Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Vidste du det?

Vidste du det?

Vidste du det?

Hvilken type arbejde kan Jesus have udført som tømrer?

Jesu adoptivfar var tømrer, og Jesus lærte det samme fag. Han begyndte sin tjeneste da han var „omkring tredive år“, og på det tidspunkt blev han ikke kun betragtet som „tømrerens søn“, men også som en der selv var tømrer. — Lukas 3:23; Mattæus 13:55; Markus 6:3.

I Jesu hjemby har der sikkert været efterspørgsel efter forskelligt landbrugsudstyr såsom plove og åg, der hovedsagelig blev lavet af træ. Blandt de ting en tømrer ofte skulle lave, var forskellige møbler — borde, stole, skamler og dragkister — samt sådan noget som døre, vinduer, træhasper og tagspær. Meget af tømrerens arbejde havde at gøre med opførelse af bygninger.

I en illustration nævnte Johannes Døber øksen, et redskab som Jesus og andre tømrere sikkert har brugt til at fælde træer med. Efter fældningen kan de på stedet have hugget stammerne til bjælker, eller de kan have transporteret dem hjem til værkstedet. Denne del af arbejdet må have krævet stor fysisk styrke. (Mattæus 3:10) Esajas nævner en række andre redskaber som blev brugt af tømrere på hans tid: „Den der arbejder i træ udspænder målesnoren; han opmærker det med rødt kridt; han tilvirker det med en træskraber; og med en passer opmærker han det.“ (Esajas 44:13) Arkæologiske fund bekræfter at man på Bibelens tid gjorde brug af save af metal, hamre med stenhoved samt søm eller nagler af bronze. (2 Mosebog 21:6; Esajas 10:15; Jeremias 10:4) Det er rimeligt at antage at Jesus har gjort brug af sådanne redskaber.

Hvem var de ’bankmænd’ som Jesus nævnte i en af sine lignelser, og hvordan arbejdede de?

Jesus fortalte om en herre som irettesatte en doven træl med ordene: „Du [burde] have anbragt mine sølvpenge hos bankmændene, og når jeg kom ville jeg have fået det der er mit igen med renter.“ — Mattæus 25:27.

Store pengeinstitutter som vi kender dem i dag, fandtes ikke på Jesu tid. Men man havde længe kendt til pengeudlånere der gav renter af penge som var anbragt hos dem, og lånte penge ud til en højere rente. Ifølge The Anchor Bible Dictionary var rentebærende lån helt almindelige i Grækenland i det fjerde århundrede før vor tidsregning. Og under den periode der kaldes den romerske fred, varierede den årlige rente mellem 4 og 6 procent i hele det romerske rige.

Moseloven forbød at israelitter krævede renter af nødstedte landsmænd. (2 Mosebog 22:25) Denne regel synes hovedsagelig at gælde lån til de fattige. Men som vist i Jesu lignelse var det normalt at modtage renter af midler der var anbragt hos pengeudlånere, eller ’bankmænd’. Som altid henviste Jesus til noget som hans tilhørere var godt kendt med.