Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Profetier om den umiddelbare fremtid

Profetier om den umiddelbare fremtid

Profetier om den umiddelbare fremtid

I EN REDEGØRELSE om menneskets og jordens fremtid skrev Peter: „Efter hans [Guds] løfte venter vi nye himle og en ny jord hvori retfærdighed skal bo.“ (2 Peter 3:13) Den første gang der blev givet løfte om „nye himle og en ny jord“, var gennem profeten Esajas. (Esajas 65:17; 66:22) Peter viste ved at citere fra denne profeti at den endnu ikke var gået i opfyldelse på hans tid.

Senere, i omkring år 96 efter vor tidsregning, forbandt apostelen Johannes i Åbenbaringens Bog denne ’nye jord’ med de velsignelser der skulle indtræffe under Guds rige. (Åbenbaringen 21:1-4) Både Jesu udtalelser og de udtalelser apostelen Paulus fremsatte om forholdene på jorden lige inden Guds riges komme, ser vi opfyldelsen af i dag. Vi kan derfor forvente at Guds rige snart vil indføre den nye verden. Hvordan vil der være i denne nye verden? Det får vi svar på i Esajas’ Bog i Bibelen.

De gode forhold i den nye verden

Fred overalt og enig tilbedelse. „De skal smede deres sværd til plovjern og deres spyd til beskæreknive. Nation vil ikke løfte sværd mod nation, og de skal ikke mere lære at føre krig.“ — Esajas 2:2-4.

Fred mellem mennesker og dyr. „Ulven skal holde til hos vædderlammet, og leoparden vil ligge hos kiddet, og kalven og ungløven og fedekvæget er sammen; og det er en lille dreng der fører dem. Og både koen og bjørnen vil græsse; deres unger ligger sammen. Og løven æder halm som kvæget. . . . De vil ikke volde skade eller forårsage ødelæggelse på hele mit hellige bjerg; for jorden vil være fyldt med kundskab om Jehova, som vandene dækker havets bund.“ — Esajas 11:6-9.

Mad nok til alle. „Hærstyrkers Jehova vil på dette bjerg berede et festmåltid for alle folkeslagene med retter der er rige på olie, et festmåltid med vellagrede vine, med marvfulde retter der er rige på olie, med vellagrede, klarede vine.“ — Esajas 25:6.

Ingen død mere. „[Gud] vil opsluge døden for bestandig, og den suveræne Herre, Jehova, vil tørre tårerne af alle ansigter. Og sit folks forsmædelse fjerner han fra hele jorden, for Jehova har selv udtalt det.“ — Esajas 25:8.

Døde er oprejst. „Dine døde vil leve, deres legemer vil stå op igen. De der sover i jorden, vil vågne og råbe af glæde . . . jorden vil lade dem der længe har været døde, blive født igen.“ — Esajas 26:19, The New English Bible.

Messias — en retfærdig dommer. „Han dømmer ikke blot efter hvad hans øjne ser, og retleder ikke blot efter hvad hans ører hører. Men med retfærdighed dømmer han de ringe, og med retskaffenhed retleder han til gavn for de sagtmodige på jorden.“ — Esajas 11:3, 4.

Blinde og døve helbredt. „Da åbnes de blindes øjne, og de døves ører lukkes op.“ — Esajas 35:5.

Ørkenen blomstrer. „Ørkenen og det udtørrede land skal glæde sig, og ørkensletten juble og blomstre som krokusen. Den skal visselig blomstre, ja endog juble med fryd og glade råb.“ — Esajas 35:1, 2.

En ny jord. „Jeg skaber nye himle [et nyt himmelsk styre] og en ny jord [et retfærdigt, nyt menneskesamfund]; og det tidligere vil ikke blive husket, og det vil ikke opkomme i hjertet. Men I skal glæde jer og juble evigt over det jeg skaber. . . . Og de [indbyggerne i Guds nye verden] skal bygge huse og bo der; og de skal plante vingårde og spise deres frugt. De vil ikke bygge for at en anden skal bo der; de vil ikke plante for at en anden skal spise. For som træets dage skal mit folks dage blive; og mine udvalgte vil bruge deres hænders værk fuldt ud. De skal ikke slide til ingen nytte, og de skal ikke føde børn til pludselig rædsel; for de er et afkom bestående af Jehovas velsignede, og deres efterkommere er hos dem. Og før de kalder, svarer jeg; mens de endnu taler, hører jeg.“ „’Ligesom de nye himle og den nye jord som jeg frembringer, består for mit ansigt,’ lyder Jehovas udsagn, ’således kommer jeres afkom og jeres navn til at bestå.’“ — Esajas 65:17-25; 66:22.

Profetier om en storslået fremtid

Esajas’ Bog er ikke den eneste af Bibelens bøger der indeholder forudsigelser om en lys fremtid. Bibelen er fyldt med profetier der beskriver alt det gode Gud vil udrette gennem sit rige ved Kristus. * Du kan komme til at leve under sådanne paradisiske forhold hvis du sætter dig ind i hvad Bibelen virkelig lærer om Guds gode hensigt for fremtiden, og i hvordan du kan få del i opfyldelsen. Jehovas Vidner vil med glæde hjælpe dig.

[Fodnote]

^ par. 15 Yderligere oplysninger om Guds rige og hvad det vil udrette, findes på side 76-85 i bogen Hvad er det Bibelen virkelig lærer?, udgivet af Jehovas Vidner.

[Illustration på side 8]

Mennesker vil leve i fred med hinanden og med dyrene

[Illustration på side 9]

De døde vil komme til live igen

[Illustration på side 10]

Hele jorden vil blive et paradis