Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Hvad vi kan lære af Marias eksempel

Hvad vi kan lære af Marias eksempel

Hvad vi kan lære af Marias eksempel

Har du nogen sinde følt dig overvældet over at have fået tildelt en opgave eller overdraget et ansvar du ikke havde regnet med? Føler du dig træt på grund af den daglige kamp for at få det hele til at løbe rundt? Måske er du blandt de millioner af mennesker som føler sig desorienterede og bange fordi de har måttet forlade deres hjemland og leve som flygtninge. Og hvem af os har ikke følt den knugende smerte og tomhed der opstår når en man holder af, dør?

VIDSTE du at Maria, Jesu mor, kom ud for alt dette? Og hvad der er vigtigere, hun klarede det! Hvad kan vi lære af hendes eksempel?

Folk i hele verden har hørt om Maria. Og det er ikke så underligt, for hun spillede en vigtig rolle i gennemførelsen af Guds hensigt. Millioner af mennesker agter hende endda meget højt. Den katolske kirke ærer hende som en elsket Moder og som et forbillede i tro, håb og godgørenhed. Mange har fået at vide at Maria kan lede mennesker til Gud.

Hvordan betragter du Jesu mor? Eller hvad der har større betydning, hvordan betragter Gud hende?

En usædvanlig opgave

Maria var datter af Eli og hørte til Judas stamme. Bibelen nævner hende første gang i forbindelse med en usædvanlig begivenhed. Hun blev besøgt af en engel som sagde: „Vær hilset, du højt begunstigede, Jehova er med dig.“ Det foruroligede Maria, og hun „begyndte at spekulere på hvad dette kunne være for en hilsen“. Engelen fortalte hende derfor at hun var blevet udvalgt til den enestående, men samtidig meget alvorlige opgave at skulle undfange, føde og tage sig af Guds søn. — Lukas 1:26-33.

Det var et enormt ansvar der blev lagt på denne unge, ugifte kvinde. Hvordan reagerede hun? Maria kunne meget vel have spekuleret på om nogen ville tro hende når hun fortalte hvad der var sket. Ville en sådan graviditet måske føre til at hun mistede Josefs, sin forlovedes, kærlighed eller blev udsat for offentlig skam? (5 Mosebog 22.20-24) Maria holdt sig dog ikke tilbage fra at tage imod den vigtige opgave.

Hendes stærke tro satte hende i stand til at underlægge sig sin Guds, Jehovas, vilje. Hun var overbevist om at han ville tage sig af hende, og derfor udbrød hun: „Se! Jehovas trælkvinde! Måtte det gå mig som du har sagt.“ Maria var villig til at se de kommende udfordringer i møde, for hun værdsatte det store privilegium Gud havde givet hende. — Lukas 1:38.

Da Maria fortalte Josef at hun var gravid, ville han ophæve deres forlovelse. Det må have været en meget svær tid for dem begge. Bibelen fortæller ikke hvor lang tid der gik, men det må have været en stor lettelse for både Maria og Josef da Jehovas engel viste sig for Josef. Dette sendebud fra Gud forklarede hvordan Maria på usædvanlig vis var blevet gravid, og gav Josef besked om at tage hende til sig som sin hustru. — Mattæus 1:19-24.

Vanskelige tider

I dag bruger mange vordende mødre flere måneder på at forberede sig på deres barns ankomst, og det har Maria sikkert også gjort. Det var trods alt hendes første barn. Imidlertid opstod der nogle uforudsete begivenheder som komplicerede tingene. Kejser Augustus befalede at der skulle foretages en folketælling, og at alle skulle indskrives i deres hjemby. Josef tog af den grund Maria, som nu var i niende måned, med på en næsten 150 kilometer lang rejse, sandsynligvis på æselryg! Da de ankom til Betlehem, var byen fyldt med mennesker. Maria havde behov for et passende sted hvor hun kunne føde, men det eneste de kunne finde, var en stald. Det må have været svært for Maria at skulle føde et sådant sted. Hun har sikkert været både forlegen og bange.

På dette kritiske tidspunkt i sit liv har Maria uden tvivl udøst sit hjerte for Jehova, i tillid til at han ville tage sig af både hende og det lille barn. Senere ankom nogle hyrder, ivrige efter at se barnet. De fortalte at nogle engle havde kaldt barnet for „en frelser, som er Kristus, Herren“. Der siges videre: „Maria begyndte at bevare alle disse udtalelser og at drage slutninger i sit hjerte.“ Ja, Maria tænkte dybt over det hyrderne havde sagt, og det styrkede hende. — Lukas 2:11, 16-19.

Hvad med os? Vi vil højst tænkeligt komme til at opleve svære tider. Bibelen viser desuden at „tid og tilfælde“ kan berøre os alle, og det kan føre til mange forskellige vanskeligheder og udfordringer. (Prædikeren 9:11) Hvis det sker, vil vi da blive bitre og give Gud skylden for det? Vil det ikke være bedre at efterligne Marias indstilling og få et nærmere forhold til Gud ved at lære hvad hans ord, Bibelen, siger, og derefter tænke over det vi har lært? Det vil med sikkerhed kunne hjælpe os gennem trængslerne.

Fattig og en flygtning

Maria kom også ud for andre vanskeligheder — blandt andet fattigdom og tvungen flugt fra sit hjemland. Har du måttet udholde noget lignende? Ifølge en rapport må „halvdelen af verdens befolkning — næsten tre milliarder mennesker — klare sig for under ti kroner om dagen“, og millioner andre kæmper for at få det hele til at løbe rundt selvom de bor i såkaldt rige lande. Hvad med dig? Føler du dig udmattet på grund af det daglige slid med at sørge for at din familie har mad, tøj og husly? Synes du nogle gange at det hele er uoverskueligt?

Ud fra det Bibelen siger, kan man udlede at Josef og Maria var relativt fattige. Hvordan det? Jo, af de få oplysninger der er at finde i evangelierne — skrevet af Mattæus, Markus, Lukas og Johannes — fremgår det at Josef og Maria sammen tog til templet 40 dage efter at Maria havde født, for at bringe det påkrævede offer — „et par turtelduer eller to dueunger“. * (Lukas 2:22-24) Kun folk der var for fattige til at ofre et vædderlam, havde lov til at komme med et sådant offer. Så Josef og Maria har sikkert haft vanskeligt ved at klare sig økonomisk. Trods det lykkedes det dem at skabe en kærlig atmosfære i familien, og tilbedelsen af Gud har uden tvivl været det vigtigste for dem. — 5 Mosebog 6:6, 7.

Ikke længe efter Jesu fødsel blev der igen vendt op og ned på Marias liv. En engel fortalte Josef at han skulle tage sin familie og flygte til Ægypten. (Mattæus 2:13-15) Det var anden gang Maria måtte forlade sit hjem, men denne gang måtte hun rejse til et helt fremmed land. I Ægypten var der et stort samfund af jøder, så Maria og Josef har muligvis kunnet bo blandt deres eget folk. Alligevel kan det at bo i et fremmed land være både vanskeligt og forvirrende. Er du og din familie blandt de mange millioner som har forladt deres hjemland, måske for at give deres børn et bedre liv eller for at søge sikkerhed? I så fald vil du let kunne forstå nogle af de vanskeligheder Maria kan have været udsat for i Ægypten.

En hengiven hustru og mor

Bortset fra det evangelierne beretter om Maria i forbindelse med Jesu fødsel og barndom, bliver der ikke fortalt ret meget om hende. Dog ved vi at Maria og Josef havde mindst seks andre børn. Overrasker det dig? Lad os se hvad der siges i evangelierne.

Josef havde stor respekt for det privilegium Maria havde fået — at skulle føde Guds søn. Derfor afholdt han sig fra at have samleje med hende indtil Jesus var blevet født. I Mattæus 1:25 siges der: „Han havde ikke omgang med hende før hun havde født en søn.“ Ordet „før“ i dette vers viser at Josef og Maria havde et normalt seksualliv som mand og kone efter Jesu fødsel. Ifølge evangelieberetningerne førte det til at Maria fik børn sammen med Josef, både sønner og døtre. Jakob, Josef, Simon og Judas var halvbrødre til Jesus, og Maria fødte desuden mindst to døtre. (Mattæus 13:55, 56) Alle disse børn blev undfanget på normal vis. *

Maria var et åndeligsindet menneske. Selvom Loven ikke påbød kvinder at overvære påskehøjtiden i Jerusalem, plejede Maria at ledsage Josef på den årlige rejse dertil. (Lukas 2:41) Det var en rejse på næsten 300 kilometer i alt — med en stadig voksende familie! Men disse rejser har uden tvivl været glædelige begivenheder for familien.

I dag følger mange kvinder Marias gode eksempel. De arbejder hårdt og uselvisk på at leve op til deres bibelske forpligtelser. Sådanne selvopofrende hustruer er ofte meget tålmodige, udholdende og ydmyge. Når de tænker på Marias indstilling, hjælper det dem til at sætte åndelige anliggender forud for eventuelle egne ønsker om et behageligt liv med mange fornøjelser. De ved, ligesom Maria uden tvivl vidste, at det styrker og forener familien at tilbede Gud i fællesskab.

Ved en lejlighed da Maria og Josef var på vej hjem fra en højtid i Jerusalem — sikkert med adskillige børn på dette tidspunkt — opdagede de at den 12-årige Jesus var væk. Kan du forestille dig hvor bekymret Maria må have været mens de i tre dage febrilsk ledte efter hendes søn? Da hun og Josef endelig fandt ham i templet, sagde Jesus: „Vidste I ikke at jeg måtte være i min Faders hus?“ Igen viser beretningen at Maria ’omhyggeligt bevarede alle disse udtalelser i sit hjerte’; endnu et vidnesbyrd om at hun var meget åndeligsindet. Maria tænkte dybt over alt hvad der skete i Jesu liv. Mange år senere har hun sikkert kunne give evangelieskribenterne en levende beskrivelse af sine minder om denne og andre begivenheder fra Jesu barndom. — Lukas 2:41-52.

Hun udholdt smerte og tab

Hvad blev der af Josef, Jesu adoptivfar? Han bliver kort nævnt i forbindelse med føromtalte begivenhed fra Jesu barndom, men efter den tid fortælles der ikke mere om ham i evangelierne. Nogle mener at det vidner om at Josef døde på et tidspunkt inden Jesu tjeneste begyndte. * Under alle omstændigheder ser det ud til at Maria var enke ved slutningen af Jesu tjeneste. Lige inden Jesus døde, betroede han apostelen Johannes at tage sig af Maria. (Johannes 19:26, 27) Det er ikke sandsynligt at han ville have gjort det hvis Josef stadig var i live.

Maria og Josef havde oplevet så mange ting sammen. De var blevet besøgt af engle, var flygtet fra en tyrannisk hersker, måtte flytte flere gange og havde opdraget en stor børneflok. Hvor mange aftener må de ikke have siddet sammen og talt om Jesus og spekuleret på hvad han ville komme ud for i fremtiden, bekymrede for om de opdrog og forberedte ham på den rigtige måde. Men pludselig en dag sad Maria alene tilbage.

Har du mistet din ægtefælle i døden? Føler du smerte og tomhed efter tabet, selv efter mange år? Maria fandt uden tvivl trøst i sin tro og bevidstheden om at der vil finde en opstandelse sted. * (Johannes 5:28, 29) Men sådanne trøstende tanker løste ikke hendes problemer. Som så mange enlige mødre i dag stod Maria over for den udfordring det er at skulle sørge for sine børn uden en ægtemands hjælp og støtte.

Der er grund til at tro at Jesus påtog sig ansvaret for at sørge for familiens materielle behov da Josef døde. Efterhånden som Jesu brødre blev voksne, ville de kunne påtage sig deres del af ansvaret for familien. Da Jesus var „omkring tredive år gammel“, forlod han sin familie og begyndte sin tjeneste. (Lukas 3:23) De fleste forældre har blandede følelser når deres voksne søn eller datter rejser hjemmefra. De har investeret så meget tid og energi og været så følelsesmæssigt engageret i deres børn at der opstår et stort tomrum når børnene er rejst. Har du sønner eller døtre som er flyttet hjemmefra for at nå de mål de har sat sig? Er du stolt af dem, men ønsker måske samtidig at de boede lidt tættere på? I så fald kan du let forestille dig hvordan Maria må have følt det da Jesus rejste hjemmefra.

Uventede prøvelser

Maria kom også ud for en prøvelse som hun nok aldrig havde forventet. Mange begyndte at følge Jesus efter at have hørt ham forkynde — men ikke hans egne brødre. „Hans brødre troede nemlig ikke på ham,“ siger Bibelen. (Johannes 7:5) Maria har uden tvivl fortalt dem hvad engelen havde sagt til hende — at Jesus var „Guds søn“. (Lukas 1:35) Men for Jakob, Josef, Simon og Judas var Jesus bare deres storebror. I Marias nærmeste familie havde man altså divergerende religiøse synspunkter.

Gjorde det hende mismodig så hun opgav håbet? Nej, slet ikke! Ved en lejlighed da Jesus forkyndte i Galilæa, tog han hen til et hus for at spise. Der samlede sig en stor skare for at lytte til ham, og hvem var udenfor og ledte efter ham? Maria og Jesu brødre. Når Jesus befandt sig i nærheden af sin families hjem, fulgte Maria ham altså, og det ser ud til at hun tog sine andre børn med sig, måske i håb om at de ville ændre deres syn på Jesus. — Mattæus 12:46, 47.

Står du også over for den udfordring det er at prøve at følge Jesus mens andre i din familie ikke ønsker at gøre det? Bliv i så fald ikke modløs, og giv ikke op. Mange har, ligesom Maria, gennem flere år tålmodigt tilskyndet andre i familien før der skete forandringer. Gud værdsætter i høj grad en sådan udholdenhed, uanset om folk ændrer indstilling eller ej. — 1 Peter 3:1, 2.

Den vanskeligste prøvelse

Den sidste prøve som Maria ifølge den bibelske beretning kom ud for, var ganske givet den mest smertefulde. Hun var vidne til at hendes elskede søn døde under store smerter efter at være blevet afvist af sit eget folk. At miste et barn i døden er blevet beskrevet som „det største tab overhovedet“, „det værste dødsfald af alle“, uanset barnets alder. Som det var blevet forudsagt årtier forinden, må Maria have følt det som om hun blev gennemboret af et sværd. — Lukas 2:34, 35.

Fik denne sidste prøve Maria til at bryde sammen følelsesmæssigt? Svækkede den hendes tro på Jehova? Nej. Den næste gang Maria omtales i Bibelen, siges der at hun sammen med Jesu disciple var „vedholdende i bønnen“. Og hun var ikke alene. Hun var sammen med sine andre sønner som nu var begyndt at få tro på deres storebror. Hvor må det have været en stor trøst for Maria! * — Apostelgerninger 1:14.

Maria havde et indholdsrigt og tilfredsstillende liv, og hun var en gudfrygtig kvinde, hustru og mor. Hun fik mange åndeligt berigende oplevelser, og hun overvandt adskillige prøver og trængsler. Når vi uventet står over for nye udfordringer eller er bekymrede på grund af familieproblemer, kan vi tage ved lære af Marias trofasthed og udholdenhed. — Hebræerne 10:36.

Men hvad er der at sige om det at gøre Maria til genstand for tilbedelse? Giver Bibelens beretning om Maria rum for at man ærer og tilbeder hende?

[Fodnoter]

^ par. 17 Den ene fugl blev bragt som et syndoffer. (3 Mosebog 12:6, 8) Ved at frembære et sådant offer viste Maria at hun, som alle andre ufuldkomne mennesker, havde arvet følgerne af det første menneskes, Adams, synd. — Romerne 5:12.

^ par. 26 At Josef ikke nævnes i den videre beretning om Jesu tjeneste, er især påfaldende fordi de andre i hans familie — hans mor, hans brødre og hans søstre — alle bliver omtalt. For eksempel var Maria meget involveret i bryllupsfesten i Kana og tog endda affære på et tidspunkt, men Josef bliver overhovedet ikke nævnt. (Johannes 2:1-11) Ved en anden lejlighed bliver Jesus af indbyggerne fra sin hjemby omtalt som „Marias søn“, ikke Josefs søn. — Markus 6:3.

^ par. 28 Læs mere om Bibelens løfte angående en opstandelse i kapitel 7 i bogen Hvad er det Bibelen virkelig lærer? Udgivet af Jehovas Vidner.

[Ramme/​illustration på side 6]

 Havde Jesus nogen søskende?

Ja, det havde han. Nogle teologer har forsøgt at argumentere for at det ikke forholder sig sådan, til trods for at evangelierne flere steder klart viser at det var tilfældet. (Mattæus 12:46, 47; 13:54-56; Markus 6:3) Bibelforskere fremhæver imidlertid to ting i forbindelse med teorierne om at Maria ikke fødte andre børn end Jesus. For det første er der et særligt motiv bag sådanne teorier — at holde liv i en læresætning som opstod meget senere, nemlig læren om at Maria forblev jomfru hele livet. For det andet er teorierne ikke holdbare når de udsættes for et nærmere studium.

For eksempel er der en teori om at de „brødre“ som omtales, var stedbrødre — Josefs sønner fra et tidligere ægteskab. Der er ikke hold i en sådan forestilling, for det ville i virkeligheden betyde at Jesus ikke havde den juridiske ret som førstefødt til at arve Davids kongedømme. — 2 Samuel 7:12, 13.

En anden teori er at de omtalte brødre i virkeligheden var Jesu fætre, til trods for at der i De Græske Skrifter bruges særskilte ord for betegnelserne „bror“, „fætter“ og „slægtning“. Bibelforskeren Frank E. Gaebelein siger derfor at disse teologiske teorier er søgte. Han konkluderer: „Den mest naturlige måde at forstå udtrykket ’brødre’ på . . . er at det henviser til Marias og Josefs sønner og derfor til Jesu brødre på mødrene side.“

[Ramme på side 7]

 Hun havde mod til at skifte tro

Maria blev født i en jødisk familie og fulgte den jødiske religion. Hun kom i den lokale synagoge, jødernes tilbedelsessted, og hun besøgte templet i Jerusalem. Efterhånden som Maria fik større forståelse af Guds hensigt, forstod hun imidlertid at hendes forfædres traditioner ikke længere havde Guds godkendelse. De jødiske religiøse ledere fik hendes søn, Messias, dræbt. Inden det skete, havde Jesus sagt til dem: „Se! Jeres hus overlades til jer selv.“ (Mattæus 23:38) Gud velsignede ikke længere den religion som Maria var blevet opdraget i. — Galaterne 2:15, 16.

Da den kristne menighed blev grundlagt, var Maria måske omkring 50 år gammel. Hvad ville hun gøre? Ville hun ræsonnere som så at hun var opvokset i den jødiske tro og derfor ville forblive loyal mod sine forfædres traditioner? Sagde hun at hun var for gammel til at skifte tro? Nej, slet ikke! Maria forstod at Jehovas velsignelse nu hvilede over den kristne menighed, og derfor havde hun den tro og det mod det krævede at skifte tro.

[Illustration på side 5]

På vej til Ægypten som flygtninge

[Illustration på side 8]

Det værste en mor kan opleve