeligt studium, ikke på plagiering. (2 Peter 3:15) The Anchor Bible Dictionary siger desuden: „Den almindelige brug af mundtlig overlevering kunne meget vel være årsag til at Jesu udtalelser bliver gengivet med næsten samme ordvalg.“

 Lukas slog fast at han havde talt med mange øjenvidner og ’omhyggeligt gået alle ting igennem forfra’. (Lukas 1:1-4) Lyder det som om han plagierede eller skabte myter? Nej, tværtimod! Efter at arkæologen William Ramsay omhyggeligt havde gennemgået alt det Lukas havde skrevet, lød hans konklusion: „Lukas er en førsteklasses historiker: ikke alene er hans oplysninger pålidelige, men han er også i besiddelse af virkelig historisk sans . . . Ja, denne skribent hører til blandt de allerstørste historikere.“

Vidnesbyrdet fra de tidligere kirkefædre — deriblandt det fra teologen Origenes fra det tredje århundrede — siger ligeledes at apostelen Mattæus var den første til at skrive et evangelium. Origenes skriver: „Det første blev skrevet af den forhenværende Tolder Matthæus, som senere blev en Jesu Kristi Apostel. Han udgav det for de troende, der kom fra Jødedommen, og han skrev det paa det hebraiske Sprog.“ Det er helt tydeligt at Mattæus, der både var en apostel og et øjenvidne, ikke behøvede at plagiere Markus’ skrifter; Markus var jo ikke et øjenvidne. Hvordan forholder det sig så med påstanden om at Mattæus- og Lukasevangeliet byggede på Markusevangeliet og et formodet dokument kaldet Q?

Blev Markusevangeliet skrevet først?

Den teori at Markusevangeliet blev skrevet først og dannede grundlag for Mattæus og Lukas, hviler ikke på en „logisk og holdbar bevisførelse,“ siger The Anchor Bible Dictionary. Og  dog tror mange lærde at Markus skrev sit evangelium før Mattæus og Lukas skrev deres, og de begrunder det med at Markus ikke bidrager med noget nyt af videre betydning. Johannes Kuhn, en bibelkyndig fra det 19. århundrede, hævdede at Markusevangeliet må have været skrevet først. I modsat fald, sagde han, „måtte man forestille sig at Markus havde skåret de to ruller med Mattæus- og Lukasevangeliet op i småstykker, blandet dem i en gryde og fremstillet sit evangelium fra denne blanding“.

Eftersom Markusevangeliet er det korteste, kan det ikke overraske nogen at indholdet af unikt stof er mindst i forhold til de andre evangelier. Det beviser dog ikke at det er skrevet først. Desuden er det heller ikke sandt at Markus ikke har noget at føje til Mattæus- og Lukasevangeliet. I Markus’ kraftfulde og livfulde beretning om Jesu tjeneste er der faktisk flere end 180 vers og fascinerende detaljer som ikke findes i Mattæus- og Lukasevangeliet, hvilket gør Markusevangeliet til en enestående beretning om Jesu liv. — Se ramme på side 13.

Hvordan forholder det sig med dokument Q?

Hvad kan der siges om dokumentet Q, som nogle påstår er kilden til Mattæus- og Lukasevangeliet? James M. Robinson, der er professor i religion, siger: „Q er helt sikkert den vigtigste kristne tekst vi har.“ Denne udtalelse er overraskende fordi dokument Q ikke eksisterer i dag, og i realiteten kan ingen bevise at det nogen sinde har eksisteret! At det fuldstændig er forsvundet, er så meget mere bemærkelsesværdigt i betragtning af at bibelforskere påstår at adskillige kopier af dokumentet må have cirkuleret. Dertil kommer at dokument Q aldrig er blevet citeret af kirkefædrene.

Tænk over dette. Det formodes at dokument Q har eksisteret og støttet hypotesen om at Markusevangeliet blev skrevet først. Er det ikke et eksempel på at én hypotese bygger på en anden? Når det kommer til teorier som disse, er det klogt at tænke på dette ordsprog: „Den enfoldige tror hvert ord han hører; den kloge forstår at bevis er nødvendigt.“ — Ordsprogene 14:15, The New English Bible.

Evangelierne — autentiske og pålidelige

Kritiske bibelforskere har som følge af deres spekulationer og grundløse hypoteser været årsag til at mange ikke har villet undersøge de pålidelige evangelieberetninger om Jesu liv og tjeneste. Disse beretninger viser tydeligt at de første kristne ikke betragtede begivenhederne i Jesu liv, hans tjeneste, død og opstandelse som myter. Hundreder af øjenvidner har bekræftet at disse begivenheder virkelig har fundet sted. De første kristne, som var villige til at blive forfulgt og dø for at følge Kristus, ville have fundet det tåbeligt at være kristne hvis Jesu tjeneste og opstandelse blot var blændværk. — 1 Korinther 15:3-8, 17, 19; 2 Timoteus 2:2.

Angående hypotesen om at Markusevangeliet blev skrevet først, og hypotesen om det mystiske tabte dokument Q, har George W. Buchanan, der er professor i teologi, følgende kommentar: „Det at koncentrere sig om hypoteser om [evangeliernes] oprindelse afleder bibelstudentens opmærksomhed fra at studere selve teksten.“ Dette stemmer overens med apostelen Paulus’ vejledning til Timoteus om ikke „at agte på usande historier og slægtsregistre, der ikke fører til noget, men som snarere fremkalder spørgsmål til granskning end bidrager til en forvaltning af det der hører Gud til og som er forbundet med tro“. — 1 Timoteus 1:4.

Evangelierne er pålidelige. De indeholder troværdige beretninger skildret af øjenvidner. De er baseret på gennemgribende forskning. De fortæller mange fascinerende kendsgerninger om Jesu liv. Ligesom fortidens Timoteus gør vi vel i at følge Paulus’ ord: „Bliv i det du har lært og er blevet overbevist om.“ Vi har god grund til at acceptere at „hele Skriften er inspireret af Gud“ — også de fire evangelier. — 2 Timoteus 3:14-17.

[Ramme på side 13]

Hvis Markusevangeliet ikke var blevet skrevet, ville vi ikke have vidst at . . .

Jesus havde set rundt på farisæerne med vrede, dybt bedrøvet over deres hjertes ufølsomhed (Markus 3:5)

Johannes og Jakob fik tilnavnet Boanerges (Markus 3:17)

kvinden med de stadige blødninger havde givet alt hvad hun ejede (Markus 5:26)

Herodias bar nag til Johannes Døber, og Herodes nærede frygt for Johannes og holdt ham beskyttet (Markus 6:19, 20)

Jesus opfordrede sine disciple til at hvile sig lidt (Markus 6:31)

farisæerne vaskede deres hænder op til albuen (Markus 7:2-4)

Jesus tog børnene i sine arme (Markus 10:16)

Jesus fattede kærlighed til den unge leder (Markus 10:21)

Peter, Jakob, Johannes og Andreas begyndte at spørge Jesus da de var for sig selv (Markus 13:3)

en ung mand efterlod sin linnedklædning (Markus 14:51, 52)

Desuden omtales en af Jesu lignelser og to af hans mirakler kun i Markusevangeliet. — Markus 4:26-29; 7:32-37; 8:22-26.

Markusevangeliet indeholder mange førstehåndsoplysninger som ikke findes i de andre evangelier. Vores værdsættelse af dette vil helt sikkert blive større når vi tager os tid til at grunde over den fulde værdi af alle sådanne vigtige detaljer.