Sand frihed for mayaerne

HVEM har ikke hørt om mayaerne? Hvert år rejser tusinder af turister til Yucatánhalvøen i Mexico for at beundre de imponerende pyramider, som for eksempel dem ved Chichén Itzá og Cobá. Mayaerne udmærkede sig ikke kun ved deres opfindsomme ingeniørarbejde, men også med hensyn til deres færdigheder inden for skrivning, matematik og astronomi. De udviklede et avanceret skriftsystem baseret på hieroglyffer, fandt på begrebet nul og indførte en kalender på 365 dage med justeringer der svarer til vores skudår.

Når det gælder religion, ser vi imidlertid en anden side af mayaernes kultur. Mayaerne var polyteister; de tilbad guder for solen, månen, regnen, majs og mange andre ting. Deres præster var ivrige stjernetydere. Deres tilbedelse indebar brugen af røgelse og billeder, selvlemlæstelse, rituelle åreladninger og den skik at foretage menneskeofringer — af fanger eller slaver, men navnlig børn.

Spaniernes ankomst

Det var denne sammensatte civilisation spanierne fandt da de ankom i begyndelsen af det 16. århundrede. Conquistadorerne, som de spanske eventyrere blev kaldt, havde to mål: at erhverve sig ny jord og rigdomme og at omvende mayaerne til katolicismen for at befri dem fra deres barbariske hedenske praksis. Var den spanske erobring med til at give mayaerne sand frihed hvad angår religion eller andre forhold?

Spanierne, herunder den katolske kirkes præster, overtog mayaernes fælles jord, som de i umindelige tider havde brugt til traditionelt svedjebrug. Denne beslaglæggelse resulterede i stor modgang og fjendtlighed. De nyankomne tog også kontrollen med de cenoter, eller dybe jordfaldshuller, der praktisk talt var den eneste mulighed for at få vand på Yucatánhalvøen. Yderligere modgang kom da kirken tvang mayaerne til at betale en årlig kopskat — 12 ¹/2 realer * for hver mand og  9 for hver kvinde — ud over en allerede tyngende statsskat. De spanske godsejere udnyttede situationen ved først at betale kirkeskatten for mayaerne og derefter tvinge dem til at arbejde gælden af, idet de nærmest gjorde dem til slaver.

Præsterne pålagde dem også afgifter for religiøse ydelser som dåb, bryllupper og begravelser. Ved at overtage jorden og kræve kopskat og afgift kunne kirken berige sig på mayaernes bekostning. Bønderne blev betragtet som overtroiske og uvidende af natur. Og derfor følte præsterne og andre magtfulde personer at de havde ret til at piske mayaerne for at opretholde disciplin og for at befri dem for deres overtro.

Kastekrigen

Mayaerne gav igen ved at undlade at betale kirkeskat, tage deres børn ud af kirkeskolerne, blive væk fra undervisningen i katekismus og nægte at arbejde på haciendaerne, eller plantagerne. Men så fik de bare en endnu hårdere behandling. Situationen nåede kogepunktet i 1847 — efter 300 år under spansk herredømme. Mayaerne rejste sig mod de „hvide“ i hvad der kaldes Kastekrigen.

Som samlingspunkt brugte oprørslederne et orakel som de kaldte det talende kors, et kors gennem hvilket en bugtaler prædikede at de skulle kæmpe til døden. Krigen blev en katastrofe for mayaerne. Da den officielt sluttede i 1853, var 40 procent af mayaerne på Yucatán blevet dræbt. Men alligevel blev der ved med at opstå kampe i de næste 55 år. Endelig lykkedes det mayaerne at blive befriet fra spaniernes åg, og en jordreform blev sat i gang. Men hvordan gik det med den religiøse frihed?

Ingen sand frihed

Hverken de spanske erobreres indførelse af katolicismen eller Kastekrigen bragte mayaerne sand frihed. I dag kan man se en form for synkretisme, en sammensmeltet religion der forbinder de præspanske indianerskikke med romerskkatolske traditioner.

Bogen The Mayas — 3000 Years of Civilization siger om nutidens mayaer: „Mayaerne ærer deres gamle naturguder og deres forfædre på marker, i grotter og i bjerge . . . og samtidig tilbeder de helgenerne i kirken.“ Af den grund sidestiller de guden Quetzalcoatl, eller Kukulkan, med Jesus, og månegudinden med Jomfru Maria. Ud over det blev tilbedelsen af det hellige ceibatræ erstattet med dyrkelsen af korset, som man stadig vander som var det et rigtigt træ. I stedet for at have kors med en ophængt Jesusfigur dekorerer man nu korset med ceibablomster.

Endelig sand frihed!

I de senere år har Jehovas Vidner i Mexico iværksat et stort arbejde med at undervise mayaerne i Bibelen. Bibelsk læsestof er blevet gjort tilgængeligt for mayaerne på deres modersmål for at hjælpe dem til at få forståelse af Guds hensigt med menneskeheden. Hvad har været resultatet? Da dette blev skrevet, var der omkring 6600 mayatalende forkyndere af den gode nyhed om Riget i 241 menigheder af Jehovas Vidner i området. Har det været let for mayaerne at gøre sig fri af deres traditionsbundne tro for at tage imod Bibelens budskab?

For mange oprigtige mayaer har det været en kamp. Marcelino og hans kone, Margarita, betragtede sig selv som trofaste katolikker. Hvert år hyldede de korset ved at bære det fra kirken til deres hjem og dér bringe et dyreoffer som de efterfølgende spiste sammen med familie og venner. Så fik de besøg  af Jehovas Vidner, og der blev påbegyndt et studium ud fra Bibelen. „Vi forstod at det vi lærte, var sandheden,“ husker de, „men vi troede at vi ville blive angrebet af ånder hvis vi forlod vores tidligere tro.“ Alligevel fortsatte de deres bibelstudium. „Lidt efter lidt fandt sandheden fra Bibelen vej til vore hjerter,“ siger Marcelino. „Det gav os mod til at tale med vores familie og venner om det vi havde lært ud fra Bibelen. Vi er nu lykkelige over at være befriet fra de overtroiske forestillinger vi før var fanget af. Vi er kun kede af at vi ikke begyndte noget før. Vi vil gerne indhente noget af den tid vi har mistet, ved virkelig at arbejde på at fortælle andre om de vidunderlige sandheder der er i Bibelen.“

Alfonso, der er 73 år, var en ivrig katolik. I hans hjemby var det ham der plejede at organisere de religiøse højtider, som omfattede messer og dans samt mad og drikke til alle de fremmødte. Der var også tyrefægtning. „Det var helt normalt at disse fester endte i druk og optøjer,“ fortæller han. „Selvom jeg syntes godt om højtiderne, følte jeg at der manglede noget i min religion.“ Da Jehovas Vidner forkyndte for Alfonso, sagde han ja tak til et bibelstudium. På trods af et dårligt helbred begyndte han at komme til møderne i rigssalen. Han har nu sagt farvel til alle de religiøse skikke han tidligere tog del i, og bruger nu hver en lejlighed til at fortælle alle der besøger ham i hans hjem, om hans nyfundne tro.

Dette er blot nogle få eksempler blandt de mange oprigtige mayaer der har oplevet sand religiøs frihed. Ja, efterkommerne af dem der byggede de imponerende pyramider i Yucatán, er her stadig. De taler stadig det samme sprog. Mange bor næsten som deres forfædre gjorde, i huse lavet af flettede palmegrene strøget med ler. De dyrker deres majs og bomuld og gør brug af den samme metode med svedjebrug. Men nu har sandheden fra Guds ord frigjort mange mayaer fra trældommen under falsk religion og overtro. De værdsætter virkelig Jesu magtfulde ord: „I skal kende sandheden, og sandheden skal frigøre jer.“ — Johannes 8:32.

[Fodnote]

[Kort på side 13]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Område der har været under indflydelse af mayaerne

Den Mexicanske Golf

MEXICO

Yucatánhalvøen

Chichén Itzá

Cobá

BELIZE

GUATEMALA

HONDURAS

EL SALVADOR

[Illustration på side 13]

Mayaruiner, Chichén Itzá

[Illustration på side 15]

Marcelino og hans kone, Margarita, forkynder den gode nyhed på Yucatán