Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Undervis dine børn

Hvorfor David ikke var bange

Hvorfor David ikke var bange

BLIVER du en gang imellem bange? — * Det bliver vi nok alle sammen af og til. Hvad kan du gøre når du er bange? — Du kan søge hjælp hos en der er større og stærkere end dig selv. Måske kan din far eller mor hjælpe dig. Af Davids eksempel lærer vi meget om hvor vi kan søge hjælp. I en sang til Gud skrev David: „Du [er] den jeg stoler på. . . . Til Gud har jeg sat min lid; jeg bliver ikke bange.“ — Salme 56:3, 4.

Hvem mon har hjulpet David til ikke at være bange? — Var det hans far og mor? — Det har det sikkert været. Davids far, Isaj, var en trofast mand og var forfader til Jesus Kristus, Guds lovede „Fredsfyrste“. (Esajas 9:6; 11:1-3, 10) Isajs far, altså Davids farfar, hed Obed. En af bøgerne i Bibelen er opkaldt efter Obeds mor. Ved du hvad hun hed? — Hun hed Rut. Hun var en trofast kvinde som var gift med Boaz. — Rut 4:21, 22.

Rut og Boaz døde selvfølgelig længe før David blev født. Måske kender du navnet på Boaz’ mor, Davids tipoldemor. Hun boede i Jeriko og var med til at redde nogle israelitiske spioner. Da Jerikos mure styrtede sammen, reddede hun og hendes familie livet fordi de havde hængt en rød snor ud ad vinduet. Kan du huske hvad hun hed? — Hun hed Rahab og blev en tjener for Jehova. I Bibelen omtales hun som en vi kan efterligne på grund af hendes mod. — Josua 2:1-21; 6:22-25; Hebræerne 11:30, 31.

Vi kan være sikre på at Davids far og mor lærte deres dreng om alle disse trofaste tjenere for Jehova. Det sagde Guds lov nemlig at forældre skulle. (5 Mosebog 6:4-9) Senere fik Samuel, en af Guds profeter, besked på at han skulle udvælge David, Isajs yngste søn, til at blive konge i Israel. — 1 Samuel 16:4-13.

En dag sender Isaj David af sted med noget mad til tre af hans storebrødre. De er med i en krig mod filistrene, der er Guds fjender. David ankommer til lejrpladsen og løber derfra ud til slagmarken. Her hører han kæmpen Goliat håne „den levende Guds slagrækker“. Goliat udfordrer krigerne i Israels hær, men alle i hæren er for bange til at kæmpe imod ham. Kong Saul hører nu at David er villig til at kæmpe mod Goliat, og han kalder ham til sig. Men da Saul ser David, siger han: „Du er kun en dreng.“

David fortæller Saul at han har dræbt en løve og en bjørn der angreb hans families får. Goliat „skal blive som en af dem,“ siger David. Det får Saul til at sige: „Gå, og må Jehova være med dig.“ David finder nu fem glatte sten, lægger dem i sin hyrdetaske, tager sin slynge og går ud for at kæmpe mod Goliat. Da Goliat ser at det kun er en dreng der skal kæmpe mod ham, råber han: „Kom bare hen til mig, så skal jeg give dit kød til [fuglene]!“ David råber tilbage: ’Jeg kommer imod dig i Hærstyrkers Jehovas navn, og jeg vil slå dig ihjel!’

David løber hen imod Goliat, tager en sten fra sin taske, lægger den i slyngen og sender den af sted med fuld kraft. Stenen rammer Goliat lige i panden. Da filistrene ser at deres kæmpestore kriger er død, bliver de bange og flygter. Israelitterne forfølger dem og vinder kampen. Måske har du lyst til at læse hele beretningen sammen med din familie. Du finder den i Første Samuelsbog 17:12-54.

Som ung kan det måske nogle gange virke skræmmende at skulle følge Jehovas bud. Da Jeremias var ung, blev han også bange, men Gud sagde til ham: „Vær ikke bange . . . for ’jeg er med dig’.“ Jeremias tog mod til sig og forkyndte det som Jehova bad ham om. Hvis du stoler helt på Jehova, ligesom David og Jeremias, behøver du altså ikke være bange. — Jeremias 1:6-8.

^ par. 3 Hvis du læser denne artikel sammen med et barn, så læg mærke til at tankestregen efter hvert spørgsmål skal minde dig om at holde en pause så barnet kan svare.